Kendelse af 22-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede sammen med [person1] selskabet [virksomhed1] ApS den 1. november 2005.

Selskabet har skiftet navn flere gange:

”

[virksomhed1] ApS fra 1. november 2005.

[virksomhed2] ApS fra 15. juni 2007.

[virksomhed3] A/S fra 31. januar 2008.

[virksomhed4] fra 4. maj 2010.”

Ved stiftelsen af selskabet sad både klageren og [person1] i selskabets direktion. Selskabet blev tegnet af de to direktører.

Den 20. juni 2006 blev selskabets vedtægter ændret således, at selskabet alene blev tegnet af en direktør. [person1] udtrådte af direktionen den 14. december 2006.

Af referat fra ekstraordinær generalforsamling den 14. december 2006 fremgår følgende:

”Generalforsamlingen var indkaldt med følgende dagsorden:

...

Ad 2.

Der forelå forslag til direktionen om nedsættelse af anpartskapitalen med DKK 62.500...

Under henvisning til anpartsselskabslovens § 46, stk. 2 og stk. 5, oplystes det,

Atkapitalnedsættelsen alene er rettet mod anpartshaveren [person1],

At kapitalnedsættelsen sker med nominelt kr. 62.500,

Atudbetalingen sker med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, idet nedsættelsesbeløbet udbetales til kurs 960.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Herefter har selskabet alene én anpartshaver, [person2].

...”

Den 31. januar 2008 blev selskabet omdannet til et A/S, og der blev foretaget en kapitalforhøjelse på 375.000 kr. Klageren indtrådte i bestyrelsen fra den 7. maj 2008.

Selskabet blev taget under konkursbehandling medio 2010. [virksomhed5] er bobestyrer.

SKAT modtog den 30. april 2011 en telefax fra [person1], hvoraf det fremgår, at han havde ydet et lån til [virksomhed1] ApS.

Den 29. november 2010 modtog SKAT anonymt en mailkorrespondance mellem [person1], selskabet og revisoren:

6/10-2010 fra revisor til klageren

“Hej [person2] Hermed de posteringer der eftersøges i forbindelse med [person1]s skattesag:

27/1-2006 Udbetaling, kortnr. [...43] kr. 50.000

3/2-2006 Udbetaling, kortnr. [...43] kr. 150.000

6/2-2006 Bgs [person2] kr. 65.000

28/7-2006 Bgs [x1] kr. 16.800

29/9-2006 Udbetaling kr. 70.000

18/12-2006 Udstedt check [...] kr. 350.000

Er du rar, at undersøge om og hvilke beløb, der er gået ind på dine private konti, samt om beløbene er gået videre ind på selskabets konti?

Jeg håber, at du kan assistere med ovenstående og glæder mig til at høre fra dig igen.”

6/10-2010 fra revisor til klageren

“Jeg blev lige afbrudt og fik derfor ikke skrevet resten af teksten til beløbet på kr. 350.000. (Formentlig delvis afdrag på gæld til [person3])”

8/10-2010 fra revisor til SKAT

Der er tale om en anmodning om udsættelse med indsigelse mod aktieavanceopgørelsen. I mailen anføres:

“Ifølge [person1] er det meste af den modtagne betaling i forbindelse med hans udtræden af [virksomhed1] ApS betaling for udlæg og betalinger han har foretaget på selskabets vegne. Vi har indtil nu, forgæves forsøgt at få [person1]s pengeinstitut til at fremfinde dokumentation på, hvem der har været modtager af de overførsler, som fremgår af tidligere fremsendte kontoudtog for [person1]s private bankkonto. Så snart vi har modtaget dokumentationen for hvem der har været modtager af de hævede beløb, vil vi kunne udtale os om aktieavanceopgørelsens rigtighed.”

27/10-2010 fra [person1] til revisor

“Tak for mødet i går, Som aftalt blev vi enige om, at der skulle laves gældsbreve på 350 tkr. (som jeg betalte til [person3] jf. gældsbrev [virksomhed1] pålydende 500 tkr.) og 400 tkr. (der blev betalt til [person2]). Disse skulle påføres tab på et af [person2]s selskaber. Dette giver 750 tkr. Og derved givet et fradrag. Er det så rigtigt forstået at jeg skylder skat 300 tkr. Og kan modregne 750 tkr. * 33 % som er 247.500,- altså jeg skylder stadigvæk SKAT ca. 50 tkr. Så tænkte på om det derfor ikke er muligt at lave et samlet gældsbrev på 900 tkr. Så det går lige op?”

