Kendelse af 24-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2011 sygeplejerskestuderende og havde en lønindkomst på 52.450 samt modtog 65.832 kr. i SU i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. Klageren var i samme år registreret på adressen [adresse1], [by1] frem til den 21. maj 2011, hvorefter klageren flyttede adresse til [adresse2], [by2].

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en udtalelse af 7. november 2013 vedrørende klageren fra [virksomhed1] v/centerleder (...). Af udtalelsen fremgår det, at klageren har været ansat som timelønnet tilkaldevagt siden den 29. september 2011 og har frem til den 7. november 2013 haft 621 tjenestetimer ved plejecenteret.

Registrering og afmelding af virksomhed

Klageren har været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] (herefter virksomheden) med CVR-nr. [...1] i perioden 1. september til 31. december 2011. Virksomheden var registreret under branchekoden ”opførelse af bygninger” på adressen [adresse2], [by2].

Klageren har forklaret overfor SKAT, at hun ikke havde noget med driften i virksomheden at gøre, da hun var under uddannelse, hvor hun modtog SU. Klageren oprettede virksomheden på vegne af sin bror, som var ansat som administrerende direktør.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en formular om registrering af virksomhed af den 26. august 2011 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Af formularen fremgår det, at der blev anmodet om oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed indenfor branchen: byggefirma/udlejning af mandskab. Det fremgår desuden, at virksomheden ønskedes registreret for moms samt A-skat og ATP pr. 1. september 2011 samt at virksomheden var ejet af klageren med angivelse af hendes cpr-nr. Formularen er underskrevet af klageren.

Der er desuden fremlagt et udskrift fra Det centrale virksomhedsregister vedrørende virksomheden samt en e-mail af den 9. september 2011 til klageren fra erhvervsrådgiver (...) i [finans1]. Af e-mailen fremgår det, at rådgiveren havde aftalt med klagerens bror, at klageren skulle indlevere en række papirer i en filial, hvorefter filialen skulle kontakte rådgiveren.

Klageren har forklaret, at klagerens bror blev anholdt den 18. januar 2012 i forbindelse med et andet forhold og klageren modtog i den forbindelse en række breve angående virksomheden fra SKAT, hvorefter hun kontaktede SKAT med forespørgsel om, hvorledes hun skulle forholde sig. SKAT rådede klageren til at lukke virksomheden ned hurtigst muligt. Klagerens bror var efterfølgende flygtet, og det var ikke muligt at komme i kontakt med ham.

Virksomheden blev afmeldt pr. 31. december 2011 og klageren blev efterfølgende taget under personlig konkursbehandling. I forbindelse med klagesagens behandling har klageren som dokumentation for virksomhedens ophør fremlagt en formular om ophør af virksomhed/pligter af den 26. januar 2012 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrevet af klageren samt en redegørelse og statusoversigt af den 5. november 2012 udarbejdet af kurator (...).

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren endvidere fremlagt følgende materiale vedrørende virksomheden:

Kontoudskrifter for erhvervs-/firmakonto [...50] i [finans1] tilhørende virksomheden.

Notat vedrørende virksomheden, som blev oversendt fra politiet til SKAT. Af notatet fremgår det, at klagerens bror var administrerende direktør og ansvarlig for alt aktivitet i virksomheden.

Købsfakturaer adresseret til virksomheden for perioden fra den 22. september 2011 til den 31. december 2011.

Købsfaktura af den 10. oktober 2011 adresseret til [virksomhed2], [adresse1], [by1] fra (...).

Salgsfakturaer fra virksomheden for perioden fra den 5. september 2011 til den 5. oktober 2011. Af fakturaerne fremgår følgende to telefonnumre for selskabet; +45 [...] samt +45 [...].

Ansættelseskontrakter indgået mellem virksomheden og 6 forskellige personer.

Lønseddel for (...) vedrørende september måned 2011, lønseddel for (...) vedrørende september måned 2011.Af lønsedlerne fremgår det, at arbejdsgiveren er virksomheden, [adresse2], [by2] med CVR.nr. [...1]. Der er tale om løn for perioden 12. september 2011-23. september 2011 for begge personer.

Blanket af den 14. september 2011 om bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder

for (...). Bevillingen var udstedt til [virksomhed2] v/[person1], [adresse2], [by2] med løntilskudsperiode fra 19. september 2011 til 19. december 2011. Det fremgår derudover, at blanketten er vedlagt ansættelsesbrev.

Blanket af den 14. september 2011 om tilbud om ansættelse med løntilskud for (...).Tilbuddet er adresseret til (...) med henblik på ansættelse hos [virksomhed2] v/[person1], [adresse2], [by2] med løntilskudsperiode fra 19. september 2011 til 19. december 2011. Det fremgår derudover, at kontaktpersonen er benævnt ”[person2]”.

Oplysninger om selskabet [virksomhed2] ApS

Klagerens bror var registreret som ejer og stifter af selskabet [virksomhed2] ApS (herefter selskabet) i perioden 4. november 2009 til 12. september 2011. Den 16. september 2011 blev selskabet tvangsopløst efter selskabslovens § 225.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en selskabsrapport af den 4. februar 2014 for [virksomhed2] ApS. Af selskabsrapporten fremgår det, at klagerens bror var stifter af selskabet, men udtrådt den 16. september 2011. Det fremgår desuden, at selskabet var beskæftiget indenfor branchen anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering, og selskabet var registreret på [adresse1], [by1]

Af de i sagen fremlagte stiftelsesdokumenter vedrørende selskabet fremgår det af vedtægterne for selskabet, at selskabets formål var at drive virksomhed indenfor byggebranchen, herunder udføre opgaver i total- og underentreprise.

Der er desuden fremlagt en personrapport af den 5. marts 2014 vedrørende klagerens bror samt lønsedler for broderen vedrørende januar og februar måned 2010.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren supplerende fremlagt følgende materiale vedrørende selskabet:

Brugeraftale til lønservice af den 12. januar 2010 mellem selskabet og [virksomhed3]. Brevet er adresseret til selskabet att. (klagerens bror), [adresse1], [by1].

