Kendelse af 27-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

SKAT har anset klagerens personlige virksomhed for ophørt i indkomståret 2010. Som konsekvens heraf, er skatteansættelsen for indkomståret 2011ændret, idet indestående på konto for opsparet overskud kommer til endelig beskatning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren har i personligt regi drevet virksomheden [virksomhed1] Virksomheden blev etableret den 1. oktober 2009. Virksomhedens aktivitet har været salg af finer og træ. Ifølge regnskabet for 2009, har virksomheden det første år omsat for 1.270.118 kr. med et resultat på 261.131 kr. efter omkostninger og renter.

Den 12. december 2009, stiftede klageren selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets aktivitet har ifølge regnskabet været at drive virksomhed med træ og finer til virksomheder i træbranchen i Danmark og i udlandet, samt rådgivning inden for træ- og møbelindustri.

Af klagerens personlige virksomhedsregnskab for indkomståret 2010, 2011 og 2012 fremgår følgende under indehaverberetning:

”Virksomhedens hidtidige aktivitet med salg af finer og træ er fra 2010 overdraget til anpartsselskabet [virksomhed1] ApS. Den personlige virksomhed vil fremover søge drift af produktionsvirksomhed og vil i den forbindelse søge partnere i Østeuropa, herunder Polen, Rumænien m.fl.”.

Af regnskaberne for den personlige virksomhed for indkomstårene 2010-2012 fremgår det, at der ikke har været omsætning eller driftsudgifter i virksomheden i de 3 indkomstår. Den eneste indtægt i regnskabet har bestået af renteindtægter vedrørende udlån til [virksomhed1] ApS, og få renter på en virksomhedskonto. Efter overdragelsen i indkomståret 2010 består virksomhedens balance af et erhvervslån og mellemregning til [virksomhed1] ApS og et mindre bankindestående. Klageren har for indkomstårene 2009-2012 valgt beskatning efter virksomhedsskatteordningen. I indkomståret 2011 udgør saldo for opsparet overskud 262.287 kr.

Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at målet med den personlige virksomhed har været, at være produktionsvirksomhed for selskabet [virksomhed1] ApS. Formålet med dette var at adskille salg og produktion i 2 separate enheder. Der blev i den forbindelse indledt forhandlinger med produktionsvirksomheder både i Polen og Rumænien. Der har været arbejdet på, enten at starte virksomhed op i udlandet eller opkøbe produktionsmaskiner og få dem til Danmark.

Der er fremlagt en vurderingsrapport dateret 20. december 2012. Vurderingsrapporten omhandler vurdering af en møbelfabrik.

Der er i indkomståret 2013 indgået 2 overdragelsesaftale om køb af ovenstående møbelfabrik. Køber af aftalen er [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har forklaret at årsagen til at køberen var [virksomhed1] ApS og ikke den personlige virksomhed, skyldes at banken krævede, at det var selskabet der var køber og ikke klagerens personlige virksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klagerens personlige virksomhed for ophørt i indkomståret 2010, og har som konsekvens heraf beskattet opsparet overskud i virksomhedsordningen med 262.287 kr. i indkomståret 2011

SKAT har anført følgende begrundelse i afgørelsen:

”(...)

Det er en betingelse for anvendelsen af virksomhedsordningen, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Din erhvervsmæssige virksomhed [virksomhed1] anses for ophørt i forbindelse med overdragelse af virksomheden til [virksomhed1] ApS i 2010. Der er lagt vægt på, at der ingen aktivitet har været i den personlig drevne virksomhed i 2010, 2011 og 2012, som derfor ikke kan anses for en igangværende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Omsætningen har i årene 2010, 2011 og 2012 været 0 kr. (intensitet) og der er ikke fratrukket udgifter (rentabilitet).

Du skal derfor som udgangspunkt medregne indestående på konto for opsparet overskud til din personlige indkomst i 2010 (afståelses-/ophørsåret).

Opretholder du den regnskabsmæssige opdeling af din samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi i hele 2010, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af 2010 (virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1).

Denne betingelse anses for opfyldt, hvorfor indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af 2010 (med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat) medregnes til den personlige indkomst i 2011. Du vil dog blive godskrevet den foreløbige virksomhedsskat, som du tidligere har betalt.

(...)

SKATs bemærkninger til indsigelsen:

De fremkomne synspunkter og bemærkninger har ikke givet anledning til at ændre SKATs forslag, idet det stadig er SKATs opfattelse, at din erhvervsmæssige virksomhed [virksomhed1] anses for ophørt i forbindelse med overdragelse af virksomheden til [virksomhed1] ApS i 2010.

Der er endvidere henset til, at oplysningerne om, at din virksomhed i efteråret 2013 er kommet i gang med egen produktion, i forbindelse med flytning til nyt lejede lokaler, ikke er tillagt betydning, idet der vil være tale om en ny virksomhed.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren i indkomstårene 2010-2012 har drevet selvstændig virksomhed og at virksomhedsordningen derfor kan anvendes i indkomstårene 2010-2012.

Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende:

”(...)

Som det fremgår under indsigelse er vi ikke enig med SKAT i, at virksomheden kun kan være en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, hvis der har været omsætning, og overskud, i de efterfølgende indkomstår.

Skatteyder har reelt søgt at opnå samarbejde om eller overtagelse af drift af produktionsvirksomhed, men disse har alle strandet på, at det driftsmæssige grundlag ikke kunne give et positivt resultat. Skatteyder har haft fuld finansiel opbakning fra [Fond1] og hans pengeinstitut [finans1] til de projekter, som har været undersøgt nøje.

