Kendelse af 02-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede sammen med sin søn selskabet [virksomhed1] ApS 19. april 2002. Klageren var direktør i selskabet og sønnen var bestyrelsesformand.

Klageren har på et møde med SKAT 23. januar 2012 oplyst, at sønnen var ejer af [virksomhed1], der bestod af to butikker. Én i [by1] hvor sønnen stod for den daglige drift, og én i [by2] hvor klageren stod for den daglige drift.

Den 31. maj 2008 skiftede selskabet navn til [virksomhed2] ApS, og selskabet kunne herefter kun tegnes af direktøren. Sønnen udtrådte af selskabet 1. september 2008, hvor klageren overtog selskabet for 1 kr. Klageren var herefter eneejer af selskabet og fortsatte som direktør.

[virksomhed2] er det samme navn, som klagerens personlige konsulentvirksomhed hed. Denne virksomhed blev startet 10. januar 2001 og ophørte 30. juni 2008.

[virksomhed2] ApS’ aktiviteter består ifølge selskabets årsrapport for 2008 i detailsalg af streetwear, skaterudstyr, sko og kosmetik.

Klageren har på et møde med SKAT 1. marts 2012 oplyst, at hun videreførte sin personligt drevne virksomhed [virksomhed2] via selskabet [virksomhed1] ApS (efterfølgende [virksomhed2] ApS), da det jo var hendes drøm og passion.

Kurser, konferencer, transport m.m.

I selskabets regnskab for indkomståret 2008 blev der afholdt følgende udgifter til kurser, konferencer, rejser, hotel, forplejning m.m. Udgifterne fordeler sig som følgende:

Desuden blev der afholdt udgifter til dækning af telefon, møder, drift af hjemmeside m.m. på i alt 32.406 kr. (+ moms 5.059 kr.) i tilknytning til klagerens tidligere personligt drevne virksomhed.

Der er i alt afholdt udgifter for 271.619 kr.

Bilagne er udstedt til klageren personligt og bogført i klagerens personligt drevne virksomhed. Udgifterne er løbende betalt af klagerens personlige likvider og er indarbejdet i selskabets afsluttende regnskab via efterposteringer med modpost på mellemregningskontoen med klageren.

Klageren har oplyst til SKAT, at der ikke rigtig var nogle indtægter i [virksomhed2], da hun koncentrerede sig om [virksomhed1] ApS (efterfølgende [virksomhed2] ApS). I 2007 blev [virksomhed2] kørt i personligt regi og havde ikke anden indtægt end honorar fra [virksomhed1] ApS.

I 2008 deltog klageren i [person1]s kursus ”[by3] til din succes”. Ifølge oplysninger fra SKAT bestod dette af flere kurser med eksamensbevis og omhandlede et coaching-program med personlig udvikling for at opnå sine mål. Der foreligger ikke dokumentation for kurserne, og betalingen er foretaget fra klagerens personlige konti.

Klageren har oplyst følgende til SKAT:

”Jeg startede oprindeligt [virksomhed2] (privat) medblik på at udbyde kurser og coaching i personale- og personlig udvikling, samt facilitering af fx netværksmøder.

Under [virksomhed2] oprettede jeg således også et forlag ([...]) til egenudgivelse af relevant materiale. Mine hovedinteresser går i retning af skabe bedre kurser/undervisning især for unge/teenagere og med fokus på at bygge bro til en mere åndelig tilgang til undervisning/udvikling.

Alt hvad jeg foretager mig går i retning af dette, herunder at skrive bøger/lave undervisningsmateriale og research af hvad der findes, der virker.

Indtægterne skal - når den tid kommer – komme fra salg og udbredelse af materialer, om det er i bogform, dvd eller internet – eller endda som tv-dokumentarer er ikke klart endnu.

