Kendelse af 04-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren har siden den 1. maj 2006 været registreret med en virksomhed. Virksomheden navn er [virksomhed1] v/[person1].

Klageren har oplyst, at hun i 10-12 år har deltaget i udviklingen af en mere dybdegående alternativ behandling kaldet [behandling].

Klageren har videre oplyst, at [...] er en alternativ behandlingsform til behandling af bl.a. astma, allergi, depression, angst, smerte m.v. Klienter/kunder kan være patienter der har opgivet at blive behandlet i det almindelige sundhedssystem. Behandlingsformen er samtale og blid berøring. Nærmere på hjemmesiden [...dk].

Forinden havde klageren i sin hjemegn [by1] drevet klinik som alternativ behandler med akupunktur og zoneterapi. Klageren har videre oplyst at hun i de sidste 2 – 3 år, før hun flyttede til [by2], udelukkende drev forretning med [behandling]en og med regnskabsmæssig overskud. Ændring i aktiviteten, således at det hovedsageligt blev [behandling], skyldes, at denne specielle behandlingsform, ifølge klageren, har en mere helbredende effekt.

Klageren flyttede fra [by1] til [by2] i august måned 2008.

Klageren har oplyst, at resultatet har været skuffende trods ihærdig kamp for at tilføre kunder til [behandling]er. Som et nærmest afgørende forsøg på rentabel drift er [...] klinikken i [by2], som omfatter ca. 6 alternative behandlere, i året 2012 flyttet fra banegårdsstationsbygningen til en ny adresse i [...], [by2] på adressen, [adresse1], [by2]. I det meget store domicil har også andre behandlere til huse, bl.a. en lægeklinik, træningscenter som aktivt henviser klienter til [behandling].

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden er klagerens hovederhverv, idet klageren ikke udøver anden aktiv eller arbejdskrævende aktivitet.

Resultater m.v.

Oversigt over virksomheden skattemæssige resultater samt klagerens øvrige indkomster i indkomstårene 2006 - 2014:

Driftsresultatet af virksomheden kan ifølge regnskaberne for indkomstårene 2009 - 2014 specificeres således.

Forskellen mellem de skattemæssige resultater og de driftsmæssige resultater i 2010 og 2012 udgør en ikke fradragsberettiget andel af repræsentation på 75 % af udgiften til repræsentation.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budget for indkomstårene 2009 -2014.

[Skatteankenævnet]’ afgørelse

[Skatteankenævnet] har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 22.558 kr. for indkomståret 2010 og på 43.528 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

[Skatteankenævnet] har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Efter modtagelse af indsigelse, over Nævnets forslag til afgørelse, har Skatteankenævnet på ny gennemgået sagen. Skatteankenævnet finder ikke der er fremkommet nye oplysninger til sagen, der ikke tidligere har været behandlet, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse.

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages. I praksis lægges der dog betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud.

Det er således ofte en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstår nævnet, at der er overskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

Skatteankenævnet kan konstatere, at [person2]s virksomhed i årene 2008 til 2012 har givet underskud af væsentlig størrelse.

Det samlede underskud for perioden udgør:

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der må foreligge helt særlige forhold såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3-4 år.

Det må herefter være en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom af 4. november 1999.

På grundlag af en konkret helhedsvurdering finder skatteankenævnet ikke, at der grundlag for en sådan antagelse, og nævnet finder derfor ikke, at [person2]´s virksomhed, i skatteretlig henseende, kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i 2010 og 2011.

Ved afgørelsen har Skatteankenævnet især lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2008 – 2012 har været underskudsgivende og givet et samlet underskud på 190.402 kroner.

Som sagen foreligger oplyst, finder Skatteankenævnet ikke, at der er udsigt til at virksomheden kan give et overskud, som kan dække en rimelig honorering af den arbejdsindsat som [person2] har ydet og dække en rimelig forrentning af det oparbejdede underskud.

Skatteankenævnet finder, at virksomhedens fortsatte drift må være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske.

Nævnet skal endelig henvise til den omfattende praksis som er refereret i afsnit 5.2.

