Kendelse af 20-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Der klagers over, at SKAT har ansat klagerens indkomst skønsmæssigt på grundlag af privatforbrugsberegninger. Formalitetsindsigelser vedrørende forældelse.

Indkomståret 2006

SKAT har skønsmæssigt ansat indkomsten til 479.978 kr.

Landsskatteretten ansætter indkomsten til det selvangivne.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet indkomsten med værdi af fri bil på

32.396 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Indkomståret 2009

SKAT har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med 1.574.187 kr.

Landsskatteretten anser klagen for bortfaldet.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med værdi af fri bil

på 82.012 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af indkomsten til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2006 – 2010 gift og samlevende med [person1]. [person1] havde i de omhandlede år ikke positiv selvangiven indkomst til beskatning. Klageren var i de omhandlede indkomstår socialrådgiver ved [by1] Kommune og havde en lønindkomst i 2006 – 2009 på hhv. 260.703 kr., 286.089 kr. og 276.220 kr. Klagerens skattepligtige indkomst udgjorde i 2006 – 2009 hhv. -220.729 kr., -788.212 kr. og -233.724 kr.

Klageren og [person1] har tre fælles børn, som er født i 2001, 2003 og 2008.

Af de indberettede oplysninger fremgår, at klageren i 2005 – 2007 har køb/solgt følgende ejendomme:

Af skødet vedrørende klagerens erhvervelse af ejendommen [adresse1], [by3] fremgår, at det er aftalt, at køberen kan tage ejendommen i anvendelse den 1. juni 2005. Købesummen er aftalt til 3.510.000 kr. kontant. Det er endvidere aftalt, at køber afholder omkostningerne ved handlens berigtigelse, herunder salær til advokat [person2], samt omkostninger til skødets og sælgerpantebrevets stempling og tinglysning, og at sælger betaler ejendomsmæglersalær og omkostninger i øvrigt efter aftale med ejendomsmæglerfirmaet.

Det fremgår af brev af 31. oktober 2007 fra [virksomhed1], [by4], at [virksomhed1] har sendt skødet vedrørende klagerens salg af ejendommen [adresse2], [by4] til underskrivning hos klageren den 31. oktober 2007. Af skødet vedrørende klagerens salg af ejendommen [adresse2], [by4] fremgår, at ejendommen er solgt til overtagelse den 1. januar 2008. Det er aftalt, at omkostningerne ved handlens berigtigelse, herunder udgifter betales af køber, og at sælger betaler mæglersalær samt eventuelt salær til egen advokat.

Den 29. april 2007 underskrev klageren en købsaftale vedrørende køb af ejendommen [adresse3], [by4]. Det er aftalt, at køber er forpligtet til at fremsende endeligt skøde i underskrevet stand til sælger senest den 25. maj 2007, og at udarbejdelse af skøde, evt. sælgerpantebrev, reguleringsopgørelse, refusionsopgørelse og handlens berigtigelse i øvrigt varetages af købers advokat. Det er oplyst, at købers rådgiver er [person2], [adresse4], [by6]

Af [virksomhed1]´s salgsannonce fremgår, at ejendommen er beliggende direkte til [...] med egen sandstrand. Det er oplyst, at der er tale om en klassisk liebhaver ejendom med flot bindingsværk, spændende indretning og med panoramaudsigt. Af salgsoversigten fremgår årlige brutto og nettoudgifter på henholdsvis 687.376 kr. og 558.889 kr. Udgifter til tinglysning af skødet er skønsmæssigt opgjort til hhv. 55.500 kr. kontant og omkostninger til købers rådgiver er anslået til 62.500 kr. kontant.

Af det Centrale Person Register fremgår, at klageren i perioden fra og med 1. september 2005 står tilmeldt med bopæl på [adresse1], [by4]. I perioden 15. september 2006 – 15. december 2007 er klageren tilmeldt med bopæl på [adresse2], [by4]. I perioden 15. december 2007 – 25. juni 2012 er klageren tilmeldt med bopæl på [adresse3], [by4]. [person1] var i de omhandlede perioder tilmeldt samme bopæl som klageren. Klageren blev medio 2012 skilt fra [person1].

