Kendelse af 30-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Sagen blev påbegyndt som følge af en henvendelse af en borger til SKAT. I den forbindelse blev der bl.a. fremlagt en mail af 6. august 2009, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

” Gennem [person1]'s kontakter etableres et selskab i Luxembourg ([virksomhed2].). I dette selskab deltog [person2] ([person2]) med 5 %. Selskabet blev dog opløst efter ca. 2 måneder, hvorefter [person3] ([person3]) gennem [person1] kom ind i billedet som investor. Han ville ikke være alene, ikke på grund af økonomiske faktorer men mere af principielle årsager. [person3] er efter eget usagt hovedaktionær i [virksomhed3] i Sydafrika og skulle være god for ca. DKK 3 mia. Alle [person3]'s pengeforhold er i Sydafrika, Schweiz og Luxembourg af skattemæssige årsager. Han er dansk skatte- og statsborger.

...

Alle var bekendt med et af vores væsentligste krav til en investor: Vi ville fra starten have en aftale og aktiefordeling, der ikke senere måtte udvandes. Derfor etablerede vi et holdingselskab med den aktiefordeling, der fremgår af aktionæroverenskomsten. Pengene til kapitalen blev indbetalt af [person4] og [person3]. Al finansiering var (mundtligt) aftalt til udelukkende at bero på långivning gennem [person4] og [person3].

[virksomhed4]

[virksomhed4] er et selskab beliggende i Luxembourg. Det blev etableret ca. september 2007 og var baseret på industriel designer [person5] - hans evner og hans kontakter på højt niveau i Kina.

Selskabet blev etableret med [person3] som hovedaktionær (ca. 45 %), [person2] (10 %), [person6] (10 %) og [person7] (5 eller 10 %) og endelig [person5] (30 %).

Da [finans1] havde et tomt selskab i Luxembourg ([virksomhed4].) blev dette selskab købt af

[person4] og omdannet til [virksomhed4]. Det var pudsigt nok [virksomhed4], som [person4] benyttede til ejerskab af aktierne i [virksomhed5]" Ejerskabet overførte de senere til deres danske [finans1].

Der var ingen aktionæroverenskomst i selskabet. (I det mindste ikke mens [person1] var med)

[person1] var direktør i [virksomhed4] (uden kontrakt) og accepterede det under forudsætning af, at det ikke var i karambolage med aktiviteter i [...] [person1] modtog en løn på BUR 3.000.

I starten af selskabet var der ikke kommet orden i bankkonti ([person8]s funktion), så for at klare diverse udgifter lånte [virksomhed4] penge af [...]. Disse penge er efter mit bedste vidende betalt tilbage straks efter at [virksomhed4] fik egne midler og konti.

Da [person1] var uden kontrakt blev han sagt op med nærmest øjeblikkelig virkning ca. maj 2008. [person8] overtog posten som direktør.

[person1] solgte sine aktier (til pari) til selskabet [virksomhed4] umiddelbart efter.

Få måneder efter blev [person5] fyret i et meget rodet, uforståeligt og meget uvenligt forløb.

[person3] fyrede ham over telefon. Tilbage i selskabet som aktive personer var kun [person9] (ung, uerfaren designer) og [person8].

...

[person3] har efter eget udsagt været ustyrlig heldig med forretninger i S-Afrika, hvor han nærmest fik tilbudt at overtage et skrantende foretagende, [virksomhed3], en af verdens største teglværker. En ny ledelse fik styr på tingene, og [person3] har siden modtaget store bonus og udbytter herfra.

I 2007 /8 modtog han efter eget udsagt ca. 300 mio. kr.i bonus. Hertil et klækeligt overskud. I 2008

solgte han halvdelen af sine aktier til et vistnok amerikansk selskab og modtog (igen efter eget udsagn, men bekræftet af [person2]) mindst 2.3 mia dkk. Der er vistnok option på at han kan sælge den resterende del aktier.

[person3] investerer i mange ting, mest hvor han føler, at han gør godt for andre mennesker. Han involverer sig ikke meget i selskaberne. Efter de mange problemer, han har haft med selskaber, kører han alt fra "l. sals højde". Deltager i bestyrelsesmøder, men ønsker ikke involvering.

Bortset fra mange spændende rejser og et stort og velplaceret hus i [Sydafrika], lever han et relativt roligt liv, hvor han ikke strøer om sig med penge.

...”

SKAT har konstateret, at klageren ikke har haft kendte aktiviteter af betydning i Danmark i en årrække eller har haft en kendt formue af nogen art i Danmark. Til gengæld har klageren en stor bankgæld og stor gæld til det offentlige. Klagerens ægtefælle ses heller ikke at have haft nogen kendt formue af betydning i Danmark. Ægtefællen flyttede til Luxembourg pr. 31. januar 2012. Herefter havde klageren og hans ægtefælle ikke længere fælles adresse.

Klageren havde i årene 2003-2011 følgende indtægter:

”

2003: 0 kr.

2004: 0 kr.

2005: 45.000 kr. fra [virksomhed6] ApS

2006: 0 kr.

2007: 214.243 kr. fra [virksomhed1].

2008: 214.243 kr. ditto

2009: * 215.024 kr. ditto

2010: 215.024 kr. ditto

2011: 215.024 kr. ditto

*Indtægten er indberettet i 2009, men er ikke med på [person3]s årsopgørelse for 2009.”

Klageren havde følgende udenlandsk indkomst i de påklagede indkomstår:

”

Indkomstår20052007200820092010

Anden personlig indkomst fra udlandet4.500.0001.713.5007.295.037431.259170.955”

SKAT har konstateret, at klageren er og har været involveret i flere udenlandske selskaber. Vedrørende selskabet [virksomhed1]. er oplyst følgende:

”

Registrerings- og ejerforhold

[virksomhed1]. er et luxembourgsk selskab, som ejer ejendomme i Danmark og derfor er begrænset skattepligtig til Danmark af disse ejendomme.

[virksomhed1]. blev stiftet i Luxembourg den 5. december 2005. Aktierne i [virksomhed1]. ejes af følgende:

[virksomhed7]., Luxembourg 999 aktier

[person8], Luxembourg 1 aktie”

SKAT har forsøgt at få oplyst, hvem der ejer aktierne i [virksomhed7]. Da der er tale om et holdingselskab, har de kompetente myndigheder i Luxembourg ikke kunne give oplysninger herom som følge af lovgivningen. Ifølge de foreliggende oplysninger blev [virksomhed7]. likvideret den 4. juni 2010.