8/11-2010 fra [person1] til revisor

“Er der noget nyt i sagen? Dokumenter samt møde med SKAT!”

11/11-2010 fra revisor til [person1]

“Jeg har fundet et brugbart eksempel på et lånedokument i fremmed valuta. Med det som udgangspunkt har jeg skrevet et lånedokument mellem dig og [virksomhed3] A/S. Jeg mangler blot at finde de rigtige datoer og beløb, der skal sættes ind i dokumenterne.”

12/11-2010 fra [person1] til revisor

“Til din orientering!! Jeg fik i går en rykker fra SKAT vedr. de ikke har modtaget 1. del af betalingen ca. 99.000,- Og jeg nu står i restance. Næste betaling er d. 22. nov. Har du en tidshorisont på, hvornår der kan laves en aftale med SKAT (er SKAT klar over, at vi har gang i dokumenter og at vi kommer forbi og laver en aftale med dem.)?”

12/11-2010 fra revisor til [person1]

“SKAT er ikke informeret om vort forehavende. Vi skal først have dokumentationen for jeres uregistrerede indbyrdes låneforhold på plads. Jeg kan ikke se, hvad dag du fik provenuet for salget af [adresse1] udbetalt. Kan du hjælpe mig?”

15/11-2010 fra [person1] til revisor

“Kunne du bruge datoen? Hvad gør jeg lige med SKAT og de penge der skal betales.”

16/11-2010 fra revisor til [person1]

“Datoerne passe med de kontoudtog, vi tidligere har modtaget. Du må gerne kigge forbi kontoret så kan vi gennemgå status i forhold til SKAT og det videre forløb.”

Der er fremlagt side 1 af et gældsbrev med selskabet som debitor og [person3] som kreditor vedrørende et lån på 500.000 kr., der skal udbetales senest den 6. februar 2006. Lånet var afdragsfrit frem til den 1. juli 2006, hvor det var forfaldent til betaling.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [person3] var ansat i klagerens mæglervirksomhed.

Der er fremlagt et lånedokument, der er dateret den 15. december 2006, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] ApS lånte 53.659 euro af [person1]. Det samlede beløb blev udbetalt på en check i danske kroner til klageren. Renten udgjorde 7,5 %. Selskabet kvitterede for modtagelsen af lånet ved lånedokumentet.

Derudover er der fremlagt et lånedokument af 18. december 2006 mellem [virksomhed1] ApS og [person1]. Ifølge lånedokumentet lånte selskabet 46.957 euro. Lånet skulle tilbagebetales inden udgangen af december 2007 dog med mulighed for forlængelse. Renten udgjorde 7,5 %. Selskabet kvitterede for modtagelsen af lånet ved lånedokumentet.

Lånet blev udbetalt til [person3] i danske kroner. Der er fremlagt en check af 18. december 2008, nr. [...], på 350.000 kr. til [person3] udstedt af [finans1]. Der er desuden fremlagt kopi af [person1]s bankkonto, hvoraf det fremgår, at der udstedt en check med nr. [...] på 350.000 kr.

Af samme kontoudskrift fremgår, at [person1] har indbetalt en check på 400.000 kr. den 18. december 2006.

Derudover er der fremlagt kopi af kontoudtog vedrørende klagerens bankkonto i [finans2]. Heraf fremgår, at der er indsat en check på 400.000 kr. den 15. december 2006.

Det fremgår også af kontoudskriftet, at der blev indsat 600.000 kr. den 5. januar 2007. Det fremgår ikke, hvorfra beløbet stammer. Samme dag blev der udstedt en check på 600.000 kr. til [person1].

Den 5. januar 2007 udstedte selskabet [virksomhed1] ApS også to checks på henholdsvis 250.000 kr. til [person1]s ægtefælle og på 200.000 kr. til [person1].