[person1] var i de omhandlede indkomstår hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, der er moderselskab i [virksomhed3] A/S. Selskabsstyrelsen tilbagekaldte den 20. juli 2011 selskabets årsrapport for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011, idet styrelsen blev opmærksom på, at årsrapporten ikke var revideret af den revisor, hvis navn fremgår af revisionspåtegningen. Der er ikke udarbejdet ny årsrapport for 2011, ligesom der ikke er udarbejdet årsrapport i 2012 og efterfølgende år. Den 1. juni 2012 ændrede selskabet navn til [virksomhed4] A/S. Den 25. september 2012 blev selskabet begæret tvangsopløst. Den 23. oktober 2012 blev selskabet taget under konkursbehandling, og den 2. april 2013 blev selskabet opløst.

[virksomhed3] A/S´s formål har været at drive handel og bygge- og anlægsvirksomhed.

Af selskabets årsrapporter for 2005 – 2010 fremgår, at selskabets egenkapital og gæld til selskabsdeltagere og ledelse har udviklet sig således:

Den 9. januar 2007 stiftede [person1] [virksomhed5] ApS og tiltrådte samtidigt som administrerende direktør i selskabet. Selskabet har kalenderårsregnskab. Den senest foreliggende årsrapport er rapporten for 2010. Den 19. oktober 2011 blev selskabet sendt til tvangsopløsning. Den 28. juni 2006 blev selskabet erklæret konkurs, og den 22. oktober 2013 blev selskabet opløst. Den registrerede kapital udgjorde den 1. juni 2011 125.000 kr. Der har ikke været ansatte i selskabet.

[person1] indskød/overdrog på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2007/2008 anparterne i [virksomhed5] ApS til [virksomhed2] ApS.

Den 3. marts 2008 blev [person1] ansat i [virksomhed6] AB. Selskabet havde i perioden 14. maj 2008 – 12. februar 2009 en dansk filial. Selskabet har til formål at drive virksomhed med import og handel med biler.

Af [person1] ansættelseskontrakt med [virksomhed6] AB fremgår, at klagerens månedsløn udgør 30.000 kr. SKAT modtog kopi af ansættelseskontrakten i juni 2008 i forbindelse med, at [person1] søgte om og fik tilladelse til at køre et svensk indregistreret køretøj i Danmark.

Den 17. oktober 2010 stiftede [virksomhed2] ApS sammen med [virksomhed7] ApS [virksomhed8] ApS. [person1] og [person3] indtrådte i direktionen. Selskabets formål er at drive detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Den 17. oktober 2010 stiftede [virksomhed2] ApS sammen med [virksomhed7] ApS [virksomhed9] ApS. [person1] og [person3] indtrådte i direktionen. Selskabets formål er at drive detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Den 18. januar 2012 blev selskabet sendt til tvangsopløsning, og den 17. februar 2012 blev selskabet opløst. Der er ingen offentliggjorte årsrapporter for selskabet. Der har ikke været ansatte i selskabet.

Klageren er blevet udsøgt i SKATs systemer på grund af negativt/lavt privatforbrug. Den 6. februar 2012 indkaldte SKAT diverse materiale, som SKAT ikke modtog. Den 2. marts 2012 rykkede SKAT for materialet, men modtog fortsat ikke de ønskede oplysninger. SKAT indhentede derfor oplysninger om klageren og klagerens daværende ægtefælles økonomiske forhold fra forskellige pengeinstitutter. SKAT modtog bankkontoudtogene i maj 2012. SKAT udarbejdede på grundlag af bankkontooplysningerne, de indberettede oplysninger om løn m.v. en privatforbrugsopgørelse for 2006 – 2010 for klageren og klagerens daværende ægtefælle.

Den 21. november 2012 fremsendte SKAT varsling om ændring af klagerens indkomst for 2006 – 2010. Der blev afholdt et møde med SKAT, hvor også klagerens nu tidligere ægtefælle, deltog. På mødet fremlagde klagerens repræsentant bl.a. oplysninger og dokumenter vedrørende udbetaling af forsikringssum i 2007 på 446.775 kr. og et salgsbudget for ejendommen [adresse2], [by4]. SKAT godkendte, at klageren og klagerens ægtefælle havde haft yderligere indtægter i 2007 på 446.775 kr., og SKAT udarbejdede på grundlag heraf en revideret privatforbrugsopgørelse for 2007.

