Kendelse af 28-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] personligt regi. Virksomheden blev startet som netbutik den 11. februar 2007 og er drevet med design og salg af accessories i form af blandt andet tasker, bælter og smykker. I oktober 2010 er der åbnet en fysisk butik i [by1]. Denne har åbent i alle weekender samt ferier. Virksomheden [virksomhed1] er drevet ved siden af klagerens fuldtidsarbejde som lønmodtager.

Klageren har ikke i årene hævet midler ud til privat fra virksomheden, men har ved siden af haft fast job som lærer ved [virksomhed2]. Lønindtægten udgjorde 446.740 kr. i 2010 og 427.894 kr. i 2011.

Virksomheden har haft skattemæssigt underskud i alle årene siden 2007.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomståret 2012. Denne afgørelse har ikke været påklaget.

Der er for indkomstårene 2013 til 2015 selvangivet følgende overskud:

Der er i regnskaberne foretaget fradrag for udgifter til varekøb, fragt, reklame, husleje, reparation/vedligeholdelse, kontorartikler, revisor, told, telefon, el, varme og afskrivning på inventar. For indkomstårene 2008 til 2011 er der endvidere foretaget fradrag for udgifter til kørsels- og rejseudgifter med henholdsvis 17.213 kr., 18.675 kr., 29.668 kr. og 18.133 kr. For så vidt angår indkomstårene 2009 og 2010 er der i disse udgifter indeholdt rejse til Peru.

Driftsudgifterne har for de enkelte indkomstår udgjort:

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budget i forbindelse med åbning af den fysiske butik i [by1]. Det fremgår ikke, hvorvidt der er udarbejdet budgetter i forbindelse med etableringen af netbutikken.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 65.151 kr. for indkomståret 2010 og 66.971 for 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

(...)

”Underskud ved drift af en virksomhed er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6 a såfremt driften kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Dette gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999.863.

Vurderingen af, om en virksomheden har været erhvervsmæssigt drevet, skal endvidere foretages på baggrund af driften og driftsformen de omhandlede indkomstår, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

Afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages. I praksis lægges der dog betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud. jf. Byrettens dokumentation, gengivet i SKM2012.674.

Det er således ofte en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstår nævnet, at der e roverskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

Virksomheden har i årene 2007 – 2011 givet et samlet underskud på 286.136 kr. Virksomhede har således været underskudsgivende i 5 år, hvorefter en normal opstartsperiode må antages at være overstået.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der må foreligge helt særlige forhold såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 5 år.

Det er herefter en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig, at der e ret sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999.863.

For indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er virksomheden heller ikke overskudsgivende, selvom der er etableret en ny butik med mange åbningsdage og der er salg via internettet.

Selvom der ifølge [person1] forventes et overskud for året 2013 og fremover er der ikke udarbejdet et budget for disse år.

Der anses ikke at være udsigt til, at der vil kunne opnås en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder også akkumulerende underskud, samt en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats.

Skatteankenævnet anser derfor ikke virksomheden for erhvervsmæssigt drevet for indkomstårene 2010 og 2011, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for de selvangivne underskud.

Nævnet stadfæster SKATs afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om godkendelse af fradrag for underskud af virksomhed med 65.151 kr. og 66.971 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Idet vi henviser til tidligere indsendt klage over [Skatteankenævnet] afgørelse af 05-09-2013 for [person1], CPR-nr. ..., skal vi hermed fremkomme med vore yderligere bemærkninger.

Virksomheden "[virksomhed1]" med CVR. nr. [...1] blev etableret den 11/2 2007 som en netbutik med salg af accessories i form af bl.a. tasker, bælter og smykker. I oktober 2010 ændres virksomheden, hvorefter der åbnes fysisk butik i [by1] til en årlig omkostning på ca. TDKK 60.

Butikken i [by1] er åben i weekender og i ferien. [by1] er en by, som lever af og med turister, idet byen med de brostensbelagte gader og bl.a. [...] er et yndet sommerhusområde.

Ses på det øvrige forretningsliv i [by1] midtby er der ofte tomme butikker i vintermånederne, mens der om sommeren er mange mennesker med pæn aktivitet i detailbranchen til følge.

[person1] s faglige forudsætninger for drift af de pågældende virksomheder er dels en uddannelse på [...], dels at hun har undervist i samme.

Når der etableres ny virksomhed ses ofte, at dette sker med store etableringsomkostninger det/de første år samt at ejeren opsiger sit hidtidige job. Dette betyder ofte at der realiseres store underskud det/ de første år og med en gældssætning grundet manglende indtægter i privatøkonomien. [person1] har valgt den konservative løsning, at investeringerne foretages i takt med at privatøkonomien kan bære det og at det civile job bibeholdes til virksomheden får et overskud, som gør, at hun kan leve heraf.