Indlånsaftale om oprettelse af anfordringskonto bilagt selvbetjeningsaftale mellem selskabet og [finans2]. Aftalen er adresseret selskabet, [adresse1], [by1] og (klagerens bror) er angivet som fuldmagtshaver med fuldmagt til at disponere over kontoen i enhver henseende. Indlånsaftalen er ikke underskrevet.

Lønsedler for (...) om udbetaling af løn fra selskabet med CVR-nr. [...2] vedrørende januar og februar måned 2010.

Lønseddel for (...)om udbetaling af løn fra selskabet med CVR-nr. [...2] vedrørende januar og februar måned 2010.

Salgsfakturaer fra selskabet for perioden fra den 30. november 2009 til den 9. juni 2010. Af fakturaerne fremgår følgende to telefonnumre for selskabet; +45 [...] samt +45 [...].

Faktura af den 6. december 2010 til selskabet fra [virksomhed4] A/S. Af fakturaen fremgår det, at der var tale om betaling for forbrug vedrørende telefonnummeret +45 [...].

Rykkerbrev af den 10. januar 2011 til selskabet fra [virksomhed5]. Af fakturaen fremgår det, at der var tale om betaling for forbrug vedrørende telefonnummeret + 45 [...].

Blanket af den 22. februar 2010 til Økonomistyrelsen fra selskabet omhandlende tilmelding til sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere.

Udskrift fra Det centrale virksomhedsregister vedrørende selskabet under tvangsopløsning.

Erklæring fra klagerens bror påført CPR-nr., underskrevet og dateret den 14. maj 2014. Af erklæringen fremgik følgende:

”(...)

Jeg skriver dette brev for at, fortælle jeg er den person som har drevet [virksomhed2]. Min søster (klageren) har alene lagt navn til virksomheden, da jeg selv skyldte penge til SKAT, fra tidligere virksomhed, jeg har drevet som også hed, [virksomhed2]. Derfor fik jeg (klageren) til at, åbne virksomheden. Jeg kørte hende til SKAT i [by3], hvor jeg vejledte hende i hvordan, og hvad hun skulle udfylde papirer til opstart/registrering af ny virksomhed.

(Klageren) har aldrig modtaget nogen penge fra "hendes" virksomhed, da hun som sagt ikke har haft noget med firmaet at gøre. (Klageren) passede hendes sygeplejestudie. Jeg har styret alt aktivitet i firmaet.

(Klageren) boede hjemme hos mig og min ekskæreste (...) på [adresse2], [by2], på daværende tidspunkt og derfor tog/modtog jeg alt post der kom til [virksomhed2], såsom f.eks. hævekort, samt jeg lånte (klagerens) NEM-id, så jeg kunne styrere kontoen. Der var en gang jeg sendte (klageren) i [finans1], for at hæve penge, da jeg ikke selv kunne gøre dette.

Derfor påtager jeg mig alt skylden i denne skattesag, da (klageren) på ingen måde har haft kendskab til aktiviteten i firmaet, hun har ej heller modtaget noget penge!

(...)”

Virksomhedens omsætning

Virksomheden havde en erhvervskonto i [finans1], som var registreret i klagerens navn. Kontoen var oprettet den 12. september 2011.

Der er ikke selvangivet overskud af virksomhed i indkomståret 2011. Som følge af den manglende selvangivelse har SKAT indkaldt bogførings- og regnskabsmateriale for virksomheden. Ifølge SKATs opgørelse med udgangspunkt i virksomhedens bankkonto, var der i alt faktureret en omsætning på 1.070.880 kr. ekskl. moms i indkomståret 2011.

SKAT har ved forslag af 15. april 2013 skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomståret 2011 på baggrund af indsætninger på bankkontoen og givet klageren frist for bemærkninger til den 30. april 2013. Da klageren ikke vendte retur, traf SKAT afgørelse af 7. juni 2013 i overensstemmelse med forslaget.

Denne afgørelse påklagede klageren til [Skatteankenævnet], som stadfæstede SKATs skønsmæssige forhøjelse ved afgørelse af 13. december 2013.

I forbindelse med, at sagen har været behandlet i skatteankenævnet har SKAT udtalt følgende:

”(...)

SKATs vurdering af klagen

I klagen anføres at advokatfirmaet ikke mener, at (klageren) er skattepligtig af overskuddet fra virksomheden [virksomhed2] v/(klageren), da hun alene har lagt navn til virksomheden. (Klageren) havde ikke kendskab til virksomhedens dispositioner.

Det foreligger registreringsblanket hos SKAT på, at (klageren) har underskrevet registreringen af personlig virksomhed.

Det kan endvidere oplyses, at (klageren) registrerer kontoen i [finans1] i eget navn samt, at der ikke er givet fuldmagt til andre personer.

På grundlag af registreringen hos SKAT som personlig virksomhed herunder oprettet konto i [finans1] i eget navn er det SKATs opfattelse, at (klageren) er ejer af [virksomhed2] og derved skattepligtig af overskuddet.

SKAT indstiller sagen fastholdt.

(...)”

Klageren har herefter påklaget skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

I forbindelse med afholdelse af retsmøde i sagen fremlagde klagerens repræsentant en kopi af Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2010 med journalnr. 09-01741 samt en kopi af Landsskatterettens afgørelse af 16. maj 2012 med journalnr. 11-02832.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 369.064 kr..

Skatteankenævnet har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Indkomst ved selvstændig virksomhed skal som udgangspunkt beskattes hos den, som ejer virksomheden.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det fremgår af skattekontrolloven, §§ 1, 6 og 68.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Virksomheden [virksomhed2] har via sin registrering i CVR-registeret fremstået som drevet og ejet af (klageren). Hun har underskrevet skema både til registrering af virksomhed og ved ophør af virksomhed og virksomhedens adresse er sammenfaldende med (klagerens) privatadresse. Ved afmeldelse er tillige angivet telefonnummer og e-mail adressen [...@...com]. Endvidere står (klageren) som ejer af virksomhedens konto i [finans1] ([...]-[...50]), og der er ikke givet fuldmagt til, at der er andre personer, der kan disponere over kontoen.

