Kendelse af 21-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 69.020 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 81.606 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 86.555 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev startet i september 1994, har cvr-nr. [...1] og branchekode 477900 (detailhandel med brugte varer i forretninger). Virksomheden bliver drevet dels fra bopælen, dels ved salg på loppemarkeder og ved salg på nettet, [...dk]. Bopælen er vurderet som beboelse/erhverv.

Klageren har oplyst, at han i 1999 var gået i kompagniskab med [person1] med henblik på at arrangere antikmarkeder/antikudstillinger. Denne virksomhed blev drevet via klagerens momsnummer. Fra efteråret 2002 havde klagerens kompagnon krævet, at denne del af klagerens virksomhed blev drevet videre i [person1]s navn. Dette har ifølge klageren resulteret i, at han gennem de efterfølgende indkomstår blev snydt for store indtægter, blandt andet fordi [person1] ikke fik udarbejdet regnskaber, og at klageren som følge heraf ikke fik udbetalt sin del.

Klageren har videre oplyst, at han i 2004 har erhvervet beboelses/erhvervsejendommen [adresse1], [by1]. I 2007 havde [by2] Kommune krævet klagerens daværende lager beliggende i [by3] nedrevet. Klageren havde herefter i stedet købt en nedlagt smedeforretning, som bliver brugt som lager.

I 2008 havde klagerens kompagnon ifølge klageren stjålet ca. 240.000 kr. i entreindtægter fra et antikmarked.

Klageren har ikke i årene hævet midler ud til privat fra virksomheden, men har oppebåret pension med henholdsvis 187.368 kr., 194.340 kr. og 198.040 kr. i de påklagede indkomstår. I 2004 blev klageren tildelt førtidspension.

Klagerens faglige forudsætninger for at drive virksomheden er, at han er cand.mag. i kunsthistorie og middelalderarkæologi. Han har haft flere museumsansættelser og har haft et forskningsstipendium ved [virksomhed2] i [by4], ligesom han har undervist indenfor sine fag.

SKAT har opgjort resultat før renter af virksomheden i perioden fra 1994 til 2011 som følger:

Renteudgifter har for indkomstårene 2006 til 2015 udgjort:

For de efterfølgende indkomstår er resultater før renter i henhold til regnskaber som følger:

I indkomståret 2012 er der selvangivet et virksomhedsresultat på 0. Der er angivet salgsmoms på 26.687 kr. og købsmoms på 30.266 kr. For indkomståret 2013 er selvangivet et overskud af virksomhed på 55.314 kr. Der er angivet salgsmoms på 41.585 kr. og købsmoms på 27.667 kr. I 2010, 2012 og 2013 har der været salg af metal med 1.746 kr., 112.648 kr. og 150.701 kr.

Det er ikke oplyst, om der har været udarbejdet budgetter for virksomheden.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 69.020 kr., 81.606 kr. og 86.555 kr. for indkomstårene 2009 til 2011, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Efter modtagelse af indsigelse, over Nævnets forslag til afgørelse, har Skatteankenævnet på ny gennemgået sagen. Trods de fremførte bemærkninger, herunder vedlagte oplysninger om salg i [virksomhed3] i 2013, er det fortsat Nævnets vurdering, at virksomheden i skatteretlig henseende ikke kan anses for erhvervsmæssig. Der er ved denne vurdering bl.a. henset til at de faste omkostninger i virksomheden ikke kan dækkes ind ved salget/omsætningen m.m. og som følge heraf, vil virksomheden fortsat være underskudsgivende.

Skatteankenævnet træffer herefter afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse.

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages. I praksis lægges der dog betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud.

Det er således ofte en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstår nævnet, at der er overskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

Skatteankenævnet kan konstatere, at [person2]s virksomhed de seneste 12 år, samlet set, har givet underskud af væsentlig størrelse.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der må foreligge helt særlige forhold såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3-4 år.