[virksomhed1].s revisor i Danmark fremsendte den 26. januar 2012 en registreringsattest vedrørende [virksomhed1]. til SKAT, efter at SKAT den 7. december 2011 havde anmodet om oplysning om, hvem der er selskabets hovedaktionær. Såfremt hovedaktionæren ikke var den ultimative hovedaktionær, ønskede SKAT det endvidere oplyst, hvem der var selskabets ultimative hovedaktionær. Attesten indeholdt ingen aktionæroplysninger.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvem der er den ultimative ejer af [virksomhed1]., og der foreligger endvidere ingen oplysninger om, hvem der er den direkte ejer af selskabets aktier på nuværende tidspunkt, idet [virksomhed7]. blev likvideret medio 2010.

SKAT har via selskabsregistret i Luxembourg konstateret, at:

”

- [person8] blev registreret som ”pre-named” direktør ved stiftelsen af selskabet i 2005

- der samtidig blev registreret to andre direktører i selskabet

- disse to andre direktører blev udskriftet i 2008.

- [person3] bliver registreret som direktør i stedet for [person8] på den ordinære generalforsamling i november 2011

-selskabets vedtægter er ændret i februar 2012

- [person3] ved ændring af vedtægterne i februar 2012 blev eneste direktør i selskabet.”

[virksomhed1]. købte ejendommen [adresse1], [by1], ved købsaftale den 3. oktober 2005 med overtagelse den 31. december 2005. Købet af ejendommen blev finansieret af selskabsdeltagere. Den 25. november 2005 blev der indsat 569.000 euro på selskabets bankkonto i [finans2]. Beløbet blev overført fra selskabets anden bankkonto i [finans2], hvor der den 24. november 2005 var blevet indsat 600.000 euro. I forbindelse med indsætningen blev der anført følgende: ”Loan fin May 17 to [virksomhed1] [...] and prop purchase”. Den 9. december 2005 blev der overført 425.000 euro fra den bankkonto, hvor der var indsat 569.000 euro.

Ifølge selskabets regnskab for 2006 udgjorde ejendommens anskaffelsessum på 3.646.952 kr. ultimo 2006.

Ejendommen er en erhvervsejendom i et industriområde og blev udlejet til tredjemand og til klagerens ægtefælles virksomhed. Klageren administrerede ejendommen.

I 2009 købte selskabet ejendommen [adresse2], [by2], for 4.200.000 kr. Dette køb blev også finansieret ved lån fra selskabsdeltagere.

I forbindelse med købet blev der fremsendt flere fakturaer for juridisk rådgivning og assistance samt en refusionsopgørelse. Disse blev fremsendt til klagerens ægtefælle på adressen [adresse3], [by3]. Der er bl.a. betalt for:

”...

Omfattende undersøgelser vedrørende

Ejendommen [adresse2] er en landejendom, som blev udlejet til klagerens søn, der også var ansat i [virksomhed1]. Ifølge lejekontrakten er det dog [person8], der er angivet som udlejer og ikke [virksomhed1].

Der foreligger ikke oplysninger om, at selskabet har aktiviteter udenfor Danmark.

SKAT er i besiddelse af bankkontoudtog fra [finans2] for 2005-2007 vedrørende selskabets to konti i denne bank (benævnt konto A og B). Det fremgår heraf, at kontiene begge blev oprettet den 16. november 2005, dvs. umiddelbart inden selskabet blev stiftet.

Af kontoudtogene fremgår endvidere, at langt de fleste bevægelser på kontiene i 2005-2007 var relateret til selskabets aktiviteter i Danmark, herunder udlån til klagerens ægtefælle i Danmark. Derudover blev der bl.a. foretaget kontante hævninger samt to overførsler til [virksomhed8]., som også er et luxembourgsk selskab. Klageren er registreret som direktør i [virksomhed8].

Af kontoudskrift for konto A i [finans2] fremgår bl.a. følgende:

Af kontoudskrift for konto B i [finans2] fremgår bl.a. følgende:

Det har ikke været muligt for SKAT at få bankkontoudtog for de 2 konti i Luxembourg for de efterfølgende år. Ifølge revisoren er der ikke aktiviteter på disse konti, som vedrører Danmark.

[virksomhed1]. oprettede ultimo 2006 en bankkonto i [finans3], [...] Afdeling i [by3]. [finans3] har oplyst, at det er klageren og hans ægtefælle, der kan disponere over denne konto, og at fuldmagtshaverne kan disponere hver for sig. Fuldmagterne er underskrevet i oktober 2006 af klageren, klagerens ægtefælle og af [person8] på vegne af selskabet.

SKAT anmodede [virksomhed1]. om at oplyse hvilke selskabsdeltagere, der havde ydet lån til selskabet. Selskabets danske revisor oplyste i den forbindelse, at de relevante bilag var hos en revisor i Luxembourg.

Der er ikke sket forrentning af selskabets gæld til selskabsdeltagerne.

Ifølge selskabets regnskab for 2006 havde selskabet et underskud på 151.648 kr., og der var en mellemregning med selskabsdeltagere på 4.267.500 kr. Der blev ikke udbetalt lønninger. Selskabet havde bl.a. et tilgodehavende hos selskabet [virksomhed8].

I 2007 udbetalte selskabet 214.376 kr. til klageren i løn. Selskabets tilgodehavende hos ”[person11]” steg til 1.169.906 kr. fra 462.500 kr. i 2006. Mellemregning med selskabsdeltagere steg til 5.503.507 kr. i 2007. Årets resultat var på -703.856 kr.

I 2008 havde selskabet et resultat på -607.283 kr. Lønninger til klageren udgjorde 215.028 kr. Mellemregningen med selskabsdeltagere udgjorde 12.799.394 kr.

Ifølge regnskabet for 2009 udgjorde årets resultat -42.774 kr. Lønnen udgjorde 215.024 kr. Mellemregningen med selskabsdeltagere udgjorde 13.173.251 kr. Egenkapitalen udgjorde ultimo 2009 -1.273.061 kr.