På grundlag heraf er det ankenævnets opfattelse, at (klageren) er den ansvarlige indehaver af virksomheden, og overskud af virksomhed skal beskattes hos hende. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325. ØLD, SKM2011.788. VLD og Landsskatterettens kendelse med journal nr. 08-0198844. Alle er refereret i sagsfremstillingens punkt 5.

Repræsentanten har henvist til SKM2013.537ØLD og finder, at faktum der er refereret i dommen er direkte sammenligneligt med de faktiske omstændigheder i nærværende sag.

Skatteankenævnet finder, at der bør lægges afgørende vægt på, at der i den af repræsentanten omtalte dom er tale om uregistreret virksomhed, mens der i nærværende sag er tale om registreret virksomhed. I den forbindelse skal henvises til § 2 i Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der angiver formålet med CVR-registeret.

Der er ikke indsendt årsregnskab, og SKAT har på baggrund af kontoudtog fra banken, arbejdssedler, kopi af salgsbilag m.v. opgjort overskud af virksomhed skønsmæssigt.

Omsætningen vedrører faktura nr. 10 til og med 81 og vedrører fakturerede arbejdstimer for ugerne 36, 37, 38 og 39. Der er ikke faktureret materiale eller lignende – kun timer. Uge 39 slutter søndag den 2. oktober 2013.

Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag for fakturaer udstedt fra [virksomhed6] til [virksomhed2]. Fakturaerne – der i alt beløber sig til 791.812,50 kr. inklusive moms - vedrører udført arbejde på navngivne byggepladser. Der er udelukkende tale om løntimer (tømrer-, maler- og arbejdsmandstimer) for ugerne 36, 37, 38 og 39. [virksomhed6] er ikke registreret med ansatte, og havde ifølge SKAT ikke underentreprisen med [virksomhed7] ApS for ugerne 36-39. Det havde derimod [virksomhed2]. Fakturaerne fra [virksomhed6] anses derfor ikke for at have et reelt indhold. Udgiften anses som følge heraf ikke for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT er i besiddelse af dagssedler fra [virksomhed2]. Dagssedlerne viser, at der i [virksomhed2] var ansat medarbejdere i ugerne 36 til 52 i 2011.

På grundlag af dagssedlerne har SKAT i sin afgørelse af 7. juni 2013 opgjort, at der er udbetalt løn til navngivne personer på i alt 457.238 kr. Beløbet dækker løn for perioden 36 til 42. Det vil sige, at der ved den skønsmæssige opgørelse af virksomhedens overskud er godkendt fradrag for løn, også for ugerne 40, 4 i og 42 på trods af, at der ikke er medregnet omsætning fra (...) ApS for de omhandlede uger. (...) var [virksomhed2]'s eneste kunde.

SKAT har godkendt fradrag for 14.578 kr. i varekøb, på trods af, at man ikke har set de underliggende fakturaer. Det er således ikke muligt at konstatere, om der er tale om private eller erhvervsmæssige udgifter. De salgsfakturaer der er medregnet i omsætningen, vedrører udelukkende løntimer til tømrer, maler, arbejdsmænd og en enkelt gang en murer.

Det er ankenævnets opfattelse, at (klageren) ved opgørelsen af den skønsmæssige ansættelse er tilgodeset mest muligt.

Nævnet finder, at (klagerens) repræsentant hverken har godtgjort, at overskuddet er opgjort på et urigtigt grundlag, eller at den skønsmæssige ansættelse af udgifterne har ført til et åbenbart urimeligt resultat. SKATs forhøjelse af (klagerens) indkomst i 2011 på 369.064 kr. fastholdes derfor.

(...)”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

I forbindelse med, at sagen har været sendt til erklæring forud for retsmøde har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT kan delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, jf. beløbsopgørelsen, med følgende bemærkninger:

Klager har den 26. august 2011 registreret enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] med adressen [adresse2], [by2], som er klagers privatadresse på det tidspunkt.

Klager har registreret virksomheden som moms- og indeholdelsespligtig af A- skat fra den 1. september 2011.

I [finans1] har klager den 12. september 2011 oprettet bankkontoen med registreringsnummer [...] og kontonummer [...50] i virksomhedens navn [virksomhed2] v/[person1]. Bankkontoen er anvendt til indtægter og udgifter, der vedrører virksomheden. Det er således på denne bankkonto, at omsætningen på fakturaer udstedt til [virksomhed7] ApS indgår. Det er ligeledes fra denne bankkonto lønninger udbetales til de ansatte, som, også ifølge virksomhedens indberetninger til SKAT, modtager løn fra [virksomhed2]. Det fremgår tillige af sagens oplysninger, at klager har foretaget hævninger på bankkontoen. Disse forhold er ikke bestridt af klager.

Al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Klager er derfor skattepligtig af den indkomst, der kan opgøres i den virksomhed, hun har registreret overfor myndighederne. Det kan ikke tillægges vægt, at den daglige drift måtte være forestået af klagerens bror, idet klageren selv har tilkendegivet, at broren er ansat direktør.

Beløbsopgørelsen

Det er SKATs opfattelse, at det opgjorte overskud i vores afgørelse den 7. juni 2013 kan nedsættes med et yderligere fradrag for løn samt yderligere fremlagte købsfakturaer, jf. repræsentantens bilag 21 og 22.

Det fremgår af SKATs afgørelse den 7. juni 2013 på side 8, at 6 medarbejdere har timer i kolonnen ”Timer via [virksomhed2]”. Disse timer indgår ikke i beregningen af løn i sidste kolonne, som i alt udgør 457.238 kr. og som der er indrømmet fradrag for på side 9 i afgørelsen.

Timerne i kolonnen ”Timer via [virksomhed2]” for de 6 medarbejdere er indberettet til SKAT og fremgår af klagers R75 med beløbet 206.176 kr. Der er tale om lønudgifter, som der foreligger lønsedler for, og som kan ses hævet på virksomhedens bankkonto. Der skal derfor indrømmes klager et yderligere fradrag på 206.176 kr. i lønudgifter.

Overskud efter løn, jf. SKATs afgørelse side 9 369.064 kr.