Af [virksomhed1] ApS regnskab for 2005/2006 fremgår, at selskabet havde en kortfristet gæld til [person3] på 519.861 kr. Der er i den forbindelse desuden anført ”gældsbrev”.

Ved erklæring af 5. januar 2007 tilkendegav [person3] at have modtaget 550.000 kr. til fuld og endelig afregning af gældsbrevet mellem hende og [virksomhed1] ApS.

Der fremgår følgende af [virksomhed1] ApS’ konto 7000, Skyldige omkostninger indland:

Klagerens mellemregningskonto i selskabet blev krediteret med 550.000 kr. i januar 2007. Der er anført følgende tekst ”indfrielse af gæld S”. Den næste postering på mellemregningskontoen er en debitering med 450.000 kr.

På konto 7007, ”[person4] lån” er der debiteret 35.000 kr. med teksten ”lån [person4]” i december 2006. Den 5. januar 2007 er der debiteret 200.000 kr. Der er anført ”[person4] tilb. bet. gæl”. Samme dag er der krediteret henholdsvis 35.000 kr. og 200.000 kr.

Ifølge [virksomhed1] ApS regnskab for 2006/2007 havde selskabet ikke længere en gæld til [person3]. Det fremgår heller ikke af [virksomhed1] ApS regnskab for 2006/2007, at der er et låneforhold mellem selskabet og [person1].

SKAT har forespurgt kurator for boet, [virksomhed5], om det fremgår af regnskabsmaterialet, at selskabet har bogført lånet, eller om det på anden måde kan dokumenteres, at lånet har passeret selskabets økonomi. Kurator har den 14. juni 2011 oplyst til SKAT, at der ikke i selskabets bogføring er oplysninger om et sådant låneforhold.

SKAT har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse som følge af nye oplysninger om et låneforhold mellem [virksomhed1] ApS, hvori klageren på daværende tidspunkt var hovedanpartshaver, og [person1], som ikke fremgår af selskabets bogføring eller regnskaber, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Herefter har SKAT anset klageren for skattepligtig af et lånebeløb på 750.253 kr. som maskeret udlodning.

Skatteankenævnet fandt ved afgørelse af 4. juni 2012, at [person1] ikke kunne fratrække tab på udlån med 750.253 kr. med følgende begrundelse:

”Efter det oplyste har [person1] været hovedanpartshaver og direktør i selskabet indtil den 14. december 2006. Nævnet finder, at der foreligger en skærpet bevisbyrde på grund af disse forhold, og at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Nævnet har lagt vægt på:

Nævnet bemærker endvidere:

• At lånenes eksistens ikke har kunnet bekræftes af det materiale, der er i bobestyrerens besiddelse, selv om det fremgår af lånedokumenterne, at et eksemplar skulle befinde sig i selskabets materiale.

• At fordringerne ikke er anmeldt til boet.

• At lånedokumenterne synes at være udarbejdet efterfølgende og tilbagedaterede.

• At det fremgår af lånedokumenterne, at lånene er i Euro, men provenuerne er udbetalt i danske kroner via check til 2 personer og ikke til selskabet.

• At lånenes eksistens ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger, f.eks. bankoverførsler og bogføring af gæld i selskabet.”

Under retsmødet for Landsskatterettens medlemmer udtalte repræsentanten, at de kr. 400.000 i et eller andet omfang stammer fra [virksomhed1] ApS.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning.

”Nævnet konstaterer, at det fremgår af lånedokumenter, at [virksomhed1] den 15. og 18. december 2006 erklærer at have modtaget 2 lån af [person1].

Det fremgår af lånedokumenterne, at beløbene er udbetalt til henholdsvis [person3] og [person2] ifølge checks. Beløbene har således ikke passeret selskabets økonomi.

Nævnet bemærker endvidere:

• At lånenes eksistens ikke har kunnet bekræftes af det materiale, der er i bobestyrerens besiddelse, selv om det fremgår af lånedokumenterne, at et eksemplar skulle befinde sig i selskabets materiale.

• At fordringerne ikke er anmeldt til boet.

• At lånedokumenterne synes at være udarbejdet efterfølgende og tilbagedaterede.

• At det fremgår af lånedokumenterne, at lånene er i Euro, men provenuerne er udbetalt i danske kroner via check til 2 personer og ikke til selskabet.

