Kendelse af 07-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015
Klagepunkt | [Skatteankenævnet]s afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2007 Kan der ske ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 | Ja | Nej | Nej |
Beskatning af udbetalte godtgørelser fra [klub1] | 10.000 | 0 | |
2008 Kan der ske ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 | Ja | Nej | Nej |
Beskatning af udbetalte godtgørelser fra [klub1] | 18.396 | 0 |
Klageren har i 2007-2009 været træner for [x1], som var et samarbejde mellem [klub1] og [klub2] om U-19 drenge (fodbold), på grund af manglende spillere i begge klubber.
SKAT forhøjede pr. 11. september 2012 klagerens skatteansættelses for årene 2007 og 2008 med 20.000 kr. pr. år, som var de beløb der fremgik af [x1] Ynglinges opgørelser til træner.
Ifølge [klub1]'s kasserer [person1] har klageren modtaget godtgørelse fra [klub1] med 10.000 kr. udbetalt i 2007 samt 18.396 kr. udbetalt i 2008.
[Skatteankenævnet] har 12. september 2013 beskattet udbetalt skattefri godtgørelse for 2007 med 10.000 kr. og for 2008 med 18.396 kr., som er de beløb der er dokumentation for at klageren faktisk har modtaget.
Af de på sagen vedlagte kørselsbilag fremgår klagerens navn, adresse, CPR-nr., konto nr., dato for kørslen, kampsted i 2007 og træningssted samt kampsted for 2008, de kørte kilometer samt de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen.
Klager er registreret ejer af følgende biler i perioden:
Reg.nr.Mærke1. reg.TilgangAfgang
[reg.nr.1]Toyota Corolla12/3-9623/03-0124/11-10
[reg.nr.2]Volkswagen Caravelle13/10-9813/10-98
Skatteankenævnet har nedsat de af SKAT foretagne skatteansættelser, men stadig fundet klageren skattepligtig af disse med henholdsvis 10.000 kr. for 2007 og 18.396 kr. for 2008.
Skatteankenævnet har som begrundelse anført:
"Ankenævnet er enigt med Skat i, at der ikke er ført den fornødne kontrol med udbetalingen af kørselsgodtgørelse. Det fremgår ikke af godtgørelsesbilagene, hvilken bil der er kørt i, og det faktisk kørte antal kilometer er ikke sandsynliggjort eksempelvis ved angivelse af kilometertællerens udvisende. Godtgørelserne kan således ikke udbetales skattefrit i henhold til ligningslovens § 9 B og er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.
Ifølge bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 § 2 er det en forudsætning for at kørselsgodtgørelsen kan udbetales skattefrit, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil samt at bogføringsbilaget vedrørende den erhvervsmæssige kørsel indeholder modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål og delmål, antal kørte km, anvendte satser og beregning.
Det er ankenævnets opfattelse, at da klager har modtaget skattepligtig kørselsgodtgørelse som træner, kan han ikke anses for ulønnet medhjælper og er dermed ikke omfattet af ligningslovens § 7 M, hvorfor godtgørelser udbetalt til kontor og telefon, allerede af denne grund, ikke kan udbetales skattefrit. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.
Skat foretager beskatning af kr. 20.000 for hvert af indkomstårene 2007 og 2008 på baggrund af opgørelse for [x1] Ynglinge. Skat henviser til, at regnskabet for U19-samarbejdet skal lægges til grund ved opgørelsen. Regnskabet som det foreligger i [...]s regnskabsmateriale er grundbilag for ind- og udbetalinger klubberne imellem, og der er ikke grundlag for at underkende dette.
Klagers repræsentant henviser til, at opgørelsen for [x1] Ynglinge efter det oplyste alene har til formål at fordele omkostninger mellem de to klubber ud fra antal spillere de enkelte år. At der i bilaget er anført 20.000 kr., må ifølge [klub1] alene anses som et spørgsmål om, hvad klubberne er blevet enige om, at der skulle bruges til en træner. Det fulde beløb er imidlertid ikke udbetalt til klager.
Det er ankenævnets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastholde beskatningen af beløbene på kr. 20.000 for hvert af indkomstårene 2007 og 2008. Ankenævnet har henset til at der ikke foreligger afstemning fra opgørelsen og over til udbetalingen til klager samt at godtgørelsesbilagene dækker hele året både for 2007 og for 2008.
Ankenævnet finder det således ikke tilstrækkelig dokumenteret fra Skats side, at klager har modtaget uberettigede skattefrie godtgørelser fra [klub1] ud over beløbene som fremgår af godtgørelsesbilagene kr. 10.000 i 2007 og kr. 18.396 i 2008, hvorfor ankenævnet nedsætter beskatningen af godtgørelserne til kr. 10.000 i 2007 og kr. 18.396 i 2008. Beløbene er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.
