Kendelse af 21-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2009 indberettet et underskud af virksomhed på 454.967 kr.

SKAT udtog klageren til kontrol på baggrund af et meget svingende privatforbrug i indkomstårene 2008-2011. I den forbindelse anmodede SKAT klageren samt klagerens revisor om diverse regnskabsmateriale samt øvrige bilag ved brev af 12. november 2012.

Da klageren ikke reagerede på SKATs materialeindkaldelse, rykkede SKAT for materialet vedrørende indkomstårene 2009-2011 ved brev af 5. februar 2013 efter at have været i løbende kontakt med klagerens revisor i den mellemliggende periode.

Da klageren forsat ikke reagerede, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 19. april 2013, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte en skønsmæssig forhøjelse på 458.000 kr. som følge af negativt privatforbrug. I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende eventuelle bemærkninger inden den 13. maj 2013, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget. Klagerens revisor modtog en kopi af SKATs forslag til skatteansættelse.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt afgørelse af 23. maj 2013, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed/udlejningsejendom på 458.000 kr.

Den 15. juni 2013 kontaktede klagerens revisor SKAT og anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed/udlejningsejendom var korrekt. Brevet var vedlagt det af SKAT efterspurgte materiale.

Den 31. juli 2013 fremsendte SKAT forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 16. august 2013.

Klageren fremkom ikke med bemærkninger til forslaget.

Den 5. september 2013 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 31. juli 2013.

Klageren har herefter påklaget SKATs afgørelse af 5. september 2013 til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke anses for opfyldt.

SKAT har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Faktiske forhold

Efter at jeg med mit brev af 9. november 2012 med senere rykkere forgæves havde indkaldt materiale vedrørende årene 2009 – 2011, samt efter et ukorrekt forslag, sendte jeg den 19. april 2013 et ændringsforslag for de 3 år, der havde frist den 13. maj 2013. Afgørelse blev sendt den 23. maj 2013 uden at jeg havde modtaget nogen reaktion på forslaget. For årene 2009 og 2011 var der blandt andet tale om skønsmæssige forhøjelser på grund af beregnet negativt privatforbrug.

Den 18. juni 2013 modtog jeg revisors brev af 15. juni, der var vedlagt hans ikke afsendte brev af 5. marts 2013 med en stor del af det tidligere indkaldte materiale og herunder oplysninger af betydning for opgørelsen af privatforbruget i 2009. Samtidig anmoder revisor om genoptagelse af indkomstårene 2009 – 2011. Om årsagen til forsinkelsen oplyses det at du har kæmpet med en depression i hvilken periode revisor ikke har haft mulighed for at komme i kontakt med dig.

Med brev af 24. juni oplyste jeg at der ikke var fristmæssige problemer med genoptagelse af 2010 og 2011, men at det for 2009 var mere kompliceret, da en eventuel genoptagelse skulle ske efter reglerne for ekstraordinær ansættelse. Dette indebar blandt andet en konkret bedømmelse af forholdene. Specielt vedrørende afgiftsansættelsen fastslår den juridiske vejledning at bestemmelsen skal fortolkes restriktivt.

Samtidig indkaldte jeg med svarfrist den 22. juli supplerende og manglende oplysninger, og herunder lægeattest eller anden dokumentation for din depression samt oplysning om andre omstændigheder som efter din og revisors mening kunne begrunde den ekstraordinære ansættelse.

I mail af 22. juli oplyste din revisors medarbejder at de indkaldte oplysninger på grund af travlhed med årsafslutninger samt efterfølgende ferie endnu ikke var klar. I min svarmail samme dag gjorde jeg blandt andet opmærksom på nogle forhold der havde betydning for hvor længe besvarelsen kunne trækkes, især af hensyn til 2009. Måske kunne det blive nødvendigt at påklage min afgørelse fra maj i stedet for at afvente en afgørelse vedrørende genoptagelsen. Sidstnævnte vil med ret stor sandsynlighed indebære et afslag.

(...)

Der er i sagen omstændigheder der både taler for og imod at give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen og af momstilsvaret for 2009. Følgende kan nævnes som begrundelse for at genoptage:

Følgende kan nævnes som begrundelse imod at genoptage:

Dermed har du ikke opfyldt din oplysningspligt.

Der skal efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2 være tale om ”en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.”

(...)

Fra sagen begyndte med min materialeindkaldelse og til den sluttede med min afgørelse, er der et forløb på cirka 81/2 måned, hvor jeg trods udsættelser af svarfrist og rykkere inklusive genfremsendelse af den oprindelige indkaldelse ikke har modtaget noget materiale.

Revisors brev af 5. marts 2013 med vedhæftet materiale, som jeg som nævnt først modtog med hans brev af 15. juni 2013, indeholdt oplysninger om 2009 som, efter supplerende oplysninger, ville have medført en helt anden ansættelse for 2009 end den gennemførte. Også mine beregninger af privatforbrug i 2010 og 2011 ville have set anderledes ud.

Især som følge af at genoptagelsesbestemmelsen skal praktiseres restriktivt samt det forhold at de påberåbte oplysninger hverken er nye eller komplette bliver min konklusion, at jeg ikke finder anmodning om ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse og af dit afgiftstilsvar for indkomståret 2009.