Af SKATs privatforbrugsopgørelser for 2006 - 2010 fremgår et privatforbrug i 2006 – 2010 på hhv. -225.375 kr., -400.740 kr., 153.313 kr., -1.074.206 kr. Beløbene er fremkommet således:

Beløbene på hhv. 117.558 kr. og 117.558 kr. er beskrevet i SKATs bilag 2 til SKATs forslag af 21. november 2012 og SKATs afgørelse af 20. februar 2013. Bilaget er et uddrag fra Danmarks Statistik og viser følgende gennemsnitlige udgifter for en husstand på to voksne og to børn:

Ved opgørelsen af klagerens formue er ejendommene medtaget til den offentlige vurdering. Ved opgørelsen af privatforbruget i 2006 har SKAT som udgift medtaget skønnede ombygningsudgifter på ejendommene [adresse1], [by3] og [adresse2], [by4] på i alt 3.000.000 kr. I 2007 har SKAT medtaget skønnede ombygningsudgifter på 1.500.000 kr. I 2007 indgår skønnede salgs- og købsomkostninger ved køb af fast ejendom på hhv. 66.233 kr. og 221.825 kr. Ved opgørelsen af privatforbruget i 2007 indgår udgifter til køb af kunst på 70.000 kr. ifølge bankkontoudtog. Ved opgørelsen af privatforbruget i 2009 indgår nettoudgifter til køb af båd på i alt ca. 142.000 kr. Oplysningerne fremgår af bankkontoudtog af klagerens konto i [finans1].

Vedrørende klagerens ejendomme er der foretaget følgende reguleringer i 2006 og 2007, der har påvirket opgørelsen af privatforbruget, idet ejendommene er solgt med en betydelig fortjeneste.

Der er i privatforbrugsopgørelsen medtaget indbetalinger i året, der var sendt til inkasso, på i alt 77.942 kr. Beløbene fremgår af R-75 opgørelsen for 2009. Indeholdt A-skat på 14.408 kr. og AM-bidrag på 22.098 kr., i alt 36.506 kr. Der er modregnet overskydende skatter på 25.433 kr. Der er ikke som udgift medtaget pålignede B-skatter på i alt 54.570 kr. Ved opgørelsen af klagerens indkomst er lønnen medtaget efter fradrag af A-bidrag.

Efter, at SKAT havde truffet afgørelse i klagerens sag den 20. februar 2013, varslede SKAT en forhøjelse af klagerens nu tidligere ægtefælles skattepligtige indkomst for 2007 – 2011 på hhv. 1.403.980 kr., 508.824 kr.. 759.924 kr. og 664.254 kr.

SKAT har i begrundelsen bl.a. anført, at privatforbruget i 2006 – 2010 som følge af forhøjelsen af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst er opgjort til hhv. -225.375 kr., 1.003.240 kr., 691.989 kr., -314.282 kr. og 1.501.854 kr.

Klageren indgik i 2008 – 2011 en række leasingkontrakter med hhv. [virksomhed6] AB og [virksomhed8] ApS, herunder bl.a.:

SKAT har ved opgørelsen af privatforbruget ikke som udgift medtaget udgifter til leasing af biler i henhold til de indgåede kontrakter. Der er dog medtaget skønnede brændstofudgifter. Der er i 2007 – 2010 medtaget skønnede brændstofudgifter på hhv. 10.000 kr., 14.000 kr., 14.000 kr. og 14.000 kr.

SKAT forhøjede ved en afgørelse af 4. juni 2013 klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst i 2007 – 2011 med hhv. 1.403.980 kr., 508.824 kr., 759.924 kr., 664.254 kr. og 427.151 kr. vedrørende kontante indsætninger på bankkontoen.

Efter aftale med klageren genoptog SKAT klagerens skatteansættelse for 2007 og 2009. SKAT har i et brev af 11. marts 2014 til klageren foreslået, at ansættelsen af klagerens indkomst i 2009 på 1.350.463 kr. nedsættes med 759.924 kr. som konsekvens af SKATs forhøjelse af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst i 2009, og at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2007 nedsættes til 0 kr.