Virksomheden har stort set siden starten i 2007 ageret under finanskrisen, En periode som har vanskeliggjort en lønsom drift for mange virksomheder - især indenfor detailbranchen.

I vores optik er der tale om to forskellige virksomheder, dels en internetbutik i 2007, dels en detailbutik i 2010.

SKAT og Skatteankenævnet mener ikke, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og nægter som følge heraf fradrag for underskud i 2010, 2011 og 2012. Som begrundelse herfor anføres, at virksomheden ikke er indrettet på en systematisk måde, hvor det afgørende formål er at opnå fortjeneste. Endelige anføres en række forhold, som der har været lagt vægt på i praksis:

Som ovenfor anført har virksomheden i væsentlig grad ændret karakter i oktober 2010, hvor der etableres detailbutik i [by1].

Virksomheden giver i 2013 et overskud på TDKK 18. Dvs. under tre år efter etableringen er der tale om en overskudsgivende virksomheden - vel at mærke en virksomhed indenfor detail branchen.

Så svaret hertil er bekræftende.

Se under ad, 1, ligesom det igen skal anføres at virksomheden har virket under finanskrisen – en periode hvor rigtigt mange detailbutikker har haft underskud.

Ved etablering af detailbutikken i 2010 udgjorde den samlede omsætning TDKK 53 - denne er i 2013 steget til TDKK 178.

Så svaret hertil er bekræftende.

Der er ikke foretaget en egentlig markedsundersøge, men der har været foretaget kalkulationer, som har vist at virksomheden vil være rentabel.

Hvis dette ikke var tilfældet var der ingen grund til at etablere fast detailbutik- med investering af såvel penge som tid til følge.

Så svaret hertil er bekræftende.

Der er os bekendt ingen krav om, at selvstændig virksomhed fra dag et skal være hovedbeskæftigelse.

[person1] har investeret rigtigt mange penge og mange timer i virksomheden. Var der tale om en virksomhed, som bygger på [person1] s private interesser var der ikke etableret butik i [by1] og virksomheden ville derfor have et helt andet omfang.

Så svaret hertil er bekræftende.

Som ovenfor anført har [person1] dels en uddannelse fra [...], dels har hun undervist i samme.

Så svaret hertil er bekræftende.

Som ovenfor anført er der etableret to virksomheder og [person1] har været vedholdende under hele finanskrisen. Denne vedholdenhed har alene været mulig ved opretholdelse af det civile job, men har medført store omkostninger- både økonomisk og tidsmæssigt.

Virksomheden er nu overskudsgivende og dette forventes at fortsætte fremover med en ikke ubetydelig stigning i indtjeningen til følge.

Så svaret hertil er bekræftende.

Det mener vi bestemt. Virksomheder drives ofte i selskabsform for at minimere den økonomiske eller produktmæssige risiko eller for at muliggør et fremtidigt generationsskifte. [person1] har valgt at drive virksomhederne i privat regi for egen regning og risiko.

Så svaret hertil er bekræftende.

Som konjunkturerne har været siden 2008 har det været meget vanskeligt at sælge detailbutikker.

Alt i alt mener vi ikke der er tale om en hobbyvirksomhed, hvor der ikke kan indrømmes fradrag for underskud. [person1] har investeret rigtigt meget i virksomhederne og håber fortsat at kunne gøre det til sin levevej, men konjunkturerne har gjort processen lidt længerevarende end påregnet. Dette betyder dog ikke, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden giver overskud under tre år efter etablering af butik i [by1]”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der sælges samme slags varer i både netbutikken og i den fysiske butik. På den baggrund må klageren anses at drive én virksomhed. Dette understøttes af, at klageren i sine regnskaber har opgjort ét samlet resultat for netbutikken og den fysiske butik. Der er således ikke grundlag for at anse de to virksomhedsaktiviteter for to forskellige virksomheder, der skal bedømmes hver for sig, når det skal vurderes, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.

I indkomstårene 2010 og 2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Virksomheden har ifølge regnskaberne for indkomstårene 2013 til 2015 givet et mindre overskud på henholdsvis 17.963 kr., 11.226 kr. og 17.278 kr. Efter Landsskatterettens opfattelse antages de beregnede overskud blandt andet at være affødt af, at udgifter til kørsel og rejser - i modsætning til tidligere år - ikke er medtaget i regnskaberne. De reelle driftsmæssige resultater for 2013-2015 må derfor antages at være dårligere end opgjort i regnskaberne. Det bemærkes endvidere, at overskuddene ikke har en sådan størrelse, at de kan dække en rimelig forrentning af den kapital, klageren har investeret i virksomheden, og give en rimelig honorering af den arbejdstid, klageren har brugt på virksomheden.

Klageren har derfor ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.