I regnskabet for 2010 er der angivet at være 2 ansatte i selskabet. Lønningerne udgjorde i alt 348.422 kr. Selskabet havde et underskud på 652.392 kr. Mellemregningen med selskabsdeltagere udgjorde 13.124.010 kr. Lejeindtægten fra udlejningsejendommen [adresse1] faldt fra 457.266 kr. i 2009 til 109.375 kr. i 2010. Lejeindtægten fra udlejningsejendommen [adresse2] var på 58.800 kr. Egenkapitalen var på -1.925.453 kr.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af overførte beløb til [virksomhed1]. I den forbindelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”

Ud fra oplysninger fra internettet har SKAT konstateret, at klageren var formand i [virksomhed3] i 2003, og at han var direktør i [virksomhed9] på samme tidspunkt.

[virksomhed3] ([virksomhed10]) producerer mursten og har en række fabrikker i Sydafrika. Selskabet er hjemmehørende i [Sydafrika]. Ifølge oplysninger fra internettet overtog [virksomhed9] [virksomhed3] i 2001 og i 2005 tilbagekøbte ”[Sydafrika] – Investec Private Equity” over 40 % af [virksomhed3] fra [virksomhed9].

SKAT har endvidere konstateret, at klageren også var involveret i [virksomhed11] Limited, [virksomhed8]. og [virksomhed12]. SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor [virksomhed11] Limited er registreret, men de to sidstnævnte selskaber er registreret i Luxembourg.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har den fulde råderet over [virksomhed1].

...

Det er SKATs opfattelse, at [person3] har den fulde råderet over [virksomhed1]., hvilket uddybes nedenfor.

[virksomhed1]. har afholdt en række udgifter, som SKAT finder vedrører [person3] privat.

Det drejer sig om følgende udgifter:

2007:

Bilag 10: [...] 19.242,50 kr.

Bogført som driftsmidler. Faktura er udstedt

Til [person12], [adresse4], [by4].

Beløbet er ikke overført til fakturaudsteder, men udbetalt i banken.

Bilag 13: [person13] ”[...]” 68.000.00 kr.

Bogført som anlægsaktiv.

Bilag 48: Audioudstyr 13.000,00 kr.

Bogført som sponsorat. Fakturaen er udstedt til [person14]

Bilag 58: Dell computer 9.265,00 kr.

Bogført som småanskaffelser.

Faktura og leveringsadresse er:

[person3]

[adresse3] 9

[by3]

Bilag 69. Audioudstyr 39.900,00 kr.

Bogført som driftsmidler.

Første faktura er udstedt til [person3] på privatadressen. Anden faktura er udstedt til

[virksomhed1]. på adressen i Luxembourg.

Bilag ?: Solkomfurer 94.440,00 kr.

Bogført som sponsorat. Der er ingen bilag vedrørende udgiften men alene en bankkontooverførsel med teksten ”20 stk. solkomfurer”

Bilag ?: [virksomhed13] A/S (Hurtigruten) 69.705,72 kr.

Bogført som rejseudgifter.

Bilag 57: Flybilletter til Sydafrika 9.116,00 kr.

Bogført som rejseudgifter

Derudover er der bogført flere rejseudgifter uden bilag, blandt andet med teksten: Rejseudgifter Kina.

2008:

Bilag 3: Indramning af [...] 7.128,00 kr.

(navn og adresse ændret på fakturaen)

Bogført som småanskaffelser

Bilag 45: Sponsorat af tøj 7.302,60 kr.

Bogført som sponsorat

Bilag 46: Restaurering af [person13] ”[...]”18.687,50 kr.

Bogført som vedligeholdelse driftsmidler

(faktura udstedt til [person3]

[...] på privatadressen)

Bilag 60: kontrakt mellem [...] i [by3]

og [x1] v/ [person3] 20.900,00 kr.

Bogført som sponsorat

Derudover er der i 2008 bogført og fratrukket flere store rejseudgifter uden bilag.

2009:

Bilag 81: Køb af jakker til [x1] 16.640,00 kr.

Bogført som sponsorat

Bilag 14: Overført 37.500,00 kr.

Bogført som sponsorstøtte til [x2]

(kunstner født i DK og bosiddende i DK og Italien)

Der er intet bilag vedrørende udgiften udover bankoverførslen.

Rejseudgifter i forbindelse med rejse til Italien:

Bilag 53 4.257,68 kr.

Bilag 55 6.660,30 kr.

Bilag 26 Galla Festaften 6.000,00 kr.

Bogført som restaurationsbesøg.

Der er intet bilag ud over bankoverførslen.

Derudover er der også i 2009 fratrukket rejseudgifter uden bilag.

Det skal videre bemærkes, at der i forbindelse med [virksomhed1].s køb af ejendommen [adresse2] er afregningsbilag og refusionsopgørelse m.v. fra advokaten sendt til [person3]s ægtefælle (bilag 61 fra 2008 og bilag 27 fra 2009)

Af afregningsbilaget fra 2008 (bilag 61) fremgår teksten ”Indbetalt af dem” 4.162.600 kr. SKAT har anmodet selskabet om at indsende dokumentation for, hvorfra dette beløb stammer. Selskabets revisor har oplyst, at beløbet er overført fra Luxembourg direkte til advokatfirmaet [...]/ [by5]. Der foreligger således ingen dokumentation for, hvorfra beløbet er overført.

Det kan ikke dokumenteres, at det er [person3], der står bag [virksomhed1]. og direkte eller indirekte er den ”selskabsdeltager”, der yder lån til selskabet.

Som tidligere omtalt, har [virksomhed1]. ikke villet oplyse SKAT om, hvem der er den ultimative ejer af selskabet, idet der alene er indsendt en registreringsattest vedrørende [virksomhed1]., hvilket intet oplyser om den ultimative ejer.

SKAT mener imidlertid, at det kan sandsynliggøres, at det er [person3] der står bag [virksomhed1]., og også står bag de lån, som ydes til selskabet.

Dette begrundes med følgende:

Ud fra ovenstående finder SKAT det helt usandsynligt, at selskabsdeltagerne i [virksomhed1]. kan være andre end [person3] eller selskaber, som han har fuld rådighed over.

Det er derfor SKATs opfattelse, at [person3] har oprettet [virksomhed1]. ved hjælp af stråmænd, med det formål at foretage ejendomsinvesteringer i Danmark.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det reelt er [person3], der ”ultimativt” er den selskabsdeltager, der enten direkte eller indirekte har udlånt alle beløbene til [virksomhed1].

SKAT ved ikke umiddelbart, hvor de beløb, som udlånes til [virksomhed1]. stammer fra.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at [person3] ved salget af aktierne i [virksomhed3] i 2005 har fået en stor andel af den opnåede avance.

