Kendelse af 14-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2009 registreret som medejer af [virksomhed1] S.M.B.A, herefter benævnt ”selskabet”. Selskabet var registreret indenfor branchen vejgodstransport og blev stiftet den 1. oktober 2007 af klageren og klagerens ægtefælle.

Den 24. januar 2011 var klageren og klagerens ægtefælle udtrådt af selskabets direktion, og den 19. maj 2011 blev der sendt en anmodning om opløsning jf. lov om erhvervsdrivende virksomheders § 21 til Sø- og Handelsretten.

I forbindelse med at selskabets revisor indsendte en genoptagelsesanmodning den 26. februar 2010 vedrørende indkomståret 2009, sendte SKAT i forlængelse heraf et brev med materialeindkaldelse af 19. marts 2010 til selskabet samt klageren med frist til den 12. april 2010.

Efter, at klageren og selskabet havde været i løbende dialog samt til møde med SKAT, fremsendte SKAT et forslag af 28. marts 2011 til selskabets skatteansættelse i 2009, hvoraf et opgjort overskud på 1.544.737 kr. fremgik. Overskuddet var opgjort på baggrund af indsætninger på klagerens samt dennes ægtefælles bankkonti, da selskabet ikke stod registeret som ejer af nogle bankkonti.

SKAT udsendte desuden et forslag af 28. marts 2011, hvori SKAT bl.a. foreslog at ændre klagerens skatteansættelse i 2009 og forhøje klagerens personlige indkomst på baggrund af maskeret udlodning for i alt 536.509 kr. beregnet ud fra indsætninger på klagerens og ægtefællens bankkonti.

I den forbindelse blev både selskabet og klageren bedt om at indsende bemærkninger til forslaget inden den 22. april 2011, da skatteansættelserne ellers ville ske i overensstemmelse med de fremsendte forslag.

Den 2. maj 2011 fremsendte SKAT afgørelse om ændring af selskabets skatteansættelse i indkomståret 2009 på baggrund af et mangelfuldt regnskab. Selskabet havde selvangivet et overskud på 263.561 kr. i indkomståret 2009, mens SKAT havde opgjort et overskud for selskabet på 1.544.737 kr. i indkomståret 2009. Det beregnede overskud var opgjort ud fra indsætninger på en række bankkonti ejet af klageren samt klagerens ægtefælle. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Ved afgørelse af samme dato blev klagerens skatteansættelse i indkomståret 2009 forhøjet med maskeret udlodning for i alt 536.509 kr. som konsekvens af selskabets forhøjelse af overskud. Denne afgørelse blev heller ikke påklaget.

Den 19. august 2011 blev der afsagt konkursdekret over selskabet og advokat (...) blev udpeget som kurator.

Ved e-mail af 8. november 2011 anmodede klageren om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2009, da klageren ikke mente, at den fastsatte maskerede udlodning var korrekt. I forlængelse af genoptagelsesanmodningen sendte SKAT en materialeindkaldelse ud den 9. november 2011.

Da klageren ikke reagerede på indkaldelsen blev der udsendt forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning den 23. februar 2012. I forslaget blev klageren nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i 2009 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 9. marts 2012.

Efterfølgende anmodede klagerens revisor om genoptagelse af selskabets skatteansættelse i indkomstårene 2007-2009 på baggrund af et udarbejdet regnskabsmateriale ved brev af 29. marts 2012. I forlængelse heraf fremsendte SKAT en afgørelse af 14. maj 2012, hvor der blev givet afslag på selskabets anmodning om genoptagelse på baggrund af manglende dokumentation.

Den 5. juli 2012 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 23. februar 2012.

Selskabets konkursbehandling blev afsluttet den 20. december 2012.

Klageren påklagede herefter SKATs afgørelse af 5. juli 2012 til [Skatteankenævnet], som stadfæstede SKATs afgørelse den 5. december 2013.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2009, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke anses for opfyldt.

Skatteankenævnet har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Anmodning om genoptagelse af indkomståret 2009 er indsendt ved mail af 8. november 2011.

Det kan derfor konstateres, at fristen for ordinær genoptagelse er overholdt.

Det afgørende er derfor, om der er kommet oplysning af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.

Nævnet bemærker, at de bilag som repræsentanten har indsendt i forbindelse med den supplerende klage, vedrører selskabet (...), der er gået konkurs den 20. december 2012. Da selskabet er gået konkurs er det ikke muligt at foretage ændringer af skatteansættelserne i dette selskab med en eventuel efterfølgende konsekvensændring af de pågældende personers indkomstansættelse.

Nævnet mener, ligesom SKAT, at de fremsendte bilag ikke kan danne grundlag for genoptagelse eller en fornyet vurdering af skatteansættelsen, da der alene er indsendt udgiftsbilag og ingen omsætningsbilag for selskabet (...). Der er derfor ikke mulighed for SKAT for at foretage en samlet vurdering af selskabets skatteansættelse/overskud af virksomhed, herunder udlodning fra selskabet til (klageren). SKAT har oplyst, at de i afgørelse om afslag på genoptagelse til selskabet af den 14. maj 2012, har redegjort for, at selskabets regnskabsgrundlag er af så mangelfuld karakter, at det ikke kan danne grundlag for en ændret vurdering fra SKAT, og heller ikke kan begrunde genoptagelse af skatteansættelserne. De fremsendte udgiftsbilag for selskabet mener nævnet ikke ændrer på dette.

