Kendelse af 12-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har arbejdet i Danmark og boet i Sverige fra den 20. oktober 2005 til den 17. februar 2012, hvor hun indrejste i Danmark igen.

Klageren var således begrænset skattepligtig i de pågældende indkomstår og omfattet af grænsegængerreglerne.

Underholdsbidrag

Klageren blev skilt den 5. marts 1999. Ifølge skilsmissebevillingen skal ingen af ægtefællerne bidrage til den andens underhold.

Klageren og hendes tidligere ægtefælle har indgået følgende forlig:

“Frivilligt forlig af 5. marts 1999.

Idet vi henviser til den offentlige og officielle skilsmissebevilling af 5. marts 1999.

Har vi efter 25 års ægteskab selvfølgelig indbyrdes relationer og skyldigheder overfor hverandre. Vi ønskede ikke ved skilsmissen at indgå nogen officielle og bindende aftaler da de laster og belaster samfundet. Vi kan derfor af frivillighedens vej indgå følgende aftaler, at vi hjælper hinanden økonomisk, menneskeligt og socialt.

Vi forventer selvfølgelig at en sådan aftale vil skabe venlighed os indbyrdes og den respekteres af officielle myndigheder, ikke kun i 1999 men for resten af vores levetid.”

Underskrevet af [person1] og [person2]

Virksomheden [virksomhed1]

Virksomheden ”[virksomhed1]” ejer ejendommen [adresse1], [by1], i Sverige.

Klageren har fremlagt tre andelsbeviser til [virksomhed1] dateret den 3. december 2004. Beviserne er udstedt til henholdsvis klageren, [person2] og [person3]. Det fremgår, at hvert andelsbevis indgår i [virksomhed1], [adresse2], [by1], med 12.000 kr., og at beviset er underlagt vedtægterne for foreningen.

Vedtægterne, andre stiftelsesdokumenter eller andet til definition af virksomheden er ikke fremlagt. Der er ikke oplyst at være andre aktiviteter i virksomheden end et renoveringsprojekt af ejendommen i Sverige.

Virksomheden ses ikke registreret i CVR-registret, og der er heller ikke oplyst noget CVR-nr.

[person1] står ikke registreret med nogen aktive relationer i CVR-registret. Seneste aktive relation var en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1], startet den 1. januar 2003 og ophørt den 30. juni 2005. Virksomheden var registreret som engroshandel med læge- og hospitalsartikler.

[Skatteankenævnets] afgørelse

Skatteankenævnet har hverken godkendt fradrag for underholdsbidrag eller underskud af virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Underholdsbidrag.

(...) Skatteankenævnet kan konstatere, at man i denne sag, bevist har valgt ikke at indgå nogen bindende aftale.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKATs afgørelse om nægtet fradrag for underholdsbidrag, for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 skal fastholdes.

[virksomhed1].

Da klager er begrænset skattepligtig efter kildeskatteloven § 2, er der ikke lovhjemmel til at indkomsten fra den svenske virksomhed beskattes i Danmark.

Når virksomheden har fast driftssted i Sverige er den hjemmehørende i Sverige og den er derfor den danske skatteopgørelse uvedkommende.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKATs afgørelse om nægtet fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1], for indkomståret 2010 skal fastholdes.

(...)

Skatteankenævnet finder ikke, at der på mødet er fremkommet nye afgørende oplysninger eller dokumentationer, der kan ændre på det fremsendte forslag.

Skatteankenævnet har derfor besluttet at træffe afgørelse i henhold til det fremsendte forslag.”

Klagerens opfattelse

Klageren påstår, at SKAT skal godkende de selvangivne fradrag for underholdsbidrag samt underskud i virksomhed.

Klageren har herfor anført:

”Begrundelse for ægtefællebidrag.

1) Der er selvfølgelig udarbejdet flere aftaler i forbindelse med vores skilsmisse i 1999, det var for at tage højde for mulige scenarier. Dem fremlagde vi også ved vores skilmisse rådgiver, men så ikke nogen af dem nødvendige på det pågældende tidspunkt. hvorfor der ikke blev noteret noget i skilsmissebevillingen. Da vi jo altid kunne genoptage sagen såfremt vi ikke kunne kommer overens om en at disse modeller. (aftaler om ægtefællebidrag)

Vi havde dog aldrig forestillet os at Skattevæsnet ville blande sig med vurderinger om vor ret til aftale om skilsmisse - ægtefællebidrag, der er fuldt dokumenteret via bankoverførsler og yderligere aftalt med Skat pr. telefon og at det var fuldt fradragsberettiget. Mellem kr. 5.000,- - kr. 10.000,-. pr. måned.

Det er jo absolut en nødsituation [person2] (ex. ægtefælle), havner i, da [by2] Kommune begår sagsbehandlings procedurefejl, som bevirker at [person2], at han mister sine dagpenge kr, 15.000,- pr. måned. Og er helt og aldeles uden indtægt. Hvilket dokumenteres via Ombudsmandsrapporten.

