Kendelse af 18-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Faktiske oplysninger

Du har den 1. september 2008 købt en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen har et areal på 8,9 ha, hvoraf ca. 6,4 ha er udlagt til afgræsning, ca. 1 ha er udlagt til skov og ca. 1,5 ha består af bygningsparcel, have m.v.

Ejendommen er vurderet som landbrug. Den består af et stuehus på 160 kvm, en carport på 32 kvm og et større bygningskompleks bestående af en hal på 351 kvm samt en hal på 1.290 kvm.

Agerjorden var på købstidspunktet bortforpagtet indtil den 31. december 2008. Fra 2009 er agerjorden anvendt til driften af dit hestehold.

Om jorden er det til SKAT oplyst, at den primært består af sandjord, men enkelte områder er bedre jord. Arealet er således bedst egnet til afgræsning og er desuden besværligt at dyrke, idet der er tale om skæve skel. Efter det oplyste er arealerne skrånende og dermed besværlige at bruge til f.eks. kornavl. Der er ikke planer om at dyrke andre afgrøder.

På købstidspunktet var hallerne delvist udlejet, og lejemålene fortsatte efter din overtagelse af ejendommen. Der forefindes ikke lejekontrakter og du har til SKAT oplyst, at den modtagne leje er inkl. el og vand. Du har endvidere oplyst, at du ikke er forpligtet til at rydde sne for dine lejere, men at du gør det som en service, når du alligevel rydder din egen vej. Du anvender en traktor til snerydning.

Lejerne var [virksomhed1] (lager), [virksomhed2] (lager med personalerum), [virksomhed3] (maskinværksted) og [virksomhed4] I/S (kioskdrift). Lejemålet med [virksomhed2] er ophørt primo 2011. Ved SKAT besigtigelse af ejendommen den 12. januar 2012 oplyste du, at du ikke har planer om at udleje dette areal igen, da der formentlig skal investeres en del penge for, at lokalerne kan udlejes, og det er tvivlsomt, om der er noget marked for sådanne lokaler.

På grundlag af besigtigelsen af ejendommen har SKAT vurderet, at 50 % af hallerne er udlejet, og 50 % anvendes til brug for hesteholdet. Denne fordeling er ikke påklaget til skatteankenævnet.

Den del af ejendommen, som ikke er udlejet, anvendes til garage, værksted, maskinhus, 11 hestebokse samt foder-/halmopbevaring til hestene.

Du har tidligere drevet en kvægbrugsejendom på ca. 49 ha beliggende [adresse2], [by1]. Denne ejendom blev solgt pr. 13. oktober 2008.

Det meste af maskinparken er flyttet med fra [adresse2] til [adresse1]. Flere af maskinerne er ikke anvendelige i den nuværende drift og står således ubrugte hen i hallen. Der er løbende solgt ud af maskinparken, når det har været muligt. Der har også været tilkøb af maskiner i klageårene.

SKAT har opgjort underskud ved hestehold således:

Om hesteholdet er oplyst, at du i 2006 startede med at købe enkelte heste i forbindelse med, at du på din tidligere ejendom ophørte med kvægbesætningen. Hestene blev anskaffet for at have nogle dyr i stalden, og du ønskede at have noget at beskæftige dig med.

Efter købet af [adresse1] var det planen at udvide besætningen og sælge føllene som 2-årige uden tilridning, da du ikke selv rider.

Ifølge det oplyste er hesteholdet baseret på avl af fjordheste. Der er alene stamtavle på enkelte af de købte heste. Det var forventningen, at hestene kunne sælges som 2-årige for ca. 8.000 kr. Der er ikke købt eller solgt heste i perioden 2009-2011, da det ikke har været muligt at opnå en fornuftig pris for hestene i denne periode.

Hesteholdets udvikling:

Der foreligger ingen budgetter eller beregninger i øvrigt vedrørende driften af hesteholdet. Det er oplyst, at den lave tilvækst i perioden 2009-2011 skyldes problemer med drægtigheden.

Der har ikke været salg af afgrøder i 2009 og 2010, men i 2011 er der solgt halm for 5.625 kr.

Der er udarbejdet et fælles regnskab for både hesteholdet og udlejning af lokaler, hvoraf fremgår:

SKAT har opdelt ovenstående resultat på henholdsvis hestehold og udlejning.

SKAT har fordelt fællesudgifterne således:

SKAT har anset nedenstående udgifter for afholdt alene til hesteholdets drift:

*Posten indeholder foder, gødning, udsæd, andre udgifter planteavl, andre udgifter husdyr, maskinstation m.v.

SKAT har anset 50 % af bygningsmassen for anvendt til hesteholdet. De øvrige 50 % er udlejet i indkomstårene 2009 og 2010 samt delvist i 2011, hvor det ene lejemål ophører:

SKAT har herefter fordelt virksomhedens samlede selvangivne resultat på henholdsvis hestehold og udlejning af driftsbygninger således:

Skatteankenævnets afgørelse

Ved afgørelsen af, om en aktivitet skal behandles som én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der i almindeligt sprogbrug forstås ved én virksomhed.

Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at hestehold/stutteri og udlejning af lokaler er to virksomheder.

Det godkendes efter praksis, at driften af et landbrug opdeles i flere virksomheder. I den forbindelse kan der henvises til, at bortforpagtning af jord efter praksis udskilles fra det øvrige landbrug. Således også i Landsskatterettens kendelse af 22. juni 2011 (j.nr. 11-00174), som du har henvist til.

Ligeledes er henvist til Vestre Landsrets dom af 10. juni 2005 (SKM2005.308.VLR), hvor stutteri blev udskilt fra klagerens øvrige virksomhed med indvinding af sand og værelsesudlejning.