Den 10. august 2016 har SKAT truffet en ny afgørelse vedrørende ændring af skatteansættelsen for 2007. Den nye afgørelse for 2007 er truffet i form af en årsopgørelse.

Klagerens repræsentant har i en e-mail af 6. januar 2016 meddelt, at klagen over SKATs ændring af indkomsten i 2007 er tilbagekaldt, men han har opretholdt klagen over SKATs ændring af indkomsten ifølge afgørelsen af 20. februar 2013.

Ved brev af 25. august 2016 har klagerens repræsentant til Skatteankestyrelsen fremsendt en ny årsopgørelse for 2009. Ifølge den fremsendte årsopgørelse har SKAT den 19. august 2016 truffet afgørelse i form af en årsopgørelse nr. 4 for 2009. Det fremgår af årsopgørelse nr. 4 for 2009, at den personlige indkomst er ændret til 1.090.944 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Ifølge årsopgørelse nr. 2, der blev dannet som konsekvens af SKATs afgørelse af 20. februar 2013, udgjorde den ansatte personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag 1.850.407 kr. (selvangivet 260.703 kr. + (1.549.538 kr. (skøn) + 24.649 kr. (fri bil).) Differencen udgør 759.463 kr. Klageren har ikke påklaget SKATs afgørelse i henhold til årsopgørelse nr. 4.

Landsskatteretten nedsatte ved en afgørelse af 15. december 2016 SKATs forhøjelse af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst i 2007 på 1.403.980 kr. til skønsmæssigt 200.000 kr. I 2008 nedsatte Landsskatteretten SKATs forhøjelse af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst på 508.824 kr. med 30.000 kr. Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst i 2009 på 759.924 kr. Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst i 2010 på 664.254 kr. til 360.000 kr. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. [...]. I omhandlede sag fandt Landsskatteretten det godtgjort, at en indsætning på [virksomhed3] A/S´s konto i [finans2] på 1.287.390,99 kr. den 30. januar 2007 var finansieret ved optagelse af et realkreditlån i ejendommen [adresse2], [by4].

Af kontoudtog af klagerens og klagerens nu tidligere ægtefælles konto i [finans3], reg, nr. [...], konto nr. [...82] fremgår, at der den 12. september 2006 er indsat 1.437.000 kr. fra [finans4].

Til beskrivelse af afholdte ombygningsudgifter i 2006 og 2007 har klagerens repræsentant fremlagt diverse fotos og en redegørelse udarbejdet af klagerens nu tidligere ægtefælle. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:

”...Jeg arbejder i dag også med istandsættelse af huse/lejligheder, hvorfor jeg ved, hvor meget materialeforbrug der er ved en istandsættelse. Nedenstående er beregnet med udgangspunkt i materialeforbrug i forhold til antal m2 vedrørende de istandsættelser, der blev foretaget i de pågældende huse. Der er taget udgangspunkt i 2016 priser:

[adresse2].

De ombygninger, der blev foretaget i dette hus skete inden indflytningen i 2006:

Byggeomk.

De ombygninger, der blev foretaget i dette hus skete ligeledes inden indflytningen i september 2005, hvilket naturligvis betyder, at istandsættelsesomkostningerne er afholdt i forår/sommer 2005.

På daværende tidspunkt var vores børn 4 år og 2 år gamle. Det er logisk, at vi naturligvis ikke flyttede ind i huset med børnene for dernæst at påbegynde istandsættelse med bl.a. nye trægulve i hele huset. Istandsættelsen skete inden indflytningen, hvilket ligeledes kan bekræftes af min ex – [person4].

Byggeomk.

SKAT har i en e-mail af 28. september 2016 opgjort, at der i 2007 er hævet i alt 470.542 kr. på [virksomhed3] A/S´s konto i [finans2], reg.nr. [...], konto nr. [...22] vedrørende bl.a. køb hos [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14]. Klagerens nu tidligere ægtefælle har til Skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed3] A/S´s ikke har udført ombygningsarbejder eller afholdt udgifter på klagerens ejendomme.

