Kendelse af 26-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Faktiske oplysninger

Klageren etablerede i maj 2007 en dansk filial af et engelsk selskab, "[virksomhed1], Filial af [virksomhed2] Ltd" (CVR-nr. [...1])(filialen). Filialen har siden etableringen og til marts 2010 hovedsagelig beskæftiget sig med udleje af polsk arbejdskraft (branche: vikarbureau).

Klageren stiftede selskabet [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...2])(selskabet) den 26. januar 2010 og var direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Klageren har modtaget løn og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra Filialen fra 21/9 2008 til ophøret i 2010 og er aflønnet fra selskabet siden 21. marts 2010.

Klageren har i 2009 fået udbetalt kr. 126.854 i skattefri kørselsgodtgørelse for 49.290 km kørsel og i 2010 71.892 kr. for 20.194 km kørsel i forbindelse med kundebesøg og tilsyn med medarbejdere m.v. Kørselsgodtgørelsen er udbetalt på grundlag af et kørselsregnskab, som klageren har udfærdiget ved hjælp af det elektroniske, GPS baserede, kørebogssystem "Autolog".

I filialen og det nuværende selskab er det klageren, der har forestået fakturering og lønregnskab.

Systemet har udskrevet oversigter over klagerens kørsel med angivelse af: Dato for kørsel, Kørslens formål. Fra og til, tilbagelagt distance, godtgørelsessats og samlet godtgørelse for den aflæste distance. På udskriften fra autolog står under nummerplade: "[reg.nr.1]"

Der foreligger ikke et kørselsregnskab for perioden 21.2.2009 til 28.4.2009.

Af kørselsregnskabet for 2009 fremgår følgende registreringer med udbetalt godtgørelse, der må anses for private:

8.1.2009SKAT

12.1.2009SKAT

20.1.2009SKAT

9.2.2009Privat kørsel

11.2.2009Privat kørsel

13.2.2009Privat kørsel

14.2.2009Privat kørsel

15.2.2009Privat kørsel

Desuden følgende registreringer i kørselsregnskab, som ikke er afstemmelige:

21.7.2009 er anført kørsel fra [adresse1], [by1] (Tyskland) til [by2] på 29,27 km. Der fremgår ingen kørsel fra Danmark til [by1].

20.8.2009-22.8.2009 Ingen stedangivelser. Blot enten navne eller tal.

13.9.2009, 23.10.2009, 24.10.2009, 31.10.2009-2.11.2009. Ingen stedangivelser.

Der foreligger også kørselsregnskab for 2010, men ikke for 2011.

I perioden 2. januar til 20. marts 2010 modtog klageren sygedagpenge med kr. 30.125 udbetalt af [virksomhed1] Filial med refusion fra det det offentlige via sygedagpengeforsikring.

I perioden fra 26. marts 2010 til 21. november 2010 er der ikke registreret erhvervsmæssig kørsel i kørselsregnskabet.

Klageren modtog også sygedagpenge i perioden 21. november til 31. december 2010 med kr. 22.310.

Selskabets har ifølge lønsedler i 2010 udbetalt 71.890 kr. i kørselsgodtgørelser for 20.194 km. Ifølge kørebogen er der kørt 18.969 km.

Det er oplyst, at klageren ikke ejede en bil i perioden 20. januar til 10. marts 2010. Anpartsselskabet [virksomhed3] ApS ejede biler.

Midler til udlån anses at hidrøre fra skattepligtige aktiviteter

Klageren har den 15. januar 2009 udlånt et beløb på kr. 600.000 i kontanter. Et gældsbrev underskrevet samme dag har denne ordlyd:

"Underskrevne debitor [virksomhed4] v/ [person1] og [person2], [adresse2], [by3] erkender at være skyldige til [person3], [adresse3]. [...], [by3], kr. 600.000.

Lånet afvikles med kr. 100 000 hver den 1., første gang den 15 02 2009. Det er aftalt at [virksomhed4] betaler kr. 30 000 i forrentning af dette lån."