At hjælpe min søn med drift af butik faldt for mig ind under alternativ undervisning af teenagere – og vi har da også rigtig mange succeshistorier om unge, der er kommet godt i vej, fordi de har været forbi [virksomhed1] eller har været i praktik hos os. Jeg har stået på sidelinien mere eller mindre i alle årene fra [person2] (søn) åbnede forretningen i kælderen i 1999. Fra 2008 har jeg – efter to mislykkede forsøg på salg af butikken i hhv. 2006 og i 2008 – overtaget ejerskab af butikken og ApS’et, hvor alle mine aktiviteter samles.

Jeg vil imidlertid gerne undervise bredere og med et andet fokus, Derfor blev jeg så glad – som vi tidligere har talt om – da ”[x1]” kom ud, for jeg så det som noget, der kunne bane vej til et bredere publikum. [person1], som er en af kræfterne i ”[x1]”, driver forskellige selskaber, herunder [virksomhed3]” som publicerer bøger for folk, der gerne vil markedsføre deres ideer eller deres virksomheder. Han tilbyder franchisetagere at nyde godt af den ekspertise, han har oparbejdet og jeg så dette som en mulighed for at få rigtig gang i udgivelse af undervisningsmaterialer.

Jeg mødtes med [person1] og hans administrator, [person3] på cruiseskibet i 2007, hvor der blev afholdt en stribe seminarer for folk der var interesserede i forskellige af [...]’s produkter/virksomheder.

Vi forhandlede i løbet af de næste mange måneder frem og tilbage om muligheder og vilkår, og jeg blev instrueret gennem en række kurser og seminarer og telefonisk coaching. Kontrakten kom på plads, men i mellemtiden havde banken fået kolde fødder og ville ikke støtte projektet – inden vi nåede så vidt var i 2009.

Jeg begyndte også i 2008 og 09 at samle materiale om alternative undervisningsformer og interviewede en masse progressive mennesker i forbindelse med den research, herunder [person4], [person5] og [person6]. Det er stadig meningen, at der skal komme et produkt ud af det materiale, men det er en mere langsigtet plan, for det er jo ikke noget, der falder på plads fra den ene dag til den anden. Desuden havde jeg, som også tidligere nævnt, personaleproblemer i butikken og måtte fritsætte min bestyrer og afskedige en elev - det tog meget af min energi igen at skulle finde nyt personale og håndtere situationen.

Jeg udforskede også muligheden for at gå ind i et network-marketing projekt - dels for at få bedre viden om markedsføring i den form (en mulig måde også for forlaget) og for at se, om det var en mulig indtægtskilde for firmaet i denne form. Jeg anskaffede vareprøver og undersøgte flere muligheder, men droppede ideén - dog ikke uden at få lært noget om denne form.

I perioden færdiggjorde jeg også et efteruddannelsesforløb på [...], hvor jeg er blevet opdateret på de seneste sangteknikker - primært med henblik på at bruge sang og udtryk gennem lyd i fremtidige personlig udviklingskurser. Jeg udbød sådant kursus i slutningen af 2009, men der var ikke tilmeldinger nok, så tiden er ikke helt moden til det endnu.

Ja, jeg er klar over, at flere af mine projekter er langsigtede, og at det lige nu er at betragte som research i forhold til mulige indtjening - men ”hvo intet vover, intet vinder” Jeg gør mit bedste og jeg føler mig stadig mere afklaret i forhold til at gå den vej – stadig under samme overskrifter – men på sigt mere fokuseret på mine hovedinteresser. Så snart der kommer skub nok i forlags- og foredrags/kursus aktiviteterne til at gi’ en habil indtægt til virksomheden er det helt klart min plan at overdrage butiks-projektet til en fremtidig bestyrer med interesse for drift af virksomhed, så opgaven er – samtidig med rigelige daglige gøremål – at oparbejde den kilde.”

