Kendelse af 10-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2007-2009 været registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] under brancheområdet rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor produktion.

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse i indkomstårene 2007-2009, fremsendte SKAT forslag til skatteansættelse henholdsvis den 30. september 2008, den 27. oktober 2009 og den 1. oktober 2010, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 300.000 kr. i indkomstårene 2007-2008 og til 400.000 kr. i indkomståret 2009.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse inden den 23. oktober 2008, 19. november 2009 og den 25. oktober 2010, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslagene, blev der udsendt årsopgørelse for 2007-2009, som var tilgængelig i skattemappen henholdsvis den 30. oktober 2008, 26. november 2009 og den 1. november 2010 hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 300.000 kr. i 2007-2008 og 400.000 kr. i 2009

Den 28. april 2011 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2007-2009, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed var korrekt. SKAT fremsendte afgørelse af 20. august 2012, hvori klageren blev nægtet genoptagelse under henvisning til manglende dokumentation for et negativt privatforbrug i alle tre indkomstår.

Den 26. oktober 2012 fremsendte klageren en e-mail til pantefoged (...) fra SKAT, hvori klageren opsummerede, hvad han havde aftalt omkring indkomståret 2012 med pantefogeden på et forudgående møde. Klageren bemærkede derudover, at han havde beklaget sig over SKAT på en række punkter, herunder sagsbehandlingsforløbet hos en anden skattemedarbejder i forbindelse med håndtering af ansættelsen indkomstårene 2007-2009.

Den 16. december 2012 henvendte klageren sig endnu engang til SKAT omkring indkomstårene 2007-2009, da klageren havde gennemgået SKATS privatforbrugsopgørelser med hans revisor og derigennem ønskede ansættelserne genoptaget.

Den 25. februar 2013 fremsendte SKAT forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2007-2008. SKAT genoptog klagerens skatteansættelse i indkomståret 2009 og nedsatte forhøjelsen til det af klageren fremførte, men nægtede fradrag for børnebidrag. Klageren blev indrømmet en frist for bemærkninger til den 20. marts 2013.

Ved e-mail af 14. marts 2013 anmodede klagerens repræsentant om fristforlængelse til at komme med bemærkninger til forslaget. Ved e-mail af 4. april 2013 udtrykte klagerens repræsentant, at de var afgørende uenige i forslaget, men ønskede en afgørelse, hvorefter sagen ville blive påklaget.

Den 8. april 2013 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 25. februar 2013.

Klageren har herefter påklaget SKATs afgørelse af 8. april 2013 til [Skatteankenævnet], som stadfæstede afgørelsen den 4. november 2013.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2007-2008, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke anses for opfyldt.

Skatteankenævnet har endvidere nægtet fradrag for børnebidrag i indkomståret 2009.

Ankenævnet har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Nævnet har sendt forslag til afgørelse den 26. september 2013. Der er ikke modtaget bemærkninger til forslaget.

Nævnet har derfor truffet afgørelse om at stadfæste SKATs afslag på genoptagelse, medfølgende begrundelse:

Vedr. [person1]s mail af 26. oktober 2012

Nævnet kan konstatere, at er tale om en mail, som er stilet til pantefoged [person2] i SKATs inddrivelsesafdeling, hvor emnet er angivet at være: "mødereferat onsdag 24/10".

Efter nævnets opfattelse må mailen derfor anses at relatere sig til det møde, som er afholdt med pantefogeden og dermed at vedrøre [person1]s skatterestancer.

Da mailen endvidere ikke fremstår som en egentlig klage over SKATs afslag på genoptagelse er nævnet derfor ikke enigt med repræsentanten i, at mailen kan anses for en klage over SKATs afgørelse, der burde have været videresendt til klagebehandling i nævnet.

Vedr. [person1]s skrivelse af 16. december 2012

Da SKAT den 20. august 2012 har truffet afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for 2007-2009 og der i denne forbindelse var givet klagevejledning til nævnet og Landsskatteretten, er nævnet enigt med SKAT i, at [person1]s skrivelse af 16. december 2012 må anses for en ny anmodning om genoptagelse.

Ved denne vurdering er der henset til, at [person1]s skrivelse er stilet- og henvendt til den sagsbehandler i SKAT, der behandlede den første genoptagelsesanmodning, og vedrører det materiale som SKAT tidligere havde efterspurgt, da [person1] nu havde drøftet de beregnede privatforbrug med sin revisor.

Efter nævnets opfattelse er der således ikke grundlag for, at anse skrivelsen af 16. december 2012 for at være en klage til nævnet, da denne indholdsmæssigt fremstår som en opfordring til sagsbehandleren i SKAT om, at der ses på sagen igen.