Gældsbrevet er underskrevet af klageren og [person1]. Gælden er ifølge debitors regnskab indfriet med afdrag og renter på 105.000 kr. på hver af disse datoer: 15/2, 24/3, 15/4, 15/5, 14/6 og 11/8 2009. Tilbagebetalingen er sket med kontanter. Der foreligger seks kvitteringer for afdragene med klagerens underskrift.

Klageren har til sagen forklaret, at han for nogle år siden arbejdede som taxachauffør for [virksomhed4] i ca. et halvt år. og at [person1] og [person2] nu er private bekendte.

Ifølge klagerens forklaring til SKAT havde han 580.000 kr. liggende i kontanter i sit pengeskab. De resterende 20.000 kr. af udlånet husker han ikke, hvordan han skaffede. Kontantbeholdningen var hovedsagelig i 500 og 1000 kroner sedler, idet han ofte vekslede kontanter til store sedler. 'op til kr. 20.000 pr. måned" - i [finans1].

Klageren har oplyst, at han har været meget sparsommelig og derfor har været i stand til at spare pengene op af sin beskattede indkomst igennem tiden. Han har desuden oplyst, at han har haft casinogevinster, men han har ingen regnskab/dokumentation. Videre har han i starten af 0´erne modtaget nogle erstatninger.

Årsagen til, at klageren har sparet op i kontanter i stedet for at sætte pengene i banken, er ifølge hans oplysninger, at han for ca. 15 år siden kom til at hænge på sin egen og to andre personers afgift for cigaretsmugling.

SKAT har i brev af 15. august 2011 anmodet klageren om fuldstændige opgørelser over hans indkomst- og formueforhold i 2007 - 2010, men har ikke modtaget oplysningerne.

Som følge heraf har SKAT udarbejdet følgende supplerende oplysninger:

Selvangivne indkomster:

Formue ifølge indberettede oplysninger til SKAT

På grundlag af de indberettede beløb ifølge R75 har SKAT beregnet klagerens privatforbrug i de enkelte år således:

Ombygningsudgifter ejendom

Klageren købte den 2. april 2010 ejendommen, [adresse4], [...], [by4], til overtagelse 1. juni 2010. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom. Klageren har til SKAT oplyst, der var lavet istandsættelse og forbedringer på ejendommen - betalt af selskabet - for ca. 200.000 kr. i materialer og arbejdskraft.

Klageren har til SKAT oplyst, at stort set hele stuehuset var indvendigt blevet revet ned og opbygget igen.

Klageren har selv betalt for nyt køkken og hårde hvidevarer.

Klageren har fremlagt specifikationer over de udgifter, som er afholdt af selskabet på henholdsvis stuehuset og selskabets lejlighed. Der er tale om et beløb på 57.259 kr., svarende til det beløb klageren mener han skal beskattes af samt et beløb på 148.930 kr. Dette beløb dækker beton, gulve, vinduer m.v.

Anpartsselskabet har ikke aktiveret ombygningsudgifter vedrørende ejendommen, og havde ikke på daværende tidspunkt indgået noget lejemål vedrørende lokaler eller afholdt lejeudgifter til klageren.

Der foreligger ikke et byggeregnskab, som viser de samlede udgifter og disses fordeling mellem klageren og selskabet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen således:

Det kørselsregnskab, der ligger til grund for selskabets udbetaling af befordringsgodtgørelsen, opfylder - som følge af uklarheder, unøjagtigheder og mangler - ikke kravene i § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

[virksomhed1] og efterfølgende [virksomhed3] ApS havde på denne baggrund ikke mulighed for i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse i forbindelse med udbetalingen af godtgørelsen at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingen.