På grundlag af ovenstående fastholder Skatteankenævnet SKATs ansættelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 22.558 kr. for indkomståret 2010 og på 43.528 kr. for indkomståret 2011.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Hermed klages over Skatteankenævnets afgørelse om ændring af indkomsten for 2010 ki. 22.558 samt 2011 kr. 43528. Ligeledes klages over ny afgørelse for 2012 med ændring af indkomsten på kr. 28.280.

Vor begrundelse er egentlig lig med nedenstående begrundelse overfor Skatteankenævnet, som gengives (næsten ordret) nedenfor:

Til begrundelse kan anføres, at vi er af den overbevisning, at [person1] aktivt er i gang med at skabe en overskudsgivende virksomhed inden for [behandling].

Som [person1] oplyser, drev [person1] først klinik med akupunktur og zoneterapi i det nordjyske. Dette har hun ophørt med i starten af 2005, således at den drift der var i 2006 og 2007 bestod udelukkende i [...] aktiviter. I kraft af det netværk hun havde i området gav dette overskud. Men hun så en større forretningsmulighed i, at flytte til [by2] hvor en af de 3 fælles [...] klinikker i Danmark har til huse. Imidlertid har de mellemliggende år også præget af konjukturudviklingen gjort, at der er realiseret underskud. Men da supervisionen nu kommer ned på et meget beskedent omfang sammen med flytning af klinikken, er der udsigt til overskudsgivende drift, hvorfor vi anmoder om godkendelse af de indsendte regnskabstal. Vor anmodning baseres endvidere på, at [person1] rent faktisk har præsteret overskud i 2006 og 2007, hvilket yderligere styrker tilliden til, at der vil realiseres overskudsgivende drift i fremtiden, sandsynligvis allerede i 2013.

Skats afgørelse lægger især vægt på, at virksomheden ikke har været rentabel samt at der ikke efter Skats mening er tale om et hovederhverv.

Efter Statsskattelovens § 4 er alle erhvervsmæssige fradragsberettiget under forudsætning af, at der drives erhvervsmæssig virksomhed. Og at der drives erhvervsmæssig virksomhed kan der efter vor opfattelse slet ikke være tvivl om. Aktiviteten udøves sammen med andre [...] udøvere på en nu velegnet adresse i et hus, hvor der er andre helbredsaktiviteter, bl.a. et lægehus. Både lægehuset samt det offentlige har i stigende grad øje for [...]s velgørende behandlingsmetoder, hvorfor vi fortsat har tillid til at der kan skabes overskudsgivende drift med en anstændig indtjening.

Herudover er der tale om hovederhverv, idet [person1] ikke udøver anden aktiv eller arbejdskrævende aktivitet.

[person1] har jo i sit tidligere boligområde skabt et anstændigt levebrød på det netværk hun havde på daværende tidspunkt i 2006 og 2007.

Det tilføjes endvidere, at der foregår løbende forhandlinger med [by2] Kommune samt det offentlige i almindelighed med henblik på, dels at det offentlige får kendskab til de helbredsmuligheder der er i [behandling]en, dels at det offentlige får indarbejdet en rutine hvor der henvises klienter. Når dette lykkes ser vi store muligheder i den fremtidige drift, idet den enkelte borger så ikke selv må betale for behandlingen.

For yderligere at uddybe sagen ønskes et møde med Landsskatteretten.

På baggrund af ovenstående anmodes om godkendelse af de selvangivne beløb for 2010, 2011 og 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I indkomstårene 2008 - 2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

I indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har underskuddet af virksomheden udgjort henholdsvis 28.280 kr., 31.251 kr. og 23.295 kr.

Resultaterne efter de påklagede indkomstår 2010 - 2011 har således vist, at underskuddene i de påklagede indkomstår ikke har været af forbigående karakter.

Klageren har på denne baggrund ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Henset til den manglede rentabilitet finder Landsskatteretten, at virksomheden må anses for ikke-erhvervsmæssig i indkomstårene 2010 - 2011.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2011.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.