På Skatteankestyrelsens opfordring har klagerens repræsentant oplyst, at han har identificeret hævede byggeudgifter i perioden 9. maj 2006 – 27. februar 2007 på i alt 245.708,16 kr., heraf er i alt 233.717,96 kr. hævet i 2006. Det er oplyst, at der i perioden 9. maj 2006 – 12. januar 2007 er hævet kontant 1.566.679,32 kr. på klageren og klagerens ægtefælles konti, som refererer til byggeomkostninger., heraf er 1.324.679,32 kr. hævet i 2006. Det er oplyst, at der i perioden 16. maj 2006 – 1. februar 2007 er konto- til kontooverførsler på i alt 427.889,17 kr., heraf 9.764,20 kr. i 2007. Beløbet på 9.764,20 kr. svarer til et beløb på 9.764,20 kr., som er medtaget som en hævet byggeudgift ([virksomhed14]) den 12. februar 2007.

Klageren har fra ca. januar – august 2016 løbende bedt om og har fået aktindsigt i klagerens og klagerens nu ægtefælles skatte- og klagesag.

Klagerens repræsentant har i maj 2016 bedt Skatteankestyrelsen om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn med henblik på at få fastslået størrelsen af de ombygnings- og byggeudgifter, som klageren afholdte på ejendommen [adresse2], [by2]. Det er oplyst, at ejendommen blev gennemgribende moderniseret, forinden ægteparret flyttede ind i huset den 15. september 2006, og at de udførte arbejder er beskrevet af klagerens tidligere ægtefælle [person1].

Skatteankestyrelsen har ved brev af 23. maj 2016 givet afslag på repræsentantens anmodning om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn med den begrundelse, at sagen ikke er et værdiansættelsesspørgsmål, men et dokumentationsspørgsmål om, hvilke arbejder, der er udført.

Den 8. juli 2016 har repræsentanten indsendt begæring om syn og skøn til retten i [by4].

Skatteankestyrelsen har den 3. august 2016 foreslået repræsentanten, at klagen over indkomståret 2006 udskilles til en særskilt sag, og at klagen vedrørende de øvrige indkomstår færdigbehandles, hvilket repræsentanten har modsat sig.

Ved brev af 10. oktober 2016 har klagerens repræsentant bedt om, Skatteankestyrelsen fremsender sagsfremstilling/forslag.

SKATs afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26 fremgår, at det ikke er muligt at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006 – 2008, efter den 1. maj 2005 i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at fristen i § 26 ikke gælder, hvis skatteyderen eller nogen på skatteyderens vegne har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren er, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk., 2, omfattet af begrebet hovedaktionær, da klagerens tidligere ægtefælle har den fulde råderet over eller mindst 50 % af den samlede stemmeværdi i [virksomhed3] ApS og [virksomhed8] ApS.

Ved SKATs opgørelse af privatforbruget er der taget højde for skattefri indtægter ved salg af 2 ejendomme i 2007 og 2008, idet der er sket regulering for, at ejendommene blev solgt for et højere beløb, end det beløb, der indgår ved opgørelsen af formuen ultimo årene. Der er ligeledes reguleret for den gæld, der forsvandt. Der er endvidere taget højde for skattefri indtægter i 2007 på 446.775 kr. Ved beregningen af det kontante privatforbrug er der i 2006 og 2007 taget udgangspunkt i bankkontoudtogene og i oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende udgifter til kost og beklædning. I 2008 – 2010 har det ikke været muligt på grundlag af bankkontoudtogene at opgøre udgifterne til f.eks. daginstitution og rejser, hvorfor udgifterne er skønnede. Udgifterne til kost og beklædning er skønnet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik. Privatforbrugsopgørelserne viser et negativt privatforbrug i 2006, 2007 og 2009 på hhv. -225.375 kr., -420.740 kr. og -1.074.206 kr. Et privatforbrug kan ikke være negativt, hvorfor SKAT skønsmæssigt har forhøjet indkomsten i 2006, 2007 og 2009 ud fra et gennemsnit for 2008 og 2010, hvor det er positivt.

SKAT har henført hele forhøjelsen til klageren, fordi klageren står som ejer af ejendommene.

