Kendelse af 04-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1]i personligt regi. Virksomheden blev ifølge de registrerede oplysninger startet den 1. juni 2004 som kunsthandel og gallerivirksomhed.

Klageren har ikke i årene 2002 - 2011hævet løn fra virksomheden, men har ved siden af haft modtaget løn/dagpenge/aktiveringsydelse fra [kommunen].

Det er oplyst i klagen, at klageren er uddannet på [...] i 1982-86, og at hun i 2002 startede virksomheden [virksomhed2], CVR. nr. [...1], hvorfra hun udstiller og sælger sine kunstværker. Virksomheden startede dog først for alvor i 2005, hvor klageren modtog et tilskud på 57.200 kr. til indretning af atelier og køb af produktionsudstyr. Virksomheden har siden starten kun haft en mindre eller ingen omsætning, hvilket har bevirket, at virksomheden i perioden 2002 - 2011 har haft underskud. Virksomheden afsluttede dog 2012 med et beskedent overskud.

Det er oplyst at klageren er i gang med etablering af nye tiltag i virksomheden, hvorfor det ifølge klageren kan forventes, at virksomheden på sigt vil blive rentabel. I året 2012 er der holdt åbent hus hver dag i turistsæsonen og der er blevet indbudt kurser til nye kunstnere og andre interesserede.

I perioden 2002 - 2012 har klageren, udover at udstille i sit eget galleri, også har udstillet sine kunstværker i [Norge], Sydkorea, Italien og i store dele af Danmark. Endvidere har klageren i 2013 fået mulighed for at udstille i [USA], hvilket skulle åbne op for en international anerkendelse af klageren som kunstner.

Det er videre oplyst, at klageren i nærværende periode også har modtaget adskillige legater fra bl.a. [...], Den [...], [...] m.v.

Resultater m.v.

Oversigt over virksomhedens skattemæssige resultater samt klagerens øvrige indkomster i indkomstårene 2002 - 2014.

Driftsresultatet af virksomheden før renter kan ifølge regnskaberne for indkomstårene 2010 - 2013 specificeres således

Afskrivningerne for indkomstårene 2009 – 2011 består i afskrivning på produktionsudstyr, lokaleindretning og mindre nyanskaffelser.

For indkomståret 2014 har klagerens repræsentant oplyst, at der ikke foreligger et regnskab.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budget for indkomstårene 2010 – 2014.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvor de ikke har godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 18.632 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Skatteankenævnet har efter mødet 29. oktober 2013 på baggrund af den indsendte klage og det der blev fremlagt på mødet vurderet sagen på ny.

Nævnet har herefter truffet nedenstående afgørelse.

Afgørelsen medfører ingen ændring i forhold til det tidligere udsendte forslag til afgørelse.

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages. I praksis lægges der dog betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud.

Det er således ofte en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstår nævnet, at der er overskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

• en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats,

• en rimelig forrentning af den investerede egenkapital, og

• en forrentning af fremmedkapitalen.

Skatteankenævnet kan konstatere, at [person1] virksomhed i årene 2002 til 2011 har givet underskud af væsentlig størrelse.

Det samlede underskud for perioden udgør:

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der må foreligge helt særlige forhold såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3-4 år.

Det må herefter være en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom af 4. november 1999.

På grundlag af en konkret helhedsvurdering finder skatteankenævnet ikke, at der grundlag for en sådan antagelse, og nævnet finder derfor ikke, at [person1]s virksomhed, i skatteretlig henseende, kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i 2011.

Ved afgørelsen har Skatteankenævnet især lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2002 - 2011 har været underskudsgivende og givet et samlet underskud på 151.359 kroner.

Som sagen foreligger oplyst, finder Skatteankenævnet ikke, at der er udsigt til at virksomheden kan give et overskud, som kan dække en rimelig honorering af den arbejdsindsat som [person1] har ydet og dække en rimelig forrentning af det oparbejdede underskud.

Skatteankenævnet finder, at virksomhedens fortsatte drift må være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske hensyn.

Nævnet skal endelig henvise til den omfattende praksis som er refereret i afsnit 5.2.

Vedrørende det fremlagte resultat for indkomståret 2012 skal bemærkes, at der i resultatopgørelsen ikke er foretaget afskrivninger på produktionsudstyr samt indretning af lejede lokaler.

Endvidere er der medregnet et foredragshonorar på kr. 9.750 kr. Ses der bort fra foredragshonoraret og der foretages afskrivninger som tidligere år vil driftsresultatet også være negativ for indkomståret 2012.