Skatteankenævnet er enigt med Skat i, at Skat kan ændre ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, idet det er mindst groft uagtsomt, at klager ikke har selvangivet godtgørelserne, som er ubetalt skattefrit uberettiget og uden at der er ført den fornødne kontrol med udbetalingerne."
Repræsentanten for klageren har nedlagt påstand om at klageren ikke er skattepligtig af de udbetalte godtgørelser samt at der ikke kan ske genoptagelse af årene 2007-2008, da fristen er udløbet.
Til støtte for sin påstand er anført:
"Påstand
Det er vores påstand, at [person2] ikke er skattepligtig af modtagne kørselsgodtgørelser i 2007 og 2008.
[person2] har været træner for [x1] i 2007, 2008 og for en periode i 2009. [x1] var et samarbejde mellem [klub1] og [klub2] om U19 drenge (fodbold) i nogle år, hvor det kneb med spillere fra begge klubber.
Ifølge [klub1]s kasserer [person1] har [person2] modtaget godtgørelse fra [klub1] med 10.000 kr. udbetalt i november 2007 samt 18.396 kr. udbetalt i december 2008.
Efter vores vurdering opfylder vedlagte kørselsbilag retningslinjerne for udbetalinger af skattefri kørselsgodtgørelser.
Der er udbetalt godtgørelser for afstanden mellem [person2]s bopæl via [stadion] og bestemmelsesstedet, som er anført med bynavn for den fodboldklub, hvor kampene er foregået. Endvidere fremgår datoen for kampenes afvikling, og beregning af godtgørelsen fremgår ligeledes. Kørselsbilaget for 2008 er underskrevet og godkendt af [klub1], og det fremgår af bitaget for 2007, at dette ligeledes er gennemgået af [...] , idet beløbet er nedsat til 10.000 kr. efter aftale.
På baggrund af nævnte oplysninger på bilagene har [klub1] haft tilstrækkelig grundlag til at kontrollere, at kørslen er foregået på de nævnte dage og til de nævnte destinationer. Der er med andre ord intet grundlag for at anse de foretagne udbetalinger som skattepligtige.
Subsidiært er det vores påstand, at SKAT ikke kan genoptage årene 2007 og 2008, da begge år er forældede.
Vores vurdering
Ankenævnets afgørelse er som nævnt begrundet med, at der ikke er ført den fornødne kontrol med udbetalingen. Dette skyldes ifølge Ankenævnet to forhold:
1. | Det fremgår ikke af godtgørelsesbilagene, hvilken bil der er kørt i. |
2. | Det faktisk kørte antal kilometer er ikke sandsynliggjort eksempelvis ved angivelse af kilo metertællerens udvisende. |
Kontrolkravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens 7M adskiller sig ikke fra kravene for udbetaling af godtgørelser i ansættelsesforhold. Reglerne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 finder med andre ord også anvendelse i nærværende sag.
Bilag vedrørende den kørsel, der ligger til grund for udbetalingerne, skal ifølge bekendtgørelsen indeholde følgende oplysninger:
· | modtagerens navn og CPR-nr., |
· | kørslens erhvervsmæssige formål, |
· | dato for kørslen, |
· | kørslens mål, |
· | angivelse af de kørte kilometer, |
· | de anvendte satser samt beregningen af befordringsgodtgørelsen. |
Som det ses fremgår det ikke af bekendtgørelsen, at bilagene skal indeholde oplysninger om, hvilken bil der er kørt i. SKAT (og Ankenævnet) har følgelig ikke hjemmet til at opstille et generelt krav om, at oplysningen skal fremgå af bilagene.
Det kan supplerende oplyses, at [person2]'s husstand i 2007 og 2008 havde egen bil(er) med reg. nr. [reg.nr.2] og [reg.nr.1], og [person2] har ikke haft firmabil til rådighed i perioden. Der er dermed intet overhovedet, der peger i retning af, at [person2] ikke skulle have anvendt egen bil til kørslen, hvorfor den af ankenævnet opstillede betingelse i den konkrete situation forekommer fuldkommen absurd. Det kan i øvrigt oplyses, at der findes talrige afgørelser, hvor Landsskatteretten har godkendt godtgørelserne som skattefri, selv om bilagene ikke indeholdt oplysninger om, hvilken bil der har været anvendt til kørslen.
Tilsvarende kan der ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, hvilket der findes talrige afgørelser om.
Det forekommer endvidere ikke klart, hvad formålet med angivelse af kilometertællerens udvisende skulle være, ror at kunne bruge denne oplysning tit noget som helst, vil det kræve, at den kontrollerende person både ved kørslens start og slut skal bevæge sig ud til de enkelte biler og kontrollere aflæsningerne. Vi har aldrig hørt om, at der kan opstilles et sådant krav, hvilket også er helt umuligt at praktisere.