• At lånenes eksistens ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger, f.eks. bankoverførsler og bogføring af gæld i selskabet.

Nævnet er ud fra en samlet vurdering af ovenstående momenter enigt med SKAT i, at [person2] er skattepligtig af det samlede beløb på 750.253 kr. som en maskeret udlodning fra selskabet efter reglerne i ligningslovens § 16 A.

Nævnet har ved afgørelsen også henset til at [person2] er hovedanpartshaver i selskabet, og at han dermed har den bestemmende indflydelse i selskabet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

”Sagen drejer sig om to betalinger fra Selskabet til henholdsvis [person3] den 18. december 2006 og [person1] den 5. januar 2007 samt tilvejebringelsen af midler til disse betalinger.

[person3] har den 18. december 2006 modtaget kr. 350.000. Betalingen er foretaget af [person1] personligt på vegne af Selskabet. Se bilag 2, der indeholder den banknoterede check som er anvendt ved betalingen.

Beløbet udligner et lån, som [person3] den 6/2-2006 ydede til Selskabet. Se bilag 3, der er det gældsbrev, som Selskabet udstedte til [person3] i forbindelse med modtagelsen af lånet.

Lånets eksistens og det forhold, at det er ydet til Selskabet bekræftes af selskabets regnskab pr. 30/6-2006 side 9, hvor lånet er medtaget som kortfristet gæld med kr. 519.861. Se bilag 4.

Beløbet til afregning af mellemværende med [person3] har selskabet tilvejebragt hos [person1], der personligt har afregnet beløbet mod at selskabet påtager sin tilsvarende gældsforpligtelse. Se gældsbrevet i bilag 10.

[person1] har været medejer af Selskabet frem til den 14. december 2006, hvor han udtræder som ejer.

Dette sker på en ekstraordinær generalforsamling, hvor [person1] sælger alle sin anparter til det udstedende selskab. Salget omfatter anparter på nominelt kr. 62.500, der tilbagesælges til kurs 960 eller svarende til en samlet pris på kr. 600.000. Se bilag 5. Generalforsamlingen er rettidigt anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen jævnfør bilag 6, der er sammenskrevet resume for Selskabet.

For at skaffe den fornødne likviditet til selskabets tilbagekøb af anparter, udlåner [person1] et beløb på EUR 53.659 til selskabet. Se bilag 7.

Beløbet svarer til DKK 400.000, der af praktiske årsager indsættes på [person2] private bankkonto. Dette skyldes, at lånet skal bruge til at afregne købsprisen for anparter på kr. 600.000 over for [person1] og det manglende beløb er [person2] selv nødt til at stille på vegne af Selskabet, idet Selskabet ikke har den fornødne likviditet.

Indsætningen på kr. 400.000 fremgår af bilag 8 og afregning af kr. 600.000 fremgår af bilag 9.

Som nævnt ovenfor er beløbene anvendt til betalinger af henholdsvis Selskabets dokumenterede gæld til [person3] og Selskabets forpligtelse til betaling af [person1] som konsekvens af en beslutning på Selskabets generalforsamling. Udsagnet om at beløbene ikke har passeret Selskabets økonomi er således forkert.

Det kan ikke have betydning for en afgørelse hvilket materiale en bobestyrer flere år efter har modtaget. Dels er det almindeligt kendt, at selskaber i forbindelse med konkursbehandling meget sjældent kan opfylde kravet om at indsende foreliggende bilag, dels er bilagene på anfordring efterfølgende indsendt til bobestyreren. Og bilagene er vedlagt denne klage.

[person1] er ejer af fordringerne og er således ansvarlig for anmeldelse til boet. Den manglende anmeldelse kan skyldes mange forhold, mest sandsynligt at fordringerne er værdiløse. Den manglende anmeldelse flere år efter det bedømte forhold fra en udenforstående kreditor i et konkursbo, der forventes at ende uden nogen dækning af kreditorerne, kan ikke anvendes som grundlag for en betragtning om at lånene ikke eksisterer. Forholdet er helt uden for min kundes indflydelse.

Udsagnet må stå helt for Skatteankenævnets egen regning, herunder formuleringen “synes”. Et sådant udsagn kan naturligvis ikke anvendes som begrundelse.