Det er endvidere oplyst, at indkomståret 2013 ikke har vist et bedre resultat end indkomståret

2012

Skatteankenævnet stadfæster herefter SKATs ansættelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 18.632 kr. for indkomståret 2011.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1]s virksomhed drives som en erhvervsmæssig virksomhed med det formål at opnå økonomisk gevinst.

I forbindelse hermed er det afgørende afgrænsningen mellem at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller hobbyvirksomhed. I medfør heraf vurderes det, om [person1] driver sin virksomhed med henblik på rentabilitet og om virksomheden har den fornødne intensitet. Det afgørende er derfor, at [person1]s virksomhed skal være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, hvorved forstås, at det afgørende formål er at opnå en fortjeneste ved det arbejde, der udføres. I forlængelse heraf vil der i nedenstående afsnit blive redegjort for, hvorfor [person1]s virksomhed skal anses for erhvervsmæssig. Det vil blive foretaget ud fra en konkret helhedsvurdering af relevante forhold.

Rentabilitetskriteriet

Det skal hertil bemærkes, at erhvervet som kunstner er en særlig branche, som adskiller sig fra traditionelle brancher, idet en kunstner må have en vis tid til at blive omtalt og etablere et attraktivt renomme med henblik på at oparbejde en kundekreds. Skatteankenævnet fremhæver ligeledes i Deres afgørelse af 31. oktober 2013, at afgræsningen ofte er vanskelig i forhold til om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig eller ej, og det væsentlige er derfor om virksomheden er blevet drevet forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud.

[person1] er en aktiv og engageret kunstner, der brænder for at skabe kunstværker, som skaber værdi for andre mennesker, der køber disse værker. I den sammenhæng skal det oplyses, at udover at hun udstiller og sælger sine kunstværker i sit galleri, har hun udvidet sin salgskanaler ved ligeledes at udstille sine kunstværker i [Norge], Sydkorea og store dele af Danmark i perioden 2002- 20 10. I lyset af [person1]s talent som kunstner har hun til med fået muligheden for at udstille sine kunstværker i [USA], hvilket ikke er en hvilken som helst kunstner, der opnår denne type af mulighed. Udstillingen er på det velrenommerede [galleri] i [USA] i perioden fra den 5. december 2013 til den 15. januar 2014. Det er en stor mulighed for [person1] til at udbygge sit professionelle netværk og afsætte sine værker. Eftersom det danske marked for kunst er af begrænset karakter, er denne mulighed af stor betydning for [person1]s virksomhed.

Det oplyses endvidere, at [person1] på baggrund af sine faglige kompetencer ligeledes modtog et regionaltilskud på 57.200 kr. til indretning af atelier og køb af produktudstyr. Det taler ligeledes for, at [person1]s virksomhed er af særdeles professionel karakter.

Det fremgår tillige af galleriets regnskab fra år 2012, at der blev genereret et overskud i virksomheden, jf. bilag 2 og fremgår som følgende:

Det understøtter således, at [person1] driver erhvervsvirksomhed, idet virksomheden har genereret et overskud, hvorfor den ikke alene har resulteret i et underskud. I medfør heraf har [person1] en stor forventning om et positivt overskud for salg af kunstværker, design og undervisning.

Underskuddet i indkomståret 2011 kan ligeledes tilskrives det faktum, at [person1] har været ramt af sygdom, hvorfor det ligeledes afspejles i resultatet. Den begrænsede omsætning kan derfor tilskrives dette forhold og således ikke [person1]s formål med sin virksomhed. Bedømmelsen af [person1]s virksomhed skal baseres på en konkret vurdering af henholdsvis alle relevante objektive og subjektive omstændigheder, der har betydning for vurderingen, hvorfor [person1]s sygdomsforløb tillige har en betydning. Det skal dog bemærkes, at [person1] er rask igen og er fuld af energi med stor tro på virksomhedens succes, hvorfor det vil have stor betydning for vor klient, at hun vil kunne fortsætte sin virksomhed, idet hun ellers må se sig nødsaget til at lukke denne.

Det følger ligeledes af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C. 1.3.1., at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at:

virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forretning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Det må fortolkes således, at en virksomhed ikke kan udelukkes fra at være erhvervsmæssig på trods af, at den giver underskud i en afgrænset periode. Da [person1]s virksomhed gav et overskud i år 2012 på 9.002 kr. anses hun for at være omfattet heraf, jf. bilag 2.

Ifølge retspraksis er underskud i en virksomhed ligeledes ikke alene en faglig begrundelse for at afvise en virksomhed for værende erhvervsmæssig. I den sammenhæng skal der henvises til Skatteministeriets kommentar til Retten i [by1]s dom af 18. juli 2008 (SKM2008.641.BR) vedrørende fradrag for udgifter til erhvervsmæssig virksomhed. Heri fremgår det, at der i visse tilfælde kan være tale om en erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det ikke er lykkes at opnå afsætning af virksomhedens produkter.

