Kendelse af 19-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for 50.000 kr. for indkomståret 2011 vedrørende underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren er ikke registreret med momspligtig virksomhed og har derfor intet CVR-nr.

Klagerens ægtefælle og deres datter har den 7. marts 2008 stiftet [virksomhed1] ApS. Dette selskab har drevet virksomheden [virksomhed2].

Den 1. april 2008 har klageren erhvervet inventar for 390.000 kr. af [virksomhed1] ApS/[virksomhed2]. Den 15. juni 2009 har klageren erhvervet yderligere inventar på 112.500 kr. fra [virksomhed1] ApS/[virksomhed2]

Klageren har oplyst, at inventar med en samlet anskaffelsessum på 502.500 kr. er udlejet til [virksomhed1] ApS.

Klageren har ikke selvangivet indtægter fra udlejning for indkomståret 2011. Der er efter det oplyste solgt inventar for 45.000 kr. i indkomståret 2009 og for 150.000 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har oplyst, at virksomheden ophørte i indkomståret 2010.

[virksomhed1] er primo 2010 ophørt med at drive virksomhed og er konkursbehandlet i indkomståret 2011. Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 3 fra konkursboets kurator, at det er klageren, som har været revisor i [virksomhed1] ApS.

Klageren har ikke selvangivet indtægter fra udlejning fra indkomstårene 2008 – 2010, men klageren har senere oplyst til SKAT, at han har oppebåret lejeindtægter på 23.000 kr. for inventaret. Men lejeindtægter ud over 8.000 kr. er efter det oplyste aldrig modtaget af klageren. Der er efter det oplyste solgt inventar for 45.000 kr. i indkomståret 2009 og for 150.000 kr. i indkomståret 2010.

Ifølge klageren var der en omsætning på 8.000 kr. i indkomståret 2009, som er selvangivet via reducerede afskrivninger.

Der er fremsendt budgetter vedrørende indkomstårene 2009 til 2018.

Det er vedrørende aktiviteten for 2011 oplyst følgende:

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 11. september 2012 med indsigelsesfrist den 4. oktober 2012.

Klageren fremsendte indsigelse, som SKAT har modtaget den 12. september 2012. Følgende fremgår af indsigelsen:

”(...) Jeg har d.d. modtaget SKATS forslag til ændring af min personlige skat.

Af redegørelsen modtaget d.d. fremgår ikke, om du har modtaget min indsigelse, endsige at der refereres til min indsigelse.

Der er for mig flere muligheder for fortolkning af jeres handlemåde!

Anyway,

Jeg kunne godt have brug for en tilkendegivelse af om min indsigelse overhovedet er kommet frem. (Mail af 9 september). Den eftersendes nu til Skatterevisorerne d.d.

Dernæst er jeg uforstående overfor at du nævner udlejning af inventar .... jeg syntes det lyder noget erhvervsmæssigt, og yderligere skriver du, at det er ”udlejning” til mi ægtefælles virksomhed! I sagen er der tale om udlejning til et ApS der med undertegnede indgår en lejekontrakt, tiltrådt ikke kun af min ægtefælle som ejer men også en yderligere ejer af selskabet min datter, jeg deler ikke privatøkonomi med sidstnævnte og dennes ægtefælle.

Jeg føler fortsat, at der ikke redegøres korrekt for forholdene i sagsfremstillingen fra SKAT´s side. Som en service kunne du måske lige forklare er ægtefælle på det 32... år, hvad er der galt i at støtte et ApS, ejet og drevet af ens ægtefælle og datter, når spille reglerne til ApS´ er aftalt og overholdt parterne imellem?

Jeg imødeser din forklaring med tak.

Jeg har d.d. ledt forgæves i skattemappen der henvises til, for at finde ud af om i har modtaget min e-mail og dermed min indsigelse til denne forestående stadfæstelse af nægtet fradrag for det oplyste erhvervsmæssige tab.