Autodrift Ford Mondeo og parkeringsafgifter

I selskabets regnskab for indkomståret 2008 blev der afholdt følgende udgifter til autodrift af Ford Mondeo [reg.nr.1]:

Bilen var indregistreret til privat personkørsel med klageren som ejer frem til den 30. oktober 2009, hvor selskabet blev registeret som ejer af bilen. Udgifterne til benzin samt forsikring og vægtafgift blev bogført i regnskabet for klagerens personligt drevne virksomhed [virksomhed2] og blev efterfølgende indarbejdet i selskabets regnskab via mellemregningskontoen med klageren. Udgifter til reparation af bilen blev bogført løbende i selskabet.

Selskabet var indregistreret som ejer af en Kia Sephia, personbil fra 1997, indregistreret til privat personkørsel. Kia Sephia’en tilgik selskabet 19. maj 2004 og blev solgt 17. marts 2010. Selskabet var ikke indregistreret som ejer af andre biler i indkomståret 2008.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler 9. april 2015 oplyste klageren, at det var en fejl, at selskabet ikke var registreret som ejer af Ford Mondeo’en, og at den var registreret hos hende personligt. Bilen blev i 2005 overdraget til selskabet, men selskabet blev ikke registreret som ejer. Klageren forklarede desuden, at bilen blev brugt til varekørsel og anden kørsel for selskabet.

Der er fremlagt faktura af 1. marts 2005 vedrørende salg af brugt Ford Mondeo [reg.nr.1] til selskabet [virksomhed1] ApS for 50.000 kr. I selskabets årsrapport for 2005 er der i note 4, Anlægsaktiver, anført en tilgang af driftsmidler 50.000 kr. Der er desuden fremlagt en oversigt over selskabets aktiver i 2004 og 2005, hvoraf bilen fremgår.

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2008 blev der afholdt følgende udgifter til parkeringsafgifter:

Klageren har fremlagt opgørelse og indbetalingskort af 10. september 2008 fra [virksomhed4] vedrørende gæld til [virksomhed5] A/S:

Opgørelsen og indbetalingskortet er udstedt til klageren.

Klageren har desuden fremlagt betalingskvittering på betaling af indbetalingskort på 510 kr. Af kvitteringen fremgår teksten ”P-afgift” og at betalingen er foretaget af klageren.

Sponsorbidrag

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2008 blev der i selskabet afholdt følgende udgifter til sponsorbidrag:

Betalingerne til [virksomhed6] blev hævet på klagerens private konto og fremgår af betalingsoversigterne. Klageren har fratrukket betalingerne på sin personlige selvangivelse under fradragsberettiget ydelser.

Bidrag til [virksomhed7] blev betalt via ”salg af flasker” i [...].

Vedrørende bidrag til [virksomhed8] står på bilaget teksten ”[x2]”.Der er ikke dokumentation for udgiften eller betalingen.

Indbetalingskortet fra [virksomhed9] ApS er udstedt til klageren.

Udgifterne blev bogført i regnskabet for klagerens personligt drevet virksomhed [virksomhed2] og blev ved årets afslutning indarbejdet i selskabets regnskab via mellemregningskontoen med klageren.

Advokathonorar

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2008 blev der afholdt udgifter til advokathonorar på 4.900 kr. + moms 1.225 kr. i alt 6.125 kr.

Ifølge faktura af 20. august 2008 fra [virksomhed10] dækkede honoraret over følgende ydelser:

”Gebyr udskrift Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Honorar for assistance siden din anmodning af 25. april 2008 til dato, herunder telefonisk drøftelse, gennemgang af din overtagelse af din søns anpartsselskab, der i henhold til dine egne oplysninger manglede formel registrering, drøftelser vedrørende kassekredit på 2,2 mill. kr., gennemgang af lånetilbud, materiale fra DLR, gennemgang af gældsbreve, afholdelse af møde, udfærdigelse af udkast til vedtægter vedrørende normalisering af de faktiske forhold i selskabet, udkast til generalforsamlingsprotokollat vedrørende formalisering, indhentelse af tegningsudskrift for [virksomhed11] ApS, gennemgang af nuværende vedtægter, generalforsamlingsprotokollat, diverse telefoniske drøftelser, herunder vedrørende salg af selskabet og/eller aktivitet, skattemæssige konsekvenser heraf, dine fortsatte aktiviteter, herunder drøftelser om memorandum vedrørende Understanding om [virksomhed3] m.m.”