Det bemærkes i øvrigt, at fristen for at klage over SKATs afslag på genoptagelse udløb medio november 2012, hvilket i sig selv taler imod, at der har været tale om en klage til nævnet.

SKATs afslag på genoptagelse jf. afgørelse af 8. april 2013

I overensstemmelse med ovenstående anses [person1]s skrivelse af 16.december 2012 som en ny anmodning om genoptagelse.

Vedr. indkomstårene 2007 og 2008

Jfr. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skatteansættelse, der ønskes genoptaget.

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008 udløb henholdsvis den 1. maj 2011 og den 1. maj 2012. Fristen for ordinær genoptagelse af 2007 og 2008 var således overskredet i december 2012, hvor SKAT modtager anmodningen om genoptagelse.

Nævnet er derfor enigt med SKAT i, at der derfor kun kan ske genoptagelse i det omfang betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, dvs. at følgende 2 betingelser skal være opfyldt:

Der ses i denne sag ikke at være tale om forhold, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter de objektive grunde i § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsbestemmelse, der finder anvendelse i de tilfælde, hvor der i øvrigt må anses at foreligge særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Af forarbejderne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at bestemmelsen finder anvendelse eksempelvis i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Af forarbejderne fremgår det ligeledes, at bestemmelsen ikke omfatter tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Af retspraksis på området og SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.3.10 fremgår det, at andre særlige omstændigheder f.eks. kan være, at der har været tale om myndighedsfejl i forbindelse med den tidligere sagsbehandling eller, hvor der har været tale om alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser. Derimod vil klagerens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse.

I klagen til nævnet er det alene anført, at det er repræsentantens opfattelse, at der skal indrømmes ekstraordinær genoptagelse, da det vil være åbenbart urimeligt at opretholde de skønsmæssigt ansatte virksomhedsoverskud uden at der i øvrigt er redegjort nærmere for, hvorfor det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, finder nævnet ikke at der kan anses at være begået myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for indkomstårene 2007 og 2008.

Ved denne vurdering er der henset til, at der ikke har været indsendt selvangivelse for indkomstårene 2007-2008. SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Nævnet finder ikke, at de skønsmæssigt ansatte indkomster kan anses for at være åbenbart urimelige, dels set i forhold til størrelsen af de skønnede virksomhedsoverskud og dels ud fra det faktum, at skønnet er foretaget på baggrund af de indberettede oplysninger om indtægter og formue og det forhold, at [person1] ikke har haft lønindtægter, men har været registreret som ejer af en virksomhed

Nævnet finder endvidere ikke, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med behandlingen af den første genoptagelsesanmodning, herunder afslaget på genoptagelse ved SKATs afgørelse af 20. august 2013.

Ved denne vurdering er der henset til, at SKAT på baggrund af de indsendte regnskaber og de indberettede oplysninger om renteindtægter - og udgifter, skattebetalinger samt formue og gæld, har opgjort [person1]s privatforbrug for 2007 og 2008 til henholdsvis - 83.685 kr. og -357.325 kr. Nævnet finder derfor ikke, at der kan rejses kritik af, at SKAT ikke umiddelbart har lagt de indsendte regnskaber til grund for en ændret skatteansættelse, men har bedt om yderligere materiale/dokumentation for regnskabets rigtighed i form af redegørelser for privatforbruget, privat lån, gaver m.v. samt regnskabsmaterialet for virksomheden.

I forbindelse med det materiale som er fremsendt af [person1] bemærkes følgende:

Det bemærkes i denne forbindelse, at det engelske selskab er en selvstændig juridisk enhed og, at gæld optaget af det engelske selskab derfor også er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Nævnet kan således konstatere, at [person1] trods flere opfordringer ikke har indsendt den dokumentation som SKAT har bedt om.

Henset til sagsforløbet finder nævnet derfor heller ikke, at det kan anses for kritisabelt, at SKAT vælger at lukke sagen og træffe afgørelse den 20. august 2012, idet det bemærkes, at det er den skattepligtige, der skal sandsynliggøre/dokumentere, at der er grundlag for en genoptagelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det i øvrigt må anses for at være [person1]s eget ansvar at sørge for, at der blev indsendt rettidig selvangivelse og, at SKAT fik det materiale og den dokumentation som man efterspurgte i forbindelse med den første behandling af spørgsmålet om genoptagelse.

Derudover finder nævnet, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 må anses for overskredet, da fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har haft mulighed for at konstatere, at der var fejl i den skatteansættelse, som ønskes genoptaget.

