Kendelse af 14-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Faktiske oplysninger

Klager er fra Rumænien og har boet de sidste 5 år i Danmark sammen med sin ægtefælle og sine børn på adressen [adresse1], [by1]. Klager er fuldt skattepligtig til Danmark.

Klager arbejder hos virksomheden [virksomhed1], [adresse2], [...], [by2], som er en minkfarm.

Klager har ifølge www.krak.dk 7,4 km hver vej på arbejde, altså 14,8 km i alt.

Klageren optog den 21. juni 2007 et lån i [finans1] på 43.000 €. Lånets løbetid er 300 måneder, dvs. 25 år med en rente på 7,4 % om året det første år og efterfølgende variabel.

Klageren har via tastselv taget fradrag for 15.00 kr. i 2010 og 3.500 kr. i 2011. I klagen er beløbet rettet til 22.610 kr. for 2010 og 22.220 kr. for 2011, idet det oplyses at klageren ikke har været bevidst om at han kunne få fradrag for alle sine renteudgifter.

Der er fremlagt en amortisationstabel, som er udarbejdet af Skatte-revisorerne, idet den originale er gået tabt.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende afslag på fradrag for renter i 2010 og renter, befordring og kost og logi i 2011.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Renteudgifter 2010 og 2011

Nævnet konstaterer, at klager ikke har fremsendt dokumentation for at have betalt renter. Nævnet anser ikke en arnortisationstabel som værende dokumentation for betaling af renter. Nævnet finder ikke grundlag for, at godkende fradrag for renteudgifter iht. statsskattelovens § 6, stk. 1, e.

Befordrings fradrag 2010 og 2011

Iht. ligningslovens § 9 C, stk. 2, er det alene kørsel udover 24 km. pr. dag som er fradragsberettiget.

Nævnet konstaterer, at der ikke pr. dag er over 24 km. mellem klagers sædvanlige bopæl og arbejdsplads, hvorfor nævnet ikke godkender fradrag.

Kost og logi 2011

Nævnet konstaterer, at klager ikke har dokumenteret, at have haft udgifter til kost og logi ved rejse for klagers arbejdsgiver, eller i øvrigt at have været på rejse. Nævnet finder ikke grundlag for at godkende fradrag uden form for dokumentation iht. ligningslovens § 9 A.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om at klageren er berettiget til fradrag for renter i 2010 og fradrag for renter, befordring og kost og logi i 2011.

Repræsentanten har på vegne af klager anført:

”Der nedlægges primær påstand om, at [person1]s skattepligtige indkomst skal nedsættes med følgende:

2010 Kr. 22.610

2011 Kr. 87.720

Subsidiært nedlægges der påstand om, at afgørelsen fra Skatteankenævnet er behæftet med fejl, hvorfor denne er ugyldig, jf. Skatteforvaltningslovens 19.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det helt overordnet gældende, at der er tale om fradrag som [person1] er berettiget til at foretage.

Fradrag for renter

Skatteankenævnet har afvist, at [person1] ikke er berettiget til fradrag for renteudgifter i 2010 og 2011 på et lån optaget i Rumænien, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for betalingen af renter.

[person1] optog den 21. juni 2007 på Euro 43.000 i [finans1], jf. bilag 2. Lånet har en løbetid på 25 år og vor klient betaler 7,4 i rente om året på lånet. I den forbindelse har [person1] oplyst at have haft renteudgifter i 2010 på 22.610 kr. og i 2011 på 22.220 kr.

Vor klient har ikke haft den nødvendige indsigt om reglerne vedrørende fradrag for renteudgifter. Det har haft den konsekvens, at [person1] uhensigtsmæssigt har selvangivet et fejlagtigt beløb, idet han ikke har været bevidst om, at han var berettiget til at få fradrag for alle sine renteudgifter. Af årsopgørelserne for henholdsvis 2010 og 2011 fremgår det, at [person1] alene har raet fradrag for renteudgifter i år 2011 på kr. 3.500, jf. bilag 3 og bilag 4.

Som dokumentation for lånet er der tillige vedlagt en amortisationstabel på lånet, og på denne baggrund foreligger der den nødvendige dokumentation for lånet, jf. bilag 5. Da vor klient optog lånet, fik han udleveret en amortisationstabel af [finans1], men denne tabel, bortset fra den førte side, har [person1] desværre mistet. Da det er besværligt og vil tage lang tid at få tilsendt en ny fra [finans1], har vi udarbejdet amortisationstabellen.