Størrelsen på denne avance kendes ikke, ligesom det ikke vides, hvordan og hvornår [person3] har modtaget sin andel af denne avance.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at [person3] i 2005 har erhvervet ret til et vist beløb, og at disse midler helt eller delvist er anvendt til ejendomsinvesteringer i Danmark.

Det er videre SKATs opfattelse, at [person3] i kraft af sit arbejde i de udenlandske virksomheder har yderligere indtægter fra udlandet, ligesom det er SKATs opfattelse, at indskuddene i [virksomhed1]. stammer fra indtægter, som [person3] eller dennes selskaber har erhvervet i udlandet.

Endelig er det SKATs opfattelse, at [person3] senest på det tidspunkt, hvor beløbene overføres til [virksomhed1].s konti, personligt har fået fuld rådighed over beløbene.

Da [person3] i alle årene har været fuld skattepligtig til Danmark, skal alle indtægter, hvad enten de hidrører fra Danmark eller udlandet medregnes ved indkomstopgørelsen i Danmark, jf. statsskattelovens § 4.

Da det ikke vides, hvilke indtægter [person3] har modtaget, finder SKAT det mest korrekt at beskatte indtægterne som ”anden udenlandsk personlig indkomst”.

[person3] beskattes af alle de beløb, som er overført til [virksomhed1].s konti eller overført til andre på vegne af [virksomhed1]., idet alle disse beløb anses at stamme fra [person3]s ikke beskattede indtægter fra udlandet.

Beskatningen sker i de år, hvor beløbene overføres til [virksomhed1]. eller betales til andre på vegne af [virksomhed1]., idet det som ovenfor anført er SKATs opfattelse, at [person3] senest på dette tidspunkt har fået fuld rådighed over beløbene og dermed har erhvervet endelig ret til beløbene.

...

Det skal til ovenstående bemærkes, at beskatningen alene sker ud fra overførslerne til [virksomhed1]., selvom SKAT finder, at [person3] har haft yderligere indtægter til rådighed.

Det beregnede privatforbrug for [person3] er således negativt for årene 2005 og 2006 og uantageligt lavt for 2008, hvorfor [person3] må have haft yderligere indtægter til rådighed.

...

SKAT har ved brev af 6. februar 2015 anført følgende overfor klagerens repræsentant:

”

... kan det oplyses, at bilagene fra [virksomhed1], der ligger til grund for ændring af [person3]s skatteansættelser for årene 2005-2009 er modtaget hos SKAT i januar 2011.

SKAT har endvidere ved skrivelse af 7. december 2011 anmodet [virksomhed15] om at indsende yderligere oplysninger.

...”

SKAT anmodede den 7. december 2011 selskabet om yderligere materiale i form af bl.a. kontoudtog for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009 vedrørende konti i [finans2], oplysninger om, hvem der er selskabets hovedaktionær, og dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet.

Den 26. januar 2012 anførte selskabets revisor bl.a.:

”

...

5. vi vedlægger kopi af virksomhedens registreringsattest.

6. Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag findes hos revisor i Luxembourg.”

I forbindelse med SKATs afgørelse har SKAT anført følgende vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af indkomstårene 2005, 2007 og 2008:

”

...

Ansættelsesfrister

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, kan Told- og Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT kan herefter ikke som udgangspunkt sende forslag vedrørende ansættelse eller ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 på nuværende tidspunkt.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse imidlertid foretages eller ændres, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag.

SKAT finder, at [person3] har lavet selskabskonstruktionen med det luxemburgske selskab [virksomhed1]. for at sløre, at han har haft indtægter, som ikke er kommet til beskatning i Danmark. Ved at erhverve de pågældende ejendomme i Danmark via et udenlandsk selskab, ville SKAT overhovedet ikke finde forbindelsen mellem selskabet og [person3], medmindre selskabet blev udtaget til skattemæssige undersøgelser i Danmark.

SKAT finder derfor, at indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 kan henføres under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er derfor ikke indtrådt forældelse for nogen af indkomstårene.

...”

SKAT sendte forslag til afgørelse den 5. juli 2012 med frist for indsigelse den 3. august 2012. Den 2. august 2012 meddelte klageren telefonisk, at han ønskede fristen for indsigelser udsat, idet han på grund af ophold i udlandet, først lige havde set forslaget til afgørelse, samt idet han skulle indhente dokumentationsmateriale fra udlandet. Fristen for indsigelse blev herefter udsat til den 3. september 2012. SKAT traf afgørelse den 13. september 2012.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af indtægter fra udlandet.

Nævnet har anført følgende:

”

Beskatninger af indsætninger

...

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger er det ubestridt, at [person3] har haft en del arrangementer i udlandet. Henset til at [person3] er og altid har været fuldt skattepligtig til Danmark vil indtjeninger fra de udenlandske arrangementer være at beskatte i Danmark - jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnet finder, som sagen er oplyst, at disse indtægter, via diverse selskaber i udlandet, har medført at der ikke er sket beskatning hos rette indkomstmodtager [person3].

Skatteankenævnet er således af den opfattelse at lån til selskabet [virksomhed15]. er ydet af [person3].

Dette underbygges af,

direktør ifølge vedtægter.

Nævnet konstaterer således, at [person3] har stor indflydelse på selskabets dispositioner, som indikerer at [person3] direkte eller indirekte ejer selskabet.

[person3] har ikke ønsket at medvirke til at få bevist selskabets ejerforhold og hvem der har indsat beløb på selskabets konto.

Nævnet finder, at [person3] med den store indflydelse, som han har på selskabets dispositioner, vil kunne dokumentere hvem der i givet fald er den ultimative ejer af selskabet.

Nævnet finder, at [person3] med den store indflydelse, som han har på selskabets dispositioner, vil kunne dokumentere hvem der i givet fald er den ultimative ejer af selskabet. [person3]

Henset til at der ikke foreligger dokumentation for, at de udlånte beløb til selskabet [virksomhed1]. er sket med allerede beskattede midler, finder Skatteankenævnet at det er med rette at [person3] jf. statsskattelovens § 4 er beskattet af følgende beløb:

Indkomståret 2005: 4.500.000 kr.

Indkomståret 2007: 1.713.500 kr.

Indkomståret 2008: 7.295.037 kr.

Indkomståret 2009: 431.259 kr.