Begrundelse for fradrag at underskud af virksomheden [virksomhed1]

2) [virksomhed1] er dansk, det er stiftet i Danmark af 3 danske statsborgere:

[person1] - formand, [person2] - kasserer, [person3] - ordstyrer og referent ved møder. På [adresse3], [by3]. I forbindelse med køb at renoveringsobjekt beliggende [adresse1], [by1], Sverige. Købspris dk.kr. 35.000,-. med 3000 m2 grund, beboelse og udhus, i alt 140 m2.

Ejendomme i Sverige, der sælges til udlændinge, reg. med et GD-nummer, hvorfor [adresse1] også bliver tildelt et GD-nummer, da vi ikke har nogen tilknytning til Sverige. Netop grundet denne manglende tilknytning ([virksomhed1]) betragtes i Sverige som udenlandsk ejet, hvilket igen betyder at vi ikke kan belåne ejendommen til renovering ca. kr. 1.000.000,-. Således er vi nødt til at tilføre penge som vi kun kan tjene i Danmark.

Det er selvfølgelig noget vi taler med det danske skattevæsen pr. telefon om, om hvorvidt disse penge er fradragsberettigede, og det får vi tilsagn om, hvorfor vi starter renoveringeprojektet, i det tempo pengene kan indtjenes. Det er klart at det bliver en begræset sum penge pr. år, hvorfor vi er nødt til at udføre alt renoveringsarbejdet med egen indsats, da der ikke er økonomi til at tilkøbe hjælp/arbejdskraft. Det betyder at jeg må køre fra mit arbejde i Danmark direkte til at renovere hus i Sverige, hvilket jeg nu har gjort siden 2005.

Jeg har forsøgt at skaffe arbejde i Sverige, men der er også krise/arbejdsløshed i Sverige, hvorfor man helst vil have svensk arbejdskraft.

I forbindelse med ejendommen [adresse1], bliver tildelt GD-nummer, får vi også årligt fremsendt skattepapirer, hvortil vi bliver bedt om at indsende regnskab for indtægter og udgifter på ejendommen [adresse1].

Vi har desværre kun udgifter på [adresse1], og det er i se.kr. hvorfor vi selvfølgelig skal stille bankgarantier for indkøb af materialer, betale materialer, strøm, ejendomsskat, renovation m.m. Ejendommen skal også være forsikret, hvorfor vi entrede med [finans1], hvortil vi kan sende og betale i se.kr, samt banken kan stille sikkerhed for vor leverandørere af byggematerialer.

Samtidig eksisterer Andelsforeningstanken slet ikke i Sverige (om end at vi har set brochurer fra bank på lignende tiltag, men det er først i de sidste par år.

Vi fastholder som [virksomhed1] oprindeligt er opstået som pære dansk og fortsat vil være dansk. Hvorfor vi også ser at fortjenesten ved salg, vil blive beskattet i Danmark. Danmark er vi trods alt mest trygge ved, da vi forstår dansk, samt udelukkende har beskæftiget os med dansk byggebranche, nu igennem 40 år.

Jeg mener derfor at den fortolkning [Skatteankenævnet] kom frem til, slet ikke kan begrundes, med at [virksomhed1], skulle være svensk. Da der mig bekendt ikke findes muligheder for at oprette Andelsforeninger i Sverige.

Samtidig mener jeg også at man må respektere at der er en aftale om underholdningsbidrag og kan vel dokumenteres via bankoverførsler.”

Landsskatterettens afgørelse

Underholdsbidrag

Bidrag, som i anledning af separation eller skilsmisse udredes af den ene ægtefælle til underhold af den anden, fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Dette gælder, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne. Det er en forudsætning for fradrag, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og bidragsperiodens løbetid. Det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 1.

Der foreligger ikke en bindende aftale vedrørende bidragets størrelse og betaling. Da klageren ikke har været retligt forpligtet til at betale bidrag, kan der ikke godkendes fradrag.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Virksomheden [virksomhed1]

Klageren benævner selv virksomheden som en andelsforening. Der er ikke fremlagt stiftelsesdokumenter, der gør det muligt at fastlægge, hvilken slags andelsforening der er tale om.

Hvis en andelsforening har begrænset ansvar skal denne efter erhvervsvirksomhedslovens § 3 anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 8. Der ses ikke at være registreret en [virksomhed1] hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Landsskatteretten bemærker tillige, at en andelsforening med begrænset ansvar er en selvstændig juridisk enhed og således den personlige skatteopgørelse uvedkommende.

Virksomheden formodes i stedet – ud fra de foreliggende oplysninger – at være et interessentskab, hvor ejerne hæfter personligt, og registrering således ikke er nødvendig.

Det er uklart, om der er tale om en egentlig virksomhed eller drift af en fast ejendom. Det er dog ikke afgørende for afgørelsen, da både underskud af virksomhed og ejendom i Sverige er den danske skatteopgørelse uvedkommende, idet klageren i de omhandlede indkomstår var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2. Den begrænsede skattepligt omfatter således hverken resultat af en virksomhed eller fast ejendom i Sverige.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Forventningsprincippet

Landsskatteretten bemærker, at der ikke foreligger en klar skriftlig tilkendegivelse fra en overordnet myndighed baseret på en nøjere gennemgang af sagens faktiske omstændigheder som nævnt i SKM2002.622.ØLR.

Landsskatteretten finder således ikke, at klageren har opnået en retsbeskyttet forventning om fradragene.