Det må herefter være en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom af 4. november 1999 og Byrettens dom af 13. august 2012.

På grundlag af en konkret helhedsvurdering finder skatteankenævnet ikke, at der grundlag for en sådan antagelse, og nævnet finder derfor ikke, at [person2]s virksomhed, i skatteretlig henseende, kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i 2009, 2010 og 2011.

Ved afgørelsen har Skatteankenævnet især lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2001 – 2011 har været underskudsgivende og givet et samlet underskud på 585.760 kroner.

Som sagen foreligger oplyst, finder Skatteankenævnet ikke, at der er udsigt til at virksomheden kan give et overskud, som kan dække en rimelig honorering af den arbejdsindsat som [person2] har ydet og dække en rimelig forrentning af det oparbejdede underskud.

Skatteankenævnet finder, at virksomhedens fortsatte drift må være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske hensyn.

På grundlag af ovenstående fastholder Skatteankenævnet SKATs ansættelse.”

Klagerens opfattelse

Der er fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 69.020 kr., 81.606 kr. og 86.555 kr. for indkomstårene 2009 til 2011.

Klagerens repræsentant har henvist til klagerens redegørelse over for skatteankenævnet. Det er heri anført:

”Ang. skatteankenævnets J.nr. [...], [...], klage over skatteansættelsen for 2009, 2010, samt 2011.

Jeg beder herved skatteankenævnet genoverveje dets beslutning, der efter min mening er afgivet på et forkert grundlag, og ikke tager hensyn til de argumenter og oplysninger, jeg er fremkommet med.

Jeg ønsker derfor at kommentere skatteankenævnets forslag til afgørelse af min klage, og fremlægge dokumentation for nogle af mine oplysninger.

Da det åbenbart har betydning for vurderingen af, om virksomheden er en erhvervsmæssig virksomhed, vil jeg indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden.

Jeg er cand.mag. i kunsthistorie og middelalderarkæologi og har udover forskellige museumsansættelser også haft et forskningsstipendium ved [virksomhed2] i [by4], det, der tidligere hed [virksomhed4]. Jeg har også undervist ved de kunsthistoriske institutter i [by5] og [by6].

Jeg har således en bred ekspertviden indenfor fagområdet Kunst og Antikviteter.

Da [by2] Kommune i 2004 tildelte mig førtidspension på baggrund af en ressourceprofil, udarbejdet i samarbejde mellem mig og kommunen, gjorde kommunen det til en forudsætning for at tildele mig pension, at jeg fortsatte med at drive min virksomhed, netop på baggrund af ovennævnte ekspertviden.

Den fortsatte drift af min virksomhed er derfor en afgørende forudsætning for, at jeg kan oppebære min førtidspension.

Jeg er ikke selv i besiddelse af denne ressourceprofil, men den må kunne fremskaffes fra min pensionssag ved kommunen. Her står det klart og tydeligt, at forretningens fortsatte drift er en forudsætning for tildeling af førtidspension.

Angående virksomhedens drift og årsresultaterne.

Jeg vil nu knytte nogle kommentarer til de enkelte års drift.

Jeg startede forretningen i 1994 med deltagelse i antikmesser. Fra 1995 til 1999 var der et stabilt overskud i virksomheden, der blev udvidet med et forretningslokale i [adresse2] i [by6].

Da jeg blev sagt op af forretningslejemålet ville jeg prøve en anden forretningsstrategi. Jeg havde indset, at de store penge lå i at arrangere antikudstillinger.

Sammen med [person1] begyndte jeg derfor at arrangere antikmarkeder. Det foregik i [x1] og [x2] i [by6], og blev senere udvidet med et kæmpearrangement i [by7] i Sommerferieperioden.

Det gik strygende lige fra starten. Uden egentlig at investere kapital i virksomheden bankede vi en virksomhed op, hvis omsætning langt oversteg en million kroner om året.