...”

I mail af 6. oktober 2013 har repræsentanten anført følgende til SKAT:

”(...)

Idet der henvises til indehaverberetningen skal vi oplyse, at der i årene har været flere undersøgelser for, og forhandlinger om, samarbejde og overtagelse af produktionsapparat fra både danske og udenlandske virksomheder.

De udfærdigede budgetter for ovennævnte drift eller forhandlinger om samarbejde er hidtil strandet på manglende rentabilitet og/eller lånetilsagn fra [Fond1] m.fl.

For så vidt angår låneaftale og mellemværende med [virksomhed1] ApS henvises til selskabernes årsrapporter, for 2011 side 8 og for 2012 side 11.

(...).”

I mail dateret 27. november 2013, har repræsentanten haft følgende indsigelse til SKATs forslag:

”Vi har modtaget dit forslag til ændring af skatteansættelsen for 2011 med beskatning af opsparet overskud.

Som det fremgår af vores email og de fremførte bemærkninger og oplysninger, såvel i årsrapporter som telefonisk, har der i årene 2010, 2011 og 2012 været flere undersøgelser for, og forhandlinger om, samarbejde og overtagelse af produktionsapparat fra både danske og udenlandske virksomheder.

Skatteyder har reelt set søgt at opnå samarbejde eller overtagelse af et produktionsapparat, hvilket kan dokumenteres.

Der har været opsøgt nye markeder, dog uden faktiske udgifter til markedsføring, advokat, revisor m.fl., idet skatteyder fået dem uden beregning via [virksomhed2], [virksomhed3] samt [Fond1] og [virksomhed4], hvilke han er kunde hos, ligesom hans kontakter ved kunder og leverandører er udnyttet.

Her i efteråret 2013 er hans virksomhed kommet i gang med egen produktion, i forbindelse med flytning til nye lejede lokaler.

Vi er ABSOLUT ikke enig med dig i, at virksomheden – i skattemæssig henseende – kun kan være en igangværende erhvervsmæssig virksomhed, hvis der har været omsætning, og overskud, i efterfølgende indkomstår.

(...)”.

Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at finanskrisen gjorde det vanskeligt at få bankerne med på ny investering i den private virksomhed. Derfor endte det også med at produktionsvirksomheden som blev etableret og købt i 2013, blev placeret i selskabets regi. Ønsket og planerne om at adskille salg og produktion er dog ikke opgivet. Klageren har gjort opmærksom på, at der i indkomstårene 2010 - 2012 er et overskud i den personlige virksomhed, på baggrund af renteindtægter, som følge af, at den personlige virksomhed har udlånt midler til selskabet. Det er derfor opfattelsen at intensitetskravet er opfyldt og der samlet set er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan vælge at anvende reglerne i virksomhedsskatteloven jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

”Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3.

Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Overtager eller påbegynder den skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen uden ophør. Det er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, opretholdes i hele perioden.”

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet og konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det der overordnet kendetegner en selvstændig erhvervsdrivende er, når virksomheden drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Ved vurderingen er der i praksis især lagt vægt på, om virksomheden er drevet rentabelt - det vil sige om virksomheden er indrettet på en systematisk indkomsterhvervelse, og at den er drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste med en rimelig driftsherreløn. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort som SKM2007.107.HR.

Endvidere har det stor betydning om virksomheden har den fornødne intensitet, jf. Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000,16.

Klageren har i indkomståret 2009 drevet erhvervsmæssig virksomhed i privat regi med salg af finer og træ. Regnskabet udviser en omsætning i 2009 på 1.270.118 kr., en række driftsomkostninger og et overskud på 261.131. kr., der tilsammen kendetegner en erhvervsmæssig virksomhed. Den 1. januar 2010, har klageren overdraget aktiviteterne i den personlige virksomhed til sit 100 % ejede selskab [virksomhed1] ApS. Selskabets aktivitet er herefter salg af finer og træ.

Klagerens personlige virksomhed har efter overdragelsen af aktiviteter m.v. til selskabet [virksomhed1] ApS skiftet karakter. Alt omsætningsskabende aktivitet er overdraget til selskabet, og i den personlige virksomhed er der i indkomstårene 2010-2012, ikke registreret omsætning eller driftsomkostninger. Virksomheden som bestod af salg af finer og træ, må på baggrund heraf skattemæssigt anses for ophørt i indkomståret 2010 i forbindelse med overdragelsen til selskabet. Det forhold, at klageren i årene 2010 – 2012 har et udlån og dermed renteindtægter til selskabet [virksomhed1] ApS, kan ikke i sig selv anses for en videreføring af den erhvervsmæssige virksomhed i personligt regi.

Klageren har efter overdragelsen undersøgt muligheden for at starte produktionsvirksomhed i den personlige virksomhed. Det er først i indkomståret 2013, at der er indgået aftale om køb af produktionsfabrik og købet er sket i selskabet [virksomhed1] ApS.

Det lægges på den baggrund til grund, at klageren ikke har etableret ny selvstændig virksomhed i indkomstårene 2010 eller 2011, og der er ikke sket en videreføring af den erhvervsmæssige virksomhed fra 2009. Der er blandt andet lagt vægt på, at intensitetskravet og rentabilitetskravet ikke har været opfyldt.

Idet klageren ikke senest i det efterfølgende indkomstår har startet ny virksomhed, skal der ske en endelig beskatning af hele beløbet fra konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat i indkomståret 2011, jf. virksomhedsskatteloven § 15, stk. 1 og § 10, stk. 3.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.