Kendelse af 10-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Randers den 9. maj 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagen vedrører indkomståret 2009.

Faktiske oplysninger

SKAT har lavet en privatforbrugsberegning vedrørende klageren for indkomstårene 2007 til 2010 inkl. Privatforbrugene har for husstanden udgjort henholdsvis 233.737 kr., 621.253 kr., - 265.786 kr. og 161.966 kr. Klageren og [person1] har boet i klagerens ejerlejlighed på [adresse1] i [by1] i perioden mellem den 18. januar 2005 til 18. august 2008. Fra den 18. august 2008 har parret boet på [adresse2] i [by1], som er et parcelhus ejet af klageren.

SKAT har modtaget indberetninger vedrørende 16 konti for klageren:

Klageren har endvidere haft et realkreditlån på 1.070.000 kr. vedrørende [adresse1] i [by1] og et realkreditlån på 2.445.000 kr. vedrørende [adresse2] i [by1].

Et banklån på 571.159 kr. er anvendt til opførelse af villaen. Banklånet på 530.415 kr. er overført til først anførte banklån. Dette lån er ophørt den 8. juni 2009.

Klageren har haft en skattepligtig indkomst på 153.963 kr. i det påklagede indkomstår.

Klageren har i det påklagede indkomstår været ansat hos [virksomhed1] og har selvangivet en indkomst herfra på 400.189 kr. Der har været tilbageholdt AM-bidrag på 32.015 kr. og A-skat på 56.914 kr. af lønnen. Klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 3.935 kr. vedrørende udlejning af ejerlejligheden i [adresse1], [by1]. AM-bidrag heraf udgør 314 kr. Klageren har fratrukket 13.600 kr. i beskæftigelsesfradrag. Der er betalt skatter med 636 kr. Klageren har endelig modtaget overskydende skat med 17.431 kr. og 2.321 kr. i 2009.

Klageren har i 2009 ejet en Volkswagen Pasat og en Harley Davidson motorcykel.

Klageren har den 24. oktober 2006 købt grunden [adresse2] i [by1] for 750.000 kr. med overtagelse den 1. september 2007. Klageren har opført en villa på 150 m2 på grunden. Han og [person1] flyttede ind i villaen de 18. august 2008.

SKAT har fordelt udgifterne på grundlag af bilag fremsendt af klageren til opførelse af villaen som følger:

På forskudskreditkonto har der været udgifter til opførelse af villaen og anlæg af have på i alt 678.272 kr. Den offentlige ejendomsvurdering af [adresse2] i [by1] har i 2009 været på 2.300.000 kr., heraf grundværdi 498.300 kr.

Af klagerens budgetkonto og diverse betalingsoversigter fremgår, at klageren har haft større faste udgifter som følger:

Klageren har i tidligere år købt udstyr hos [virksomhed4] på afbetaling. De renteudgifter, der er indberettet herfra til SKAT, er ikke fratrukket i klagerens indkomstopgørelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem den indberettede gæld pr. 31. december fra [virksomhed4] og gæld i henhold til kontoudtog.

Klagerens repræsentant har fremlagt udskrift fra retsbogen fra Retten i [by1] med forlig indgået den 16. august 2012 mellem klageren og [virksomhed4] ApS. Det er i forliget bestemt, at sagsøgte (klageren) betaler til sagsøgeren ([virksomhed4] ApS) 50.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af parternes økonomiske mellemværende.

Klageren har fra den 10. august 2006 været registreret som direktør i selskabet [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...1]. Klageren har videre fra den 28. juni 2007 været registreret som direktør i selskabet [virksomhed6] ApS, Cvr-nr. [...2]. [virksomhed5] ApS ejer hele kapitalen i [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] ApS ejer ejendommen [adresse3] i [by1]. Ejendommen anvendes som klubhus for [...].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren den 2. marts 2009 har indbetalt 50.000 kr. og den 23. juli 2009 270.000 kr. på [virksomhed5] ApS´ klientkonto hos [virksomhed7].

Der er ikke foretaget løbende bogføring i de to selskaber. De likvide beholdninger i [virksomhed5] ApS har ifølge årsrapporterne udgjort 0 kr. ved slutningen af 2007, 2008, 2009 og 2010.

Det fremgår af bogføringen for [virksomhed5] ApS for 2009, at selskabet har lånt 50.000 kr. og 270.000 kr. af [virksomhed6] ApS, og at pengene er anvendt til at betale skyldig selskabsskat. Revisor har taget forbehold for ikke registrerede poster, idet det ikke har været muligt at afstemme samtlige bilag med tilsvarende pengestrømme. Revisor har videre gjort opmærksom på, at det ikke har været muligt at afstemme alle balanceposter til eksterne opgørelser.

De likvide beholdninger i [virksomhed6] ApS har ifølge årsrapporterne udgjort følgende:

Af bogføringen for [virksomhed6] ApS for 2009 fremgår, at indbetalingerne på 50.000 kr. og 270.000 kr. er lånt af lejerne (HA), men det fremgår ikke specifikt, hvem selskabet har lånt pengene af.

Selskabets revisor har taget forbehold i årsrapporten for eventuelle ikke registrerede poster, idet det ikke har været muligt at afstemme samtlige bilag med tilsvarende pengestrømme, ligesom regnskabslæseren gøres opmærksom på, at det ikke har været muligt at afstemme alle balanceposte til eksterne opgørelser.