Jeg syntes det ville være fint med en bekræftelse på at du har modtaget mail af 9 september og at det selvfølgelig er mig der bare ikke kan finde dataene du henviser til i skattemappen d.d.

PS. Jeg har intet ønske om et møde i [by1], men tak for tilbuddet, jeg kommer til at passe mit arbejde, sagens indledning her er jo spild af tid. Jeg vil foreslå at 2011 sags behandles, som en udløber af 2008, 2009 og 2010 osv. altså sammen med. (...)”

SKAT traf den 14. september 2012 afgørelse i sagen.

Skatteankenævnets afgørelse

Formalitet

Skatteankenævnet har ikke anset SKATs afgørelse for ugyldig. Nævnet har anført, at i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 skal SKAT foretage høring af skatteyder. Dette er sket.

SKAT har både ved udsendelse af forslag og ved afgørelse taget stilling til det af klageren fremsendte.

Nævnet har i øvrigt ikke fundet, at der er fremlagt afgørende nyt, der kan ændre på nævnets tidligere vurdering af klagerens virksomhed for 2009 og 2010.

Realitet

Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er statsskattelovens §§ 4 – 6.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, skal foretages ud fra en samlet konkret bedømmelse af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. De relevante momenter, der er lagt vægt på ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed er anset for erhvervsmæssigt drevet, er bl.a., at der ikke er medregnet omsætning, at der ikke er en rimelig forrentning af den investerede kapital på 502.500 kr., at der ikke er udarbejdet budgetter eller er foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigten til rentabel drift af virksomheden.

På grundlag heraf har klagerens virksomhed ikke opfyldt de skatteretlige kriterier for, at der ved indkomstopgørelsen kan foretages fradrag for underskud i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Principalt er der fremsat påstand, at skatteansættelsen for klagerens virksomhed i indkomståret 2011 nedsættes med underskud af virksomhed på 50.000 kr.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. gjort gældende, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2011, hvorfor klageren er berettiget til fradrag for det selvangivne underskud på 50.000 kr.

Klagerens virksomhed har haft følgende aktiviteter:

Det er vedrørende kasseapparatet bemærket, at klageren modtog 105.000 kr. for inventarsalget i [by2] butikken. Oprindeligt var det aftalt, at der skulle afregnes 110.000 kr., men da der var tale om et defekt kasseapparat, blev det aftalt, at der kunne krediteres 5.000 kr. af den samlede betaling.

Det er videre anført:

”Skatteankenævnet anfører iafgørelsen af den 14. november 2013, at der ikke er selvangivet

indtægter fra udlejning for indkomstårene 2009 og 2010. Hertil skal bemærkes, at [person1] fortsat fastholder, at der er sket indberetning af indtægter. Indberetningen er sket ved, at man har reduceret afskrivningen med indtægten. [person1] har således iagttaget

Statsskattelovens §§ 4-6.

Skatteankenævnet har afvist at godkende fradrag for underskud af virksomheden for indkomståret

2011, hvorfor sagen indbringes for Landsskatteretten til bedømmelse.

ANBRINGENDER

Indledningsvist skal det helt overordnet gøres gældende, at der i nærværende sag er tale om en

erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende og således ikke en hobbyvirksomhed,

hvorfor [person1] derfor er berettiget til at selvangive det pågældende underskud i

indkomståret 2011.

Det er således relevant, at der sker en afgrænsning mellem selvstændig erhvervsvirksomhed overfor ikke-selvstændig erhvervsvirksomhed, som populært ligeledes betegnes som hobbyvirksomhed. I medfør heraf anses en ikke-selvstændig erhvervsvirksomhed for kendetegnet ved, at indtægtserhvervelsen ikke er det primære formål med selve aktiviteten. Modsætningsvis anses selvstændig erhvervsvirksomhed at foreligge ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde økonomisk udbytte. Da denne afgrænsning ikke er fastsat i lovgivningen, skal der ved vurderingen af, om [person1] er selvstændig erhvervsdrivende eller ej, tages udgangspunkt i relevant retspraksis på området. Der vil i nedenstående afsnit blive redegjort nærmere for, hvorfor [person1] skal anses for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Erhvervsmæssig virksomhed

