Kendelse af 20-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Næstved den 12. maj 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse

af indkomsten med 376.441 kr., som er anset som en

skattepligtig gave fra [person1].

Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af

indkomsten med 373.988 kr., som er anset som en

skattepligtig gave fra [person1].

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har ændret SKATs forhøjelse af indkomsten

med 477.454 kr. vedrørende gave fra [person1], idet

skatteankenævnet har anset gaven for boafgiftspligtig.

Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har ændret SKATs forhøjelse af indkomsten

med 454.449 kr. vedrørende gave fra [person1], idet

skatteankenævnet har anset gaven for boafgiftspligtig.

Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Skatteankenævnet har ændret SKATs forhøjelse af indkomsten

med 234.046 kr. vedrørende gave fra [person1], idet

skatteankenævnet har anset gaven for boafgiftspligtig.

Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er født i 1965. Klageren blev i 1989 uddannet som sygeplejerske. Klageren var i 2005 – 2010 ansat i [region1] – [sygehus1] (tidligere [sygehus2]). Klagerens løn blev indsat på en grundkonto med tilknyttet kredit i [finans1] A/S ([finans1]), konto nr. [...32] (i det følgende kaldet lønkontoen), som klageren er registreret som eneejer af. Til kontoen var der i 2006 – 21. juni 2010 udstedt et Visa Dankort til klageren. I juni 2010 blev der tillige udstedt et Master Card. Klageren havde i de omhandlede indkomstår bopælsadresse på [adresse1], [by1]. Ejendommen ejes af klageren.

Af klagerens årsopgørelse nr. 1, der er dannet/udskrevet på grundlag af selvangivelserne for 2006 – 2008 inkl., fremgår, at klageren i de omhandlede år havde en lønindkomst på hhv. 283.666 kr., 298.795 kr. og 361.068 kr. Klagerens selvangivne skattepligtige indkomst udgjorde i 2006 – 2010 hhv. 194.187 kr., 164.296 kr., 277.079 kr., 324.393 kr. og 306.399 kr., heri er medtaget resultat ved udlejning af fast ejendom. Efter fradrag af renter har udlejningsvirksomheden i alle årene givet underskud.

Klageren har 2 børn, som er født i 1993 og 1995. Begge børn havde i 2006 – 2010 fast bopæl hos klageren. På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2006 meddelte klageren SKAT, at klageren ikke længere var berettiget til forhøjet børneydelse for enligt forsørgere, og klageren har derfor i 2006 – 2010 alene modtaget den almindelige ydelse.

Den 21. juni 2010 gav klageren [person1] ([person1]), [adresse1], [by1] skriftlig fuldmagt til bl.a. at indsætte/hæve beløb ved checks, dankort, hævekort og telefonbank på sin lønkonto i [finans1].

[person1] har ifølge Det Centrale Person Register ikke været tilmeldt med bopæl på klagerens adresse på [adresse1], [by1]. [person1] udrejste ifølge Det Centrale Person Register i 2002 til Spanien. I forbindelse med sin udrejse afmeldte [person1] sin personlige virksomhed [virksomhed1], cvr.-nr. [...1]. [person1] har ikke anmeldt indrejse i Danmark igen, og han har ikke til Det Centrale Person Register anmeldt en opholdsadresse i Danmark.

I forbindelse med en kontrolaktion den 25. maj 2012 i [virksomhed2] ApS antraf SKAT [person1] i arbejde. [virksomhed2] ApS og [person1] oplyste samstemmende, at [person1] siden 2005/2006 havde udført fast arbejde for bl.a. [virksomhed2] ApS gennem virksomheden [virksomhed1]. Betalingerne fra [virksomhed2] ApS skete kontant, pr. check og ved bankoverførsel fra [virksomhed2] ApS til klagerens lønkonto i [finans1].

Det er ubestridt, at [person1] i 2006 – 2008 indsatte hhv. 470.551 kr., 467.485 kr., 574.238 kr. på klagerens bankkonto. Indsætningerne er i alle årene sket periodisk, typisk med 14 dages intervaller.

