Kendelse af 14-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

I forbindelse med politiets efterforskning af en sag mod [virksomhed1] ApS har politiet bl.a. på baggrund af flere aflyttede telefonsamtaler og tekstbeskeder identificeret en medarbejder som [...] med internt medarbejdernummer 138 i [virksomhed1] ApS ApS’ økonomi- og bogføringssystem som værende identisk med klageren.

SKAT har anset klageren for i 2010 at have arbejdet 737,80 timer til en timeløn på 100 kr., svarende til 73.780 kr. I 2011 har SKAT anset klageren for at have modtaget 324.887 kr. i løn svarende til 1.856,5 timer x 175 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har på baggrund af oplysninger fra politiet forhøjet klageren med ikke oplyst lønindkomst i indkomstårene 2010 og 2011 på henholdsvis 73.780 kr. og 324.887 kr.

SKAT har lagt vægt på kontroloplysninger modtaget fra politiet, hvoraf fremgår, at klageren i 2010 og 2011 har arbejdet i henholdsvis 737,80 timer til en timeløn a 100 kr. svarende til 73.780 kr., og i 1.856,5 timer til en timeløn a 175 kr. svarende til 324.887 kr.

SKAT har henvist til medarbejderkort samt arbejdssedler for klageren, der er udarbejdet af [virksomhed1] ApS.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han i indkomstårene 2010 og 2011 maksimalt skal beskattes af henholdsvis 59.750 kr. og 102.150 kr.

Klageren har anført, at han i 2010 maksimalt har arbejdet 597,5 timer a 100 kr. og i 2011 maksimalt har arbejdet 1.021,5 timer a 100 kr. Klageren har fremlagt en kalender, hvor han har sammentalt de mulige timer, som han kan have arbejdet for [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst, at han ikke nødvendigvis har arbejdet det antal timer, som han har oplyst, men at han vil kunne leve med en beskatning svarende hertil.

Klageren har gjort gældende, at [virksomhed1] ApS er nogle fuskere, som ikke har kunnet finde ud af at drive virksomhed.

Klageren har troet, at han arbejdede for [virksomhed2] ApS, men at han nu går ud fra, at han har været lejet ud fra [virksomhed2] ApS. Klageren har henvist til kopi af en ansættelseskontrakt med [virksomhed2] ApS gældende fra den 29. november 2010, hvoraf fremgår, at klageren var ansat i et skånejob.

Klageren har oplyst, at personerne bag [virksomhed1] ApS har fået dom for alle de ulovligheder, der er begået i firmaet. Det må derfor være tydeligt, at disse ulovligheder også vedrører forøgelse af det antal timer, der er faktureret til kunderne. [virksomhed1] ApS må herefter have tilegnet sig forskellen på den fakturerede timeløn og den timeløn, som klageren har fået.

Klageren har tillige oplyst, at han burde have fået lønsedler eller lignende, men at han ikke tør rette henvendelse til [virksomhed1] ApS herom, idet selskabet har forbindelse til [...].

Klageren har fremlagt dokumentation i form af lægelige udtalelser for, at han af helbredsgrunde ikke har kunnet arbejde i det omfang som fremgår af medarbejderkort og arbejdssedler.

Klageren har tillige anført, at han ikke fik løn de sidste to måneder, han arbejdede for [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst, at lønnen blev udbetalt kontant.

SKATs udtalelse

Den 24. august 2011 har politiet ransaget i virksomheden [virksomhed1] ApS og har i den forbindelse fået adgang til selskabets bogføringssystem ”E-conomic”. Her lå selskabets timeregnskab, hvor selskabet har registreret timer på de enkelte medarbejdere, så selskabet har kunnet viderefakturere timerne til selskabets kunder. Klageren er registreret som medarbejder nr. 138 – [...].

Politiet har oversendt ovennævnte materiale ”medarbejderkortene” til SKAT den 10. august 2012.