Det skal hertil bemærkes, at det afgørende for, at en aktivitet kan anses som værende selvstændig erhvervsvirksomhed, kræves som udgangspunkt, at aktiviteten udøves for at opnå overskud efter driftsmæssige afskrivninger, efter eventuelle renteudgifter, efter rimelig egenkapital forrentning samt efter en rimelig driftsherreløn. Det betyder hermed, at virksomheden skal være rentabel, og have et vist professionelt tilsnit, samt at aktiviteten udøves med en vis intensitet. Spørgsmålet om den skattemæssige behandling af ikke-erhvervsmæssig virksomhed, samt sondringen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er derfor baseret på en konkret individuel vurdering af relevante omstændigheder.

Skatteankenævnet fremhæver i afgørelsen af 14. november 2013, at de relevante kriterier er:

• at der ikke er medregnet omsætning

• at der ikke ses at være en rimeligforrentning af den investerede kapital på 502.500 kr.

• at der ikke syntes at være udarbejdede budgetter eller foretaget undersøgelse af

lønsomheden/udsigten til rentabel drift afvirksomheden

For så vidt angår omsætningen i virksomheden kan det således ikke tilsluttes, at påstanden om den manglende omsætning, idet virksomheden i stedet har reduceret afskrivningen på inventaret med 8.000 kr. Det resulterer således i, at omsætningen i indkomståret 2009 ikke var på nu], men i stedet for var på 8.000 kr.

Selv om intentionen om en rimelig forrentning ligger til grund for den investerede kapital, er det ikke nødvendigvis en garanti for, at det forekommer således. Desuden har [person1] fremlagt budgetmateriale for Handelsselskabet, idet fundamentet og forventningen til den fremtidige indtægt var baseret på, hvorledes forventningen i Handelsselskabet så ud. Der er intet til hindre for, at [person1] tog Handelsselskabets forventninger til fremtiden i betragtning.

Inden for denne type af branche med køb, salg og udlejning af inventar er hensigten bag investeringen ikke, at denne skal give afkast med det samme. Det er almindeligvis en langsigtede investering, og forventningen var således, at virksomheden inden for en 10-årig årrække, dog gerne tidligere, skulle give et økonomisk afkast. Det følger tillige heraf, at strategien var, at der i begyndelsesfasen skulle fastsættes en lidt lavere leje, hvorved indtjeningen fremadrettet hurtigere ville bliver forbedret. Virksomheden kan således godt anses som erhvervsmæssig, uanset at den i opstartsperioden eller i en anden periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode. Da forudsætninger herfor var ti]stede i virksomheden, understreges det, at der forelå en erhvervsvirksomhed.

Umiddelbart før [person1] besluttede sig for at købe inventaret, havde han foretaget en kalkulation for at vurdere rimeligheden af den pågældende investering. Der skal henvises til bilag 3. Af budgettet fremgår det, at [person1] havde forventninger til et fremtidigt resultat før afskrivninger for de første tre år (år 1-3) på kr. 15.000 årligt. Herefter forventede [person1], at lejeindtægterne for de efterfølgende tre år (år 4-6) ville stige til kr. 50.000 med et resultat før afskrivninger på kr. 50.000. De efterfølgende år (år 7-10) var forventningen, at lejeindtægterne kunne stige yderligere med kr. 10.000 årligt.

Rentabilitet

I bedømmelsen er det væsentligt, at virksomheden drives med henblik på at opnå et økonomisk udbytte. Det følger heraf, at det afgørende således er, om selve formålet bag virksomheden skal være at opnå en fortjeneste inden for en årrække. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ens forventninger fra startfasen bliver en realitet, og det faktum, at en investering har et mere langsigtet perspektiv, medfører ikke, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig.