De skønsmæssige forhøjelser af indkomsten er fremkommet således:

SKAT har forhøjet klagerens indkomst i 2008 – 2010 med fri bil til rådighed. Forhøjelsen udgør hhv. 32.396 kr., 24.649 kr. og 82.012 kr.

Bilerne er leaset af [virksomhed8] ApS, hvori klagerens nu tidligere ægtefælle har en dominerende indflydelse. Det er ikke godtgjort, at klageren har betalt leasingydelserne.

SKAT har efterfølgende indstillet, at klagerens indkomst i 2007 forhøjes med 0 kr., og at klagerens indkomst i 2009 forhøjes med 590.539 kr.

SKAT har efterfølgende forhøjet klagerens tidligere ægtefælles indkomst i 2007 – 2010 med hhv. 1.403.980 kr., 538.676 kr. og 759.924 kr. SKAT har ved beregningen af privatforbruget for klageren og klagerens ægtefælle vurderet, at ægtefællernes levestandard er højere end en gennemsnitsfamilies levestandard. I de indkomstår, hvor privatforbruget er beregnet til at være positivt, er det positivt med hhv. 153.313 kr. og 797.351 kr. (2008 og 2010). SKAT har i afgørelsen skønnet, at ægtefællernes normale positive privatforbrug burde være et gennemsnit af de positive beløb for 2008 og 2010, svarende til 475.332 kr. pr. år. Når der tages hensyn til forhøjelserne af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst, udgør privatforbruget i 2007 – 2010 hhv. 1.003.240 kr., 691.989 kr., -314.282 kr. og 1.501.854 kr. I 2006 er privatforbruget uændret -225.375 kr.

SKAT har bedt klageren om at indsende privatforbrugsopgørelser, men klageren har ikke indsendt privatforbrugsopgørelser. Det er ikke godtgjort, at SKAT har ansat det kontante privatforbrug i 2008 – 2010 for højt henset til det beløb, som SKAT har ansat privatforbruget til i 2006 og 2007. SKAT har ved gennemgang af bankkontoudtogene for 2006 og 2007 kunnet se en del hævninger, som kunne relatere sig til forbrug. I 2006 og 2007 udgjorde beløbet hhv. 356.611 kr. og 514.297 kr. Dette har ikke været muligt i 2008 – 2010. SKAT har ansat udgifterne til kost og beklædning på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (bilag 2).

SKAT har ikke bemyndigelse til at indhente de interne arbejdsdokumenter, som lå til grund for realkreditinstituttets økonomiske vurdering af klagerens økonomi i forbindelse med klagerens køb af fast ejendom.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst i 2006 og 2009 nedsættes til hhv. 0 kr. 24.649 kr. Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen vedrørende beskatning af fri bil i 2008 nedsættes til 0 kr. Klagerens repræsentant har efterfølgende den 20. maj 2016 nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2010 på 82.012 kr. nedsættes til 0 kr.

Klageren har under sit ægteskab med [person1] ikke haft nogen lod eller gerning i de økonomiske forhold i familien – bortset fra hendes løn som socialrådgiver og bortset fra, at ægtefællen bad hende om at underskrive skøderne og lån vedrørende ejendommene på [adresse2] og [adresse1] samt [adresse3] i [by4]/[by2]. Såfremt klageinstansen er enig med SKAT i, at der er grundlag for at hævde, at familiens privatforbrug har været nødlidende og dermed understøttet ved ikke selvangiven indkomst, kan ingen økonomiske krav rettes mod klageren. Det bestrides, at klageren ud fra princippet om rette indkomstmodtager er den rette til at bære nogen del af de gennemførte forhøjelser vedrørende indkomstårene 2006, 2007 og 2009.

Til finansieringen af købet af ejendommene er der optaget lån hos bl.a. [finans4]. [finans4] vil ikke oplyse, hvilke kreditvurderinger, der har ligget til grund for de ydede lån. SKAT har ikke villet indhente kreditvurderingsoplysningerne til trods for, at de kan være med til at underbygge, at klageren ikke er rette indkomstmodtager.