Indkomståret 2010: 170.955 kr.

Der er nedlagt påstand om at den foretagne ansættelse er ugyldig grundet manglede begrundelse for det beregnede privatforbrug m.m.

Skatteankenævnet skal bemærke, at den af SKAT foretagne ansættelse ikke bygger på et skøn/beregnet privatforbrug, jf. der er tale om beskatning af et konkret modtaget beløb på kr. 13.939.796. Påstanden om ugyldighed afvises derfor.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatteankenævnet finder endvidere at [person3] er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er ved denne vurdering henset til, at [person3] ikke har selvangivet/oplyst om indtægtserhvervelse i udlandet.

Han har derved som minimum handlet mindst groft uagtsomt.

Vedrørende den såkaldte 6 måneders regel i skatteforvaltningslovens § 27 er der ikke på nogen tidspunkt i sagens forløb før 26. november 2013 fremsat påstand om, at denne ikke er overholdt.

...

Ankenævnet anser ansættelsen for at være gyldig foretaget.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005, 2007 og 2008, samt at klageren ikke skal beskattes af yderligere indtægter.

”..., idet de selvangivne indkomster i indkomstårene 2005 og 2007-2010 er materielt korrekte. Det er ikke korrekt, at [person3] har erhvervet ikke beskattede indtægter i udlandet. Det bestrides, at lånene til [virksomhed1]. kommer fra [person3].

Det gøres gældende, at SKATs og skatteankenævnets afgørelser er baseret på et forkert faktuelt grundlag, og derfor har ført til et åbenbart urimeligt resultat for [person3]. Det er således urimeligt at beskatte [person3] af beløb, som er overført til [virksomhed1].

Det bemærkes i den forbindelse, at SKATs afgørelse bygger på et udokumenteret forhold, idet det af SKATs afgørelse, side 7, fremgår, at “Det kan ikke dokumenteres, at det er [person3], der står bag [virksomhed15] og direkte eller indirekte er den “selskabsdeltager”, der yder lån til selskabet.”...

Det gøres videre gældende, at [person3] derfor heller ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 ikke kan henføres under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Derudover gøres det gældende, at de gennemførte forhøjelser under alle omstændigheder er ugyldige som følge af, at SKAT ikke har overholdt kravet om en behørig begrundelse.

Det fremgår af SKATs afgørelse, side 9, at “Det beregnede privatforbrug for [person3] er således negativt for årene 2005 og 2006 og uantageligt lavt for 2008, hvorfor [person3] må have haft yderligere indtægter til rådighed.”

SKAT fremkommer imidlertid ikke med oplysninger om, hvad det beregnede privatforbrug for de øvrige indkomstår er, ligesom SKAT heller ikke fremkommer med en begrundelse for de beregnede privatforbrug. Dette gør det umuligt for [person3] at forholde sig nærmere til den foreliggende afgørelse. Det er i øvrigt ikke korrekt, at [person3]s privatforbrug er negativt for årene 2005 og 2006 og uantageligt lavt for 2008.

SKATs afgørelse er således mangelfuld derved, at det intetsteds fremgår, hvad resultaterne af SKATs privatforbrugsopgørelser er, endsige hvordan beregningerne er foretaget. [person3] har derfor ingen mulighed for at gennemskue, på hvilke punkter SKATs privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede. Det gøres gældende, at SKATs afgørelse derfor lider af en konkret væsentlig mangel, der har betydning for afgørelsens materielle rigtighed.

Det bestrides i øvrigt, at SKAT har overholdt seks måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor afgørelsen for 2005, 2007 og 2008 også af denne grund er ugyldig. Det er skattemyndighederne, som har bevisbyrden for, at seks måneders fristen er overholdt.”

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

”

Som tidligere påpeget så har [person3] altid boet i Danmark og har aldrig boet i Sydafrika.

Ansættelseskontrakten for [person15] blev udarbejdet i samarbejde med [...] Kommune. [person3] er ikke i besiddelse af denne.

Som bilag 3 fremlægges lejekontrakten mellem [virksomhed15] S.A. og [person3].

Lejekontrakten mellem [virksomhed15] S.A. og [virksomhed14] ApS (ægtefællens virksomhed) har [person3] ikke. [virksomhed14] ApS er blevet lukket af Selskabsstyrelsen, og de gamle dokumenter er makuleret. Ejendommen [adresse1] havde flere lejemål. [virksomhed14] ApS rådede over et kontor og en del af lagerhallen. Selskabet var ejet af [person11].

[person3] har ikke kendskab til [virksomhed7].

[person8] har været direktør for [virksomhed15] S.A. [person3] blev enedirektør i [virksomhed15] S.A., da [person8] forlod selskabet.

[person11] var ikke opmærksom på, at hun havde fuldmagt til [virksomhed15] S.A.s bank konto. Dette er der rettet op på for længe siden, men [person3] formoder, at det var af praktiske årsager, da hun styrede ombygningen af [adresse1]

[person3]s far har hjulpet ham, når der var behov for det.

Det er en fejl, at der er betalt billetter til [person16] og [person17]. [person3] kender ikke baggrunden herfor.

Der blev købt flybilletter til Sydafrika til [person3], da han skulle undersøge, om der skulle laves nogle investeringer i Sydafrika og Kina for [virksomhed15] S.A.

[virksomhed1]. købte et maleri, der var i dårlig stand og derfor skulle restaureres.

Da [x1] blev stiftet med musikere på +55 manglede bandet midler til udstyr, så derfor spurgte de, om der var nogle af de 300 af bandets venner, der kunne hjælpe. [virksomhed1]. valgte at give støtte. [virksomhed1]. er medlem af bandets venneforening.

Da [person3] ikke er i besiddelse af [person15]s ansættelseskontrakt, kan han desværre ikke oplyse starttidspunktet, men han formoder, at disse oplysninger kan indhentes fra [...] Kommune.

[person3] blev direktør for [virksomhed8]. den 11. januar 2006 som en af tre direktører. Selskabet er senere likvideret.

[virksomhed15]. i Luxembourg ydede lån, så de to ejendomme kunne købes.

ANBRINGENDER:

...

Det gøres gældende, at SKATs og skatteankenævnets afgørelser er baseret på et forkert faktuelt

grundlag, og derfor har ført til et åbenbart urimeligt resultat for [person3]. Det er således urimeligt at beskatte [person3] af beløb, som er overført til [virksomhed1]. og til andre på vegne af [virksomhed1].