SKAT har følgende indberetninger vedrørende klagerens ægtefælle [person1]:

[person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 har været 221.291 kr. Hun har været ansat hos [by1] Kommune og har selvangivet indkomst herfra med 259.579 kr. Der er tilbageholdt A-skat med i alt 76.148 kr. og fratrukket beskæftigelsesfradrag på 11.033 kr. [person1] har modtaget overskydende skatter på i alt 552 kr. i 2009.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter klagerens indkomst er forhøjet med 260.000 kr. grundet negativt privatforbrug.

Klageren har ved to indbetalinger den 2. marts 2009 og 23. juli 2009 indbetalt kontant i alt 320.000 kr. til [virksomhed7]s konto. Klageren har ikke kunnet dokumentere, hvorfra disse penge hidrører.

SKAT har foretaget privatforbrugsberegning og udarbejdet formueopgørelse samt opgjort udgiftsposter på baggrund af delvist faktisk dokumenterede udgifter og skønsmæssige udgiftsposter.

Kreditforeningslån på 2.445.000 kr. er udbetalt i 2007, og provenuet anses delvist at vedrøre indeståendet på 1.077.658 kr. på forskudskredit konto [...49]. Klageren ses endvidere at have betalt for grunden [adresse2], at have afholdt byggeomkostninger samt at have købte en bil i 2007. Indeståendet på 1.077.658 kr. pr. 31.12.2007 indgår i SKATs formueopgørelser, og der er taget højde for låneprovenuet ved SKATs beregning af klagerens privatforbrug.

Klageren har anført, at de 320.000 kr., der er indbetalt til [virksomhed7], kan stamme fra låneprovenuet fra kreditforeningslånene. Klageren har ikke dokumenteret at have hævet kontante beløb på sine konti, svarende til indbetalingen på 320.000 kr.

Vedrørende gæld til [virksomhed4] har SKAT valgt at holde gælden uden for formueopgørelsen, idet der er uoverensstemmelse mellem de til SKAT indberettede oplysninger om gælden pr. 31. december og de beløb, der fremgår af kontoudtogene fra virksomheden. Da renteudgifterne ikke er fratrukket skattemæssigt, har disse ikke påvirket den skattepligtige indkomst. SKAT har ved opgørelsen af klagerens udgifter medregnet klagerens indbetalinger til [virksomhed4].

Skatteankenævnet har fundet, at der ved de af SKAT beregnede privatforbrug for 2007 og 2008, som er forholdsvis store i forhold til 2009 og 2010, kan være indeholdt omkostninger til byggeriet, som ikke er dokumenteret ved den af klageren indsendte dokumentation. Klageren har ikke ved kontoudtog dokumenteret, at privatforbrugene for 2007 og 2008 indeholder kontante hævninger, svarende til indbetalingerne til [virksomhed7] på 320.000 kr.

Skatteankenævnet har henset til Vestre Landsrets dom af 9. januar 2004, hvor Landsretten tilsidesatte forklaringer om, at et negativt privatforbrug var finansieret ved lån fra venner. På denne baggrund tiltrådte Landsretten den skønsmæssige ansættelse foretaget som følge af privatforbrugsberegningen.

Der er henvist til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse som sket. 50.000 kr. er indbetalt til repræsentantens advokatkontor, og 270.000 kr. er indbetalt kontant i [finans1]. Begge indbetalinger er sket ved klageren, der ved indbetalingen fik et indsættelsesbilag vedrørende advokatfirmaets klientkonto, hvorefter han selv gik over i [finans1] og indsatte de omhandlede 270.000 kr. kontant.

Selskabet har ikke kunnet få oprettet en konto i noget pengeinstitut, hvorfor betalinger herfra er sket ved checks, som efterfølgende blev vekslet kontant, idet klageren i øvrigt er kunde i [finans1], [by1].

Klagerens repræsentant har anført, at [virksomhed6] ApS og [virksomhed5] ApS er selvstændige juridiske personer, hvis indtægtsforhold/regnskaber er klagerens økonomi uvedkommende.

Klageren har stået for modtagelsen af indbetalinger og udbetalinger vedrørende ovennævnte selskaber, og selskabernes økonomi har intet med klagerens økonomi at gøre.

Der er i øvrigt ikke anført nogen gæld til klageren.

Ved indsættelse af de omhandlede beløb på klientkonto hos [virksomhed7] skulle klageren identificere sig med sit navn. De omhandlede anpartsselskaber har dokumenteret, at de havde likvide beløb til overlevering til klageren til indsættelse på klientkontoen.

Klagerens repræsentant har videre anført, at hvis Landsskatteretten finder, at de indsatte beløb måtte relatere sig til klagerens private økonomi og ikke selskabernes, har han haft midler i det provenu han har haft til disposition i forbindelse med lånehjemtagelse til opførelse af nyt hus.

Klagerens repræsentant har bemærket, at det er korrekt, at der er væsentligt større lån i ejendommen [adresse2], end der er kendte udgifter til køb af grund og opførelse af villa. Klageren har foretaget hævninger privat, idet hans lønindtægt var mindre end normalt i byggeperioden. Klageren har derfor finansieret sit privatforbrug ved optagelse af større lån end de faktiske udgifter til byggeriet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at klagerens privatforbrug kan opgøres til – 265.786 kr. for indkomståret 2009. SKATs beregning af klagerens privatforbrug kan tiltrædes. Det anses ikke for dokumenteret, hvor de betalinger klageren har foretaget på [virksomhed5] ApS klientkonto hos [virksomhed7] på 50.000 kr. og 270.000 kr. hidrører fra. Landsskatteretten er enig i, at disse beløb må stamme fra ikke beskattede indtægter. Da ansættelsen ikke anses at være åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.