En tilsvarende konklusion nåede Landsskatteretten frem til i afgørelsen af 20/12-10 journal nr. 1001932, hvor klageren i sagen blev anset for at drive erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende, selvom virksomheden havde haft underskud i flere år. I den pågældende sag blev der fra Landsskatterettens side aflagt vægt på, at der i virksomheden blev arbejdet intenst på dels at brande virksomheden og produkterne, dels at skaffe samarbejdspartnere med henblik på produktion og afsætning af produkterne samt klagerens faglige baggrund, jf. LSR 20/12-10 journal nr. 10-01932. Det skal hertil bemærkes, at [person1] ligeledes har promoveret sin virksomhed over de sociale medier med henblik på at skabe bevidsthed om sin virksomhed og har med de fremadrettede tiltag intensivt arbejdet mod at markedsføre og afsætte sine produkter.

I TfS 1991.409. LSR fandt Landsskatteretten, at en kunstmaler virksomhed skulle anses for erhvervsmæssig. I sagen blev der lagt vægt på, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang, hvorfor [person1] ud fra denne betragtning ligeledes må anses for erhvervsmæssig, da de nærliggende forhold tillige gør sig gældende i hendes tilfælde.

På baggrund af ovenstående retspraksis skal [person1]s virksomhed således anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed, idet vor klient er en anerkendt kunstner, der har udstillet sine kunstværker i henholdsvis ind- og udland, modtaget legater, været syg og har haft begrænset omsætning.

Desuden er en kunstners motivation ikke afgørende for, hvorledes ens virksomhed skal anses, da de fleste virksomheder er opstartet og drevet af iværksættere, der brænder for et pågældende område. På den baggrund bør [person1]s vurdering ikke være anderledes. Kunstnerbranchen er betydeligt vanskeligere at etablere sig i, hvilket ikke burde blive lagt [person1] til last.

Det skal hertil gøres gældende, at der fra 2007 forekommer en markant konjunkturændring i form af Finanskrisen, hvormed forbrugskulturen ændrede sig betydeligt, hvilket i særdeleshed havde en negativ effekt på afsætningen af luksusprægede produkter som kunst. [person1] har været nødt til at kæmpe yderligere for at etablere sig på markedet under de vanskelige markedsvilkår. På denne baggrund er det således ikke repræsentativt udelukkende at sammenholde [person1]s situation med retspraksis, der vedrører fradrag for underskud i en periode, hvor konjunkturerne var betydelig anderledes. Der skal skeles til det forhold, at Finanskrisen har hæmmet virksomheders udviklings- og vækstmuligheder.

[person1]s virksomhed er en virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor det fastholdes, at der skal ske fradrag for udgifter afholdt i virksomheden interesse med henblik på fremadrettet drift.

Intensitetskriteriet

Det er endvidere en betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at denne har en vis minimumsstørrelse. For Hobbyvirksomheder er indtægtserhvervelsen ikke det primære formål, hvorfor dette kriterium er særlig relevant for [person1]. Det er begrundet i det forhold, at [person1] har stort fokus på at genere en indtægt, og har løbende forsøgt at udvide sit indkomstgrundlag ved at påtage sig flere projekter, undervise og være opsøgende i sine muligheder for at udvikle sin forretning. Det understøttes tillige af det ovenstående overskud fra indkomståret 2012 og et forventet overskud for år 2013.

Fremadrettede forventninger

[person1] har stort fokus på fornyelse og udviklingen af virksomhedens repertoire, og har på nuværende tidspunkt iværksat flere nye projekter med stort fokus på indtjening. Hertil kan nævnes henholdsvis design af busholdeplads og design af en lampe. Det er udelukkende projektet [person1] er blevet tildelt på baggrund af dels sin baggrund som uddannet kunstner, og dels sine faglige kompetencer. Desuden skal [person1] deltage i udstillingen af sine kunstværker i [USA] her i år 2013 og 2014, hvilket er en unik mulighed for vor klient for at skabe et godt økonomisk resultat.

I forlængelse heraf er [person1] involveret i en række interessante designprojekter med indtjeningspotentiale. Hertil kan nævnes det interaktive [...], hvilket er et samarbejde mellem [kommune], [...] og [virksomhed3]. Det er således planen for forløbet, at der skal opføres en prototype i forbindelse med den nye færgehavn syd for [...], jf. bilag 3.