Det er helt almindeligt forekommende at et lån, der skal tilbagebetales i en anden valuta end danske kroner, udbetales i danske kroner. Dette er blandt andet tilfældet i forbindelse med realkreditinstitutters udlån i fremmed valuta. jeg må formode, at kreditors ønske om at lånet blev ydet i euro skyldes de særlige regler i den dagældende Kursgevinstlov om fradrag for tab på lån i fremmed valuta. Forholdet kan på ingen måde anvendes som begrundelse i den konkrete sag.

Lånets eksistens er ikke bare bestyrket, men bekræftet af såvel dokumentation for lånets udbetaling, anvendelse og underskrevne lånedokumenter.

Beløbet på kr. 350.253 kan ikke anses for en maskeret udlodning til [person2], da beløbet aldrig har været i nærheden af [person2]s personlige økonomi.

Beløbet er tilvejebragt ved et udlån til Selskabet og er afregnet over for en af Selskabets kreditorer med frigørende virkning for Selskabet i forhold til den betalte gæld.

Beløbet på kr. 400.000 kan ikke anses for en maskeret udlodning til [person2], da beløbet er udlånt til selskabet med henblik på afregning af Selskabets forpligtelse som følge af beslutningen på Selskabets generalforsamling den 14. december 2006.

Det forhold at beløbet af praktiske årsager overføres til [person2]s private bankkonto, hvor det henstår i få dage indtil [person2] personligt har fremskaffet det yderligere beløb til betaling på vegne af Selskabet, kan ikke ændre på dette faktum. Der er alene tale om en praktisk håndtering af betalinger på vegne af Selskabet.

I henhold til praksis kan der i værste fald kun være tale om kvalificering af transaktionen som et aktionærlån. Da lånet “indfries” efter få dage, er aktionæren solvent på tidspunktet for lånets udbetaling og lånet kan efter dagældende praksis derfor aldrig anses for en maskeret udlodning til [person2].”

Repræsentanten har desuden oplyst, at lånet sandsynligvis blev ydet i fremmed valuta (euro) for at muliggøre fradrag for tab efter den dagældende kursgevinstlov.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten indsendt en bekræftelse fra [person3] på, at det lånte beløb på 550.000 kr. blev tilbagebetalt først med 200.000 kr. og derefter med 350.000 kr.

Derudover har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Af selskabets reviderede årsregnskab for 2005 fremgår en registreret gæld til [person3].

[person3] har skriftligt bekræftet at selskabets gæld til hende er indfriet.

Skatteankestyrelsens forslag - om at tredjemands betaling på vegne af selskabet til frigørelse for selskabets gæld kan anses for en maskeret udlodning til selskabets ejer - savner enhver fornuft. Beløbet har på intet tidspunkt været i nærheden af min kundes økonomi. Den maskerede udlodning kan på denne baggrund højst udgøre kr. 400.253.

Skatteankenævnet har i sagen mod [person1] ikke anerkendt, at der foreligger et udlån til selskabet på kr. 400.000...

Betalingen af de kr. 400.000 er foretaget til min kundes bankkonto.

Der foreligger intet gavemiljø mellem min kunde og [person1]. Betalingen er derfor sket som led i en transaktion, der har forudsat en modydelse.

Modydelsen har været, at min kunde har overtaget det fulde ejerskab af selskabet og i den forbindelse i 2007 foretaget en modsatrettet betaling til [person1]. Lånet har været nødvendigt for at kunne foretage denne senere betaling.

Teknisk har min kunde overtaget det fulde ejerskab af selskabet ved at selskabet formelt har tilbagekøbt anparter fra [person1] og betalingen hertil er stillet til rådighed for selskabet af min kunde, blandt andet gennem min kundes optagelse af lån.

Denne fremgangsmåde har været nødvendig, da selskabet i henhold til de selskabsretlige regler ikke har mulighed for at tilbagekøbe anparter mod påtagelse af en gæld til sælger. I stedet er gælden påtaget af den anden anpartshaver.

Skatteankestyrelsens forslag - om at betalingen er sket på vegne af selskabet og kan kvalificeres som en maskeret udlodning til selskabets ejer - kan ikke anerkendes.