Da [person1] har fået underretning om de skønsmæssige ansættelser af indkomsten for 2007 og 2008 ved forslag til afgørelse af henholdsvis 30. september 2008 og 27. oktober 2009 og de efterfølgende årsopgørelser, finder nævnet derfor, at 6 måneders fristen principielt skal regnes fra det tidspunkt, hvor [person1] har modtaget SKATs for­ slag til afgørelse. Der henvises i denne forbindelse til SKM2009.140, hvor der var anmodet om genoptagelse vedr. tidligere nægtet fradrag for renoveringsarbejder. Vestre Landsret fandt, at den pågældende havde været bekendt med det forhold, der ønskedes genoptaget fra det tidspunkt, hvor han havde modtaget underretning om, at SKAT ikke ville godkende fradrag for udgifterne og, at 6- måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, derfor skulle regnes fra dette tidspunkt.

Da nævnet ikke finder, at der er grundlag for at kritisere SKATs sagsbehandling jf. ovenfor, ses der endvidere ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra ovennævnte frist.

Nævnet finder derfor, at SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2008 skal fastholdes.

Indkomståret 2009

Efter praksis er der kun fradrag for børnebidrag efter ligningslovens §§ 10 og 11, hvis bidraget er forfaldent og betalt.

Af SKATs juridiske Vejledning, afsnit C.A.8.5.2.2 fremgår det endvidere, at det skal dokumenteres, at bidragene rent faktisk er betalt, hvilket kan ske i form af kvittering for pengeoverførsler via bank, check-kopier, kontante dags-dato kvitteringer for de enkelte betalinger eller i anden form, der godtgør, at betalingerne er sket.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for betalte børnebidrag i 2009 finder nævnet ikke at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er grundlag for en ændring af skatteansættelsen og dermed genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 vedr. fradrag for børnebidrag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at SKAT skulle have behandlet klagerens henvendelse af 26. oktober 2012, som en klage over SKATs afgørelse af 20. august 2012.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomstårene 2007-2008 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2., og at der skal godkendelses fradrag for børnebidrag i indkomståret 2009.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt [person1]s skatteansættelser for 2007-2009 skal genoptages.

PÅSTAND:

SKAT tilpligtes at genoptage [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008, og nedsætte disse i overensstemmelse med de regnskaber, som blev indleveret den 28. april 2011.

SKAT tilpligtes at genoptage [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009, og nedsætte disse med børnebidrag.

SAGSFREMSTILLING:

For så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009 fremlægges som bilag 2 og 3 kopi af registreret revisor [person3]s anmodninger til [Skattecentret] af 28. april 2011 med anmodning om ændring af skatteansættelsen for 2007 og 2008. De pågældende anmodninger var vedlagt udarbejdede årsrapporter med tilhørende skattemæssige opgørelser. Disse fremlægges som bilag 4 og 5.

Som bilag 6 fremlægges den anmodning om genoptagelse, som registreret revisor [person3] tillige fremsendte den 28. april 2011 til [Skattecentret] vedrørende indkomståret 2009. Denne var tillige vedlagt udarbejdet årsrapport.

Som bilag 7 fremlægges [person1]s skrivelse af 6. juni 2012 til SKAT.

SKAT traf afgørelse af 20. august 2012 vedrørende den tidligere genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2007-2009. Denne afgørelse fremlægges som bilag 8.

Som bilag 9 fremlægges [person1]s mail af 26. oktober 2012 til SKAT. Denne mail bør i realiteten anses for en klage, som SKAT burde have videresendt til skatteankenævnet. Af den pågældende mail af 26. oktober 2012 fremgår det således, at [person1] beklagede sig over SKAT og dermed SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2007-2009. Som følge heraf burde SKAT have videresendt sagen til skatteankenævnets behandling.

Som bilag 10 fremlægges [person1]s skrivelse af 16. december 2012 til SKAT, som udgør hans supplerende klage/nye genoptagelsesanmodning.

Ved afgørelse af den 8. april 2013, der fremlægges som bilag 11, anerkendte SKAT - modsat afgørelsen af den 20. august 2012 - at [person1]s virksomhedsindkomst for 2009 skulle fastsættes i overensstemmelse med det af registreret revisor [person3] udarbejdede regnskab. For 2007 og 2008 bortså SKAT fra regnskaberne. For 2008 og 2009 nægtede SKAT fradrag for børnebidrag.

ANBRINGENDER:

Til støtte for genoptagelsesanmodningen for indkomstårene 2007 og 2008 gøres det gældende, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 skal ansættes i overensstemmelse med de regnskaber, som registreret revisor [person3] fremsendte til SKAT for de pågældende indkomstår.

For så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009 gøres det gældende, at [person1] er berettiget til at opnå skattefradrag for hans forpligtelser til at betale børnepenge.