Et andet projekt er skabelsen af [x1], som er en unik lampeserie, hvor selve prototypen er udviklet. Forløbet er således, at den skal færdiggøres og sikkerhedsgodkendes inden den bliver introduceret på designmesser i løbet af 2014, jf. bilag 4. [person1] har modtaget særdeles god respons på denne, og hun har allerede solgt nogle af disse lamper fra [...], jf. bilag 5.

I lyset heraf er der således tale om en erhvervsmæssig virksomhed, der besidder den nødvendige intensitet og seriøsitet, hvorfor det er klart, at [person1] er berettiget til at fradrage underskuddet for indkomståret 2011.

Afsluttende bemærkninger

[person1]s selvstændige virksomhed lever op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, herunder rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet. På den baggrund er der fradrag for virksomhedens underskud for indkomståret 2011 på 18.632 kr., idet der er tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner med de fornødne kvalifikationer til at drive kunstnervirksomhed.”

Klagerens repræsentant har den 16. juli 2014 sendt følgende supplerende indlæg i sagen:

”Vi skal herved på vegne af ovenstående klient fremkomme med et supplerende indlæg i forbindelse med klagen over [Skatteankenævnets] afsagte afgørelse af 31. oktober 2013 vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011, jf. bilag 1.

Som supplerende indlæg fremsendes hermed yderligere dokumentation for, at [person1] driver en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor vor klient på baggrund heraf er berettiget til at fratrække underskuddet på kr. 18.632 for indkomståret 2011.

I henhold hertil fremsendes hermed regnskab for perioden 01.01.2013 - 31.12.2013, hvorfra det

fremgår, at [person1] har genereret et overskud af virksomhed for indkomståret 2013 på kr. 2.103, jf. bilag 2. Det understøtter endvidere det faktum, at [person1] driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med henblik på at opnå et overskud.

[person1] har oppebåret omsætning fra salg af kunstgenstande, afholdte foredrag og kurser, hvilket taler stærkt for, at vor klient har styrket sin virksomheds aktivitet og har et fremadrettet fokus på at opnå større overskud fra salg af kunstgenstande.

I medfør heraf fastholdes det, at [person1]s selvstændige virksomhed lever op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed herunder rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, hvorfor vor klient således er berettiget til fradrag for underskud i indkomståret 2011.”

Klagerens repræsentant har den 18. november 2015 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Indledningsvis skal det gøres gældende, at det ikke er blevet oplyst af klagerens repræsentant, at omsætningen har været 0 i 2014. Klagerens repræsentant har alene oplyst, at der ikke foreligger et regnskab for indkomstår 2014 og, at omsætningen således er ukendt. Der kan på vegne af dette ukendt resultat ikke gøres gældende, at der har været et driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Det gøres overordnet gældende, at [person1] har drevet en erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko med det klare formål, at opnå en økonomisk gevinst.

Statsskattelovens § 4 fastslår en grundlæggende hovedregel om, at der skal ske beskatning af enhver erhvervelse af indkomst, uanset om den fremtræder i form af penge, eller andre aktiver der har økonomisk værdi. Statsskattelovens 6 fastslår derimod undtagelsesvis, at der kan fradrages de udgifter, der relaterer sig til indkomstens erhvervelse, sikring og vedligeholdelse. Dette regelgrundlag er relevant i vurderingen af, hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig- eller ikke- erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

I det følgende vil vi på vegne af klageren redegøre for, hvorfor [person1] bør kunne fratrække underskuddet på kr. 19.598 fra i sin skattepligtige indkomst for indkomstår 2009 og kr. 23.990 for indkomstår 2010. [person1]s virksomhed [virksomhed1] har givet underskud i nogle år, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering ud fra en række givende forhold, jf. den juridiske vejledning C.C.l.3.1. Det fremgår af vejledningen, at der er en række momenter, der tillægges vægt ved afgræsningen af, om der er tale om en erhvervsmæssig eller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

For det første forudsættes det, at virksomheden før eller siden vil give overskud. Virksomheden har potentiale til at give overskud, hvilket vil fremgå af nedenstående argumenter. For det andet skal virksomhedens underskud være forbigående. Dette udelukker ikke at der kan være tale om en erhvervsmæssig virksomhed, selvom den giver underskud i en periode, som eksempelvis kan skyldes en opstartsfase eller dårlige konjunkturer. Som Skatteankestyrelsen anfører i forslag til afgørelse af den 12. november 2015, har virksomheden haft underskud i indkomstår 2002-2011. Dette skyldes alene at [person1]s i opstartsfasen har haft svært ved at blive indkørt på markedet, hvilket blev lettere da hun i 2005 modtog et tilskud på kr. 57.200 til indretning af atelier og køb af produktionsudstyr. Underskuddet i 2009-20 10 skyldes, at vor klient blev syg i juni 2009 og resten af perioden, samtidigt med at der i denne periode herskede en finanskrise, hvor folk nedprioriterede kunst og fokuserede på fundamentale udgifter.