Yderligere varekøb (repræsentantens bilag 21 og 22)

[virksomhed8], faktura 375722 3.623,90 kr.

[virksomhed8], faktura 376314 3.623,90 kr.

[virksomhed8], faktura 375721 3.651,30 kr.

[virksomhed9], faktura 4270 6.715,77 kr.

[virksomhed10], faktura 4803 938,26 kr.

[virksomhed8], faktura 381066 10.871,70 kr.

[virksomhed11], faktura 50813 6.750,00 kr. -36.175 kr.

Yderligere fradrag for løn angivet af virksomheden udgør -206.174 kr.

Skattepligtigt resultat udgør herefter 126.715 kr.

Det er således SKATs opfattelse, at klager er skattepligtig af overskud af virksomhed med 126.715 kr. i 2011.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed i indkomståret 2011 skal nedsættes med 369.064 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt SKAT og skatteankenævnet med rette har lagt til grund, at (klageren) har drevet virksomhed med ansatte og som følge heraf skal beskattes af indtægter.

Det er nærmere SKATs og skatteankenævnets opfattelse, at (klageren) i perioden fra den 1. september 2011 til den 31. december 2011 har drevet personlig virksomhed med salg af håndværkerydelser under navnet [virksomhed2], CVR-nr. [...1], og at hun har haft indtægter herved, som ikke er selvangivet. SKAT har derfor forhøjet (klagerens) personlige indkomst med ansat overskud af virksomhed i henhold til statsskattelovens § 4, hvilket er fastholdt af skatteankenævnet.

Det er heroverfor (klagerens) opfattelse, at hun ikke kan anses for skattepligtig i forhold til de ikke afregnede skatter, idet hun ikke har haft noget med driften af [virksomhed2] at gøre.

Det er nærmere (klagerens) opfattelse, at hun ikke har modtaget noget virksomhedsoverskud i indkomståret 2011, og derfor ikke er skattepligtig heraf.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at (klagerens) skatteansættelse for indkomståret

2011 nedsættes med kr. 369.064.

(...)

(Klageren) er i dag uddannet sygeplejerske, men var i perioden fra september måned 2010 til januar måned 2014 under uddannelse hertil, idet hun afsluttede uddannelsen for kun kort tid siden, den 21. januar 2014. Siden hun blev færdiguddannet, har hun været beskæftiget som sygeplejerske ved retspsykiatrisk afdeling i [by4].

I den tid (klageren) var under uddannelse, havde hun bopælsadresse først ved sin storebror, (...), på [adresse2], [by2], og senere hos en veninde i [by5] på adressen [adresse3], [...], [by5]. I dag bor (klageren) hos sine forældre på [adresse4] i [by2]. Før hun flyttede til [by2], boede hun med sine forældre i [by1] på adressen [adresse5], [by1]. I en periode inden (klageren) og hendes forældre flyttede til [by2], boede også (klagerens) storesøster, (...), og (klagerens bror) i [by1].

(Klagerens bror), der som den ældste af søskendeflokken i dag er 34 år, har tidligere været beskæftiget inden for byggebranchen, idet han har ejet og drevet byggevirksomheden [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. [virksomhed2] ApS blev stiftet med opstartsdato den 4. november 2009, og virksomheden havde adresse på [adresse1], [by1], der er (broderens) tidligere private adresse.

[virksomhed2] ApS blev oprettet med formål at drive virksomhed inden for byggebranchen, herunder udføre opgaver i total- og underentreprise, og anden efter direktionens skøn tilknyttet virksomhed. [virksomhed2] ApS var derfor registreret under branchekoden "Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering". (Klagerens bror) var ene direktør i selskabet, og selskabet havde ingen bestyrelse. En selskabsrapport af den 4. februar 2014 for [virksomhed2] ApS fremlægges som bilag 3. Som bilag 4 fremlægges en personrapport af den 5. marts 2014 for (broderen).

I forbindelse med stiftelsen af [virksomhed2] ApS blev der oprettet en direktørkontrakt mellem [virksomhed2] ApS og (broderen), ifølge hvilken (broderen) var aflønnet med kr. 30.000 om måneden, svarende til et samlet årligt vederlag på kr. 360.000. Selskabets bankforbindelse var [finans2].

Som bilag 5 fremlægges en række stiftelsesdokumenter vedrørende [virksomhed2] ApS i form af stiftelsesdokument, vedtægter, anpartshaverfortegnelse, udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt direktørkontrakt udarbejdet af [virksomhed12].

Som bilag 6 fremlægges videre to lønsedler for (klagerens bror) vedrørende januar og februar måned 2010, hvoraf (broderens) månedlige gage på kr. 30.000 fra [virksomhed2] ApS også fremgår. Som bilag 7 fremlægges en brugeraftale af den 12. januar 2010 mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], hvoraf (broderens) kaldenavn, (...), fremgår. Endelig fremlægges som bilag 8 en indlånsaftale bilagt selvbetjeningsaftale mellem [virksomhed2] ApS og [finans2].

Mens [virksomhed2] ApS eksisterede, udførtes i virksomheden nærmere forskelligt bygge- og renoveringsarbejde, herunder blandt andet murer- og malerarbejde samt arbejde for [virksomhed13]. Til at bistå sig med indkomne arbejdsopgaver havde (broderen) i 2010 mindst to ansatte, idet der var ansat en murerassistent ved navn (...) og en oprydder ved navn (...). Lønsedler for (...) vedrørende januar og februar måned 2010 fremlægges som bilag 9. En lønseddel for (...) vedrørende januar og februar måned 2010 fremlægges som bilag 10.

Som bilag 11 fremlægges en række salgsfakturaer fra [virksomhed2] ApS for perioden fra den 30. november 2009 til den 9. juni 2010. Som bilag 12 fremlægges en faktura af den 6. december 2010 til [virksomhed2] ApS fra [virksomhed4] A/S vedrørende det til [virksomhed2] ApS tilknyttede mobilnummer [...]. Som bilag 13 fremlægges et rykkerbrev af den 10. januar 2011 til [virksomhed2] ApS fra [virksomhed5] vedrørende telefonnummeret [...]. Som bilag 14 fremlægges også en af (broderen) underskrevet blanket af den 22. februar 2010 til Økonomistyrelsen.