(...)

SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Da jeg ikke har modtaget en reaktion fra dig, svarer afgørelsen til forslaget.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”På vegne af (klageren) tillader jeg mig hermed at påklage den af SKAT den 5. september 2013 trufne afgørelse om ikke at genoptage klagers skatteansættelse og momstilsvar for 2009 ekstraordinært. Kopi af den påklagede afgørelse vedlægges.

Baggrunden for nærværende klage tager primært udgangspunkt i, at klager, som følge af sygdom, ikke var i stand til at tage vare på sine anliggender, herunder sine anliggender i relation til SKAT, og klagers revisor søgte forgæves indenfor de meddelte frister at fremskaffe det nødvendige materiale fra klager med henblik på at imødegå den af SKAT fremsatte begæring, jf. brev af 9. november 2012.

Der vedlægges redegørelse fra psykoterapeut (...) vedrørende klagers sygdomsforløb. Som det fremgår, har klager tidligere været ramt af tilsvarende symptomer.

Til yderligere støtte for nærværende klage, anføres det, at SKAT's indkaldelse af materiale vedrørende indkomståret 2009 først blev fremsat i november måned 2012, det vil sige knap tre år efter indkomstårets udløb, hvorfor fristen for genoptagelse efter de sædvanlige regler ville udløbe så meget desto tidligere.

Herudover henledes opmærksomheden på, at SKAT efterfølgende har modtaget alle oplysninger, samt at den stedfundne skønsmæssige ansættelse, som var resultatet af SKAT's manglende modtagelse af det indkaldte materiale, tager udgangspunkt i SKAT's skønsmæssige, ansatte negative privatforbrug på 369.400 kr.. De skatte- og momsmæssige konsekvenser af nævnte skatteansættelse har velfærdsmæssig betydning for klager og bygger ifølge klagers revisor på fejlagtige forudsætninger.

Det bemærkes herudover, at SKAT traf afgørelse om ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2009 den 23. maj 2013. Ved skrivelse af den 15. juni 2013 fremsendte klagers revisor de oplysninger/redegørelse, som var efterlyst. Det vil sige, at disse oplysninger blev fremsendt til SKAT indenfor den klagefrist, som løb efter, at SKAT havde truffet sin afgørelse af 23. maj 2013.

SKAT modtog som bekendt klagers revisors skrivelse af 15. juni 2013, der affødte SKAT's skrivelse af 24. juni 2013, hvori der indkaldes yderligere materiale, idet SKAT angav, at genoptagelse skulle ske efter reglerne for ekstraordinær ansættelse, men SKAT bemærkede ikke, at afgørelsen af 23. maj 2013 burde påklages af skatteyder, således at sagen fortsat kunne realitetsbehandles, uagtet om SKAT ville tillade en ekstraordinær genoptagelse, som således ikke ville være nødvendig.

På baggrund heraf samt på baggrund af det grundlæggende element, at der altid skal tilstræbes en materiel korrekt ligning af skatteyderne, bør medføre, at der ske genoptagelse ekstraordinært.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2009. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2013. Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 15. juni 2013 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

SKAT kan således efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af praksis på området, at bestemmelsen blev anvendt i et tilfælde, hvor Landsskatteretten helt konkret fandt, at klageren ikke havde selvangivet og reageret overfor SKATs henvendelser rettidigt, som følge af klagerens psykiske lidelse samt sygdomsforløb, som ikke kunne bebrejdes klageren jf. SKM 2006.467 LSR. Endvidere vil bestemmelsen finde anvendelse, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, under henvisning til at skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden har anført, at klageren ikke opfylder nogle af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. De finder endvidere ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 på baggrund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan imødekommes.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens psykiske tilstand i den omhandlede periode samt sygdomsforløbet har gjort klageren ude af stand til at reagere rettidigt overfor SKATs forslag til skatteansættelse for indkomståret 2009, samt eventuelt påklage afgørelsen 23. maj 2013 indenfor klagefristen.

Det har herudover haft betydning, at klagerens revisor har været i løbende dialog med SKAT samt været i besiddelse af det efterspurgte regnskabsmateriale. Skattemedarbejderen har i den forbindelse ved e-mail af 22. juli 2013 påpeget, at det kan være en mulighed at påklage den oprindelige afgørelse. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens revisor har haft mulighed for at reagere overfor SKAT inden for de fastsatte frister, samt at påklage SKATs afgørelse af 23. maj 2013 indenfor klagefristen. Der foreligger således ikke særlige omstændigheder i sagen, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af klageren skatteansættelse i indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8.

Et retsmedlem har anført, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal imødekommes, da SKAT ikke har opfyldt deres vejledningsforpligtelse og der således foreligger en særlig omstændighed.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at SKAT burde have rådgivet klageren om, at det ikke var nødvendigt at anvende de restriktive regler om genoptagelse, da klagerens henvendelse af den 15. juni 2013 var inden for fristen for at klage over den materielle afgørelse af 23. maj 2013. Det fremgår desuden af udtalelsen fra SKAT, at det er sandsynligt, at en genoptagelse vil medføre ændringer af ansættelsen og af tilsvaret, hvilket må betyde, at SKAT anser den materielle afgørelse af 23. maj 2013 for at være forkert.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes således.