Virksomheden har i 2012 og 2013 har haft overskud på henholdsvis kr. 9.002 og kr. 2.982. Skatteankestyrelsen anfører, at der i disse indkomstår ville have været tale om et driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger. Dette er vi ikke enige i, da det fremgår af årsregnskabslovens § 2, stk. 4, at regnskaber som virksomheden udelukkende udarbejder til eget brug, ikke er en årsrapport der er omfattet af årsregnskabslovens regler. Som det fremgår af det udarbejdede skatteregnskab for 2013, er det udarbejdet til brug for skatteligningen samt til internt brug, jf. bilag 2. Årsregnskabsloven §43, stk. 2 fastlægger, at der skal afskrives under hensynstagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til på tidspunktet for brugstidens begyndelse. Da [person1]s virksomhed ikke er omfattet af årsregnskabslovens regler, kan der ikke stilles krav om at virksomheden skal afskrive på sine aktiver. [person1]s er dog omfattet af lovbekendtgørelse nr. 948 af 17. august 2015 om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. afskrivningslovens § 1. Lovens § 5, stk. 3 fastlægger, at afskrivninger højst kan udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. [person1]s er ikke forpligtet til at afskrive på de nævnte aktiver, da bestemmelsen hjemler adgang til at der kan afskrives, og fastlægger ikke at der skal afskrives. Skatteankestyrelsen kan derved ikke anføre at der har været driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger. Der har derfor været tale om overskud på de ovenstående angivne beløb.

Endvidere forudsættes det at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. Vor klient har været udøvende kunstner i mange år og har en uddannelse fra [...]. Endvidere er hun en anerkendt og professionel kunstner, idet at hendes værker er blevet udstillet i både ind- og udland. Hun har udstillet, solgt og udvidet sine salgskanaler til [Norge], Sydkorea og store dele af Danmark. [person1] har derved de særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden. Endvidere er der blevet fastlagt nye tiltag, der skal sikre virksomhedens indtjening. I 2012 blev der oprettet åbent hus i turistsæsonen, der blev tilbudt nye kurser til nye kunstnere og andre interesserede, hun blev tildelt et projekt angående design af [...] samt skabelsen af lampeserien [x1]. I 2013 til 2014 blev hendes egne værker udstillet i [USA]. [person1] viser derved den seriøsitet og intensitet der kræves i kunstbranchen, samtidigt med at hendes overskud er steget i årene 2012 og 2013. Alle disse faktorer begrunder, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed der har potentiale til at blive rentabel inden for en kortere årrække, hvilket vil give plads til en rimelig driftsherreløn. Endvidere er dr potentiale til at udbrede flere kunstværker i ind- såvel som i udlandet.

Vi fastholder derved vores påstand om at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, og at underskuddet på kr. 19.598 for indkomstår 2009 og kr. 23.990 for indkomstår 2010 kan fradrages i anden skattepligtig indkomst.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

For indkomstårene 2002 – 2011 må det lægges til grund, at der var været regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

I indkomstårene 2009, 2010 og 2011 har underskuddet af virksomheden udgjort henholdsvis 25.039 kr., 28.182 kr. og 19.328 kr. efter fradrag af nettorenter i virksomheden.

I indkomstårene 2012 og 2013 har der været et mindre overskud i virksomheden på henholdsvis 9.002 kr. og 2.108 kr. efter fradrag af nettorenter i virksomheden.

Der har dog i disse indkomstår ikke været afskrevet på produktionsudstyr, lokaleindretning og mindre nyanskaffelser.

Med udgangspunkt i afskrivningerne for de foregående år vurderes det, at der også for indkomstårene 2012 og 2013 har været driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger.

For indkomståret 2014 foreligger der ikke et regnskab. Klageren har dermed ikke godtgjort, at virksomheden i 2014 har haft en positiv økonomisk udvikling henimod en forbedret rentabilitet.

Klageren har haft en omsætning på 9.557 kr. i 2009, 0 kr. i 2010, 0 kr. i 2011, 26.969 kr. i 2012, 13.990 kr. i 2013. Med henvisning til den meget lave omsætning i 2009 og 2010 anses virksomheden at have været af et så underordnet omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet og dermed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2011.

Det bemærkes i øvrigt også, at klageren ikke har godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2011.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.