Årene 2001 og 2002 var belastet af, at vi ikke kunne få [by7]arrangementet til at løbe rundt. Med da det blev lukket ned, var der basis for en sund og stabil drift af foretagendet.

På det tidspunkt krævede [person1], at den regnskabsmæssige side af virksomheden skulle overgå til ham. Han ville oprette et momsregistreret interessentselskab i begges navn, og ville styre virksomhedens økonomi.

Det var med basis i denne succesrige udstillingsvirksomhed, at jeg erhvervede ejendommen i [by1], og senere den gamle smedeforretning i [by8].

Overskuddet i 2004 og 2005 blev belastet af store reparationsudgifter i forretningslokalerne i [by1], men udstillingsaktiviteterne gik stadig strygende. Der opstod imidlertid det problem, At [person1] ikke fik lavet regnskaberne.

For hvert arrangement fik jeg en a.conto udbetaling på halvdelen af det beløb, der skønnet var min del af overskuddet. Resten skulle falde, når regnskabet forelå.

Når jeg pressede [person1] undskyldte han sig med, at han havde en depression. Han påstod, at han havde en aftale med Skat om en foreløbig skønsmæssig fastsættelse af overskuddet. Da han i vore unge dage havde fået diagnosen Endogen Depression, og jeg dengang havde set, hvor langt nede han var i sine depressive perioder, var jeg nok mere overbærende mod ham, and jeg skulle have været.

I foråret 2007 var situationen blevet kritisk. Jeg havde anslået et sted mellem 300.000 og 400.000kr. til gode i forretningen. Jeg skulle bruge pengene til betaling af ejendommen i [by8]. Derfor satte jeg [person1] stolen for døren: Hvis Ikke han fik regnskaberne færdige, ville Jeg overtage ansvaret for virksomhedens økonomi.

[person1] lovede bod og bedring, men han fik ikke lavet regnskabet færdigt, og jeg måtte finansiere ejendomskøbet med et par dyre pantebreve.

Årene 2004-2007 var altså overskudsgivende. Jeg fik bare aldrig min fulde del af overskuddet.

På det tidspunkt var der altså fuld dækning, både for mine vurderinger af virksomhedens fremtidsudsigter, og for købet af de to erhvervsejendomme.

Ved arrangementet i [x1] januar 2008 krævede jeg, at den økonomiske styring af arrangementet overgik til mig. [person1] kvitterede ved at stjæle entreindtægterne, CA.240.000kr.

Jeg gik øjeblikkelig til min advokat med henblik på en politianmeldelse. Advokaten prøvede i stedet at få en dialog i gang. Det gav [person1] lejlighed til at få lavet regnskaberne. De var tydeligvis forfuskede: indtægterne var sat alt for lavt.

Min svigagtige kompagnon lod derefter sin sagfører meddele mig, at han fremover fortsatte firmaet for egen regning. Alt udstillingsmaterieilet stod hos ham, og det var ham, der havde forhandlet kontrakterne om halleje med [virksomhed5] og [virksomhed6] (Bilag 1)

Da jeg lod en revisor kigge på det, viste det sig, at [person1] ikke havde oprettet et interessentselskab i begge vore navne, men blot havde momsregistreret en enkeltmandsvirksomhed i sit eget navn.

Jeg henvendte mig øjeblikkelig til ToldSkat [...] (Bilag 2) samt til [politiet] (Bilag 3).

ToldSkat reagerede overhovedet ikke på min henvendelse. Vicekriminalkommissær [person3] fra [politiet] nægtede at tage mod en anmeldelse. Han mente, at det var et civilretsligt anliggende.

Min sagfører påpegede, at hvis politiet ikke ville gå ind i sagen, kunne jeg ikke få fri proces, da det i så fald blev betragtet som et erhvervsanliggende. Han ville heller ikke føre sagen for mig, de [person1] havde stjålet alle mine penge, og jeg tydeligvis ikke havde råd til at gennemføre en retssag.