I løbet af 2011 blev der imidlertid indledt en tvangsopløsning af [virksomhed2] ApS, og (klagerens bror) udtrådte som direktionsmedlem den 24. august 2011. Selskabet ophørte herefter endeligt den 16. september 2011, og efter selskabets ophør havde (broderen) en skattegæld. En udskrift fra Det centrale virksomhedsregister vedrørende [virksomhed2] ApS under tvangsopløsning (opløst) fremlægges som bilag 15.

(Broderen) ønskede imidlertid fortsat at drive virksomhed inden for byggebranchen, men på grund af sin skattegæld var han afskåret fra at oprette et nyt selskab. I nær forbindelse med opløsningen af [virksomhed2] ApS henvendte han sig derfor til (klageren) med anmodning om hjælp til at stifte virksomhed på ny.

I forsøget på at hjælpe (broderen), og da hun samtidig havde tillid til sin bror, lod (klageren) sig i den forbindelse overtale til at stifte virksomhed for (broderen). (Klageren) og (broderen) tog derfor ultimo august måned 2011 sammen til SKAT i [by3], hvor (klageren) med startdato den 1. september 2011 stiftede personlig virksomhed under navnet [virksomhed2] v/(klageren), CVR­ nr. [...1]. Den af (klageren) udfyldte formular om registrering af virksomhed af den 26. august 2011 fremlægges som bilag 16.

På foranledning af (broderen) fik virksomheden samme navn som den af ham tidligere drevne i anpartsselskabsform. De tre første bogstaver i virksomhedens navn "[virksomhed2]" står for ...(...), ...(...) og ...(...). ...(...) er (broderens) datter, og ...(...) er (broderens) daværende kæreste og samlever, som han har ...(...) med.

[virksomhed2] v/(klageren) blev registreret med virksomhedsadresse på [adresse2], [by2], som på daværende tidspunkt var både (klagerens) og (broderens) private adresse. Virksomheden blev registreret med branche "Opførelse af bygninger", ligesom virksomheden tillige blev registreret for ATP, AM-bidrag, A-skat og moms. En udskrift fra Det centrale virksomhedsregister vedrørende [virksomhed2] v/(klageren) fremlægges som bilag 17.

Ligeledes på foranledning af (broderen) rettede (klageren) i starten af september måned 2011 også henvendelse til [finans1], hvor (klageren) har privat bankkonto, med henblik på, at der blev oprettet en erhvervs-/firmakonto til brug i forbindelse med driften af virksomheden. (Broderen) korresponderede i den forbindelse også med banken, og knap fjorten dage herefter blev der oprettet en erhvervs-/firmakonto med kontonummer [...][...50] i [finans1].

Som dokumentation for, at (broderen) var med i korrespondancen om oprettelse af en erhvervs­/firmakonto fremlægges som bilag 18 en e-mail af den 9. september 2011 til (klageren) fra erhvervsrådgiver (...) i [finans1], hvoraf det fremgår, at (klageren) efter aftale mellem erhvervsrådgiver (...) og (broderen) skulle aflevere en række dokumenter i en af [finans1]s filialer, som efterfølgende skulle videresende dokumenterne til erhvervsrådgiver (...).

Som bilag 19 fremlægges kontoudskrifter for erhvervs-/firmakontoen i [finans1].

I forbindelse med stiftelsen af virksomheden udarbejdede (klageren) endelig på foranledning af og diktat fra (broderen) et notat, hvoraf der fremgår følgende:

"(Broderen): Administrerende direktør. Har været ansat fra d. 01/9-11. Han får ikke løn de

første 3 måneder, til vi får firmaet på benene. Han får løn, første gang d. 01/12-11

Der er ansat 8 medarbejder. (7 af dem arbejder, 1 direktør)"

Det citerede notat fremlægges som bilag 20.

Det var helt fra begyndelsen klarlagt mellem (klageren) og (broderen), at (klageren) ikke skulle have noget med driften af virksomheden at gøre, da der trods den formelle registrering udelukkende var tale om (broderens) (fortsatte drift af) hans egen virksomhed. (Klageren) havde derfor heller ikke hverken kendskab til eller medbestemmelse i forhold til driften af [virksomhed2], ligesom hun ikke foretog dispositioner i relation hertil.

Dette gjaldt i alle henseender. Ud over, at det var (broderen), der "guidede" og bistod (klageren) gennem stiftelsen af virksomheden samt oprettelsen af det nævnte notat og bankkontoen i [finans1], var det ham, der modtog og åbnede al post adresseret til virksomheden. (Klageren) erindrer derfor heller ikke at have set et hævekort til den oprettede erhvervs-/firmakonto i [finans1].

Som bilag 21 fremlægges en række købsfakturaer adresseret til [virksomhed2] (v/(klageren) for perioden fra den 22. september 2011 til den 31. december 2011, hvor (broderen) står anført som kontaktperson. Som bilag 22 fremlægges en købsfaktura af den 10. oktober 2011 fra (...) og reklame vedrørende dagssedler, som er adresseret til [virksomhed2] på [adresse1], [by1], og konto [...].

Det var også (broderen), der styrede og foretog alle betalinger fra erhvervs-/firmakontoen i [finans1]. Umiddelbart efter stiftelsen af virksomheden overdrog (klageren) sit Nem-ID-kort til (broderen), hvorved han fik adgang til den til firmakontoen knyttede netbank. Dette gjorde hun, da [finans1] ikke ville gå med til, at (broderen) fik officiel fuldmagt til kontoen.

Samtidig var det (broderen), der udarbejdede og udstedte fakturaer til virksomhedens samarbejdspartner, (...). Salgsfakturaer fra [virksomhed2] (v/klageren) for perioden fra den 5. september 2011 til den 5. oktober 2011 fremlægges som bilag 23. Det bemærkes, at fakturaerne opsætningsmæssigt har en slående lighed med de som bilag 11 fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS, at fakturaerne for [virksomhed2] starter med nummer 10, hvor fakturaerne for [virksomhed2] ApS slutter, at "v/(klageren)" ikke fremgår af fakturaerne, og at (broderens)/[virksomhed2] ApS' kontaktoplysninger står anført på fakturaerne, sml. også med bilag 11-14.