I forbindelse med behandlingen af klagerens indsigelse over SKATs forslag til afgørelse af 16. oktober 2012 pr. tlf. den 13. november 2012 og senere ved møde den 12. december 2012 har SKAT anmodet politiet om yderligere materiale i sagen. Politiet har udarbejdet sagsnotat af 2. januar 2013 vedrørende identifikation af klageren samt udskrifter af telefonaflytningsmateriale og timesedler fra [virksomhed1] ApS ApS’ kunde [...].

Politiet har foretaget telefonaflytning af ledelsen i [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at virksomheden primært har benyttet sig af ”sort” arbejdskraft. Endvidere er ledelsen bag ved selskabet [virksomhed1] ApS blevet dømt herfor ved byretsdom af 19. juni 2013.

Vedrørende indkomståret 2010 har SKAT indstillet, at ansættelsen fastholdes, dels da der ikke er fremkommet nye oplysninger fra klageren, dels med henvisning til dokumentationen i sagen.

Vedrørende indkomståret 2011 har SKAT i forbindelse med en gennemgang af sagens materiale konstateret, at klageren er blevet beskattet af indkomst optjent efter den 20. juli 2011 hos [virksomhed1] ApS. Arbejdsperioden efter den 20. juli 2011 skal ikke medregnes på grund af efterfølgende politisag og selskabets konkurs. Da selskabets lønudbetalingsperiode, jf. politiets aflytninger, vedrørte en periode fra den 21. til den 20. i efterfølgende måned, og da SKAT har fået oplyst, at lønningerne for perioden 21. juli 2011 – 24. august 2011 ikke er udbetalt, har SKAT

indstillet, at klagerens ansættelse for 2011 nedsættes med følgende i forhold til SKATs ansættelse af 6. september 2013:

AktivitetTimerKostpris

Ufaglært normaltid

21/7 til 22/7 2011 23,50 4.112,50

Ufaglært overtid

21/7 til 24/7 2011 42,50 7.437,50

Faglært normaltid

25/7 til 19/8 2011177,0030.975,00

Faglært overtid

25/7 til 19/8 2011 55,00 9.625,00

Lørdag

6/8 til 20/8 2011 36,00 6.300,00

Søndag

7/8 til 14/8 2011 21,003.675,00

Nedsættelse af løn modtaget fra

[virksomhed1] ApS

for indkomståret 2011 i forhold til

SKAT’s afgørelse af 6/9 2013.355,0062.125,00

SKAT mener, at klageren har haft en timeløn på 175 kr. og ikke 100 kr., som det fremgår af klagen. Der er henvist til byretsdom af 19. juni 2013, side 25 og 28, hvoraf fremgår, at timelønnen udgjorde op til 150 – 175 kr. i timen for faglærte.

Det oplyste om, at klageren skulle have været ansat hos [virksomhed2] ApS er efter SKATs opfattelse et fiktivt ansættelsesforhold. Der henvises til byretsdom af 19. juni 2013, side 70, hvoraf fremgår, at retten har anset det for bevist, at underentreprenørerne, herunder [virksomhed2] ApS, ikke har haft medarbejdere ansat, og at de mange medarbejdere reelt var ansat hos [virksomhed1] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, så som løn.

Klageren er skattepligtig af lønindkomst i indkomstårerne 2010 og 2011 med henholdsvis 73.780 kr. og 262.762 kr., idet lønindkomsten i 2011 i overensstemmelse med SKATs udtalelse er nedsat med 62.125 kr. fra 324.887 kr. til 262.762 kr. Der er lagt vægt på, at SKAT fra politiet i form af medarbejderkort og arbejdssedler har modtaget oplysninger om omfanget af klagerens lønarbejde, hvilke oplysninger ikke af klageren er dokumenteret at være ukorrekte. Der er tillige lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt lønsedler, årsopgørelser eller lignende fra sin arbejdsgiver, der dokumenterer, at han har arbejdet i mindre omfang eller til en lavere timeløn end angivet i de fra politiet modtagne oplysninger, som er lagt til grund ved SKATs afgørelse.

Klageren er herefter i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, skattepligtig i indkomståret 2010 af 73.780 kr. og i indkomståret 2011 af 262.762 kr., idet SKATs afgørelse for indkomståret 2011 er nedsat med 62.126 kr.