...

SKATs forslag om at ændre [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er dateret den 5. juli 2012. Indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er derfor forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet agterskrivelsen er dateret senere end den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af indkomstårene 2005, 2007 og 2008.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at SKAT, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan gennemføre en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger en af de særlige omstændigheder, der er opregnet i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8. Skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26, og skal derfor fortolkes indskrænkende.

Det følger af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Det gøres gældende, at [person3] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette bevirker, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, m. 5, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

...

Allerede fordi [person3] som anført og nærmere begrundet ovenfor ikke har undladt at selvangive skattepligtige indtægter, er det imidlertid åbenbart, at betingelsen om forsætlig eller grov uagtsom handlen ikke er opfyldt, som ellers anført af SKAT.

SKAT har fejlagtigt lagt til grund, at de i sagen omhandlede overførsler udgør indkomst, der skal beskattes. De forkerte antagelser herom har dermed også bevirket, at SKAT fejlagtigt har konkluderet, at [person3] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det gøres herefter gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser vedrørende indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er ugyldige som for sent foretaget.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det også forekommer særdeles anstrengt at påstå, at [person3] har handlet groft uagtsomt eller direkte forsætligt ved ikke at selvangive de overførte beløb, når SKAT samtidig anfører, at det ikke kan dokumenteres, at det er [person3], der står bag [virksomhed1]. og direkte eller indirekte er den "selskabsdeltager", der yder lån til selskabet.

...

For ændringer af skatteansættelser med hjemmel i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8, gælder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at sådanne kun kan foretages, såfremt der varsles herom senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. Denne seksmåneders-frist benævnes også "reaktionsfristen". Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en af SKAT varslet ansættelse foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

...

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt i forhold til forhøjelserne af [person3]s skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2005, 2007 og 2008 indtrådte mere end seks måneder før, SKAT varslede en ændring af [person3]s skatteansættelser. SKATs forhøjelser af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 er derfor ugyldige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Om forløbet vedrørende indtræden for SKATs kundskab om de i sagen omhandlede forhold kan af aktindsigten udledes:

I slutningen af august måned 2009 modtog SKAT en anmeldelse fra en borger ... med forslag om, at SKAT påbegyndte en undersøgelse af [person3]s skatteforhold. Bilagt anmeldelsen var en Company Profile-udskrift vedrørende selskabet [virksomhed3] (Pty) Ltd og en e-mail af den 6. august 2009 vedrørende selskabet [virksomhed4] og personerne [person3], [person8] og [person6]. Begge bilag til anmeldelsen var også udskrevet den 31. august 2009. Anmeldelsen af den 31. august 2009 med bilag fremlægges som bilag 4.

Knap fem måneder efter SKAT modtog anmeldelsen fra [person18], anmodede SKAT... i skrivelse af den 19. januar 2010 myndighederne i Luxembourg om oplysninger vedrørende aktionærerne i [virksomhed1]. Myndighederne i Luxembourg besvarede anmodningen blandt andet med oplysning om, at aktierne i [virksomhed1]. ejes af [virksomhed7]. og [person8]. Svarskrivelsen fra Luxembourg fremlægges som bilag 5.

Ved skrivelse af den 7. juni 2010 anmodede SKAT igen Luxembourg om oplysninger/materiale, idet SKAT herefter søgte oplysninger om aktionærkredsen i [virksomhed7]. Anmodningen blev besvaret af myndighederne i Luxembourg ved skrivelse af den 16. august 2010, hvori myndighederne i Luxembourg blandt andet oplyste, at [virksomhed7]. var et holdingselskab, der blev likvideret den 4. juni 2010. Svarskrivelsen af den 16. august 2010 fra Luxembourg fremlægges som bilag 6.

I januar måned 2011 modtog SKAT en række bilagsmapper fra [virksomhed1]. I de udleverede mapper sad samtlige de bilag, der ligger til grund for ændringerne af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009. Dette er bekræftet af SKAT i skrivelse af den 6. februar 2015, der fremlægges som bilag 7.

SKAT modtog herefter i perioden fra den 22. til den 28. marts 2011 yderligere fyrre e-mails med hertil vedhæftet materiale fra anmelderen... til brug for behandlingen af sagen. Inden for samme periode videresendte politiet i alt 41 e-mails med materiale, som anmelderen... i første omgang havde fremsendt til politiet. En oversigt udarbejdet af Advokatfirmaet over de i alt 81 e-mails, som SKAT modtog fra ... og politiet i perioden fra den 22. til 28. marts 2011 fremlægges som bilag 8.

Omkring otte måneder herefter, anmodede SKAT i skrivelse af den 7. december 2011 [virksomhed1]. om at indsende yderligere materiale og oplysninger til SKAT senest den 2. januar

2012. SKAT anmodede i den forbindelse blandt andet [virksomhed1]. om at oplyse,

hvem der er selskabets hovedaktionær og om at indsende dokumentation for, hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet. SKATs skrivelse af den 7. december 2011 fremlægges som bilag 9.

[virksomhed1].s revisor i Danmark... besvarede i skrivelse af den 26. januar 2012 SKATs forespørgsler og vedlagde til besvarelsen blandt andet en kopi af registreringsattest vedrørende [virksomhed1]. Revisor [person19]s skrivelse af den 26. januar 2012 bilagt registreringsattest fremlægges som bilag 10. Det bemærkes, at der ikke blev indkaldt materiale fra [person3] selv, idet alt materiale blev indkaldt via selskabets skattesag.

SKAT udsendte herefter den 5. juli 2012 en agterskrivelse om ændring af sine skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2007-2010 og godt to måneder herefter, den 13. september 2012, den påklagede afgørelse.

På baggrund af det beskrevne tidsforløb gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt seksmånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet SKAT på det tidspunkt, hvor SKAT indkaldte yderligere materiale og oplysninger af [virksomhed1]., allerede var kommet i besiddelse af det materiale og oplysninger, som SKAT har lagt til grund ved ændringerne af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2007 og 2008.

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt således indtrådte senest ultimo marts måned 2011, hvor anmelderen [person18] og politiet fremsendte de i alt 81 e-mails til brug for en oplysning af sagen. Dette understøttes af, at SKAT i perioden herefter ikke modtog væsentlige nye faktuelle oplysninger i sagen, som blev benyttet ved ændringerne af [person3]s skatteansættelser for 2005, 2007 og 2008.