Fakturaen er udstedt til klageren.

Skatteankenævnet har i afgørelse af 27. september 2013 skønsmæssigt anset, at 75 % af honoraret dækkede over ydelser vedrørende klagerens personlige formuemæssige dispositioner og beskattet klageren af 4.594 kr. som maskeret udlodning.

Vareprøver

I indkomståret 2008 blev der afholdt følgende udgifter til vareprøver i klagerens personligt drevne virksomhed [virksomhed2]:

På bogføringen er det tilføjet et beløb på 705 kr., hvilket giver et samlet beløb på 17.120,75 kr.

Betalingerne blev foretaget via klagerens Eurocard og fremgår af betalingsoversigt fra [finans1] vedrørende klagerens personlige konto.

Udgifterne blev bogført i regnskabet for klagerens personligt drevet virksomhed [virksomhed2] og blev ved årets afslutning overført til selskabet via mellemregningskontoen med klageren.

Klagerens repræsentant har i sin klage af 10. december 2013 anført følgende:

”Et yderligere initiativ i selskabet var et forsøg på opstart af en gren i virksomheden med salg af produkter til personlig pleje. Selskabet indkøbte en række vareprøver med henblik på at afprøve markedet på dette område. Dette omfattede materialer fra [x3], [x4] samt [x2]. Det fremgår således også af selskabsrapporten for [virksomhed2] ApS, at denne driver virksomhed inden for bl.a. ”Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje.”

Honorar

Ifølge kontospecifikationerne for klagerens personligt drevne virksomhed [virksomhed2] er der indtægtsført honorar på 144.000 kr.

I [virksomhed2] ApS’ aflagte årsrapport for 2008 er honoraret udgiftsført under personaleomkostninger med 144.000 kr. Det samme beløb er udgiftsført i årsrapporten året før.

Ifølge selskabets kontospecifikation vedrører honoraret ledelse og administration.

Der er løbende posteret et månedligt beløb på 15.000 kr. (12.000 kr. + moms 3.000 kr.) på klagerens mellemregningskonto med selskabet. Den 31. december 2008 er der tilbageført 180.000 kr. via mellemregningskontoen.

Under ”Andet salg” er indtægtsført 144.000 kr. hvorefter den samlede omsætning udgør 2.200.118 kr. Det stemmer med årsrapporten hvor omsætning er samme beløb.

Klageren har 23. januar 2012 oplyst følgende til SKAT:

”Jeg må starte med en tilståelse(…)

2008 viste sig at være det værste år for butikken og jeg besluttede at tilbagebetale honorar til mig…. tilståelsen er, at jeg med vilje posterede tilbagebetalingen på en indtægtskonto i håb om at banken på baggrund af regnskabet ville hjælpe med mit nye projekt….”

Skatteankenævnets afgørelse

Maskeret udlodning

Skatteankenævnet har anset udgifterne for at være selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse.

Udgifterne er alene afholdt af selskabet, fordi klageren som hovedanpartshaver har den bestemmende indflydelse på selskabets aktiviteter og de økonomiske dispositioner.

Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 2, litra a, at alt hvad der udloddes fra selskabet er skattepligtig indkomst for den aktionær, som har modtaget det.

Selskabet har afholdt udgifter, som er anset for at være maskeret udlodning til klageren.

Klageren er skattepligtig af maskeret udbytte af:

Honorar

Klageren har i indkomståret 2008 løbende modtaget honorar fra [virksomhed1]/[virksomhed2] ApS på 12.000 kr. Udgiften er bogført som honorar for ledelse og administration. Indtægten er ført løbende i regnskabet for klagerens personlige virksomhed.