Derimod kan der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed den kørte strækning kan kontrolleres. Vi vurderer klart, at de foreliggende kørselsbilag indeholder de fornødne oplysninger, som gør kørslen kontrollerbar.
Subsidiær påstand
Skatteankenævnet har vurderet, at det er mindst groft uagtsomt, at [person2] ikke har selvangivet godtgørelserne, som er udbetalt skattefrit uberettiget og uden at der er ført den fornødne kontrol med udbetalingerne.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan foretages ekstraordinær ansættelse ud over de sædvanlige frister, når "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".
Vi har meget vanskeligt ved at se, hvordan [person2] skulle have udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive kørselsgodtgørelsen. [person2] har ment og mener sig fortsat fuldt berettiget til de modtagne godtgørelser, og [person2] har været meget omhyggelig med at få noteret de relevante oplysninger.
Skatteankenævnet begrunder som nævnt den manglende godkendelse af de skattefri godtgørelser med dels, at det ikke fremgår at godtgørelsesbilagene, hvilken bil der er kørt i, og dels at de faktisk kørte antal kilometer er ikke sandsynliggjort eksempelvis ved angivelse at kilometertællerens udvisende.
Det forekommer på ingen måde klart, at nævnte oplysninger skal fremgå at udbetalingsbilagene. Det er faktisk lidt af en gåde for os, hvordan Skatteankenævnet kommer frem til, at [person2] har udvist grov uagtsomhed ved ikke at notere de to nævnte oplysninger.
Samtidig kan [person2] ikke siges, at have udvist grov uagtsomhed selv hvis vi henholder os til SKATs oprindelige påstand om, at der skulle være udbetalt 2 x 20.000 kr. som følge af aftalegrundlaget mellem [klub1] og [klub2]. [person2] har Ikke været bekendt med beløbsangivelserne i samarbejdsaftalen mellem de to klubber, og man kan selvsagt ikke klandre [person2] for at have undladt at selvangive beløb, han ikke har modtaget.
SKAT kan heller ikke med hjemmel i af skatteforvaltningslovens § 27 genoptage ansættelserne med den begrundelse, at [klub1] ikke har ført fornøden kontrol.
"Nogen på dennes vegne" referer alene til den situation, hvor skatteyderen har ladet sig repræsentere, dvs, hvor en anden person handler på dennes vegne. Skattelovrådet har I betænkning nr. 1339/1997 side 17 antaget, at bestemmelsen ikke kan medføre suspension af forhøjelsesfristen, hvis en tredjemand, der ikke er repræsentant for den skattepligtige, har bevirket den urigtige ansættelse.
Det forhold, at [klub1] ifølge SKAT og Ankenævnet ikke har ført den fornødne kontrol med udbetalingerne, kan ikke lægges [person2] til last. Det er med andre ord ikke [person2] men [klub1], der i givet fald har bevirket den urigtige skatteansættelse. Da [klub1] ikke er repræsentant for [person2], finder skatteforvaltningens § 27, stk. 1, nr. 5 som nævnt ikke anvendelse."
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal endvidere senest være foretaget den 1. august i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.
SKATs ændring af klagerens skatteansættelser for årene 2007 og 2008 pr. 11. september 2012 er derfor en overskridelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.1.
Hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, er det imidlertid muligt at fravige udgangspunktet i § 26, stk. 1, og dermed foretage ændringer i skatteansættelsen længere tilbage. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår:
"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres (...), hvis:
1)(...)
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse for et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."
Bestemmelsen forudsætter, at der foreligger en kvalificeret og positiv fejl. Bestemmelsen omfatter både fortielse af oplysninger meddelelse af urigtige oplysninger, og det skal kunne bebrejdes den skattepligtige, at SKAT ikke har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.
Landsskatteretten lægger til grund, at beløbet kunne være udbetalt skattefrit, såfremt det lægges til grund at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol. Der stilles i praksis strenge krav til kørselsregnskaber. Klageren har udfyldt kørselsregnskab, som umiddelbart er godkendt af klubben, indeholdende de oplysninger nævnt i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Om arbejdsgiveren derudover har ført fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer, finder Landsskatteretten ikke kan pålægges klageren som groft uagtsomt eller forsætligt og derfor kan medføre ekstraordinær genoptagelse.
Landsskatteretten mener på baggrund heraf ikke, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse for årene 2007 og 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
På baggrund heraf gives klageren medhold i sin subsidiære påstand vedrørende det formelle.
Landsskatteretten behandler herefter ikke den materielle del af klagen i den principale påstand.