Som det tydeligt fremgår af bilag 1, havde jeg nu mistet det indkomstgrundlag, jeg havde kalkuleret med, og måtte starte fra bunden igen. Jeg kunne heller ikke sælge mine erhvervsejendomme, da finanskrisen samme år slog bunden ud af ejendomsmarkedet.

Ved salg måtte jeg imødese et tab på c. 100.000 på ejendommen i [by8], og c.600.000 i [by1]. Et salg ville derfor efterlade mig med en gæld på 700.000 og pensionen som eneste, usikre, Indkomstgrundlag.

Det ville naturligvis betyde en øjeblikkelig fallit, og jeg havde derfor ikke andet valg end at tilvejebringe et nyt grundlag for virksomhedens drift.

Mine bestræbelser herfor blev, som tidligere beskrevet, hindret og forsinket af finanskrisen. Som min revisor har forklaret jer, satser jeg nu primært på [virksomhed3] i [by6], hvis succes og salg er steget markant i takt med fjernsynsomtalen.

Mit salg er steget i takt hermed, og ved en fremskrivning af resultaterne for de første 8 måneder af 2013, vil min omsætning for 2013 bekvemt overstige 200.000, alene for salget fra [virksomhed3].

Da udgiftsniveauet er uændret fra de foregående år, betyder det, at virksomheden nu giver overskud, hvilket også giver sig udslag i, at min momsangivelse for 1.halvår 2013 er positiv.

Jeg vedlægger [virksomhed3]s fakturaer for de første 8 måneder af 2013. De viser et stabilt salg, pt. I størrelsesordenen 18.500 kr. om måneden. (Bilag 4).

I lyset af ovennævnte beder jeg derfor venligst Skatteankenævnet om at genoverveje sagen.”

SKAT er i forbindelse med sagens behandling fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Regnskaberne viser følgende resultater:

2012: - 32.585 kr.

2013: + 66.001 kr.

2014: - 50.401 kr.

2015: - 150.060 kr.

Regnskaberne viser følgende omsætning:

2012: 127.417 kr.

2013: 183.986 kr.

2014: 144.005 kr.

2015: 77.261 kr.

For 2012 indgår der i omsætningen salg af metal med 112.648 kr. og for 2013 salg af metal med 150.701 kr. Dette har der ikke været i 2009 og 2011, og for 2010 har dette kun udgjort 1.743 kr. Der ses umiddelbart ikke tale om køb af metal. Det antages, at der for 2012 og 2013 er tale om ekstraordinære indtægter, ser skal ses bort fra ved vurderingen af rentabiliteten set over en årrække.

Det skal ligeledes bemærkes, at enkeltstående år med overskud eller den i øvrigt er drevet professionelt, ikke begrunder, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssige henseende. Der kan henvises til Østre Landsretsdorn af 16. oktober 2013(SKM2013.745) og Landsskatteretsafgørelse af 29. november 2013 (Afgørelsesdatabasen journalnr. 13-3312877)

Det er derfor fortsat SKATs vurdering, at for de konkrete år 2009-2011 ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by9] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Virksomheden har i indkomstårene 1995 til 1999 haft overskud på mellem ca. 28.000 kr. og 98.000 kr.

I indkomstårene fra 2000 til 2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af, ligesom der i indkomstårene 2012 til 2015 har været underskud – med undtagelse af indkomståret 2013, der har udvist et overskud.

Efter Landsskatterettens opfattelse var der i årene 2009-2011 ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Der er henset til, at virksomheden har givet underskud i 12 år indtil 2012.

Det forhold, at der i 2013 var overskud i virksomheden på ca. 55.000 kr. ses ikke at ændre herpå, idet der var ekstraordinært store indtægter ved salg af metal i 2013, og idet virksomheden gav underskud igen i 2014 og 2015.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009-2011.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.