Honoraret er medtaget i [virksomhed2] ApS’ årsrapport som en udgift på 144.000 kr.

Klageren har tilbageført 144.000 kr. til selskabet i forbindelse med årets afslutning. Tilbageførslen er sket som en post medregnet i omsætningen med modregning på klagerens mellemregning med selskabet.

Når der er erhvervet ret til en indkomst, kan et efterfølgende afkald eller tilbagebetaling ikke tillægges skattemæssig betydning. Hovedreglen er, at en indtægt medregnes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Klageren har erhvervet ret til honorarindtægten i løbet af indkomståret 2008 og er derfor skattepligtig af beløbet. Det gør ingen forskel, at beløbet efterfølgende er tilbagebetalt.

Klagerens opfattelse

Der er fremsat principal påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 488.853 kr.

Påstanden fremkommer på følgende vis:

Der er fremsat subsidiær påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes til et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

Generelt om maskeret udlodning

Klagerens repræsentant har anført følgende i sin klage af 10. december 2013:

”Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af indkomstår, i hvilket opgør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 13.

3) Den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 13, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en investerings forening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen”

Af Karnovs note til bestemmelsen fremgår bl.a.:

”Det skattemæssige udbytte begreb er bredt formuleret, idet et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og uanset om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Udbyttet kan ikke fratrækkes ved selskabets indkomstopgørelse. Om beskatningen af udbytte til personaktionærer som aktieindkomst, se personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, § 4 a og § 8 a. Om udbytter til selskaber, se selskabsskattelovens §§ 13 og 17”

Hvis en aktionær eller anpartshaver foranlediger, at hans selskab foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser dennes personlige interesser, mister selskabet fradragsretten, ligesom aktionæren/anpartshaveren kan blive beskattet af de afholdte udgifter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

I sådanne tilfælde skal det for at foretage beskatning af maskeret udlodning været godtgjort, at to betingelser er opfyldt:

Såfremt disse to ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, kan der ikke foretages beskatning af hovedanpartshaveren”

Kurser og konferencer mm.

Det er en betingelse for beskatning af maskeret udlodning, at en disposition skal være i aktionærens interesse og samtidig ikke i selskabets erhvervsmæssige interesse. Flere af dispositionerne er både i selskabets interesse og i klagerens interesse, da de vedrører drift indenfor det virksomhedsområde, som klageren på det pågældende tidpunkt havde drevet i over ti år.

Det gøres gældende, at det ikke er tilstrækkeligt for at statuere maskeret udlodning, at udgifterne også har været i klagerens interesse.

Klageren har gjort et hvert tænkeligt tiltag for at lægge virksomheden, der op til 2008 har udgjort hendes levevej, ind i selskabet. Selskabets navn blev ændret til [virksomhed2] ApS for at vise omverdenen, at virksomheden fremover skulle drives i selskabsregi. Klageren ændrede også selskabets aktivitet til at omfatte blandt andet salg af produktet og services. Klageren sørgede for, at hjemmesiden for hendes tidligere personligt drevne virksomhed (www.[virksomhed2].dk), fremgik af årsrapporten.

Indtægter tilgik selskabet og udgifter blev afholdt af selskabet efter udlæg fra klageren.

Klageren gør gældende, at virksomheden utvivlsomt var lagt ind i selskabet. Investeringer i relation til virksomhedens drift, såsom kurser og anden uddannelse af medarbejderne inden for området, var derfor i selskabets interesse, da [virksomhed2] ApS var modtager af de indtægter, dette ville generere.

Det bemærkes, at det ikke er et krav at betingelserne for fradrag i statsskattelovens § 6 er opfyldt. Der kan derfor ikke stilles krav om, at udgifterne ikke vedrører etablering af et nyt virksomhedsområde.

Selskabets betaling af klagerens uddannelsesrelaterede omkostninger har karakter af lønaccessorium og træder i stedet for den almindelige aflønning, kategoriseret som honorar, der blev tilbageført til selskabet. Beløbet omfattes af ligningslovens § 31 og er derfor skattefrit.