Det oplyste på mødet ændrer ikke på nævnets opfattelse. Selvom bilagene ikke tidligere har været indsendt i forbindelse med (klagerens) skatteansættelse, kan bilagene ikke danne grundlag for en genoptagelse af skatteansættelserne. Bilagene vedrører selskabet (...), som nu er gået konkurs, og SKAT har tidligere givet afslag på selskabets anmodning om genoptagelse ud fra indsendt bogførings- og bilagsmateriale.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af [Skatteankenævnet] afsagte afgørelse af den 5. december 2013 vedrørende (klagerens) anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt (klageren) er berettiget til at få genoptaget behandlingen af sin skatteansættelse for indkomståret 2009. Det er skatteankenævnets opfattelse, at betingelserne for genoptagelse af (klagerens) skatteansættelse for indkomståret 2009 ikke er opfyldt. Det er heroverfor (klagerens) opfattelse, at han er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2009.

(...)

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at (klagerens) skatteansættelse for indkomståret

2009 genoptages.

SAGSFREMSTILLING:

SKAT ændrede den 2. maj 2011 (klagerens) skatteansættelse for indkomståret 2009 som konsekvens af, at SKAT den samme dag ændrede selskabet (...)s skattepligtige indkomst. (Selskabet) blev stiftet den 1. oktober 2007 af (klagerens ægtefælle) og (klageren) og var registreret under branchen "Vejgodstransport".

SKATs afgørelse af den 2. maj 2011 vedrørende (klagerens) skatteansættelse for indkomståret 2009 fremlægges som bilag 2. SKATs afgørelse af den 2. maj 2011 vedrørende (selskabets) skattepligtige indkomst fremlægges som bilag 3.

Ved SKATs afgørelse af den 2. maj 2011 vedrørende (selskabet) opgjorde SKAT overskuddet for (selskabet) og salgsmomsen for selskabets første og andet regnskabsår. Selskabets omsætning samt resultatet vedrørende første og andet regnskabsår, herunder også udlodning til hovedanpartshaverne (klageren og klagerens ægtefælle), blev af SKAT opgjort på baggrund af indhentede kontoudskrifter og samhandelsoplysninger.

Som bilag 4 fremlægges en række regnskabsbilag vedrørende (selskabet).

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at (klageren) er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2009 ordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Reglen om ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26. Skatteyders adgang til at anmode om ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsens stk. 2.

Den grundlæggende betingelse for at gennemføre en genoptagelse af en skatteansættelse er, at vedkommende skatteyder kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.

Det er ikke en betingelse, at oplysningerne er nye i objektiv forstand. Det afgørende er, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen eller revurdere denne, jf. Folketingstidende 2002/2003, tillæg A, spalte 4606.

Det gøres gældende, at det med de som bilag 4 fremlagte oplysninger i form af regnskabsbilag vedrørende (selskabet) er tilstrækkelig godtgjort, at der materielt er grundlag for at ændre (klagerens) skatteansættelse for indkomståret 2009. Ordinær genoptagelse af skatteansættelsen bør derfor indrømmes.

Til støtte herfor skal det fremhæves, at de fremlagte regnskabsbilag vedrørende (selskabet) dokumenterer, at der har været afholdt en række fradragsberettigede udgifter, som SKAT ikke har taget højde for i det opgjorte overskud, ligesom bilagene også dokumenterer, at der er grundlag for en ændring af momsansættelserne. Det er således med de fremlagte regnskabsbilag dokumenteret, at (selskabets) overskud rettelig burde have været nedsat, hvorfor der er grundlag for en genoptagelse.

Det er således åbenbart, at den af SKAT foretagne fastsættelse af (klagerens) skatteansættelse for indkomståret 2009 er baseret på et urigtigt grundlag og fører til en åbenbart urigtig og urimelig skatteansættelse for (klageren). En genoptagelse af (klagerens) skatteansættelse for det nævnte indkomstår vil derfor utvivlsomt føre til en ændring af (klagerens) skatteansættelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2009. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2013.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 8. november 2011 og ligger således indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Afgørende i vurderingen af om der skal ske genoptagelse efter denne bestemmelse er, at oplysningerne som er fremlagt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen jf. TfS 1997.713 V. Helt ubegrundede anmodninger kan afvises, jf. SKM 2008.322 BR. En anmodning om genoptagelse skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, og som kan indgå i sagen for den videre behandling.

Landsskatteretten finder, at klagerens anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan imødekommes. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at ansættelsen for 2009 er foretaget med udgangspunkt i indsætninger på klagerens og ægtefællens bankkonti, da selskabet ikke stod registeret som ejer af nogle bankkonti. Der er imidlertid ikke godkendt noget fradrag vedrørende de driftsudgifter, som selskabet nødvendigvis må have afholdt vedrørende ”selskabets drift” indtil opløsningen. Der er fremlagt en række bilag, der angiveligt er adresseret til selskabet i den omhandlede regnskabsperiode, hvorfor det er rimeligt at vurdere, hvorvidt disse udgifter kan reducere de ansatte udlodninger fra selskabet. SKAT pålægges derfor at genoptage klagerens skatteansættelse i indkomståret 2009.