Af de grunde, der er anført af SKAT, finder ankenævnet, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse på 126.854 kr. i 2009, 71.892 kr. i 2010 og 66.232 kr. i 2011 ikke er opfyldte. Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom jf. SKM 2003.317, hvoraf fremgår, at fejl i kørselsregnskabet medfører, at hele det af arbejdsgiveren udbetalte beløb skulle medregnes til indkomstopgørelsen.

/Ankenævnet stadfæster derfor at SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Befordringsfradrag for erhvervsmæssig kørsel samt befordringsfradrag hjem/arbejde

Det fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 4, at såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler arbejdsgiveren hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter samme lovs § 9 C.

Da SKAT har godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel jf. ligningslovens § 9B, stk. 4 for 37.200 km med 50.160 kr. i 2009 kan der ikke samtidig godkendes fradrag for befordringsfradrag hjem/arbejde jf. ligningslovens § 9C.

Ankenævnet finder, at der ikke kan godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel i 2010 dels med henvisning til 2 perioder, (ca. 31/2 måned, hvor der er modtaget sygedagpenge og dels en periode på 8. måneder), hvor der ikke er ført et kørselsregnskab, hvorfor det formodes, at kørslen er foregået i en af anpartsselskabets biler.

Som følge af det ovenfor anførte finder ankenævnet ligeledes ikke, at der i 2010 kan godkendes fradrag for befordringsfradrag hjem/arbejde jf. ligningslovens § 9 C.

Da [person3] - trods opfordring hertil fra SKAT - ikke har dokumenteret hvorledes det selvangivne beløb på 5.292 kr. i 2011 fremkommer, finder ankenævnet, at det er med rette at SKAT har nægtet at godkende det selvangivne fradrag.

Ankenævnet stadfæster derfor, at SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Fradrag for merudgifter under rejse

Da punktet ikke ses påklaget eller kommenteret af [virksomhed5] foretager ankenævnet sig ikke mere vedrørende dette punkt.

Udlånte midler

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B, selv om [person3] ikke har pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967, UfR 1967.635. SKAT kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Ankenævnet bemærker, at [person3] ud fra de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser jf. punkt fakta for årene 2004 - 2009 samt oplysninger om lønindkomst og dagpenge i årene 1998 - 2002 ikke har dokumenteret, at han har haft mulighed for at foretage den af ham påståede opsparing på 600.000 kr. selv under hensyntagen til de dokumenterede modtagne skadeserstatninger i juni år 2000 og i 2001 på i alt 145.564 kr.

Det er ubestridt, at der er foretaget et udlån på 600.000 kr. til [person1] og [person2]. Det er ikke på tilstrækkelig sikker måde godtgjort, at [person3] har været i besiddelse af en kontant beholdning, der har gjort ham i stand til at finansiere udlånet, hvorfor ankenævnet finder, at det er berettiget, at SKAT har forhøjet [person3]s indkomst skønsmæssigt i 2009 med beløbet.

Der er ligeledes her henset til, at [person3] har dokumenteret, de på det personlige møde fremførte om yderligere erstatning på 75.000 kr., gevinster ved spil på kasino samt nettofortjeneste/tab ved handel med private biler i de påklagede år.

Ombygning af ejendom betalt af [virksomhed3] ApS

Der er ikke uenighed om at, [person3]s selskab har betalt for ombygning af den af [person3] ejede ejendom beliggende [adresse4], [...].

Af sagens oplysninger fremgår, at der ikke er udarbejdet særskilt bogføring af de afholdte udgifter, men at disse er bogført sammen med andet vareforbrug i [virksomhed1] ApS´ regnskab.

[person3] har efterfølgende udarbejdet to håndskrevne bilag, hvorpå han har angivet de af selskabet afholdte udgifter på den af ham ejede ejendom, jf. bilag 1 og 2.

Ankenævnet kan på grundlag af det modtagne materiale konstatere, at der ikke er medsent dokumentation for samtlige de anførte udgifter.

Som følge af, at [person3] har afgivet afvigende forklaringer om de afholdte byggeudgifter samt at der ikke er udarbejdet et egentlig byggeregnskab vedrørende de foretagne ombygningsudgifter, finder ankenævnet, at SKAT har været berettiget til at fastsætte de afholdte udgifter skønsmæssigt.

Da det af sagens oplysninger fremgår, at stort set hele den indvendige del af stuehuset var nedrevet og opbygget igen, finder ankenævnet det for usandsynligt, at denne genopbygning kan foretages for 57.259 kr. inkl. moms, hvorfor ankenævnet finder, at de afholdte udgifter passende kan ansættes til 125.000 kr. inkl. moms som anført af SKAT. Der henvises til ligningsloven § 2, stk. 1.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

I den anledning bemærker ankenævnet, at SKAT i sin afgørelse af 24. juli 2012 vedrørende 2010 har anført, at ombygningen af sidebygningen først anses for afsluttet i 2011, hvor lejemålet tog sin begyndelse, hvorfor de afholdte udgifter som [person3] har opgjort til 148.930 kr. inkl. moms, jf. bilag 2 ikke er omfattet af ovenstående ændring i 2010.

Overskud ved udlejning af ejendom

Det fermgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der gives fradrag for driftsudgifter, dvs. for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er [person3], der skal dokumentere den fornødne sammenhæng mellem den udgift, der ønskes fradrag for, og indkomsterhvervelsen.

Dokumentationskravet udelukker imidlertid ikke, at [person3] i særlige tilfælde vil kunne sandsynliggøre, at der har været afholdt udgifter, der kan medtages ved opgørelsen af overskud ved udlejningen. Det er [person3], der i mangel af dokumentation må løfte bevisbyrden ved sandsynliggørelse.

Herefter, og da det ikke er godtgjort, at [person3] har udgifter til vedligeholdelse på 5.000 kr., er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over resultat af udlejningen i 2011, idet ankenævnet bemærker, at SKAT skønsmæssigt har godkendt fradrag for udgifter til ejendomsforsikring og -skat med 4.600 kr.

Ankenævnet stadfæster derfor, at SKATs afgørelse vedrørende dette punkt,

Ankenævnet bemærker endelig, at advokat [person4] på det peronlige møde accepterer, at der ikke kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse i 2010 og 2011 samt at indtægt ved udlejning af ejendom i 2011 ikke er selvangivet.

Herudover kan det på mødet den 29. oktober 2013, ikke føre til et andet resultat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal nesættes med kr. 676.694, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 skal nedsættes med kr. 97.741 og, at ansættelsen for 2011 skal nedsættes med kr. 30.000.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

Påstanden for indkomståret 2009 er opgjort som forskellen mellem den udbetalte kørselsgodtgørelse, som SKAT anser for skattepligtig, og det fradrag for erhvervsmæssig kørsel, som SKAT har fundet skønsmæssigt kan gives i indkomståret. Forskellen mellem beløbene udgør kr. 76.694. Hertil er lagt det beløb, [person3] har udlånt i indkomståret kr. 600.000, der af SKAT betragtes som skattepligtig indkomst.

Påstanden vedrørende indkomståret 2010 er opgjort som forskellen mellem de omkostninger, SKAT anser for hengået til ombygning af [person3]s ejendom kr. 125.000 og det af [person3] oplyste beløb på kr. 57.259. Dette beløb, der udgør kr. 67.741. er tillagt kr. 30.000, som det gøres gældende skal anerkendes som fradrag for erhvervsmæssig kørsel i indkomståret.

Påstanden vedrørende indkomståret 2011 kr., opgjort som kr. 30.000, som det gøres gældende skal betragtes som erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2011.

Kørselsgodtgørelse. erhvervsmæssig kørsel og befordringsfradrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at det af [person3] benyttede "autolog" system udgør en fuldt ud tilstrækkelig dokumentation for den gennemførte erhvervsmæssige kørsel i de omhandlede indkomstår.

Systemet indeholder og gemmer alle oplysninger, der gør det muligt at identificere og gennemgå den erhvervsmæssige kørsel, der selvangives. Det bestrides ikke, at der for de omhandlede indkomstår er enkelte fejl ved registreringen. Der er dog tale om menneskelige eller maskinelle fejl, der kan rettes op på.

Udskriften for 2 måneder er bortkommet og kan ikke genskabes. Henset til, at der er tale om en kortere periode, samt at der er god overensstemmelse mellem de kørte kilometer for perioden og den samlede tidbetalte kørselsgodtgørelse, gøres det gældende, at manglen ikke skal have afgørende betydning ved sagens afgørelse. I de tilfælde, hvor autolog systemet ikke har kunnet identificere en adresse præcist, er den enkelte adresses position i form af GPS-koordinaterne gemt i systemet. Det faktum, at disse er anført i stedet for en adresse, medfører ikke, at det ikke er muligt at genskabe eller kontrollere den erhvervsmæssige kørsel.

Oplysningerne om den erhvervsmæssige kørsel har således været fuldt ud tilstrækkelige til, at der har kunnet føres en grundig og dybdegående kontrol med denne, hvorfor der ingen baggrund er for at nægte, at kørselsgodtgørelsen udbetalt i indkomståret 2009 er skattefri.

2009

Det eneste reelle uoverensstemmelse fra autologgen i forhold til den samlede udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse på kr. 126.854 er manglende kilometerregnskab for perioden 21. februar til 29. april.

Uoverensstemmelsen vedrører alene et beløb på kr. 8.199. Det gøres gældende, at der er tale om en ubetydelig mangel ved det foreliggende kørselsregnskab, som det desværre ikke er muligt at reetablere, idet udskriften af kørselsloggen er bortkommet.

De kørsler, SKAT anser for private, vedrører henholdsvis kørsel til [adresse2] og [adresse5].

Kørsel til [adresse2] vedrører et byggeri, der blev udført på nabogrunden i det omhandlede indkomstår. Der er ingen baggrund for at nægte fradrag for kørsel til denne ejendom, idet [person3] naturligt førte opsyn med og deltog i arbejdet på ejendommen.

Kørsel til [adresse5] er sket i forskellige relationer. Der er tale om 8 erhvervsmæssige kørsler i 2009. De loggede kørsler har alle haft et erhvervsmæssigt formål enten i form af at man har fået hjælp fra ejendommens beboere eller indkøbt/lånt materiel eller lignende til brug for erhvervsmæssige opgaver. Udover de erhvervsmæssige loggede kørsler har [person3] i meget vidt omfang haft kørsel til ejendommen i privat regi. Denne kørsel er dog ikke medtaget i den erhvervsmæssige kørsel, og der er således ikke tale om, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for privat kørsel.

2010 og 2011

Det accepteres, at udbetalt kørselsgodtgørelse i indkomståret 2011 anses for skattepligtig.

Det gøres gældende, at det ud fra en konkret vurdering af [person3]s kørsel i de forudgående år samt den udøvede virksomhed skønsmæssigt skal accepteres, at der er gennemført erhvervsmæssig kørsel i de omhandlede indkomstår.

Efter vores bedste opfattelse skal den erhvervsmæssige kørsel skønnes til et fradrag på kr. 30.000 pr. år.

Udlån af 600.000 kr.

[person3] har opsparet midlerne til at udlåne kr. 600.000 til [person1] og [person2] over en lang periode.

Midlerne er opsparet kontant gennem en længere periode og opbevaret med henblik på køb af hus og bil. Udover den almindelige opsparing indgår i midlerne udbetalt erstatning på kr. 145.000 i forbindelse med et indbrud på ejendommen. En betydelig del af erstatningen vedrørte en større guldinvestering, der ikke blev genanskaffet. Guldet havde en værdi på omkring kr. 80-90.000.

Videre har [person3] i perioden forud for udlånet modtaget erstatning for en personskade på kr. 70.000.

[person3] har videre haft en række indtægter af skattefri karakter i form af gevinster ved kasinospil samt indtægter optjent ved køb og salg af en række private biler.

I det omfang de omhandlede indtægter indregnes i det af SKAT opgjorte privat forbrug, er dette ikke på nogen måde negativt, hvilket medfører, at SKAT reelt ikke er berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2009. Det gøres gældende, at det faktum, at [person3] ikke er i stand til fuldstændig nøjagtigt at redegøre for opsparingen af private midler, ikke i sig selv skal medføre en beskatning af det fulde beløb, der udlånes.

I det omfang Landsskatteretten - mod forventning - finder, at der er baggrund for at foretage en beskatning af [person3], gøres det gældende, at beskatningen skønsmæssigt skal nedsættes og udgøre et betydeligt mindre beløb end de kr. 600.000, der er fastsat af SKAT og skatteankenævnet.

Ombygning af [person3]s ejendom

[person3] har på et møde med SKAT oplyst, at omkostningerne til ombygning af ejendommen delvist blev betalt af selskabet [virksomhed1] ApS. Efterfølgende afleverede [person3] en opgørelse af hvilke udgifter, selskabet har betalt på hans vegne. Opgørelsen viser, at selskabet på vegne af [person3] har afholdt omkostninger på kr. 57.259.

Det skal fremhæves, at der ikke er tale om de samlede udgifter til den fulde renovering af ejendommen. Der er alene tale om en opgørelse af de omkostninger i forbindelse med renoveringen af ejendommen, der er afholdt af [person3]s selskab.

Det gøres gældende, at der ikke er nogen baggrund for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af de omkostninger, der anses for afholdt af [virksomhed1] ApS på vegne af [person3].

Arbejdet i forbindelse med renoveringen er i vidt omfang udført af [person3] personligt, og alene i forbindelse med tilslutning af el, vand og varme har der været benyttet håndværkere i henhold til lovkrav herom. De omhandlede udgifter vedrører i stort omfang forbrugsmaterialer, hvilket yderligere dokumenterer, at arbejdet og hovedparten af renoveringen er udført i personligt regi af [person3]. Der ses ikke at være baggrund for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af det skattepligtige beløb.

Det skal fremhæves, at hverken SKAT eller skatteankenævnet begrunder det udøvede skøn nærmere.

Det anføres blot, at ankenævnet finder "det for usandsynligt, at denne genopbygning kan foretages for 57.259 kr. inkl. moms". Dette er reelt ikke nogen begrundelse, og såvel SKAT som skatteankenævnet er uden nogen form for støtte, når man fastsætter omkostningerne skønsmæssigt til kr. 125.000.

Det bestrides, at der skulle være hengået mere end kr. 57.259 til indkøb af materialer fra [virksomhed1] ApS til brug for renoveringen af den private ejendom. Der er intet, der dokumenterer eller godtgør forbruget af yderligere udgifter, og den gennemførte forhøjelse er reelt fuldstændig ubegrundet af såvel SKAT som skatteankenævnet. Den skønsmæssige forhøjelse skal derfor bortfalde i sin helhed."

Repræsentanten har yderligere i brev af 8. december 2015 fremført:

"Det fremsendte mødereferat giver anledning til enkelte bemærkninger.

Indledningsvist skal det bemærkes, at kørslen til [virksomhed4], for hvilken der er udbetalt kørselsgodtgørelse, var erhvervsmæssig i de tilfælde, hvor kørselsgodtgørelse blev udbetalt. Herudover var der en række kørsler til samme adresse i privat regi, hvor disse helt naturligt ikke blev registreret som erhvervsmæssig transport. De kørsler, der er udbetalt kørselsgodtgørelse for, er således af erhvervsmæssig karakter. Det fastholdes at selv i det tilfælde, hvor kørslen af Skatteankestyrelsen ikke måtte blive anset for erhvervsmæssig, så er transportlængden og størrelsen af den kørselsgodtgørelse, der er udbetalt i forbindelse hermed, af fuldstændig ubetydeligt omfang. Det gøres gældende, at såfremt det - fejlagtigt - lægges til grund, at kørslen til adressen har været privat, ikke skal tillægges nogen form for vægt ved vurderingen af, hvorvidt kørselsgodtgørelse har kunnet udbetales skattefrit.

I relation til opgørelse og sandsynliggørelse af den erhvervsmæssige befordring i 2010 og 2011 skal vi henvise til det i sagen indgåede materiale vedrørende transport i disse år. Som beskrevet i SKATs afgørelse af den 24. juli 2012 vedrørende indkomståret 2010 (side 2 nederst og side 3 øverst) indgår der i kilometerregnskabet for 2010 kørsel på henholdsvis 9.634 kilometer for [virksomhed1]s filial og 6.615 kilometer for [virksomhed1] ApS. Det gøres gældende, at der på denne baggrund skal gives et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig befordring svarende til 16.000 kilometer.

Der foreligger ikke en tilsvarende opgørelse for indkomståret 2011. Henset til, at transporten i dette år har været fuldstændig tilsvarende transporten i 2010, gøres det gældende, at et skøn over den erhvervsmæssige transport i 2011 bør fastsættes til 15.000 kilometer efter en skønsmæssig opgørelse.

Det bestrides ikke på nogen måde, at en del af den erhvervsmæssige kørsel er foretaget i en periode, hvor [person3] var sygemeldt. Imidlertid var [person3] eneste reelle ansatte og nødsaget til i et vist omfang at gennemføre erhvervsmæssig kørsel, uanset den daværende sygdom.

Kørslen har således haft en erhvervsmæssig karakter, uanset at den er foretaget i en sygeperiode, hvor [person3] modtog sygedagpenge. På denne baggrund gøres det gældende, at der skal godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel, også for kilometer kørt i den periode, hvor [person3] var sygemeldt.

I forhold til de drøftede istandsættelsesudgifter vedlægges oversigt over de kr. 57.259, som [virksomhed1] ApS har afholdt i forbindelse med renovering af stuehuset, hvor [person3] bor privat.

Endvidere fremlægges oversigt over de udgifter, [virksomhed1] ApS har afholdt til materiale vedrørende istandsættelse af lejligheden i staldbygningen. Udgiften udgør samlet kr. 148.930."

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsgodtgørelse/befordringsfradrag

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 (tidligere stk. 5). Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder

Befordring mellem arbejdspladser og

Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Kørslens erhvervsmæssige formål.

Dato for kørslen

Kørslens mål og eventuelle delmål

Angivelse af antal kørte kilometer

De anvendte satser

Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det følger af ligningslovens § 9B, at, hvis der ikke udbetales skattefri godtgørelse eller disse ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for skattefri, kan fradrag for befordring foretages efter ligningslovens § 9C.

2009

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at betingelserne for udbetaling af omhandlede skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

Der er herved lagt vægt på, at der mangler kørselsbilag for en del af året, at der er registreret kørsel som er privat, og at der er kørsler, hvor der mangler stedangivelse.

Det bemærkes endvidere, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet og selv har stået for lønregnskabet, hvilket skærper kravene til, at der foreligger behørigt regnskabsmateriale vedrørende kørselsgodtgørelsen.

Det er således rettens opfattelse, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke er opfyldt, da den erhvervsmæssige kørsel ikke på tilstrækkelig vis er dokumenteret.

Der kan i stedet godkendes et skønsmæssigt befordringsfradrag. Dette fradrag har SKAT skønsmæssigt beregnet til 50.160 kr. med udgangspunkt i en skønsmæssig erhvervsmæssig kørsel på 37.200 km ud fra det foreliggende kørselsregnskab.

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre det af SKAT godkendte skønsmæssige fradrag.

2010

For 2010 har klageren accepteret, at de udbetalte kørselsgodtgørelser er skattepligtige.