Hvis betalingen har passeret selskabet, kan denne ikke isoleres fra de øvrige transaktioner. Og da min kunde samlet set ikke har modtaget nogen betaling fra selskabet, er der ikke sket nogen udlodning.

Hvis betalingen ikke har passeret selskabet, er der tale om et lån fra [person1] til min kunde. Herved er beskatning som maskeret udlodning udelukket.

Den maskerede udlodning skal derfor nedsættes til kr. 0.”

Vedrørende betaling af 400.000 kr. har repræsentanten desuden anført:

”...

Omkring registrering af lånet i Selskabet bemærker nævnet:

1. At lånenes eksistens ikke har kunnet bekræftes af det materiale, der er i bobestyrerens besiddelse, selv om det fremgår af lånedokumenterne, at et eksemplar skulle befinde sig i selskabs materiale.

2. At fordringerne ikke er anmeldt til boet.

3. At lånedokumenterne synes at være udarbejdet efterfølgende og tilbagedaterede.

4. At det fremgår af lånedokumenterne, at lånene er i euro, men provenuerne er udbetalt i danske kroner via check til 2 personer og ikke til selskabet.

5. At lånenes eksistens ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger, f.eks. bankoverførsler og bogføring af gæld i selskabet.

Omkring 5. tillader jeg mig at antage at Skatteankenævnet hermed mener lånets eksistens i forhold til selskabet. Den økonomiske overførsel mellem de to personer er et faktum.

Skatteankenævnets punkter 1., 2. og 4. er fakta.

Og ud fra disse fakta burde Skatteankenævnet have konkluderet, at lånet intet havde med Selskabet at gøre og derfor aldrig kunne være en maskeret udlodning for [person2].

...

Som subsidiær påstand skal jeg fremføre at beskatningen af maskeret udlodning til [person2] - i det omfang Landsskatteretten ikke giver medhold i den primær påstand - skal nedsættes til 200.000 kr., svarende til den del af udlodningen som modsvarer [person2]s ejerandel.

Det anføres i den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.4.16 om kapitalnedsættelse

“at aktier, der nedskrives ved en kapitalnedsættelse, anses for afstået på tidspunktet for nedsættelsen af aktiekapitalen”.

I konsekvens heraf må [person1] anses for ejer af aktierne frem til det tidspunkt, hvor fristen for proklama (nu 4 ugers fristen) er udløbet og nedsættelsen foretages. Det fremgår af registreringen i Erhvervsstyrelsen at nedskrivningen har fundet sted den 31. maj 2007.

Selskabet har på tidspunktet for overførsel af kr. 400.000 til [person2] - den 15. december 2006 - således to ejere.

Det anføres videre i den juridiske vejledning C.B.3.1.

“at det er SKATs opfattelse, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som

udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A,

SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR.

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.”

På denne baggrund kan [person2] højst være skattepligtig af 50 % af den påståede maskerede udlodning på kr. 400.000.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren blev eneste anpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS ved en ekstraordinær generalforsamling den 14. december 2006. Klageren betalte 600.000 kr. til [person1] for hans anparter. Beløbet blev betalt til [person1] ved en check fra klageren den 5. januar 2007. Samme dag modtog klageren 600.000 kr. på sin bankkonto. Det fremgår ikke, hvorfra overførslen til klagerens bankkonto kom fra.

På tidspunkterne for [person1]s overførsler af 350.000 kr. og 400.000 kr., henholdsvis den 15. og 18. december 2006, har klageren den bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS. Beløbene blev via checks udbetalt til henholdsvis [person3] og klageren.

Beskatning af maskeret udlodning forudsætter, at det kan godtgøres, at der er sket udbetaling af selskabets midler jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at de i sagen omhandlede 350.000 kr., der af [person1] udbetaltes til [person3], stammer fra selskabets midler, og at forholdene i øvrigt er således, at der kan være tale om maskeret udlodning. Landsskatteretten finder, at betalingen på 400.253 kr. må anses for at stamme fra selskabet jf. også klagers repræsentants oplysning under retsmødet og finder, at betingelserne for at beskatte klager heraf som maskeret udlodning er opfyldt. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 350.000 kr. til 400.253 kr.