Med andre ord var SKAT senest i slutningen af marts måned 2011 i besiddelse af de oplysninger, som SKAT har benyttet ved ændringerne af [person3]s skatteansættelser for 2005, 2007 og 2008. Da SKAT imidlertid først fremsendte en agterskrivelse den 5. juli 2012, har SKAT passeret seksmåneders-fristen.

Det gøres gældende, at SKAT ikke kan gøre fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., illusorisk ved efter at have holdt sig passiv i længere perioder blot at udsende nye forespørgsler, som kunne og burde have været udsendt tidligere for herefter at postulere, at fristen er overholdt.

Det gøres herefter sammenfattende gældende, at SKATs forhøjelser af [person3]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 skal bortfalde som ugyldige som for sent foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 1. pkt.”

Efter at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været udsendt til klagerens repræsentant, har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”

Om forløbet vedrørende indtræden for SKATs kundskab om de i sagen omhandlede forhold kan af aktindsigten udledes:

I slutningen af august måned 2009 modtog SKAT en anmeldelse fra en borger ... med forslag om, at SKAT påbegyndte en undersøgelse af [person3]s skatteforhold. Bilagt anmeldelsen var en Company Profile-udskrift vedrørende selskabet [virksomhed3] (Pty) Ltd og en e-mail af den 6. august 2009 vedrørende selskabet [virksomhed4] og personerne [person3], [person8] og [person6]. Begge bilag til anmeldelsen var også udskrevet den 31. august 2009...

Knap fem måneder efter SKAT modtog anmeldelsen..., anmodede SKAT... i skrivelse af den 19. januar 2010 myndighederne i Luxembourg om oplysninger vedrørende aktionærerne i [virksomhed1]. Myndighederne i Luxembourg besvarede anmodningen blandt andet med oplysning om, at aktierne i [virksomhed1]. ejes af [virksomhed7]. og [person8]...

Ved skrivelse af den 7. juni 2010 anmodede SKAT igen Luxembourg om oplysninger/materiale, idet SKAT herefter søgte oplysninger om aktionærkredsen i [virksomhed7]. Anmodningen blev besvaret af myndighederne i Luxembourg ved skrivelse af den 16. august 2010, hvori myndighederne i Luxembourg blandt andet oplyste, at [virksomhed7]. var et holdingselskab, der var blevet likvideret den 4. juni 2010...

I januar måned 2011 modtog SKAT en række bilagsmapper fra [virksomhed1]. I de udleverede mapper sad samtlige de bilag, der ligger til grund for ændringerne af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009. Dette er bekræftet af SKAT i skrivelse af den 6. februar 2015, der er fremlagt som bilag 7. I skrivelse af 6. februar 2015 fra SKAT fremgår således eksplicit:

"Under henvisning til telefonsamtaler med [person20] den 4. og 5. februar 2015 kan det oplyses, at bilagene fra [virksomhed15], der ligger til grund for ændringen af [person3]s skatteansættelser for årene 2005-2009, er modtaget hos SKAT i januar 2011 ". (min fremhævning)

SKAT modtog herefter i perioden fra den 22. til den 28. marts 2011 yderligere 40 e-mails med hertil vedhæftet materiale fra anmelderen ... til brug for behandlingen af sagen. Inden for samme periode videresendte politiet i alt 41 e-mails med materiale, som anmelderen ... i første omgang havde fremsendt til politiet...

Omkring otte måneder herefter anmodede SKAT i skrivelse af den 7. december 2011 [virksomhed1]. om at indsende yderligere materiale og oplysninger til SKAT senest den 2. januar 2012. SKAT anmodede i den forbindelse blandt andet [virksomhed1]. om at oplyse, hvem der er selskabets hovedaktionær og om at indsende dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der har udlånt penge til selskabet...

[virksomhed1].s revisor i Danmark, [person19], besvarede i skrivelse af den 26. januar 2012 SKATs forespørgsler og vedlagde til besvarelsen blandt andet en kopi af registreringsattest vedrørende [virksomhed1]. Revisor [person19]s skrivelse af den 26. januar 2012 bilagt registreringsattest er fremlagt som bilag 10. Det bemærkes, at der ikke blev indkaldt materiale fra [person3] selv, idet alt materiale blev indkaldt via selskabets skattesag.

...

SKAT kom således ikke ved korrespondancen, jf. bilag 9 og bilag 10, i besiddelse af relevante oplysningertil at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til hvem, der var selskabets hovedaktionær.

Vedrørende indsendelse af dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet fremgår af revisors skrivelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10:

"Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag findes hos revisor i Luxembourg".

SKAT kom således ikke ved korrespondancen, jf. bilag 9 og bilag 10, i besiddelse af relevante oplysningertil at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet.

SKAT kom således ikke ved korrespondancen, jf. bilag 9 og bilag 10, i besiddelse af relevante oplysningertil at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet.

SKAT udsendte herefter den 5. juli 2012 en agterskrivelse om ændring af sine skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2007-2010 og godt to måneder herefter, den 13. september 2012, den påklagede afgørelse.

...

Det gøres i første række gældende, at reaktionsfristen begyndte at løbe fra januar måned 2011 hvorSKAT modtog en række bilagsmapper fra [virksomhed1]. ...

Det gøres i anden række gældende, at reaktionsfristen begyndte at løbe fra senest ultimo marts måned2011, hvor anmelderen [person18] og politiet fremsendte de i alt 81 e-mails til brug for oplysning af sagen...

På baggrund af det beskrevne tidsforløb i afsnit 2. faktum kan det lægges til grund, at SKAT i januar måned 2011 modtog en række bilagsmapper fra [virksomhed1]. I de udleverede mapper sad samtlige de bilag, der ligger til grund for ændringerne af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009. Dette er bekræftet af SKAT i skrivelse af den 6. februar 2015, jf. bilag 7. I skrivelse af 6. februar 2015 fra SKAT fremgår således eksplicit:

"Under henvisning til telefonsamtaler med [person20] den 4. og 5. februar 2015 kan det oplyses, at bilagene fra [virksomhed15], der ligger til grund for ændringen af [person3]s skatteansættelser for årene 2005-2009, er modtaget hos SKAT i januar 2011 ". (min fremhævning)

SKAT har således i januar måned 2011 været i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysningertil at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring. Det følger således af udgangspunktet i den juridiskevejledning 2016-2 (A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen), at reaktionsfristen begyndte at løbe fra januar måned 2011.