Autodrift Ford Mondeo

Bilen er overdraget til selskabet i 2005 og overdragelsen fremgår derfor ikke af årsrapporten for 2008. Det fremgår imidlertid af årsrapporten fra 2008, at selskabet ejer en bil.

Bilen blev anvendt til driften af den tilbageværende butik.

Det gøres gældende, at bilen tilhørte selskabet og alene er anvendt erhvervsmæssigt. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte klageren personligt.

Sponsorbidrag

Virksomheden valgte at investere i visse sponsorater for at skabe et brand og gøre reklame for sig selv. Før overdragelsen til selskabet tilkom fradraget for sponsoraterne klageren, da de henhørte til den personligt drevne virksomhed. Da virksomheden og sponsoraterne overgik til selskabet, var klageren ikke opmærksom på, at det skulle ændres i regnskabet.

Det fremgår af statsskatteloven § 4 a, at en skatteyder alene skal beskattes i det omfang, den pågældende fysisk faktisk har realiseret en indkomst.

Der henvises til Skatteretten 1, 5. udgave, Jan Pedersen m.fl. s. 69:

”I begrebsmæssig henseende stilles krav om en umiddelbar fordel, der forbedrer den økonomiske evne, og som kan omsættes til forbrug”

Et sponsorbidrag udgør ikke en ”umiddelbar økonomisk fordel, der forbedrer den økonomiske evne”for klageren og kan heller ikke omsættes til forbrug.

Klageren skal ikke beskattes af de betalte sponsorbidrag som maskeret udlodning, da de er afholdt i selskabets interesse. Pengene er gået til velgørenhed og er derfor ikke afholdt i klagerens interesse.

Advokathonorar

Kun en mindre del af advokathonoraret er relateret til overdragelsen af anpartsselskabet. En stor del vedrører assistance i forbindelse med optagelse af lån i selskabet, forsøg på salg af butikken (i modsætning til selve selskabet) og tilrettelæggelse af selskabets fortsatte aktiviteter, herunder vedtægtsændringer. Advokaten bistod også med afskedigelsen af en medarbejder.

Der er ikke grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning i forbindelse med selskabets betaling af advokathonoraret.

Vareprøver ([x3], [x4] og [x2])

Udgifterne er afholdt med henblik på opstart af et nyt område inden for virksomheden, der omfatter personlig pleje.

Selskabets udgifter til vareprøver er ikke i klagerens personlige interesse. Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne udgør driftsomkostninger, da en anpartshaver ikke kan pålægges at afholde selskabets udgifter i forbindelse med opstarten af en ny aktivitet i virksomheden.

Honorar

Det accepteres i praksis, at hovedanpartshaver giver afkald på sin løn og lader pengene stå i selskabet med henblik på at sikre likviditeten i selskabet.

Der er henvist til Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit S.F.4:

”Aftaler mellem en hovedaktionær og det af ham beherskede selskab kan gå ud på, at hans arbejdsvederlag fastsættes til en værdi, der ligger under, hvad selskabet skulle betale til en udenforstående person.

I disse tilfælde må man i almindelighed acceptere det af parterne aftalte vederlag. I TfS 1997.80 DEP har skatteministeren redegjort for den administrative praksis om lønfiksering i hovedaktionærforhold. Det fremgår af redegørelsen, at der har været en klar administrativ praksis om, at der som absolut altovervejende hovedregel ikke blev foretaget lønfiksering”

Der er også henvist til TfS 1998.485 om, at der ikke gælder et forbud mod ”at sætte sig selv på aktier” samt TfS 1997.80, SKM 2009.829 og SKM 2010.431.

Klageren havde i tidligere indkomstår modtaget honorar for sin assistance i selskabet, som hun foretog gennem sin personligt drevne virksomhed. På det tidspunkt havde klageren alene ansvaret for den ene halvdel af butikken. Den overordnede ledelse af selskabet tilkom hendes søn.