En virksomheds succes er påvirket af henholdsvis indre som ydre faktorer, og derfor influerer omstændigheder som dels finanskrisen, der sætte et fremtræden stop for den økonomiske udvikling, og dels kundernes præferencer, idet disse ofte er meget omskiftelige. Ved enhver succes løbes der en risiko, men for at opnå succes må der tages chancer. Det var tilfældet for [person1], der for egen regning og risiko tog sagen i egen hånd og investerede.

Det skal hertil bemærkes, at hensigten bag etableringen af [person1]s virksomhed fra starten har været indkøb af inventar med henblik på videresalg således, at der opnås en økonomisk gevinst herved. Den konsekvens, at [person1]s forventninger bristede, er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke skal anses for en erhvervsvirksomhed.

Endvidere skal det bemærkes, at [person1] fra starten havde en positiv forventning om at skabe fremtidige fordelagtige driftsresultater, hvilket taler for, at der foreligger erhvervsvirksomhed, hvorfor han er berettiget til at fradrage underskuddet på 50.000 kr., jf. bilag 4.

Seriøsitet

Når det skal vurderes, om en virksomhed skal anses for erhvervsmæssig, et det en betingelse, at den har den fornødne seriøsitet. Som følge heraf har [person1] haft en professionel tilgang til udøvelsen af virksomheden og har tilmed fået udarbejdet de nødvendige kontrakter i forbindelse med udlejningen af det opkøbte inventar, hvilket klart taler for, at der forelå en erhvervsvirksomhed, der havde den fornødne seriøsitet, jf. bilag 5. Såfremt hensigten og forventningen bag forretningskonceptet ikke havde været med henblik på at generere et økonomisk udbytte, ville der ikke nødvendigvis have været udarbejdet en kontrakt af denne karakter.

Intensitet

En anden betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, er, at omsætningen skal have en vis minimumsstørrelse, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1.

Ifølge retspraksis kan en virksomhed ligeledes være erhvervsmæssig på trods af, at den i en periode er underskudsgivende, jf. hertil SKM2008.854.DEP, der henviser til SKM2008.641.BR, hvor det fremgår, at sidstnævnte afgørelse imidlertid er udtryk for, at der i visse tilfælde kan være tale om

erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det ikke lykkes at opnå afsætning af virksomhedens produkt. Det skal hertil gøres gældende, såfremt virksomhedstypen gør, at udviklingen i virksomheden tager længere tid, skal det normale intensitetskrav ikke lægges til grund. I disse tilfælde vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det endnu ikke er lykkedes virksomheden at opnå afsætning af virksomhedens produkter

Til underbygning af det fremlagte henvises der endvidere til, at det afgørende således er, at der skal være en rimelig udsigt til fortjeneste. Selvom virksomheden i det eller de første år har en beskeden eller ingen omsætning medfører ikke nødvendigvis, at virksomheden skal afvises som værende erhvervsmæssig.

Det fremgår af sagens oplysninger, at intentionen ikke var at give Handelsselskabet en gave, idet Handelsselskabet selv var berettiget til at foretage fradraget, og dermed opnå den samme fordel, hvilket tillige afviser, at transaktionen havde karakter af et gaveelement.

[person1] har ikke foretaget afskrivninger i det første år, alt i henhold til reglerne omkring leasingfirmaer. Reglen omkring ingen afskrivning i det første år, blev indført for at eliminere den skattefordel, der var ved at lease fra en personlig virksomhed til et selskab. Med reglen opnåede man således en udjævning af skattefordeling i forhold til selskaberne.

I nærværende sag var der således tale om en driftsform af så speciel karakter, at der først efter en længere periode kunne forventes et større overskud. På daværende tidspunkt ansås den beskedne omsætning således for værende af forbigående karakter henset til, at lejeindtægterne samt gevinsten ved salg af inventaret ville stige efter en årrække.

Efter en konkret vurdering af [person1]s virksomhed er det således klart, at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der er fradrag for underskud. Det anmodes Landsskatteretten at godkende det af [person1] selvangivne underskud for indkomståret 2011.

Ugyldig afgørelse

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det supplerende gældende, at den af Skattemyndigheden i [by1] afsagte afgørelse af den 14. september 2012 er ugyldig, da den er foretaget i strid med Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 nævnte frist.

Fristen for at gøre indsigelse mod den af SKAT fremsendte agterskrivelse af den 11. september 2012, er reguleret i Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Det følger heraf, at

" ... afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende overfor told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftligt eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen."

Sagsforløbet var således, at der blev udstedt en agterskrivelse af den 11. september 2012 vedrørende indkomståret 2011, og truffet afgørelse i sagen allerede den 14. september 2012 alene tre dage efter udstedelsen af agterskrivelsen. Efter en ordlydsfortolkning af Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 skal [person1] som minimum tildeles en frist på 15 dage til at fremkomme med en eventuel begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse, jf. TfS 1995, 105 LSR, hvor en svarfrist på syv dage blev anset for værende for kort, hvorfor den blev anset for ugyldig. Det skal ud fra ovenstående fortolkes således, at ændringen af [person1]s skatteansættelse allerede blev effektueret kun tre dage efter agterskrivelsen. Det er således bemærkelsesværdigt, at der er sket en forkortet frist uden samtykke fra [person1]. På den baggrund må det således understreges, at der foreligger en ugyldig afgørelse som følge af sagsbehandlingsfejl, idet fristen for at fremkomme med indsigelser var angivet til den 4. oktober 2012, jf. bilag 6. I medfør heraf ville [person1] havde haft den af Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 reaktions-frist på minimum 15 dage til at give med alle sine udtalelser tilkende.

[person1] henvender sig til SKAT allerede den 12. september 2012, men da fristen var angivet til den 4. oktober 2012 havde [person1] en begrundet forventning om, at det var muligt at fremkomme med sine indsigelse frem til denne dato. Desuden afventede han svar fra den fremsendt mail til SKAT, hvorfor der forelå uklare forhold, som [person1] afventede svar fra for at kunne gøre sine yderligere indsigelser gældende, jf. bilag 7. Såfremt svarfristen var blevet overholdt ville [person1] have haft retmæssig mulighed for at komme med alle sine indsigelser tilkende således, at skatteansættelsen ville være blevet afsagt med inddragelse af alle de faktiske oplysninger.

På denne baggrund foreligger der en sagsbehandlingsfejl, idet afgørelsen er afsagt inden fristens udløb, jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.”

Klageren er ved brev af 13. maj 2016 fremkommet med et supplerende indlæg:

”(...)

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling på basis af SKAT, giver anledning til yderligere kommentarer:

SKAT udtaler i sagen J. nr. 16-0557076 den 9 maj til Skatteankestyrelsen følgende at fremhæve:

Vedr. Formalitet side 1 af 2 ” klager har ikke i sin indsigelse oplyst SKAT at den fremsendte indsigelse var foreløbig eller ikke udtømmende” jeg har den 16 december 2011 tilskrevet [person2] at der foreligger ” udkast” til skatteankenævnet” fremsendt til [person3] for bedømmelse og dialog, men sagen var afgjort allerede. Jeg har derfor fremsendt til sagen at denne stod åben og i sagens natur kunne der komme yderligere til sagen, fra sekundær hånd. Men det var afgjort og der var ikke dialog fra tidspunktet fra afgørelsen fra [person3].

Vedr. Realitet side 1 af 2 næstsidste afsnit: Der anvendes i fremstillingen fra SKAT udtrykket ”ikke registreret virksomhed” Det må jeg anfægte idet virksomheden er registreret under mit CPR og selvangivet som virksomhed med (begyndende i 2009, som man kan, desværre skattemæssige) underskud, fremkommet ved afskrivninger, altså ingen negativ rentabilitet fra store renteudgifter eller øvrige omkostninger m.v., nej alene skattemæssige afskrivninger. I 2009 og 2010, hvor den beskeden KALKULEREDE leje er indtægtsført/modregnet. SKAT fremfører at der i virksomhedens periode på intet tidspunkt har været overskud. Men derimod betydelige underskud. Som virksomhedens ejer må jeg fremføre at disse underskud er reguleret legale i afskrivningsloven, og intet har med rentabilitet at gøre i denne sag. Der kan således ikke ud fra SKAT´s betragtning af underskud udledes/ afgøres driftsmæssig og økonomisk intensitet,og afskrivning er mig bekendt en mellemregning til aktivet er nedslidt eller solgt, hvorved der udløses skat på genvinding evt.

Virksomheden er ikke gældssat til bank eller anden partner, og virksomheden følger det kalkulerede ”såkaldte” driftsmæssige forventelige resultat, jf. uopsigelig åremåls lejekontrakt med Handelsselskabet (ApS) form.

Virksomheden har positivt kapitalafkastgrundlag på trods af skatteregulerede afskrivninger, dikteret at virksomhedens robusthed fra start.

”Driftsmæssig intensitet”, hvorledes måles det så!, jeg forstår at SKAT bedømmer denne virksomheds driftsmæssige intensitet på hvilke muligheder der tilbydes (ikke i driftsøkonomiske betragtninger) men alene i skattemæssige afskrivninger selvangivet i perioden, der er ganske betydelige med udsigt til markant aftagende profil i forhold til inventarets driftsmæssige afskrivnings/nedslidningstid. Jeg bliver mismodig at den intimiderende sammenblanding af SKAT´s afskrivningstilbud (altså samfundets tilskyndelse til hurtig afskrivning) og det der sker i den driftsøkonomiske verden for butiksinventar, der er ingen butiksejere der investerer i inventar til ugunst for balancen, det lader man leasingselskaber eller som min virksomhed at kæmpe med. I et skattemæssigt butiksregnskab ville der straks opstå en insolvent situation.

At virksomheden ikke anses drevet erhvervsmæssigt, har jeg forstået, men at anse butiksinventar på ca. 0,5 mio. kr. for at være en privat sag, må af mig opfattes som noget af det mest groteske jeg endnu har oplevet. At udtrykke at det er private udgifter overstiger desværre fortsat min fatteevne, og havde jeg vidst samfundets indstilling til disse transaktioner, var de aldrig foretaget, og hvor er ligevægten skattemæssigt imellem køber og sælger i dette!

Virksomheden havde ikke udsigt til at give overskud:, ja det var jo også tanken fra starten at her skulle bare selvangives underskud ikk !!!!. Igen en efterrationalisering af karat i sagens udlægning fra SKAT. Alle andre end SKAT kan da formentlig sige sig selv at man ikke smider en halv million ud af vinduet, beskattede penge fra en forudgående 10 årig periode, alle år med positiv drift fra selvstændig virksomhed med momsregistrering.

Afsluttende på side 2/2 udtrykker hr. [person4] ”anses udgifter afholdt til køb af inventar, som PRIVATE”, hvad med salget af inventaret og hvad med udlejningen! Alt i alt en meget snæver argumentation, ved at udelade aktiviteter i argumentationen. Måske hører min erhvervsmæssige aktivitet ikke ind under afskrivningslovens § 1. jeg kan ikke afgøre det, men havde en FORVENTNING ” om at det forholdte sig således. Hvis ikke er det altså lige så urigtigt at det skulle være ”private inventargenstande” Spørgsmålet er jo om min virksomhed skulle være i kategorien som oplyst KØB, SALG og UDLEJNING, hvor køb, salg og udlejning selvangives som OMSÆTNING, altså at aktiviteten ikke kan betragtes som hørende under afskrivningsloven men bedømmes på omsætningsintensitet m.v.

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling sags nr. 12-0209361 af 8 marts 2016.

Under afsnittet faktiske oplysninger fremføres i sagsfremstillingen et citat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 3 juli 2009 ..... første år med skattemæssige selvangivne afskrivninger. Citatet er revet ud af en sammenhæng, hvor jeg må spørge om hvorfor jeg ulejliger mig med E & S henvendelsen. Jo det er for intet at gøre forkert i sagen. Citatet kan indikere at det var min hensigt at snyde med momsregistrering, det var det ikke, jeg kender så udmærket reglen om en omsætning under eller overstigende 50 t.kr. det var altså moms der var baggrunden for min blanketfremsendelse men alene at få et CVR. Nummer til brug for selvangivelsens tastselv registrering. Idet jeg ikke skulle være momsregistreret kunne jeg således ikke få et CVR, nr. men kunne anvende mit CPR nr. i stedet i systemet. Omkring momsregistrering er det fra start af SKAT [by3] i 2008, bekræftet at momsberigtigelse ikke skal finde sted ved køb og salg af hele butikkers inventar, altså virksomhedsoverdragelser hvor hele inventardelen købes sælges. Det har jeg holdt mig til og det følger også af momslovens § paragraffer om dette, det virker ikke som at SKAT er bekendt med dette i deres fremstilling af sagen. Men det er altså undersøgt af undertegnede og inventarsælger i 2008. der under protest måtte afstå fra at modtage moms, meget irriterende for inventarsælger. Dette princip er fastholdt ved køb og ved salg opgjort pr. butik når der var tale om 100 % overdragelse, hvilket jeg mener er korrekt momslovgivningsmæssigt. Virksomheden er derfor og kun derfor uden CVR. Nr. jf. momslovens § 14 (deromkring).

Side 2/6 afsnit 5 ... ”revisor”:

Jeg har ikke været revisor i Handelsselskabet af 7 marts, men alene deltaget med ægtefællerådgivning. Jeg kan i modsætning til oplysningen fra cirkulæreskrivelsen oplyse at min datter er i besiddelse af økonomisk indsigt som mini MBA m.v. og alle transaktioner i selskabet foregik på leaset navision program af hende, sammenhængende de 3 butikker til fælles balance afstemning fra butikkernes lukkede kasseregistrering, længere er den insinuerende oplysning ikke. Selskabet var daværende via advokat registreret uden revisorpligt i øvrigt til oplysning. Jeg har foreholdt cirkulæreadvokaten at det ikke er korrekt hvad han udtrykker overfor skatteankestyrelsen i min sag, og bedt om et dementi uden held. Min familie var jo i en konfrontation med nævnte advokat omkring boopgørelsen, så der blev anvendt alle midler, idet boopgørelsen kunne anfægtes desværre.

Side 3/6 SKAT´s udtalelse:

”Arrangementet med udlejningsvirksomheden har udelukkende været sat i værk osv... ” SKAT tilsidesætter uopsigelig lejeperiode (kontrakt) med selskabet uden videre! Der er selvangivet lejeindtægter/lejeudgifter i min og selskabets regnskaber. Dette er fremsendt med udskrift (dokumentation) fra bogføring i selskabet. Meningen med denne virksomhedsstruktur havde som tidligere oplyst mindst 3 personlige årsager.

Side 3/6 ”Klagerens virksomhed har haft følgende aktiviteter:”

Som det fremgår af SKAT´s egen formulering er der tale om aktiviteter, jeg må omformuler udtrykket til regulær virksomhedsomsætning, der langt overstiger, hvad SKAT giver udtryk for i fokusering på lejen alene.

Side 4/6 andet afsnit, det må være et skyldigt beløb på 15.000 kr.må jeg bemærke.

Sammenfatning:

Min rådgiver i sagen, mener nu i forløbet in mente jeg vil tabe sagen, hvilket er meget sympatisk efter det oplyste er der jo en, ja jeg vil kalde det omsætning med denne part også.

Hele sagen fremstår for mig ubegribelig, jeg har søgt vejledning ved SKAT, Advokat og Bank, som det sig bør i forretning, alligevel er der udsigt til et for mig betydeligt tab både økonomisk og menneskeligt.

Jeg forventer derfor fortsat at min virksomhed anerkendes drevet forsvarligt jf. oplysninger, men med det uforudsigelige at jeg ikke kunne undgå 2008 problemerne, helt på linje med min øvrige familie.

Jeg må derfor fastholde at der er:

En betydelig omsætning af inventar i virksomheden over perioden, såvel som aftalt leje deraf.

En driftsmæssig intensitet er konstateret til stede omsætningsmæssigt, i forhold til virksomhedens idegrundlag, senest på 3 singulære butikker.

En tabsbegrænsning der er betydelig højere (ca. 60 %) end det der ofte ses i leasing sammenhæng når kontrakterne svigter.

Afleveret driftbudgetter til Skatteankenævnet og i klagen til landsskatteretten, på trods af påstand om, at det er der ikke!

Berettiget tvivl om hvor virksomheden skal placeres skatteteknisk, men at det er erhvervsmæssig virksomhed.

Primært fastholdes fradragene som selvangivet.

Primært fastholdes at der er formalitetsproblemer.

Sekundært begæres fradragene behandlet efter reglerne for negativ kapitalindkomst eller ligestilles til fradrag som tabt anpartskapital, på linje med hvad der er sket i forhold til min øvrige familie med anpartstab relaterende til denne aktivitet.

Ovenstående fastholdes i forhold til indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011., hvorfor 2008, jo hvis der anderkendes at der er burde have været selvangivet på anden vis gældende fra virksomhedsstart 1/3-2008.

Afslutningsvis anmodes som indledningsvis om retsmøde i sagerne ikke mindst på baggrund af den i min optik vanskeligt forståelige formalitetsproblematik, min rådgivers holdning, og selvfølgelig sagens til nu vurderede forløb.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Klageren er inden for det af SKAT anførte varsel på over 15 dage fremkommet med en indsigelse, og klageren har ikke oplyst til SKAT, at denne indsigelse eksempelvis var foreløbig eller ikke udtømmende.

Derfor har SKAT ikke begået en fejl ved sin sagsbehandling, og afgørelsen er ikke ugyldig.

Realitet

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed ikke er erhvervsmæssig.

Der er ved afgørelsen bl.a. lagt på, at klagerens virksomhed på intet tidspunkt i sin oplyste levetid i indkomstårene 2008-2011 har haft overskud, men derimod betydelige underskud, at virksomheden eneste samhandel har været med et selskab med familiemæssig tilknytning, og at der på intet tidspunkt har været udsigt til, at virksomheden skulle blive overskudsgivende.

Virksomheden er ophørt i 2010. Det lægges til grund, at det selvangivne underskud for indkomståret 2011 på 50.000 kr. består af tab på tilgodehavende på 45.000 kr. samt af nedsat salgssum for tidligere solgt inventar med 5.000 kr., fordi et solgt kasseapparat var defekt.

Da virksomheden ikke er erhvervsmæssig, kan tab på tilgodehavende ikke fratrække efter kursgevinstlovens § 17. Nedsættelsen af salgssummen, som forøger tabet ved salg af inventar, kan heller ikke fratrækkes. Tab ved salg af inventar er således ikke fradragsberettiget efter afskrivningsloven eller statsskatteloven, når virksomheden er ikke-erhvervsmæssig.

De selvangivne underskud er således ikke fradragsberettigede.

Fradrag for tabt anpartskapital kan ikke godkendes, da der ikke er tale om anpartskapital. Der er endvidere ikke hjemmel til at give fradrag som negativ kapitalindkomst. Der kan herefter ikke gives medhold i klagerens sekundære påstand.

Derfor stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.