...

På baggrund af det beskrevne tidsforløb i afsnit 2. faktum må det under alle omstændigheder kunne lægges til grund, at SKATs kundskabstidspunkt indtrådte senest ultimo marts måned 2011, hvor anmelderen... og politiet fremsendte de i alt 81 e-mails til brug for oplysning af sagen.

...

Uanset om det lægges til grund, at kundskabstidspunktet indtrådte i januar måned 2011 eller senest

ultimo marts måned 2011, da er kundskabstidspunkt i forhold til forhøjelserne af [person3]s skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2005, 2007 og 2008 indtrådte mere end seks måneder før, SKAT varslede en ændring af [person3]s skatteansættelser, hvorfor SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. i nærværende sag.

Der kan derfor ikke ske genoptagelse for indkomstårene 2005, 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

...

Som det fremgår af den citerede passus fra Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 18. juli 2016 side 18, lægges der til støtte for, at reaktionsfristen er overholdt af SKAT vægt på, at SKAT ved skrivelse af 7. december 2011, jf. bilag 9, har anmodet om oplysninger om:

1) hvem der var selskabets hovedaktionær

2) samt at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til

selskabet

Det bestrides, at de af Skatteankestyrelsen angivne forhold har nogen betydningen for kundskabstidspunktet i nærværende sag. Faktum er således, at grundlaget for SKATs agterskrivelse var de oplysninger SKAT modtog i januar måned 2011,jf. bilag 7.

Som jeg vil dokumentere nedenfor, har skrivelserne, jf. bilag 9 og 10, ikke haft nogen som helst relevans i relation til kundskabstidspunktet for SKAT i nærværende sag.

...

SKAT kom således ikke ved revisors besvarelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10, i besiddelse afrelevante oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til hvem, der var selskabets hovedaktionær.

Revisor oplyste i besvarelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10, herom:

"Denne dokumentation er vi ikke i besiddelse af, disse bilag findes hos revisor i Luxembourg".

SKAT kom således ikke ved revisors besvarelse af den 26. januar 2012, jf. bilag 10, i besiddelse afrelevante oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring i relation til at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet.

...

Som anført i den juridiske vejledning 2016-2 (A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen) begynder reaktions-fristen at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring. Allerede som følge af at SKAT ved skrivelsen, jf. bilag 7 har bekræftet, at de forud for henvendelsen af 7. december 2011, jf. bilag 9, og revisor bevarelse, jf. bilag 10, havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, da er skrivelserne, jf. bilag 9 og 10, uden betydning for reaktionsfristen i nærværende sag. Til støtte herfor kan yderligere henvises til præjudikatet i Landsskatterettens afgørelse af 1. maj 2012... af hvilket præjudikat det også følger, at reaktionsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, uagtet SKAT efter dette tidspunkt efterspørger yderligere oplysninger og materialer.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Begrundelseskrav

Forvaltningslovens § 22 fastslår, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Uanset at SKAT ikke har oplyst nærmere vedrørende et negativt privatforbrug eller angivet beregningen herfor, er SKATs afgørelse begrundet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, som også fremgår af SKATs afgørelse.

SKATs afgørelse anses for tilstrækkeligt begrundet, jf. forvaltningslovens § 22, hvorfor SKATs afgørelse er gyldig.

[virksomhed1].

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren reelt er ejer af [virksomhed1]., og at klageren har lånt ikke beskattede midler til selskabet, således at selskabet bl.a. kunne købe to ejendomme i Danmark. Det bemærkes, at klageren ikke var direktør i selskabet på tidspunktet for erhvervelse af ejendommene henholdsvis i 2005 og 2009. Det blev han først i november 2011. Derudover påbegyndte klageren først at modtage løn fra [virksomhed1]. i 2007. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om klagerens arbejdsopgaver i selskabet.

Klageren og hans ægtefælle fik fuldmagt til [virksomhed1].’ danske bankkonto i 2006.

Der er henset hertil og til, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem klagerens salg af aktier i [virksomhed3], overførsel af 425.000 euro til selskabets luxembourgske bankkonto, som blev oprettet inden stiftelsen af [virksomhed1]., indgåelse af købsaftale vedrørende en ejendom i Danmark og stiftelse af selskabet [virksomhed1]. Ud fra det oplyste har [virksomhed1]. alene ejet to ejendomme, som er beliggende i Danmark og har været udlejet til henholdsvis klagerens ægtefælle og klagerens søn. Det fremgår af selskabets regnskaber, at selskabet har haft underskud hvert år, at der har været en stor gæld til selskabsdeltagere, som ikke blev forrentet, at der har været gæld til andre selskaber, som klageren har været involveret i, og at selskabet har haft en væsentlig negativ egenkapital.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren skal beskattes af alle beløb, som er overført til [virksomhed1].’ konti eller overført til andre på vegne af [virksomhed1]., idet beløbene anses at hidrøre fra klageren. På det foreliggende grundlag lægges det til grund, at der er tale om indtægter fra udlandet, som klageren ikke er blevet beskattet af. Der er henset til de foreliggende oplysninger om bl.a. klagerens indkomstgrundlag i Danmark, at der ikke foreligger oplysninger om, at [virksomhed1]. har haft en indtægt udover lejeindtægten fra de to ejendomme i Danmark, og at selskabet har haft underskud i de påklagede indkomstår.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomstårene 2005, 2007 og 2008 ved SKATs afgørelse af 13. september 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indtægter fra udlandet, selvom han var fuld skattepligtig til Danmark.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses desuden for overholdt. Den 7. december 2011 kontaktede SKAT selskabets revisor endnu en gang med henblik på bl.a. at få oplyst, hvem der var selskabets hovedaktionær, samt at få indsendt dokumentation for hvilke selskabsdeltagere, der havde udlånt penge til selskabet. Der anses at være tale om en efterspørgsel af relevante oplysninger for sagen. Selskabets danske revisor besvarede SKAT den 26. januar 2012, hvor der blev indsendt yderligere materiale, uden at selskabets ejerforhold dog blev afklaret. Da SKAT herefter udfærdigede et forslag til afgørelse den 5. juli 2012, anses 6 måneders fristen at skulle beregnes fra den 26. januar 2012, hvorfor fristen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, anses SKATs afgørelse for at være gyldig.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse.