Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2016

Faktiske oplysninger

Klageren anmodede den 18. marts 2013 om genoptagelse af sine skatteansættelser for 2009-2011, idet han ønskede fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D. Klageren har opgjort fradragene således:

Klageren har indtastet et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D med 45.120 kr. for indkomståret 2012.

Klageren havde i de omhandlede år bopæl på [adresse1], [by1].

Klageren har drevet [virksomhed1], [adresse2] i [by2], [by3]. Virksomheden, der er personligt drevet, kaldes også [virksomhed2] og [virksomhed3]. Omsætningen består af salg af grillmad, is, drikkevarer, mad ud af huset og selskaber på [...] i [by4] ved [by1]. Der er lejlighedsvis også diskotek. Klageren har i 2009, 2010 og 2011 selvangivet et underskul vedrørende virksomheden på henholdsvis 193.105 kr., 109.226 kr. og 165.223 kr.

Klageren har oplyst, at han kører i bil mellem de to adresser, og at han kører 44 km pr. dag.

Ifølge www.rejseplanen.dk kan man køre med bus 213 fra [virksomhed4] til [adresse2]/ [adresse3]. [virksomhed4] ligger 1,1 km fra klagerens bopæl og stoppestedet [adresse2]/[adresse3] ligger 150 m fra [adresse2]. Den samlede transporttid er angivet som ca. en time.

SKAT traf den 21. februar 2013 afgørelse om, at virksomheden i 2011 ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet. Klageren påklagede afgørelsen, og den 20. juli 2016 traf Landsskatteretten afgørelse om, at klagerens virksomhed skulle anses for erhvervsmæssig. Retten lagde bl.a. vægt på, at virksomheden alene havde været drevet i en kortere årrække og på, at der i 2011 var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Af præmisserne fremgår bl.a.:

”Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der i indkomståret 2011 var udsigt til en ombygning og modernisering af [virksomhed3], herunder et tilskud til projektet. Projektet skulle ifølge [Kommunen] være en del af en helhedsplan for [by2].

Der er tillige lagt vægt på, at resultat i 2011 har været påvirket af, at klageren pr. 1. december 2011 har fået stjålet varelager og inventar.

Der er tillige lagt vægt på, at klageren i såvel 2009, 2010 og 2011 har gjort reklame for virksomhedens aktiviteter, og at han har haft en ikke uvæsentlig omsætning i virksomheden.”

[person1], speciallæge i neurokirugi, har undersøgt klageren og udarbejdet en erklæring til Arbejdsskadestyrelsen den 7. oktober 2001. Af erklæringen fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Objektivt:

Højde: 180 cm. Vægt 89. Ernæringstilstanden lidt over middel. Farver pæne.

Kognitivt: Signifikant reduceret: Har svært ved at holde tråden og husker datoer, skal konsultere sine notater. Psykisk ikke funktionel eller aggraverende, men grådlabil, usammenhængende og ind imellem noget aparte.

Hjernenerver:

I: Ophævet lugtesans bilateralt.

De øvrige kranienerver er intakte.

Columna cervicalis: Fleksion til 2 fingerbredde over manubrium. Er ude af stand til at ekstendere – bliver utilpas. Beskeden lateral fleksion.

I forbindelse med undersøgelsen får [person2] et fjernhedstilfælde, der varer ca. 30. sekundær. Tilfældet liger et partielt komplekst anfald. er bleg og får dilaterede pupiller. Ligger ned på briksen og kommer sig efter et par minutter. Virker herefter forvirret.

Overekstremiteter: Normal tonus i højre side. Let øget tonus i venstre overekstremitet. Nedsat kraft i venstre overekstremitet med parese over hånd og albueled grad 4.

Underekstremiteter: Let øget tonus i venstre underekstremitet. Nedsynkning ved strakt benløft på venstre side. Diffus hypæstesi i venstre underekstremitet. Har svært ved at klare knæ/hælforsøg på venstre side. der er en venstresidig Babinski.

Gang og koordination: [person2] har en spastisk præget gang, haltende med aflastning af venstre side.

Resume og konklusion:

41 årig mand, tidligere udsat for 4-6 hovedtraumer, pådrog sig et yderligere hovedtraume den 6. juli 2000 på et skib, hvor han faldt ned af en trappe. Pådrog sig et direkte kranie- og ryggradtraume. Var bevidstløs i mindst 5 minutter og har siden haft kognitive problemer, som har gjort ham ude af stand til at forsætte sit arbejde. Der er daglige subjektive gener i form af hovedpine, nakkesmerter og nedsat kraft i venstre side. De kognitive forstyrrelser involverer stedsans, regning og alt, der kræver en rimelig hukommelse.

Objektivt virker [person2] kognitivt reduceret og psykisk frontalt præget. Der er ophørt lugtesans. Der er en let kraftnedsættelse, øget tonus og spasticitet i venstre side samt en positiv Babinski tåfænomen i venstre side. Gangfunktionen er spastisk. Har formentlig pådraget sig et epileptisk syndrom.

[person2] har tidligere været meget velfungerende: På trods af en dysleksi har han klaret sit erhverv og videreuddannet sig. På trods af tidligere cerebrale traumer har han arbejdet upåklageligt indtil juli 2000. De fundne signifikante skader skønnes at være følger af ulykken. Der er mistanke om epilepsi fra tidligere journalmateriale, og [person2] vil blive henvist til neurologisk afdeling [by5], kommunalhospital til epilepsiudredning.”

Klageren har fremlagt en bevilling af ledsagelse efter lov om social service dateret den 22. august 2007. Ifølge denne har [Kommunen] bevilget klageren 15 timers ledsagelse pr. måned fra den 1. august 2007. Bevillingen er givet i medfør af lov om social service § 97.

Det fremgår af et brev dateret den 26. november 2013 fra [Kommunen] til klageren, at kommunen har tildelt klageren 7,5 timers personlig assistance om ugen fra den 20. november 2013 til den 31. september 2014. Af brevet fremgår bl.a., at Arbejdsskadestyrelsen har beregnet klagerens varige men efter ulykken i 2000 til 85 %, og at klageren i 2002 på grund af mengraden blev tilkendt højeste førtidspension.

Klageren har endvidere fremlagt kopi af sit DSB-legitimationskort, der viser, at han har ledsageordning. Kortet er dateret den 6. september 2013. Klageren har oplyst, at han har haft et ledsagekort siden 2003.

SKAT sendte den 28. oktober 2013 et forslag til afgørelse til klageren. Den 8. november 2013 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse er inciteret:

”Du har den 18. marts 2013 anmodet om genoptagelse af din skatteansættelse for indkomstårene 2009, 2010 samt 2011.

SKAT har gennemgået det materiale, du har indsendt. (...)

SKATs ændringer

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

Der kan ikke foreslås nogen ændring. Se nedenstående begrundelse.

Indkomståret 2012

Beskrivelse af virksomheden

Din virksomhed er beliggende [adresse2], [...], [by3]. Den er startet 1. maj 2009.

Fradrag for befordring efter LL § 9 D

Du har indsendt anmodning om fradrag for befordring efter LL § 9 D for indkomstårene 2009, 2010 samt 2011. Du har oplyst at der er 44 km pr. dag. Antal arbejdsdage har du oplyst med hhv. 130 dage, 300 dage, 300 dage for de 3 indkomstår. Du har oplyst pr. tlf., at befordringen vedrører kørsel til din virksomhed, [virksomhed3], der er beliggende på [adresse2], [...], [by3].

Du har via Tast-selv selvangivet fradrag efter LL § 9 D med 45.120 kr. for indkomståret 2012.

Du har i din anmodning om genoptagelse vedlagt kopi af dit legitimationskort til ledsagerordning, til DSB.

1.2 Dine bemærkninger

Du skriver i brev af 4. november 2013 følgende bemærkninger:

1. Du godkender det fastsatte skøn af antal arbejdsdage.

2. Du fastholder at du er berettiget til fradrag efter LL § 9 D fordi:

1.3 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 D:

Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er stadig SKAT’s opfattelse at du ikke kan få fradrag for befordring opgjort efter reglerne i ligningslovens § 9 D.

Det er en forudsætning for at kunne foretage dette fradrag, at man pga. en varig funktionsnedsættelse har været påført særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Det er stadig vores opfattelse, at du ikke har godtgjort at du på grund af din varige lidelse har været påført særlige udgifter til befordring.

Der er ved denne vurdering bl.a. lagt vægt på de fremlagte journaloplysninger. Der er endvidere lagt vægt på, at du har haft et ledsagerkort til DSB, hvilket viser at du er i stand til at benytte offentlige befordringsmidler. Du har i brev af 4 november 2013 forklaret, at du godt kan anvende offentlig transport, dog med hjælp fra ledsagerordning.

Du har i øvrigt ikke i brev af 4. november 2013 fremkommet med nye oplysninger, der ændrer vores opfattelse.

Du opfylder således ikke betingelserne for at foretage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D.

1. Fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C

2.1 De faktiske forhold

Da det er SKAT’s opfattelse, at du ikke er berettiget til at foretage fradrag efter LL § 9 D, vil vi vurdere, hvorvidt du er berettiget til fradrag efter LL § 9 C. Du har anmodet om fradrag for befordring for indkomstårene 2009, 2010 samt 2011. Du har oplyst at der er 44 km pr. dag. Antal arbejdsdage har du oplyst med hhv. 130 dage, 300 dage, 300 dage for de 3 indkomstår.

SKAT har den 21. februar 2013 truffet afgørelse om, at din virksomhed, [virksomhed3], beliggende [adresse2], [...], [by3] fra og med indkomståret 2011 anses som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

2.2 Dine bemærkninger

Du har i brev af 4. november 2013 godkendt SKAT’s skøn af arbejdsdage. Du fastholder, at du er berettiget til fradrag for kørsel til din virksomhed, idet du mener, at den er erhvervsmæssig. Du har i øvrigt været nødt til at ansætte hjælp i din virksomhed.

2.3 Retsregler og praksis

Det fremgår af ligningslovens § 9 C:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Det fremgår endvidere af SKM2007.107.HR, at der ikke kan godkendes fradrag efter LL § 9 C, når der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKAT’s opfattelse, at du er berettiget til befordringsfradrag for indkomstårene 2009 samt 2010 for 44 km pr. dag i hhv. 130 dage og 220 dage jf. LL § 9C.

Du har oplyst, at du i indkomståret 2010 har kørt 300 dage. SKAT har efter et skøn har vurderet, at der kan godkendes fradrag for befordring i 2010 med 200 dage. Ved skønnet er der lagt vægt på antal arbejdsdage ifølge kalenderen for det pågældende indkomstår, det faktiske antal arbejdsdage, som du har selvangivet for tidligere indkomstår samt til, at du ikke nærmere har godtgjort antallet af arbejdsdage med befordring, men derimod har anført 300 dage for både 2010 og 2011.

For indkomståret 2011 kan der ikke godkendes fradrag for befordring efter LL § 9 C, da der ikke er tale om kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, idet SKAT har truffet afgørelse om, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed fra om med indkomståret 2011. Se SKM2007.107.HR.

For indkomståret 2012 kan der ikke godkendes fradrag for befordring efter LL § 9 C, da der ikke er tale om kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, idet SKAT har truffet afgørelse om, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed fra og med indkomståret 2011. Se SKM2007.107.HR

Du har påklaget afgørelsen om ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Sagen er ikke afgjort ved klageinstansen. SKAT fastholder derfor, at der ikke kan foretages befordringsfradrag til virksomheden fra og med indkomståret 2011.

Øvrige bemærkninger

Du har på din selvangivelse for indkomståret 2012 fratrukket underskud af virksomhed med 51.508 kr. Du har oplyst, at der er tale om fradrag for underskud af [virksomhed1] / [virksomhed3]. SKAT afventer Skatteankenævnets afgørelse, inden vi foretager os yderligere vedr. dette punkt.

Du har endvidere fratrukket 90.000 kr. vedr. underskud af virksomhed på din forskudsopgørelse 2013. SKAT afventer Skatteankenævnets afgørelse, inden vi foretager os yderligere vedr. dette punkt. Du har fratrukket 52.720 kr. på din forskudsopgørelse i befordring. Det er SKAT’s opfattelse, at du ikke er berettiget til fradrag for befordring jf. ovenstående. Du skal derfor være opmærksom på, at du evt. har betalt for lidt skat for indkomståret 2013.

SKAT retter forskudsopgørelsen 2014 vedr. punktet befordring, således beløbet udgør 0 kr.”

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår følgende:

”Det bemærkes, at SKAT ved afgørelsen endvidere har vurderet, hvorvidt skatteyder er berettiget til fradrag efter LL § 9C. SKAT har godkendt fradrag efter LL § 9C for indkomstårene 2009 samt 2010. For indkomstårene 2011 og samt 2012 er der ikke godkendt fradrag for LL§ 9C og i øvrigt heller ikke efter LL § 9D, da SKAT i en sag omkring hans virksomhed har truffet afgørelse om, at der fra og med indkomståret 2011 er tale om en ikke-erhvervmæssig virksomhed, hvorfor der heller ikke kan godkendes fradrag efter hverken LL § 9C eller LL § 9D.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 D, idet han med sine handicaps og en mengrad på 85 % har store problemer i forbindelse med transport og transporttid i forbindelse med udførelsen af sit erhverv/hans virksomhed.

Klageren har i et brev dateret den 4. november 2013 kommenteret SKATs forslag til afgørelse. Klageren anfører bl.a. følgende:

”Jeg har modtaget Deres brev og jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået godkendt befordring mellem bopæl og arbejdssted. Jeg kan acceptere Deres antal af arbejdsdage, som De har foretaget efter skøn. Jeg er utilfreds med, at jeg ikke har fået fradrag for 2011. (...) Jeg fastholder, at jeg efter de regler, som jeg har fået oplyst fra blandt andet Skat er berettiget til at få fradrag efter 9D i Ligningsloven. 9D er jo en særlig bestemmelse, som er skabt til personer, med en kronisk sygdom, og/eller invaliditet, og jeg opfylder efter de oplysninger jeg har fået fra handicapforeningen og sagsbehandler som arbejder med disse ting betingelserne for at få disse fradrag. Betingelsen for at få disse fradrag er, at man ikke kan benytte offentlige transportmidler i væsentlig udstrækning og har nogle funktionsfejl, som gør det mest hensigtsmæssigt at benytte egen transport. I min situation er det blandt andet fordi jeg ikke kan bruge offentlige transportmidler, da disse ikke kører på de tidspunkter, hvor jeg kunne bruge disse. En anden ting er, at hvis jeg skal bruge offentlige transportmidler, bliver jeg nødt til at benytte mig af det ledsagerkort, De omtaler i Deres svar til mig, fordi jeg bliver nødt til at have en ledsager med under denne transport. Desuden er der for langt for mig at gå fra de offentlige transportmidlers holdeplads. Det fremgår af det vedlagte materiale, at min gangafstand er meget begrænset. Desuden fremgår det også af det vedlagte materiale, at jeg har psykiske og kognitive problemer, som retfærdiggør, at jeg har krav på dette fradrag, men for en god ordens skyld er det mest det fysiske og de andre ting, som jeg har omtalt for Dem i det foregående brev, som udgør de største problemer.

(...)

Jeg har vedlagt en ny udregning, på de omtalte år, hvor jeg har benyttet mig af Deres antal af dage og kilometerantal. (...) Jeg ønsker at få mit befordringsfradrag på mine års opgørelse for 2009, 2010 og 2011. Det er henhold til regler for handicap.

Det er for år 2009. 120 dage x 44 km x 3.56 kr. - 2000 kr. = 19908 kr.

Det er for år 2010. 260 dage x 44 km x 3.67 kr. - 2000 kr. = 39985 kr.

Det er for år 2011. 260 dage x 44 km x 3.80 kr. - 2000 kr. = 41472 kr.

Det er for år 2012. 260 dage x 44 km x 3.82 kr. - 2000 kr. = 41700 kr.”

I klagen til skatteankenævnet er bl.a. anført:

”Jeg fastholder, at jeg har ret til fradrag efter LL § 9D for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012, da jeg ikke er i stand til at bruge offentlige transportmidler, da jeg har så store fysiske, psykiske og kognitive problemer. Hvis jeg nu havde været blind, havde jeg haft en invaliditet/mengrad på 100 %. I bemærkningen fra Skat mener De ikke, at jeg opfylder det kriterie for at kunne opnå fradrag efter LL § 9D. For en god ordens skyld, vil jeg hermed gøre opmærksom, endnu en gang, på at den person, der har oplyst mig er en person, der stadigvæk er beskæftiget i Skat. Det er ikke mig selv, der har fundet ud af, at jeg ville bruge dette fradrag, men jeg er blevet gjort opmærksom på dette fra en medarbejder i Jeres etat. Ydermere er det lidt mærkeligt, at I henviser til at jeg ikke skulle kunne få dette fradrag fordi jeg har et ledsagerkort til DSB og derved skulle jeg kunne benytte offentlige transportmidler. Ledsagerkortet har jeg fået igennem Dansk Handicaporganisation. Dette kort fik jeg første gang i 2003, da jeg blev bevilget hjælp efter ledsagerordningen til hjælp ved transport i f.eks. egen bil, da jeg ikke var i stand til at benytte offentlige transportmidler pga. de handicaps, jeg var påført efter mine skader. Jeg har selv erholdt de fleste af disse ekstraudgifter, indtil jeg blev gjort opmærksom på, at jeg kunne få fradrag i kraft af min nuværende virksomhed.

Jeg har lige fået bevilget personlig assistance igennem de regler, som der er for handicappede, men det som jeg har fået bevilget er langt fra til dækning af de faktuelle udgifter i henhold til transport mellem hjem og arbejde. Derfor var jeg utroligt glad da det blev oplyst i forbindelse med de forskellige sager, der nu gennem en årrække har kørt ved SKAT, af en af Deres medarbejdere, at jeg kunne få dette specielle fradrag for handicappede, jeg ikke var klar over, jeg havde mulighed for.

Jeg har naturligvis, som jeg før har oplyst i min korrespondance med dem, forhørt mig ved kommunale sagsbehandlere, handicaporganisationer, revisor og advokat om dette ikke skulle være korrekt. De mener alle, at jeg har krav på dette specielle fradrag for handicappede. Derfor ønsker jeg at få denne afgørelse omstødt ved Skatteankenævnet. Hvis ikke, har jeg fået tilsagn på hjælp til at føre mit krav videre i systemet, så jeg ikke vil stå uden hjælp.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9 D, at godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. Vestre Landsretsdom af 10. februar 2005, SKM 2005.75.VLD.

Det er ubestridt, at klageren har en varigt nedsat funktionsevne/en kronisk sygdom, og det er herefter afgørende, om de særlige udgifter til transport, som klageren har afholdt, kan anses for nødvendige for at sikre erhvervsindkomsten.

Hvorvidt det har været nødvendigt for klageren, at afholde de særlige udgifter, som følge af sygdommen, beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning. Det er ikke nok, at kørslen aleneer hensigtsmæssig af hensyn til klagerens privatliv.

Efter en konkret vurdering anser Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejde i 2009 og 2010.

Retten lægger vægt på, at klageren fra den 1. august 2007 blev bevilget 15 timers ledsagelse pr. måned efter § 97 i den dagældende lov om social service. Efter denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det må derfor lægges til grund, at klageren ikke kan tage med offentlig transport uden ledsagelse.

Ifølge www.rejseplanen.dk tager det ca. en time at tage komme fra klagerens bopæl til hans arbejdssted.

SKAT har godkendt, at klageren har arbejdet 130 dage i 2009 og 220 dage i 2010.

Allerede fordi den bevilligede ledsagelse ikke er tilstrækkelig til, at klageren kan komme til og fra arbejde, kan offentlig transport herefter ikke anses for en mulighed for klageren. Klageren anses derfor for omfattet af den persongruppe, der er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 D.

Landsskatteretten traf den 20. juli 2016 afgørelse om, at klagerens virksomhed skulle anses for erhvervsmæssigt drevet i 2011. På baggrund af de i afgørelsen oplyste forhold foreligger der efter rettens opfattelse ikke omstændigheder, der tilsiger, at virksomheden ikke også i 2012 må anses for erhvervsmæssig. Klageren er derfor også berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9D i disse år.

En fuldtidsbeskæftiget har normalt 220 arbejdsdage på et år. Hvis en skatteyder har flere arbejdsdage, må han derfor godtgøre antallet.

Klageren oplyser, at han havde 260 arbejdsdage i henholdsvis 2010, 2011 og 2012, men antallet er hverken godtgjort eller dokumenteret. Retten lægger derfor til grund, at klageren havde 220 arbejdsdage i hvert af de tre år.

Der foreligger ikke dokumentation for klagerens faktiske udgifter i forbindelse med kørslen til og fra arbejde. Fradraget beregnes derfor på grundlag af de takster, Skatterådet har fastsat.

Det lægges til grund, at klagerens daglige transport mellem hjem og arbejde som oplyst af klageren udgjorde 44 km.

Klagerens fradrag efter ligningslovens § 9D kan herefter beregnes således:

Landsskatteretten giver herefter klageren medhold i, at han i indkomstårene 2009 til 2012 er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9D med henholdsvis 18.363 kr., 32.461 kr., 33.526 kr. og 34.784 kr.

De af SKAT opgjorte fradrag efter ligningslovens § 9C nedsættes til 0.