Klageren har anført, at der er grundlag for at godkende et skønsmæssigt befordringsfradrag, da der foreligger et grundlag herfor i form af det foreliggende kørselsregnskab.

Klageren har efter de foreliggende oplysninger ikke ejet en bil de første måneder af 2010 og har derudover været sygemeldt i det meste af de perioder, hvor der ifølge kørselsregnskabet er erhvervsmæssig kørsel. I perioden 27. marts til 20. november er der ikke registreret erhvervsmæssig kørsel i kørselsregnskabet.

Retten finder derfor ikke, at der foreligger et grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

2011

For 2011 har klageren accepteret, at de udbetalte kørselsgodtgørelser er skattepligtige.

Klageren har anført, at der er grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Der foreligger ikke noget kørselsregnskab eller tilsvarende registreringer af kørsel i egen bil i erhvervsmæssig øjemed i 2011.

På den baggrund finder retten ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Udlån anset for sket med ikke beskattede indtægter

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har ubestridt været i besiddelse af et beløb på 600.000 kr. Det er herefter klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige midler eller allerede beskattede midler.

Klagerens indkomst og formueforhold levner efter de foreliggende oplysninger ikke plads til, at han i 2009 har kunnet udlåne 600.000 kr. Klagerens forklaring om, at der er tale om opsparing gennem mange år af blandt andet af erstatninger i 2001, kasinogevinster m.v. og, at opsparingen er sket i kontanter, ses ikke godtgjort. Klagerens forklaring om, at han ikke ønsker at opbevare pengene i banken stemmer ikke med, at han ved udgangen af 2008 havde et bankindestående på 118.526 kr. og ved udgangen af 2009 et bankindestående på 109.945 kr. Tilsvarende var hans bankindestående i de foregående år ligeledes mellem 50-100.000 kr.

Det er således rettens opfattelse, at der ikke er fremlagt oplysninger eller dokumentationer, som på tilstrækkelig vis godtgør, at klageren har haft en formue af den omhandlede størrelse, der kan være opsparet via skattepligtige beskattede midler og skattefrie indtægter.

Retten finder således, at det er berettiget at SKAT anser beløbet at stamme fra ikke beskattede midler og stadfæster ansættelsen.

Ombygningsudgifter

Det følger af ligningslovens § 16A, at alt hvad der udloddes til aktionærer er skattepligtig indkomst og, at udlodningen kan beskattes som udbytte eller almindelig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Klageren er eneejer af ejendommen [adresse4], [by4], som han har anskaffet i 2010.

Selskabet har afholdt betydelige udgifter til ombygning af ejendommen. Der er dels tale om ombygning af stuehuset og dels af en del af ejendommen, som er udlejet til [virksomhed1] ApS. Der er tale om egentlig forbedring af ejendommen eftersom der blandt andet er udgifter til beton, fliser, gulve og vinduer og ombygning er sket i samme år som ejendommen er anskaffet. Der foreligger ikke noget byggeregnskab som viser de samlede udgifter og deres fordeling på klageren og selskabet.

Selskabet har således afholdt udgifter af privat karakter for klageren. Det forhold, at en del af ejendommen bliver udlejet til selskabet ændrer ikke herved, da der er tale om forbedring af bygningsbestanddele og ikke tale om ombygning af lejede lokaler til erhvervsmæssigt formål. Der er således tale om en varig værdiforøgelse af klagerens ejendom. De udgifter, som kan henføres til den udlejede del vil således også være at anse for maskeret udlodning. Der kan henvises til princippet i Højesteretsdom i SKM2008.384.

Der er ikke fremlagt oplysninger, som giver grundlag for at ændre det foretagne skøn, hvorved er henset til, at der ifølge den foreliggende specifikation, der er uden nærmere dokumentation, er afholdt udgifter på i alt 148.930 kr. af selskabet.

Landskatteretten stadfæster således afgørelsen.