Fra 2008 og frem skete der markante ændringer. Klageren stod nu alene med hele ansvaret for selskabet, det har derfor formodning i mod sig, at hensigten var, at hun fortsat skulle have modtaget samme honorering for sin arbejdsindsats, såfremt der havde været likviditet i selskabet. Klageren fungerede på dette tidspunkt som ansat direktør i selskabet. Såfremt hun skulle have taget sig betalt for sit arbejde, ville det have været som lønmodtager og ikke som konsulent, som det havde været i tidligere indkomstår.

Klageren havde udlånt større beløb til selskabet. Inden hun begyndte som medarbejder i selskabet i 2008, havde hun accepteret ikke at modtage løn for arbejdet det følgende år, med mindre selskabet begyndte at give et større overskud.

Det havde ikke givet mening at låne penge til selskabet, hvis de blev brugt til at betale løn til långiver. Dette ville udløse en beskatning af pengene, der lige så godt kunne være blevet i egen lomme og ville rent praktisk være en dybt ufornuftig disposition.

Det skatteretlige hovedprincip om periodisering, retserhvervelsesprincippet, fraviges, for så vidt angår løn, idet løn i stedet beskattes på udbetalingstidspunktet, jf. kildeskattelovsbekendtgørelsens § 40. Der skal derfor blot være givet afkald inden udbetaling, hvilket der var i klagerens situation.

Hvis Landsskatteretten kategorisere beløbene som honorar, er afkaldet på disse sket, inden arbejdet er udført, altså inden der er erhvervet ret til beløbene.

Der er ikke grundlag for at beskatte klageren af modtaget honorar. Hun har ikke modtaget hverken honorar eller løn, da hun har givet afkald herpå inden tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler 9. april 2015 forklarede klageren, at hun i forvejen havde lånt selskabet mange penge, og at det på grund af selskabets økonomi derfor ikke gav mening at udbetale honorar til sig selv. Honorarudgiften blev bogført i selskabet 31. december 2008 og samtidig blev der lavet en efterpostering på beløbene på klagerens mellemregningskonto med selskabet. Der er ikke sket fysiske overførsler fra selskabet til klageren i 2008 og dermed heller ingen tilbagebetalinger.

Landsskatterettens afgørelse

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten", jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Konferencer, kurser, transport m.m.

Tre af Landsskatterettens retsmedlemmer, herunder retsformanden, stemmer for at udgifterne anses afholdt i klagerens personlige interesse og alene i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedanpartshaver. Udgifterne vedrørte opstart af ny virksomhed, som ikke rigtig kom i gang. Udgifterne er selskabet uvedkommende. Klageren skal beskattes af beløbet som maskeret udlodning.

Et retsmedlem stemmer for, at der er tale om private udgifter for klageren, men at beløbet skal anses som afbetaling fra selskabet til klageren på det lån hun har ydet og at der derfor ikke skal ske beskatning af maskeret udlodning.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallet.

Klageren skal beskattes af 271.622 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Autodrift Ford Mondeo

Ved bedømmelsen af hvem der anses for ejer af en bil, lægges der ikke kun vægt på, hvem der står som ejer af bilen på registreringsattesten. Klageren vil via objektive, uafhængige bevisdata kunne godtgøre, at det registrerede ejerforhold ikke svarer til det reelle ejerforhold. Der henvises til Østre Landsrets dom af 24. april 1996, offentliggjort i TfS 1996, 420. Da der er tale om en overdragelse mellem klageren og hendes selskab, har klageren en skærpet bevisbyrde for det påståede ejerforhold.

Efter en helt konkret vurdering har klageren tilstrækkeligt godtgjort, at den hos klageren privat indregistrerede Ford Mondeo med reg.nr. [reg.nr.1] blev overdraget til selskabet 1. marts 2005. Der er her lagt vægt på, at klageren har fremlagt faktura for salg af bilen til selskabet, en oversigt over selskabets driftsaktiver i 2004 og 2005, og at købet af bilen er medregnet som en tilgang i selskabets årsrapport for 2005.