Det var endelig også (broderen), der stod for samtlige ansættelser i virksomheden. Allerede inden virksomheden blev stiftet, havde (broderen) egenhændigt pr. den 22. august 2011 ansat to tømrere ved navn (...) og (...). Kort tid herefter ansatte (broderen) de øvrige fem medarbejdere, der henvises til i det udarbejdede notat; (...).

Som bilag 24-30 fremlægges i den nævnte rækkefølge ansættelseskontrakt for (...) og ansættelseskontrakter for (...). Det bemærkes, at arbejdsgivers navn blot er anført som [virksomhed2] med henvisning til telefonnummer [...], at (broderen) har underskrevet som arbejdsgiver, og at han i den forbindelse har benyttet samme stempel, som da han underskrev for [virksomhed2] ApS, sml. med bilag 14. Som bilag 31 og bilag 32 fremlægges videre en lønseddel for (...) og (...) vedrørende september måned 2011.

(...) var ansat med løntilskud. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 33 en blanket af den 14. september 2011 om bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder for (...). Som bilag 34 fremlægges en blanket ligeledes af den 14. september 2011 om tilbud om ansættelse med løntilskud for (...).

(Klageren) var, i hele den periode virksomheden eksisterede, beskæftiget med sine studier i sygepleje og levede i samme periode udelukkende af de indtægter, hun modtog i SU og fra sit arbejde som afløser på [virksomhed1] i [by2]. (Klageren) fik jobbet som afløser på [virksomhed1] i september måned 2011 og besad stillingen sideløbende med sine studier frem til ultimo 2013. En udtalelse af den 7. november 2013 vedrørende (klageren) fra [virksomhed1] v/centerleder (...), hvoraf ansættelsesperioden også fremgår, fremlægges som bilag 35.

Det skete kun to gange, at (broderen) bad (klageren) om at gå i banken for ham, da han på daværende tidspunkt endnu ikke havde modtaget det til erhvervs-/firmakontoen knyttede hævekort. I forbindelse hermed medbragte (klageren) en seddel fra (broderen), hvorpå det stod anført, hvad der skulle hæves og betales. (Klageren) modtog ikke selv nogen midler.

I januar måned 2012 -den 18. januar 2012 -blev (broderen) anholdt og omtrent samtidig begyndte (klageren) at modtage breve fra SKAT om, at der ville blive foretaget udlæg i (klagerens) ejendele for omkring kr. 80.000. (Klageren) kontaktede derfor SKAT telefonisk med forespørgsel om, hvorledes hun skulle forholde sig.

Under telefonsamtalen rådede SKAT (klageren) til at afmelde virksomheden hurtigst muligt og pr. den 31. december 2011. I samme forbindelse oplyste SKAT (klageren) om, hvor på SKATs hjemmeside hun kunne finde Erhvervs- og Selskabsstyrelsens formular om ophør af virksomhed. (Klageren) udfyldte og underskrev derfor den 26. januar 2012 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens formular om ophør af virksomhed/pligter med virkning pr. den 31. december 2011. Den af (klageren) udfyldte formular fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremlægges som bilag 36.

[virksomhed2] v/(klageren) blev herefter taget under konkursbehandling v/kurator (...) fra [virksomhed14] i [by2], der afsluttede boet i sommeren 2013. En redegørelse og statusoversigt af den 5. november 2012 udarbejdet af kurator (...) fremlægges afslutningsvis som bilag 37.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gældende, at (klageren) ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed, idet hun alene har lagt navn til, at (broderen) kunne drive [virksomhed2]. (Klageren) har ikke haft kendskab til, medbestemmelse eller foretaget dispositioner i forhold til driften af [virksomhed2]. Det bemærkes i den forbindelse, at det også fremgår af SKATs afgørelse af den 7. juni 2013, side 2, at "(Klageren) har ikke noget med driften at gøre, da hun er under uddannelse hvor hun modtager indtægt via SU ". SKATs afgørelse er fremlagt som bilag 2.

(Klageren) har derfor heller ikke været ansvarlig for dispositioner på [virksomhed2]s konto i [finans1] i perioden, ligesom hun ikke er rette indkomstmodtager af de beløb, der er indsat på virksomhedens konto i [finans1]. Beløbene tilhører rettelig (broderen). (Klageren) har således udlånt kontoen i [finans1].

Det gøres i den forbindelse gældende, at da (klageren) ikke har drevet nogen form for erhvervsmæssig virksomhed, og da (klageren) ikke er rette indkomstmodtager af de nævnte beløb, har hun ikke handlet i strid med pligten til at selvangive indkomst eller forsømt at indgive et skattemæssigt årsregnskab. (Klageren) har ikke modtaget noget virksomhedsoverskud i indkomståret 2011. (Klageren) har i indkomståret 2011 haft indtægter via Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte (klageren) af ansat overskud af virksomhed.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte lægge til grund, at (klageren) i perioden fra den 1. september 2011 til den 31. december 2011 har drevet erhvervsmæssig virksomhed, gøres det ianden række gældende, at det af SKAT ansatte overskud af virksomhed hviler på et forkert grundlag og under alle omstændigheder bør tilsidesættes som åbenbart urimeligt.

(...)

Det forhold, at der overføres eller indsættes midler på en given skatteyders konto fra erhvervsmæssig virksomhedsdrift, er ikke ensbetydende med, at det også er bankkontoens indehaver, der skal beskattes heraf. Landsskatterettens sammenhængende kendelser af den 4. september 2013, j.nr. 12-0189407 og 12-0189405 er udtryk for, at den formelle registrering ifølge SKATs egen praksis ikke kan anses for afgørende, når det skal vurderes, hvor indkomsten fra virksomhedsdrift skal beskattes. Der lægges ved realitetsbedømmelsen blandt andet særlig vægt på, om den påståede stråmand havde indsigt i den påståede reelle ejers dispositioner, og om den påståede ståmand deltog i virksomhedens drift.