Det gøres gældende, at realiteten i nærværende sag er, at [person1] ved hans skrivelse af 26. oktober 2012 til SKAT, sagens bilag 9, må anses at have påklaget SKATs tidligere afgørelse vedrørende indkomstårene 2007-2009, og at SKAT burde have videresendt klagen til skatteankenævnet. Som følge heraf gøres det gældende, at skatteankenævnet principielt burde have behandlet sagen som en klage vedrørende SKATs tidligere afgørelse af 20. august 2012.

Subsidiært gøres det gældende, at genoptagelsesanmodningen af medio december 2012 - og ikke 31. december 2012 - må anses som en klage over SKATs afgørelse af 20. august 2012, og at der bør bortses fra, at klagefristen er overskredet med tre til fire uger.

Endelig gøres det gældende, at der er grundlag for en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 af skatteansættelserne for 2007 og 2008, idet det vil være åbenbart urimeligt, at de forhøjelser, som SKAT har foretaget vedrørende disse indkomstår, kommer til at bestå.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det fremgår desuden af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at såfremt en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, skal myndigheden videresende henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Af praksis fremgår der desuden en forpligtelse til, at skattemyndighederne skal handle proaktivt for så vidt angår vejledningspligten overfor borgeren som følge af god forvaltningsskik jf. FOB 1991.142.

Manglende opfyldelse af vejledningspligten udgør en retlig mangel, som i helt konkrete tilfælde kan medvirke til ugyldighed af den af skattemyndighederne afsagte afgørelse.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens henvendelse af 26. oktober 2012 burde have været opfattet som en klage over SKATs afgørelse af 20. august 2012. Henvendelsen skulle derfor ikke være videresendt til skatteankenævnet.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det primære formål med klagerens henvendelse af 26. november 2012 var at kontakte pantefogeden med henblik på en opsummering af en handlingsplan for indkomståret 2012, som have været drøftet på mødet med klageren. Skattemedarbejderen har derfor ikke været forpligtet til proaktivt at kontakte klageren omkring beklagelserne over sagsbehandlingen i genoptagelsessagen vedrørende 2007-2009.

Det fremgår i øvrigt ikke af e-mailen, hvorvidt der på daværende tidspunkt har været truffet afgørelse i genoptagelsessagen, og i så fald, hvorvidt klageren ønsker at klage over en eventuel afgørelse. Der foreligger for mange usikre omstændigheder i klagerens henvendelse til, at pantefogeden har været forpligtet til at videresende henvendelsen til en klageinstans eller kontakte klageren særligt med henblik på afklaring af klagerens skatteforhold i indkomstårene 2007-2009.

Det er klagerens eget ansvar at påklage SKATs oprindelige afgørelse indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, jf. klagevejledningen i SKATs afgørelse af 20. august 2012.

Genoptagelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008 blev indgivet den 16. december 2012. Anmodningen er således fremsat efter udløbet af fristerne henholdsvis den 1. maj 2011 og den 1. maj 2012 for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er derfor, om klageren er berettiget til at få genoptaget skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27.

En ansættelse kan dog kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der kan dog ske behandling af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i bestemmelsens 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder eksempelvis anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT, eller hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i 2007 og 2008 på baggrund af særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan imødekommes. Der er lagt vægt på, at det ikke findes dokumenteret, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, som har gjort klageren ude af stand til at varetage sine interesser over for SKAT, herunder anmode om genoptagelse og fremlægge nye oplysninger der understøtter en ændring i klagerens skatteansættelser i 2007 og 2008, indenfor de ordinære frister.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse opfylder kravene i § 27, stk. 2 om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold. Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2007 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 30. oktober 2008, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 300.000 kr. fremgik. Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2008 var endvidere tilgængelig i skattemappen den 26. november 2009, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 300.000 kr. fremgik. Der er ikke fremkommet oplysninger om særlige forhold, der begrunder, hvorfor anmodningen først fremsættes den 26. december 2012.

På baggrund af ovenstående stadfæstes [Skatteankenævnet]s afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008.

Fradrag for børnebidrag

Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1.

Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag jf. ligningslovens § 10, stk. 2.

Ifølge praksis på området er det endvidere en betingelse for fradrag for børnebidrag, at der foreligger fornøden dokumentation for beløbets betaling. jf. eksempelvis SKM 2004.483 LSR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har opfyldt kravet om fornøden dokumentation for betaling af de omtalte børnebidrag. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt underliggende dokumentation der viser, at klageren i realiteten har betalt de i alt 1.500 kr. i børnebidrag pr. måned i indkomståret 2009.

På baggrund af ovenstående stadfæstes [Skatteankenævnet]s afgørelse for så vidt angår indkomståret 2009.