Driftsudgifterne for bilen anses dermed at vedrøre selskabet, hvorfor klageren ikke skal beskattes af 39.418 kr. for autodrift som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Parkeringsafgifter

Parkeringsbøden er ikke en fradragsberettiget omkostning for selskabet – heller ikke selvom selskabet er den reelle ejer bilen. Parkeringsbøden må betragtes som en sanktion for klagerens overtrædelse af gældende forskrifter, i lighed med bøder idømt for overtrædelse af andre færdselsforskrifter. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 29. januar 1980, offentliggjort i LSRM 1980, 137.

Derfor skal klageren beskattes af maskeret udlodning ved selskabets betaling af parkeringsafgiften, jf. ligningslovens § 16 A, stk.1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Sponsorbidrag

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Der er her lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at selskabet har opnået en reklameværdi, der står i rimeligt forhold til de ydede bidrag, jf. hermed ligningsvejledningen E.B.3.6 Reklameudgifter. Udgifterne anses afholdt i klagerens personlige interesse og alene i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedanpartshaver.

Landsskatteretten skal desuden bemærke, at klageren har indberettet indbetalingerne til [virksomhed6] på sin personlige selvangivelse, og hun må dermed have betragtet indbetalingerne som en personlig udgift for hende. Da udgiften efterfølgende er overført til selskabet, anses indbetalingerne at være maskeret udlodning for klageren.

Klageren skal beskattes af 9.369 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Advokathonorar

Salæret vedrører primært ydelser i forbindelse med klagerens personlige formuemæssige dispositioner herunder overtagelse af sønnens anpartsselskab, lånerådgivning og etablering af nye forretningsområder. Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at skønsmæssigt 75 % af salæret anses afholdt i klagerens personlige interesse.

Klageren skal beskattes af 4.594 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Vareprøver

Det er tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Der her lagt vægt på, at det fremgår af selskabets beskrivelse af det beskæftigede sig med salg af bl.a. kosmetiske varer.

Klageren skal ikke beskattes af 17.120 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Honorar

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også formuegoder af pengeværdi er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav, uanset om personen faktisk får betalingen jf. hermed SKATs juridiske vejledning C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt.

Når der først er erhvervet ret til en indkomst, kan et efterfølgende afkald eller tilbagebetaling ikke tillægges skattemæssig betydning. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren havde givet afkald på honoraret inden retserhvervelsen. Der er her lagt vægt på, at beløbet er indtægtsført i regnskabet for klagerens personligt drevne virksomhed og udgiftsført i selskabets årsrapport for 2008. Der er også lagt vægt på, at honorarerne er posteret månedligt på klagerens mellemregningskonto med selskabet og tilbageført samlet 31. december 2008 via mellemregningskontoen. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at klageren har forklaret, at bogføringen først fandt sted 31. december 2008, da klageren havde erhvervet ret til den pågældende honorarindtægt løbende i indkomståret.

Klagerens repræsentant har anført, at løn beskattes på udbetalingstidspunktet og at klageren derfor ikke skal beskattes, da beløbet ikke er blevet udbetalt. Honoraret har i foregående år været udbetalt til klagerens private virksomhed som honorar for konsulentrådgivning. Det er ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at honoraret i indkomståret 2008 har været at anse som lønindkomst. Der er her lagt vægt på, at honoraret fortsat er bogført som honorar til klagerens personligt drevne virksomhed, og at honoraret er bogført med moms på klagerens mellemregningskonto med selskabet. Der er desuden henset til, at der ikke var en ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet, at klageren selv havde bevilliget sig et månedligt beløb i honorar og at beløbet blev fratrukket i virksomhedens regnskab.

Klageren er skattepligtig af honorarindtægten på 144.000 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.