Det gøres gældende, at (klageren) efter en konkret realitetsbedømmelse og i overensstemmelse med resultaterne i de refererede afgørelser trods den formelle registrering ikke kan anses for at have drevet virksomheden [virksomhed2] med salg af håndværkerydelser. (Klageren) har i relation til registreringen af virksomheden alene fungeret som stråmand for [virksomhed2]s reelle ejer, (broderen), ligesom kontoen i [finans1] udelukkende har været udlånt til (broderen). (Klageren) har hverken modtaget eller erhvervet ret til indtægterne fra driften af virksomheden og er derfor ikke skattepligtig af virksomhedsoverskud.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til, at (broderen) i perioden fra den 4. november 2009 til den 16. september 2011 drev virksomheden [virksomhed2] ApS, der således havde samme navn som [virksomhed2] v/(klageren). Virksomhedens navn er tilmed en forkortelse for (broderens) families navnes forbogstaver.

For det andet blev [virksomhed2] v/(klageren) stiftet med opstartsdato den 1. september 2011 og dermed i nær tidsmæssig sammenhæng med [virksomhed2] ApS' endelige ophør den 16. september 2011. Som anført i sagsfremstillingen udtrådte (broderen) som direktør i [virksomhed2] ApS den 24. august 2011, da der indledtes en tvangsopløsning af [virksomhed2] ApS, og kun to dage efter, den 26. august 2011, underskrev (klageren) Erhvervs- og Selskabsstyrelsens blanket om registrering af virksomhed, jf. bilag 3 og 16. Der er således også tidsmæssig kontinuitet mellem de to virksomheder.

For det tredje var aktiviteterne i [virksomhed2] ApS og [virksomhed2] v/(klageren) (angiveligt) de samme. [virksomhed2] ApS var registreret under branchekoden "Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering", og [virksomhed2] v/(klageren) var registreret under den nært beslægtede branchekode "Opførelse af bygninger", jf. herved bilag 15 og 17. I begge virksomheder udførtes således forskellige byggeopgaver og/eller udlejning af håndværkerydelser.

Det har i øvrigt formodningen imod sig, at (klageren), der i 2011 var 22 år og studerende, af egen drift skulle nære ønske om at etablere virksomhed med udlejning af byggefolk m.v. og dermed inden for et helt andet brancheområde end sit uddannelsesområde. Formodningen svækkes ikke af, at der tilmed er tale om et område, som (broderen) i flere år forinden har været beskæftiget med, og at (broderen) "ansættes" samme dag som opstartsdatoen, jf. herved det som bilag 20 fremlagte notat.

For det fjerde skal der henvises til, at "konstruktionen" i de to virksomheder med (broderen) som direktør er den samme. Dertil kommer, at det også er den samme direktørløn på kr. 30.000, der blev udbetalt i [virksomhed2] ApS, og som blev fastsat til fremtidig udbetaling efter tre måneder i [virksomhed2] v/(klageren), jf. bilag 5, 6 og 20. Det bemærkes i den forbindelse også, at det tillige har formodningen imod sig, at (broderen) skulle arbejde gratis i tre måneder i et firma, der ikke reelt var hans eget. I relation til forholdene vedrørende løn bemærkes endelig den lighed, at det i begge virksomheder er [virksomhed3] A/S, udbetalingerne foregår gennem, sml. bilag 6, 7, 9 og 10 med bilag 31 og 32.

For det femte havde (klageren) og (broderen) på tidspunktet for stiftelsen af [virksomhed2] v/(klageren) begge bopælsadresse på [adresse2], [by2]. Skatteankenævnet har i sin afgørelse blandt andet lagt afgørende vægt på, at "(...) virksomhedens adresse er sammenfaldende med (klagerens) privatadresse. ", jf. herved skatteankenævnets afgørelse side 15. Henset til, at både (klageren) og (broderen) på daværende tidspunkt havde samme adresse, er dette imidlertid ikke et forhold, der i nærværende sammenhæng kan tillægges særlig betydning.

For det sjette skal det fremhæves, at (broderen) dokumenterbart også korresponderede med [finans1] vedrørende oprettelse af en erhvervs-/firmakonto til brug i forbindelse med driften af virksomheden, jf. bilag 18. Det gøres gældende, at særligt dette forhold understøtter, at kontoen blev oprettet med henblik på udlån til (broderens) drift af egen virksomhed.

For det syvende har (broderen) i forbindelse med ansættelsen af virksomhedens syv medarbejdere enten selv underskrevet ansættelseskontrakten som arbejdsgiver og/eller benyttet det stempel, der oprindeligt tilhørte [virksomhed2] ApS, sml. med bilag 14. Derudover står der på samtlige ansættelseskontrakter udelukkende anført [virksomhed2] som arbejdsgiver, ligesom det er (broderens) tidligere telefonnummer, der står anført under virksomhedens adresseoplysninger.

Det bemærkes i den forbindelse også, at (...) og (...) ifølge ansættelseskontrakternes § 2 blev ansat til tiltrædelse den 22. august 2011, således fire dage inden (klagerens) den 26. august 2011 udfyldte og underskrev Erhvervs- og Selskabsstyrelsens formular om registrering af virksomhed og to dage inden (broderen) den 24. august 2011 udtrådte som direktør i [virksomhed2] ApS.

For det ottende har (broderen) også overfor flere af virksomhedens kreditorer alene oplyst virksomhedsnavnet [virksomhed2]. Flere af de som bilag 21 fremlagte købsfakturaer er således alene adresseret til [virksomhed2], og ikke [virksomhed2] v/(klageren), ligesom (broderen) står anført som kontaktperson. En tidligere samarbejdspartner – (...) - er angiveligt og­ så af den opfattelse, at der er tale om (broderens) virksomhed [virksomhed2] ApS, idet den som bilag 22 fremlagte faktura af den 10. oktober 2011 for dagssedler er adresseret [virksomhed2] på [adresse1], [by1] og konto [...].