Det betyder, at [person1] har fradrag for renteudgifterne for 2010 på 22.610 kr. og for 2011 med et beløb på 22.220 kr., jf. SL § 6, stk. 1, litra e.

Kørselsfradrag

Skattemyndigheden har ikke godkendt [person1]s fradrag for kørsel, da det oplyses, at han ikke kørte over 24 kilometer per dag.

[person1] er af den opfattelse, at han i henhold til Ligningslovens § 9 C er berettiget til fradrag.

Fradrag for kost og logi

[person1] har i perioder været på rejse med sit arbejde, hvorfor han vil være berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi i denne forbindelse.

Sagsfremstilling og afgørelse

Skatteforvaltningslovens § 19 pålægges det Told- og Skatteforvaltningen en generel forpligtigelse til at udarbejde en sagsfremstilling i egentlige afgørelsessager. Formålet med udarbejdelsen af en sagsfremstilling er at give en samlet fremstilling af sagen, og dermed at øge borgerens retssikkerhed.

I den forbindelse er det udover de formelle krav relevant, at sagsfremstillingen skal kunne stå alene således, at den sammen med afgørelsen giver et helhedsbillede af sagen. I nærværende sag er sagsfremstillingen dateret den 9. september, og det fremgår af konklusionen af sagsfremstillingen, at denne er et forslag til afgørelse fra Skatteankenævnets side. Det følger af Skatteforvaltningsloven med kommentarer s. 204, at sagsfremstillingen skal være et redigeret dokument, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Sagsfremstillingen skal dateres således, at det altid fremgår, hvilken sagsfremstilling, der er den nyeste, jf. Skatteforvaltningsloven med kommentarer, s. 205. I medfør heraf burde sagsfremstillingen være dateret til den 6. december 2013 således, at den følger Skatteankenævnets afgørelse. Samtidigt skal det tydeligt fremgå af sagsfremstillingen, at det er Skatteankenævnets endelige afgørelse og ikke et forslag til afgørelse, idet [person1] bliver vildledt af skrivelserne fra Skatteankenævnet.

På grundlag heraf anses afgørelsen for ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, idet Skatteankenævnets afgørelse og tilhørende sagsfremstilling fremstår som et forslag til afgørelse og ikke den endelige afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende skatteankenævnets afgørelse

Det følger af praksis, herunder bl.a. SKM2011.236.ØL og SKM2013.751.ØL, at en sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig, for at kunne medføre ugyldighed, hvilket vil sige, at den tilsidesatte regel skal have karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed. Der foretages således en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed. Hvis det forhold, at der er begået en fejl i den konkrete sag, ikke kan antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert, kan det medføre, at fejlen anses for konkret uvæsentlig.

Efter en konkret vurdering er der ikke tilsidesat nogen regel af væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed og fejlene har i nærværende sag været konkret uvæsentlige og kan ikke medføre afgørelsens ugyldighed.

Vedrørende renter

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelsetil at betale gældenogforrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres.

Der kan kun gives fradrag for faktiske renteudgifter og ikke for almindelige afdrag på lån. Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret hvad der er renter og hvad der er afdrag, samt hvad der af forfaldne renter kan henregnes direkte til klageren. Den af repræsentanten udarbejdede amortisationstabel kan ikke ændre herpå. Der kan således ikke godkendes fradrag for renteudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsskatteretten stadfæster herefter nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Vedrørende befordring

Klageren har ca. 7,4 km hver vej på arbejde, altså 14,8 km i alt pr. dag. Da dette ikke overstiger 24 km. pr. dag kan der ikke godkendes fradrag jf. ligningslovens § 9C.

Landsskatteretten stadfæster herefter nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Vedrørende kost og logi

Klageren har ikke dokumenteret nogen udgifter til kost og logi i forbindelse med sit arbejde jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og har heller ikke godtgjort, at han har været på rejser der berettiger til fradrag efter ligningslovens § 9A. Der kan således ikke godkendes noget fradrag.

Landsskatteretten stadfæster herefter nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.