Om hesteholdet har skatteankenævnet bl.a. anført, at virksomhedens omsætning i 2009 og 2010 udelukkende består i EU-tilskud. Omsætningen i 2011 består dels af EU-tilskud, dels af salg af halm for 5.625 kr. Der er i alle tre år selvangivet privat andel af én hest.

Der er ikke på noget tidspunkt udarbejdet budgetter for driften af hesteholdet, hvorfor virksomhedens lønsomhed ikke er undersøgt fra start.

Selvom virksomheden er i en startfase er det nævnets opfattelse, at der ikke er udsigt til, at virksomheden på sigt vil give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Ved afgørelsen har nævnet bl.a. henset til bestandens størrelse, race, prisniveau, virksomhedens intensitet og rentabilitet.

Vedrørende hesteholdets rentabilitet har nævnet henset til størrelsen af de driftsmæssige omkostninger, herunder afskrivninger på hesteholdets andel af driftsbygninger og inventar samt den tilhørende maskinpark.

Indtægtserhvervelsen er ikke anset for det primære formål med driften. Hesteholdet anses for drevet ud fra en personlig interesse og mulighed for en fortsat landbrugsmæssig beskæftigelse efter ophør og salg af kvægbrugsbedriften. Hesteholdets driftsresultater udviser underskud, og der er således ikke mulighed for en forrentning af den investerede kapital, ligesom der ikke er mulighed for driftsherreløn for de ydede arbejdsindsats.

På grundlag af en samlet konkret vurdering af virksomheden, mener skatteankenævnet, at det ikke er godtgjort, at ejendommen drives med et erhvervsmæssigt sigte. Betingelserne for at opnå fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er således ikke til stede.

Vedrørende fordelingen af udgifter på de to virksomheder, er der klaget over SKATs fordeling vedrørende traktor, maskiner og varebil på henholdsvis hesteholdet og udlejningsvirksomheden. Øvrige fordelinger er ikke påklaget.

Udlejningsvirksomheden omhandler 4 lejemål. Det er oplyst, at der ikke forefindes lejekontrakter, at lejemålene er inkl. el og vand, og at du ikke er forpligtet til snerydning og lignende for dine lejere, men at du dog rydder sne, når du alligevel rydder din egen vej.

Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at de omhandlede udgifter skal henføres til hesteholdet. Du er ikke fremkommet med oplysninger, der kan føre til en anden vurdering.

Din opfattelse

Du har påklaget skatteankenævnets afgørelse.

Du har gjort gældende, at en fordeling af indkomsten på henholdsvis udlejning og hestehold ikke kan accepteres, idet ejendommen er købt som en samlet enhed beliggende på samme adresse.

Vurderingen af rentabiliteten ved købet har du foretaget på grundlag af indtægtsmulighederne for den samlede ejendom.

Fordelingen er i øvrigt ikke foretaget korrekt, idet traktor/maskiner og varebil også bruges vedrørende udlejningen til vedligeholdelse af vej og arealer med tilknytning til udlejningsbygningerne samt til vedligeholdelse af hegn ved udlejningsbygningerne.

Der er endvidere ikke taget hensyn til, at det er en nystartet virksomhed fra 2008. Der er således ikke gået en rimelig årrække til at bevise, om virksomheden er i stand til at give overskud på længere sigt.

Hestene er solgt i 2013, hvorefter både den erhvervsmæssige del af jorden og maskinhuset vil blive udlejet i 2014.

Der er således over et kortere åremål forsøgt at få en gevinst ved hesteavl. Dette har ikke været muligt, til dels på grund af finanskrisen. Som konsekvens heraf er hestene solgt i 2013 for ikke at få yderligere udgifter ved hesteholdet.

Underskuddet er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet driften af ejendommen, herunder hesteholdet, bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger.

I 2011 er driftsresultatet skattemæssigt opgjort til 43.371 kr. Resultatet vurderes tilstrækkeligt til at rumme driftsmæssige afskrivninger, idet nedslidningen på maskinerne er begrænsede med den brug, der er af maskinerne. Der er også yderligere lokaler til udlejning, hvilket dog kræver istandsættelse af disse, og det er ret usikkert på nuværende tidspunkt, om det er muligt at udleje lokalerne.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Vedrørende opdeling i aktiviteter finder Landsskatteretten, at der er tale om to forskellige virksomheder, idet udlejningsvirksomheden ikke kan anses for en integreret del af landbrugsvirksomheden, der i det konkrete tilfælde vedrører hestehold.

Vedrørende hesteholdet er det rettens opfattelse, at denne virksomhed ikke kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke anses at have været udsigt til et resultat på mindst 0 kr. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke ses at være solgt heste i 2009, 2010 og 2011, ligesom alle hestene er solgt i 2013 i forbindelse med ophør af virksomheden. Uanset at du først har startet hesteholdet i 2008, anses SKATs afgørelse, der er truffet i 2012, at være afsagt på et tidspunkt, der er acceptabelt i forhold til virksomhedens start.

Vedrørende fordelingen af udgifter mellem udlejningsvirksomheden og hesteholdet har SKAT foretaget en skønsmæssig fordeling af disse udgifter. Det er rettens opfattelse, at udgifterne i overvejende grad må anses for at vedrøre hesteholdet, der må anses for at være mest arbejds- og maskinkrævende, idet det lægges til grund, at lejerne af dine bygninger i overvejende grad klarer sig selv. Da du i øvrigt ikke har fremlagt anden fordeling af udgifterne, finder retten ikke grundlag for at ændre SKATs fordeling af udgifterne.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.