For det niende skal der særligt henvises til de mange lighedstræk, der opsætningsmæssigt er mellem de som bilag 11 fremlagte salgsfakturaer fra [virksomhed2] ApS og de som bilag 23 fremlagte salgsfakturaer fra [virksomhed2] v/(klageren) og ikke mindst, at salgsfakturaerne fra [virksomhed2] v/(klageren) i forhold til nummerering starter hvor salgsfakturaerne fra [virksomhed2] ApS slutter, når bortses fra nummer 10. Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS er nummereret fra 20001 til 20010, mens fakturaerne fra [virksomhed2] v/(klageren) er nummereret fra 2011-10 til 2011-81. Med undtagelse af nummer 10 synes fakturaerne således også at være fortløbende.

I forhold til det anførte vedrørende ligheder bemærkes i den forbindelse særligt de i overskriften anførte telefonnumre, der både hos [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] står registreret med brugeren [virksomhed2] ApS, jf. bilag 12 og 13. Det gøres gældende, at også særligt disse forhold vidner om, at der reelt er tale om (broderens) fortsatte drift af egen virksomhed.

For det tiende skal det fremhæves, at (klageren) den 29. september 2011, kun knap en måned efter den opstarten af [virksomhed2] v/(klageren) pr. den 1. september 2011, havde sin første arbejdsdag som afløser på [virksomhed1] i [by2], jf. bilag 35. I perioden fra den 29. september 2011 og frem til den 7. november 2013 havde hun tilmed ikke ubetydelige 621 tjenestetimer ved plejecenteret, hvilket svarer til cirka 25 timer om måneden sideløbene med sine studier som sygeplejerske.

Det gøres gældende, at også dette forhold understøtter, at (klageren) ikke har haft noget med driften af [virksomhed2] v/(klageren) at gøre. Det har samtidig også formodningen imod sig, at (klageren) skulle vælge at tage arbejde som afløser sideløbende med sine uddannelsesstudier, hvis hun havde en forventning om at kunne leve af overskud af virksomhed.

Endelig skal det for det ellevte fremhæves, at (klageren) stedse har haft egen privat bankkonto i [finans1] adskilt fra virksomhedsdriften.

Det gøres herefter sammenfattende gældende, at samtlige ovennævnte forhold understøtter, at det rettelig er (broderen), der er rette skatte- og ansvarssubjekt i relation til driften af [virksomhed2], og ikke (klageren). Der har reelt været tale om (broderens) fortsatte drift af egen virksomhed med (klageren) som formel ejer af virksomheden og den oprettede bankkontoen proforma konstruktion som (broderen) overtalte (klageren) til at deltage i, udelukkende fordi han ikke selv kunne oprette virksomhed på ny.

(Klageren) har derfor heller ikke hverken modtaget eller erhvervet ret til de midler, der i virksomhedens eksistensperiode blev indsat på erhvervs-/firmakontoen i [finans1]. Der er derfor heller ikke grundlag for at beskatte (klageren) af ansat overskud af virksomhed. Det er forkert, at skatteankenævnet i sin afgørelse har lagt afgørende vægt på den formelle registrering. Det følger netop af praksis, herunder de ovenfor refererede afgørelser, at der ikke i alle tilfælde kan lægges afgørende vægt på de(n) formelle registrering(er). Det er blot den registrerede ejers problem at løfte bevisbyrden for, hvem den reelle virksomhedsejer og indkomstmodtager så er.

(...)”

I forlængelse af, at sagen har været sendt til udtalelse i SKAT forud for retsmøde har repræsentanten anført følgende:

”(...)

SKATs udtalelse giver mig anledning til at bemærke, at anbringendet om, at (klageren) ikke var ansvarlig for virksomhedens drift i 2011 eller i øvrigt, og dermed ikke er skattepligtig af virksomhedens indtægter eller hæfter for indeholdelse af A­skat og AM­bidrag, fastholdes i sin helhed.

SKATs udtalelse giver herudover anledning til at bemærke, at såfremt Landsskatteretten fastholder Skatteankestyrelsens vurdering af, at (klageren) er ansvarlig og skal beskattes af virksomhedens overskud, skal dette nedsættes i overensstemmelse med bemærkningerne i SKATs udtalelse.

Det gøres således gældende, at overskuddet i virksomheden, der udgør det maksimale skattepligtige beløb hos (klageren) i indkomståret 2011, skal nedsættes til kr. 126.715.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive deres indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det konstaterede overskud af virksomhed på 369.064 kr. er opgjort ud fra konkret konstaterede indsætninger på en bankkonto oprettet i klagerens navn til brug for virksomheden. Udgangspunktet er herefter, at det er klageren der har bevisbyrden for, at hun ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013. 537. ØLR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at det beregnede overskud af virksomhed ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden er blevet oprettet i klagerens navn ved klagerens underskrift på den fremlagte blanket vedrørende registrering af virksomhed. Det har endvidere haft betydning, at klageren har haft adgang til virksomhedens bankkonto, hvor overskuddet er beregnet ud fra, hvorfor klageren har haft adgang til virksomhedens midler.

Uanset, at klageren og dennes bror er kommet med forklaringer om, at det i realiteten var klagerens bror, der overtalte klageren til at oprette virksomheden, for herefter at kontrollere og drive virksomheden enerådigt uden klagerens involvering, findes dette ikke i sig selv at godtgøre, at klageren ikke skal anses for at være den ansvarlige indehaver af virksomheden.

Selvom det fremgår af de fremlagte ansættelseskontrakter, at det er klagerens bror, der ved sin underskrift har indgået kontrakterne på vegne af virksomheden, findes dette forhold ikke at fritage klageren for ansvar for virksomheden. Klagerens bror har været ansat som direktør i virksomheden, og sådanne dispositioner anses for at falde indenfor en direktørs sædvanlige beføjelser.

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, og bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter.

Landsskatteretten finder, at der i opgørelsen af overskud af virksomhed i indkomståret 2011 skal indrømmes fradrag for lønudgifter på i alt 206.174 kr. samt fradrag for driftsomkostninger på i alt 36.175 kr. jf. de fremlagte købsfakturaer samt opgørelser over udbetalt løn sammenholdt med den af SKAT seneste udarbejdede opgørelse.

På baggrund af ovenstående nedsættes den skønsmæssige forhøjelse på baggrund af overskud af virksomhed til 126.715 kr.