I 2009 indsatte [person1] kontant 109.344 kr. Et beløb på i alt 481.300 kr. blev indsat ved bankoverførsel fra [virksomhed2] ApS, heraf vedrører et beløb på 22.583 kr. en faktura, der er udstedt af [virksomhed1] den 30. december 2008.

I 2010 indsatte [person1] kontant 240.000 kr. på klagerens lønkonto i Et beløb på i alt 492.909 kr. blev i 2010 indsat ved bankoverførsel fra [virksomhed2] ApS.

Ved en kendelse af 21. februar 2013 forhøjede SKAT [person1]´s indkomst med ikke selvangivne nettoindtægter ved selvstændig virksomhed i indkomstårene 2006 - 2011 på hhv. 338.796 kr., 336.588 kr., 429.716 kr., 409.004 kr., 527.695 kr. og 661.944 kr. I samme afgørelse forhøjede SKAT [person1]´s virksomheds momstilsvar med ikke angivet moms på 84.699 kr., 84.147 kr., 107.429 kr., 102.251 kr., 131.924 kr. og 165.486 kr. SKATs ansættelse af [person1]´s indkomst og momstilsvar er ikke påklaget.

Beløbene i 2006 på hhv. 338.976 kr. og 84.699 kr. er fremkommet således:

Beløbene i 2007 på hhv. 336.588 kr. og 84.147 kr. er fremkommet således:

Beløbene i 2008 på hhv. 409.004 kr. og 107.429 kr. er fremkommet således:

Beløbet i 2009 på 409.005 kr. er fremkommet således:

Beløbet i 2010 527.695 kr. er fremkommet således:

Følgende fremgår bl.a. af SKATs begrundelse i afgørelsen vedrørende [person1], som klageren har fremlagt for Landsskatteretten.

”Du har på et møde i SKAT erkendt, at de checkindbetalinger og kontantindsætninger, der har været på [person2]s konto vedrører fra din virksomhed, ligesom du ved mødet har erkendt, at det er korrekt, at du ikke er tilmeldt til Danmark til trods for, at du har boet hos samlever [person2] og har arbejdet i Danmark i hvert fald fra 1. januar 2006. Du anses derfor for fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.”

Af indsætningerne på klagerens konto i 2010 på i alt 240.000 kr. er et beløb på i alt 72.300 kr. indsat før 21. juni 2010. Beløbet udgør ekskl. moms 57.840 kr. Af de fakturaer, som [person1]´s virksomhed udstedte i 2010 på 394.327 kr. ekskl. moms, er der før 21. juni 2010 udstedt fakturaer for et samlet beløb på 176.203 kr. SKAT har i 2010 forhøjet klagerens indkomst med hhv. 57.840 kr. + 176.206 kr., i alt 234.046 kr.

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at ejendommen [adresse1], [by1] er erhvervet af klageren den 1. november 2001. Ejendommen var den 31. december 2008 vurderet til 1.350.000 kr. og pr. 31. december 2009 var ejendommen vurderet til 1.150.000 kr. Pålignede ejendomsskatter i 2009 var på 4.996 kr. Restgæld pr. 31. december 2009 og 2010 udgjorde hhv. 1.096.207 kr. og 1.068.777 kr.

Den 15. maj 2005 erhvervede klageren ejendommen [adresse2], [by1] for 660.000 kr. Købesummen skulle berigtiges kontant med kontant 264.000 kr. og optagelse af ejerskiftelån på 396.000 kr. Lånet er udbetalt med 394.010 kr., som er ikke er overført til klagerens lønkonto. Klageren optog i forbindelse med erhvervelsen et lån i ejendommen [adresse1], [by1] på 786.400 kr. Provenuet udgjorde 777.334 kr., heraf blev 466.815 kr. anvendt til indfrielse af et eksisterende lån i ejendommen [adresse1]. Restprovenuet på 307.843 kr. blev anvendt til finansiering af den kontante udbetaling. Provenuet er indsat på klageren lønkonto i [finans1], dvs. samme konto, som [person1]´s indkomst blev indsat på. Afdrag og rente på lånet i ejendommen [adresse1] udgjorde ca. 42.000 kr. Den årlige ydelse på lånet på 396.000 kr. udgjorde ca. 20.000 kr.

Den 20. februar 2006 optog klageren et nyt lån i ejendommen [adresse1] på nominelt 425.000 kr. Provenuet udgjorde 331.462 kr. Provenuet er indsat på klagerens lønkonto.

I juni 2007 købte klageren ejendommen [adresse3], [by1] for 1.350.000 kr. Klageren finansierede betaling af købesummen ved optagelse af et lån i ejendommen [adresse2] på 404.000 kr., som blev udbetalt med 385.563 kr. samt et lån i [adresse3] på 730.000 kr. Provenuet på 385.563 kr. er indsat på klagerens lønkonto. Restkøbesummen blev betalt kontant. De årlige ydelser udgjorde ca. 78.000 kr.

I juli 2007 erhvervede klageren ejendommen [adresse4], [by2] for 675.000 kr. Købesummen blev erhvervet ved optagelse af et lån på 409.000 kr., som blev udbetalt med 400.627 kr. Restbeløbet er efter det oplyste finansieret ved optagelse af en prioritetskonto. Prioritetskontoen er ikke nærmere beskrevet.

Det fremgår af låneansøgning til [finans1], at klageren har budgetteret med et årligt underskud på 19.200 kr. på ejendommen [adresse4], [by2].

SKAT har til brug for klagesagen i Landsskatteretten udarbejdet privatforbrugsopgørelser for 2006 – 2010. Privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet på baggrund af den selvangivne indkomst og formue. SKAT har endvidere udarbejdet privatforbrugsopgørelser efter gennemførelsen af forhøjelsen af klagerens indkomst i 2006 – 2010.

I opgørelserne er der ikke indeholdt kontant daglig forbrug samt køb af f.eks. køb af motorcykler, biler og rejser.

Ifølge SKATs opgørelser udgjorde klagerens privatforbrug (beløb til løbende forbrug og anskaffelse af varige forbrugsgoder, vedligeholdelse af, men ikke anskaffelse af ejendomme, rejser og lign.) ifølge selvangivelserne for 2006 – 2010 og efter gennemførelse af SKATs forhøjelse af klagerens indkomst følgende:

Det fremgår af de indberettede biloplysninger, at klageren i 2006 – 2010 er registreret som ejer af følgende biler og motorcykler:

Honda VT 600-motorcyklen er betalt med dankort den 3. juli 2006, hvor der er hævet 76.400 kr. på klagerens lønkonto. Til beskrivelse af, at købesummen er finansieret ved et lån fra klagerens forældre, har klageren henvist til, at der den 3. juli 2006 er indsat 80.000 kr. på klagerens lønkonto. Det fremgår af bankkontoudtog af klagerens lønkonto, at indsætningen er en kontooverførsel fra konto nr. [...74].Af R-75 opgørelsen for 2009 fremgår, at klageren er indberettet som ejer af konto nr. [...74] i [finans1].

Det er oplyst, at Peugoet 206-motorcyklen er købt af klageren i 2006 for 40.000 kr., at Nissan Primera´en er købt af klageren i 2007 for 9.800 kr., og at Kawasaki-motorcyklen er købt af klageren i 2010 for 60.000 kr.

Det fremgår f.eks. af kontoudtog af klagerens lønkonto i [finans1], at der på kontoen i f.eks. januar 2006 er hævet i alt 50.631,28 kr., heri er bl.a. indeholdt en overførsel til klagerens budgetkonto på 13.000 kr. Et beløb på 1.630 kr. vedrører en dankortbetaling til [virksomhed3]. Et beløb på 2.000 kr. er hævet kontant. Et beløb på 4.433,63 kr. er en PBS betaling til [virksomhed4] A/S, og et beløb på 199 kr. er en betaling til [virksomhed5]. Et beløb på i alt 20.368,65 kr. er visa-hævninger foretaget i Spanien. Der er typisk hævet beløb på 250 euro med teksten ”[finans2]”, ”[...]”, ”[finans3] [Spanien]” og ”[finans2]”.

Den 12. januar 2006 har [person1] f.eks. ved check indbetalt 19.560 kr. på klagerens konto. Beløbet har medfinansieret den del af ovenfor nævnte hævninger, der er foretaget efter den 12. januar 2006. Den 14. februar 2006 har [person1] ved check indsat 22.760 kr. på klagerens lønkonto. Beløbet har delvist inddækket en negativ saldo (bevilget overtræk) på lønkontoen.

I september 2006 er der f.eks. foretaget visa-hævninger i Spanien på typisk 250 euro med teksten ”[finans3] [Spanien]”, ”[finans3] Marbejja” og ”[finans3] Mijas.” F.eks. den 18. september 2009 har [person1] indsat 19.304 kr. på klagerens konto. Beløbet er delvist medgået til inddækning af et overtræk på kontoen.

Der er f.eks. ikke i januar 2006 foretaget dankorthævninger i dagligvarebutikker eller f.eks. dankorthævninger til køb af benzin.

I februar 2006 er der hævet i alt 128.058 kr., heri er indeholdt overførsel til budgetkonto på 13.000 kr. og en check på 72.500 kr.

Den 7. maj 2007 er der f.eks. i forbindelse med et huskøb hævet 549.000 kr. på klagerens lønkonto.

Det fremgår af i øvrigt af kontoudtog, at saldoen på lønkontoen pr. 31. december 2005 – 31. december 2010 udgjorde hhv. 4.665 kr., -16.491 kr., -62.465 kr., -114.452 kr., -88.056 kr. og -61.319 kr. (afrundet her).

SKAT modtog kontoudtog af klagerens lønkonto i [finans1] og fakturaerne, som [person1] havde udstedt til [virksomhed2] ApS i [finans1], den 12. juni 2012. Den 17. januar 2013 sendte SKAT agterskrivelse vedrørende [person1] og den 18. januar 2013 sendte SKAT agterskrivelse vedrørende ansættelsen af klagerens indkomst for 2006 – 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har lagt til grund, at [person1] i årene 2006 – 2010 har udført arbejde for [virksomhed2] ApS gennem sin private ikke registrerede virksomhed [virksomhed1]. Skatteankenævnet har lagt til grund, at [person1] har indsat sine indtægter på klagerens konto i [finans1]. [person1] har først den 21. juni 2010 fået fuldmagt til at disponere over klagerens konto i [finans1]. I årene 2006 – 21. juni 2010 har [person1] indsat betydelige beløb på klagerens lønkonto.

Skatteankenævnet har på baggrund af klagerens og [person1]´s oplysninger lagt til grund, at klageren og [person1] har haft fælles adresse siden 2006. SKAT har således ikke påvist, at [person1] har haft en anden bopæl end hos klageren. Det betyder, at klageren ikke kan indkomstbeskattes af indsætningerne fra [person1] i 2008 og frem. Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

I 2006 og 2007 har klageren købt 3 udlejningsejendomme. Klageren har endvidere været ejer af en del motorcykler og biler. Udlejningsvirksomheden har samlet givet et underskud efter renter. Klageren har oplyst, at investeringen i udlejningsejendommene har udgjort en pensionsopsparing, idet klageren ikke har haft en pensionsordning. Det fremgår i imidlertid af de indberettede oplysninger, at klageren siden 2008 har haft en arbejdsgiverbetalt ratepension.

Mellem klageren og [person1] er der et gavemiljø, og det er klageren, som har bevisbyrden for, at indsætningerne ikke har udgjort en gave. Det er alene klageren, som indtil den 21. juni 2010 har kunnet disponere over indsætningerne.

SKAT blev først i maj 2012 opmærksom på indsætningerne. Ansættelse af gaveafgift er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, men af forældelsesloven. Forældelsesfristen blev suspenderet, og fristen er herefter 10 år.

Forhøjelsen af klagerens indkomst i 2006 og 2007 er derimod omfattet af skatteforvaltningslovens § § 26 og § 27. Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at klageren har handlet groft uagtsomt og har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelsen af indkomsten på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet indsætningerne er anvendt til dækning af klagerens privatforbrug.

Skatteankenævnet har derfor stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2007 og 2007. I 2008 -2010 har skatteankenævnet stadfæstet SKATs beløbsmæssige opgørelse af gaverne, men har anset gaverne som boafgiftspligtige.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2006 – 2010 nedsættes til 0 kr.

Ansættelsen for indkomstårene 2006 – 2008 inklusiv er ugyldig, idet ansættelserne ikke er foretaget indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Klageren var i årene 2006 og frem samlevende med [person1]. [person1] arbejdede i de omhandlede indkomstår i [virksomhed2] ApS, hvilket var et hårdt, men vellønnet arbejde. [person1] fik som udgangspunkt udbetalt løn hver 14 dag. [person1] udstedte fakturaer for det udførte arbejde, og lønnen inklusiv moms blev overført til klagerens konto i [finans1]. Kontoen blev benyttet som husholdningskonto af klageren og [person1].

[person1] styrede i 2006 – 2010 klagerens privatøkonomi. Klageren har alene summarisk tjekket de fremsendte kontoudtog. Klageren har anvendt et dankort, der er knyttet til lønkontoen i butikker. Klageren har undtagelsesvist brugt dankortet i hæveautomater. [person1] har sørget for betaling af regninger og girokort m.v., ligesom har foretaget afstemning af kontoudtog samt indgåelse af eventuelle PBS-aftaler og lignende. I juni 2010 gav klageren [person1] fuldmagt til at råde over kontoen, idet [person1] ønskede at få et Master Card knyttet til kontoen.

Klageren har ikke været vidende om, at der ikke var trukket skat eller moms af [person1]´s løn, forinden lønnen indgik på klagerens konto.

Pengene, som er gået ind på klagerens konto, er anvendt i husholdningen. Der har ofte været underskud på kontoen. Klageren har ikke bemærket, at der har været ”mange penge mellem hænderne” hos [person1]. Det skyldes, at det er [person1], der har brugt pengene. Han har handlet med aktier, betalt benzin og overført penge til en anden budgetkonto. [person1] har lidt af ludomani, og han har anvendt alle overskydende midler til at spille for. Han har bestræbt sig for at skjule ludomanien for klageren.

Der er foretaget lidt flere charterrejser end i en normal husholdning. Charterrejser er ikke en dyr rejsemåde, og parret har prioriteret at rejse, men rejserne har ligget inden for et normalt omfang.

Samlevende har pligt til at forsørge hinanden. Det er normalt, at samlevende ikke har samme indkomst, men det betyder ikke, at den, der tjener mindre, skal beskattes.

Selv om pengene er indsat på klagerens konto, er det [person1], der har disponeret over indsætningerne. Det er også ham, som har nydt godt af beløbene. [person1] er allerede blevet beskattet af pengene, og en beskatning af klageren af de samme penge, vil indebære en dobbeltbeskatning.

[person1] kunne ikke oprette en konto i Danmark, da han havde adresse i Spanien, da klageren mødte ham. Klageren har ikke været vidende om, at [person1] ikke anmeldte sin indrejse til Danmark til Det Centrale Person Register.

De 3 ejendomme, som klageren købte, er anskaffet som en pensionsopsparing. [person1] har på intet tidspunkt været involveret i handlerne, ligesom han ikke har været involveret i finansieringen/låneoptagelsen. Hverken pengeinstituttet eller realkreditinstituttet krævede fremlæggelse af budgetter. I forbindelse med købet af ejendommen [adresse4] udarbejdede klageren dog et budget.

Ejendommen [adresse3] blev i 2007 købt for 1.325.000 kr. Klageren finansierede købet ved optagelse af et lån i [finans4] med et provenu på 385.563 kr. med sikkerhed i ejendommen [adresse2], som var steget i værdi på grund af, at klageren efter overtagelsen havde renoveret ejendommen.

Honda VT 600 motorcyklen er købt i 2006 for ca. 76.000 kr. Peugeot 206 er købt for 40.000 kr. i 2006, Nissan Primera er købt i 2007 for 9.800 og Kawasaki´en er købt i 2010 for 60.000 kr. Klageren modtog i 2006 et tilskud fra sine forældre på 80.000 kr. til finansiering af købet af Honda VT 600 og Peugeot´en. Tilskuddet er indsat på klagerens budgetkonto den 3. juli 2006.

Selv om et beløb er indsat på klagerens lønkonto, betyder det ikke nødvendigvis, at klageren kan anses som ejer af beløbet. Det beror på en konkret bevisvurdering, jf. Østre Landsrets dom, gengivet i OE2013.B-275-12.

I indkomståret 2009 har klageren ikke erhvervet ret til et beløb på 366.973 kr., idet disse midler ikke blev indsat på klagerens konto. I 2010 har klageren ikke erhvervet ret til 176.204 kr., idet disse midler ikke blev indsat på klagerens konto. Da [person1], forinden han fik udstedt et Master Card, reelt rådede over klagerens lønkonto, har klageren ikke i 2006 - 2008 haft reel rådighed over de indsatte midler.

Vedrørende privatforbrugsopgørelserne bemærkes, at der ikke som skattefri indtægt er medtaget gaver fra klagerens forældre.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skal varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er sendt.

Af statsskattelovens § 4, litra b, fremgår, at gaver uanset deres fremtrædelsesform er indkomstskattepligtige.

Af statsskattelovens § 5, litra b, fremgår at gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver er skattefri.

Af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, fremgår, at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven.

På bagrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger anser Landsskatteretten det for sandsynliggjort, at klageren og [person1] med virkning fra 1. januar 2006 havde fælles bopæl. Der er lagt vægt på, at klageren af egen drift i 2006 gav meddelelse om, at hun ikke længere var berettiget til at modtage børne- og ungeydelse efter satsen for enlige. Der er endvidere lagt vægt på, at SKAT har anset [person1] for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 fra 1. januar 2006, og at SKAT har lagt til grund for den fulde skattepligt, at [person1] havde bopæl hos klageren.

Oplysningen om, at [person1] ikke i 2006 kunne oprette en konto i Danmark, fordi han ikke havde bopæl i Danmark, stemmer ikke overens med, at [person1] ifølge klagerens forklaring fra januar 2006 havde bopæl hos klageren.

Landsskatteretten lægger for sagens afgørelse det til grund som ubestridt, at [person1] i 2006 - 2010 indsatte hhv. 470.551 kr., 467.485 kr., 574.237 kr., 568.0610 og 732.909 kr. på klagerens lønkonto. Indsætningerne hidrører fra udeholdte indtægter inkl. moms, som [person1] modtog for arbejde udført for [virksomhed2] ApS. Det er ubestridt, at indsætningerne ikke udgjorde et lån, som klageren skulle tilbagebetale.

Ved stillingtagen til om indsætningerne kan kvalificeres som en gave/tilskud til klageren er det uden betydning, at indsætningerne stammer fra indkomst, som [person1] har udeholdt. Da saldoen på klagerens lønkonto i alle årene har udvist et overtræk, er de midler, der i hvert af årene løbende er indsat, forbrugt.

Det påhviler klageren at godtgøre, at [person1] efter indsætningen af pengene på klagerens konto bevarede ejendomsretten til indsætningerne, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at hævningerne på kontoen udelukkende er anvendt til dækning af [person1]´s særudgifter og ikke til klagerens og klagerens børns underhold og til at finansiere klagerens anskaffelser af f.eks. motorcykler, biler og udgifter på klagerens ejendomme.

Købet motorcyklerne og bilerne er foretaget over klagerens lønkonto. Finansieringen af købet af ejendommene er delvist sket over lønkontoen. Ifølge klagerens forklaringer var det klageren selv, som traf beslutningen om købet af ejendommene, ligesom det var klageren selv, som traf beslutninger vedrørende finansieringen.

Privatforbrugsopgørelserne, der er udarbejdet på grundlag af oplysningerne om klagerens indkomst og formue, viser et privatforbrug i 2006 – 2010 på hhv. ca. 460.000 kr., -113.000 kr., 52.000 kr., 156.000 kr. og 110.000 kr. I 2007 viser opgørelsen, at indkomsten ikke levnede plads til et privatforbrug og i de efterfølgende indkomstår kun et beskedent privatforbrug henset til privatforbruget i 2006 og husstandens størrelse og køb af motorcykel i 2010.

Ved opgørelsen af privatforbruget kan der ikke tages hensyn til oplysninger om kontante pengegaver fra klagerens forældre, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor. Indsætningen af 80.000 kr. på klagerens konto den 3. juli 2006 er en konto til kontooverførsel fra en anden konto tilhørende klageren.

Klageren har oplyst, at hun har foretaget flere charterrejser end sædvanligt i en normal husholdning. Klageren anvendte i 2006 116.400 kr. til køb af motorcykler. I 2007 købte klageren en bil for 9.800 kr. I 2010 købte klageren en motorcykel, der kostede 60.000 kr. Afholdelse af de nævnte udgifter er ikke indeholdt i privatforbrugsopgørelserne.

Bortset fra klagerens anbringende om modtagelse af kontante pengegaver fra klagerens forældre, har klageren ikke bestridt SKATs opgørelse af privatforbruget i 2006 – 2010.

Landsskatteretten lægger derfor SKATs opgørelse af privatforbruget til grund.

Alene saldiene på lønkontoen ved indkomstårets påbegyndelse og udløb indgår i formueopgørelserne og dermed i privatforbrugsopgørelserne, der er udarbejdet på grundlag af den selvangivne indkomst. Da samtlige indsætninger er hævet til forbrug i året, har klagerens faktiske kontante privatforbrug været større end det forbrug, som klagerens selvangivne indkomst gav mulighed for.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at hævningerne på kontoen er foretaget af [person1] til dækning af [person1]´s særudgifter. Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at indsætningerne muliggjorde, at klageren kunne have et større forbrug end klagerens indkomst og formue gav mulighed for. Landsskatteretten er af de anførte grunde enig med skatteankenævnet i, at indsætningerne skal kvalificeres som en gave.

For så vidt angår værdien af gaverne skal værdien som udgangspunkt ansættes til et beløb svarende til indsætningerne. Indsætningerne svarer til den udeholdte omsætning i [person1]´s virksomhed inkl. moms. Klageren har således modtaget omsætningen inkl. moms og ikke alene omsætningen ekskl. moms, som forudsat af SKAT og skatteankenævnet. Bl.a. derfor er der ikke grundlag for at nedsætte forhøjelserne/den afgiftspligtige værdi med et skønsmæssigt beløb som kompensation for, at [person1]´s ophold hos klageren i et eller andet omfang har belastet klagerens økonomi. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets beløbsmæssige opgørelse.

Gaverne skal i 2006 og 2007 indkomstbeskattes hos klageren, idet klageren og [person1] ikke har haft fælles bopæl i 2 år forud for, at klageren modtog gaverne. Gaverne i 2008 – 2010 er afgiftspligtige efter boafgiftslovens afsnit II.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2006 – 2008 i overensstemmelse med klagerens påstand er ugyldig på grund af forældelse. Da gaven i 2008 er afgiftspligtig, skal spørgsmålet om forældelse af 2008 afgøres efter forældelsesloven. Landskatteretten er enig med Skatteankenævnet i, at ansættelsen af gaveafgift for 2008 ikke er forældet.

SKAT fik først ved modtagelsen af kontoudtog af klagerens lønkonto den 12. juni 2012 kendskab til, at [person1] i 2006 – 2008 havde indsat hhv. 470.551 kr., 467.485 kr. og 574.237 kr. på klagerens konto. Det blev efterfølgende kendeligt for SKAT, at indsætningerne ikke udgjorde et lån fra [person1], som klageren skulle tilbagebetale. Indsætningerne er sket periodisk med 14 dages intervaller gennem 5 år. Indsætningerne muliggjorde, at klageren kunne have et betydeligt højere privatforbrug end klagerens selvangivne indkomst gav mulighed for. Bl.a. derfor er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at klageren handlede groft uagtsomt ved at bevirke, at SKAT foretog ansættelsen af indkomsten på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Da SKAT har varslet og gennemført ansættelsen indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anser Landsskatteretten SKATs afgørelse for gyldig.

Landsskatteretten stadfæster af de anførte grunde skatteankenævnets afgørelse i sin helhed.