Selv om klageren tidligere ægtefælle ikke har haft nogen indkomst og selv om, at det er klagerens tidligere ægtefælle, der har haft rådighed over en række selskaber, har SKAT valgt udelukkende at forhøje klagerens indkomst. Klageren er ikke i stand til at gennemskue rigtigheden af SKATs opgørelse af privatforbruget, idet hun ikke er i besiddelse af kontoudtog m.v.

Klageren har aldrig ejet anparter i [virksomhed2] ApS eller i [virksomhed8] ApS, og klageren har ikke qua hendes tidligere ægtefælles kapitalbesiddelse været hovedanpartshaver i [virksomhed8] ApS. Hertil kommer, at klageren ikke har haft nogen viden om eller indsigt i, om leasingkontrakterne var indgået på forretningsmæssige vilkår.

SKAT har lagt til grund, at familien i 2006 og 2007 havde et årligt normalforbrug på 117.558 kr. pr. år. I 2009 er SKAT gået ud fra et privatforbrug på 431.177 kr. SKAT har anvendt nogle normtal for et privatforbrug. Der er ikke grundlag for at benytte et gennemsnitstal på 431.177 kr. i 2009, når SKAT i 2006 og 2007 har anvendt et tal på 117.558 kr. Den skønsmæssige forhøjelse i 2009 er allerede derfor 313.619 kr. for høj. Ud over det gennemsnitlige opgjorte privatforbrug har SKAT fundet, at familien havde et yderligere forbrug på 475.332 kr. pr. år.

Det beregnede yderligere privatforbrug i 2008 skyldes, at klageren modtog en erstatning fra [virksomhed15] som følge af tyveri på 166.090 kr. Det yderligere positive privatforbrug i 2010 skyldes, at klageren tidligere ægtefælle nedbragte sin mellemregning med [virksomhed3] A/S med 1.239.915 kr.

Udgifter til f.eks. daginstitution, forsikringer, drift af fast ejendom, bildrift, ferier, køb af legetøj og cykler og et kunstkøb i 2007 indgår i beregningen udover det anførte normale privatforbrug i 2006 og 2007 på 117.558 kr. Herudover har SKAT tillagt et yderligere kontant privatforbrug. SKAT har derfor foretaget en uretmæssig og urealistisk høj vurdering af grundlaget for privatforbruget. Bevisbyrden for at normal-privatforbruget i 2009 var højere end i 2006 og 2007 påhviler SKAT, ligesom det påhviler SKAT at godtgøre, at klagerens husstand havde et yderligere privatforbrug på 475.332 kr.

SKAT har i beregningen af privatforbruget medtaget skønnede byggeudgifter i 2006 og 2007 på hhv. 3.000.000 kr. og 1.500.000 kr. Disse skøn er fuldstændigt ude af trit med virkeligheden og ganske udokumenterede og ubegrundede. Byggeudgifterne har højst udgjort 1/3 af de skønnede beløb.

SKAT har skønnet, at der i 2007 er afholdt udgifter til køb og salg af de tre ejendomme på i alt 750.000 kr. [adresse2] blev solgt for 12.200.000 kr. Formidlingshonoraret udgjorde 221.825 kr. [adresse1] blev solgt for 7.200.000 kr. Ejendommen blev solgt uden ejendomsmægler. Advokat [person2] bistod i begrænset omfang ved salget. Advokatsekretær [person5] fra advokat [person2]s kontor har oplyst, at der efter bogholderiet ikke skulle være udstedt honorarnota for [person2]s begrænsede medvirken. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er afholdt salgsomkostninger i forbindelse med salget.

Købet af ejendommen [adresse3] blev berigtiget af advokat [person2]. Tinglysningsafgiften udgjorde 55.400 kr., og advokatkontoret har oplyst, at [person2]s honorar udgjorde 10.833,34 kr. inkl. moms. Skønnet over handelsomkostningerne på 750.000 kr. skal derfor nedsættes til 277.225 kr. i 2007 og til 10.833,34 kr. i 2008.

SKAT har ikke godtgjort, at betingelserne for at genoptage skatteansættelserne for 2006 – 2008 ekstraordinært er opfyldt. Efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan ansættelsen kun genoptages ekstraordinært vedrørende forhold, hvor det kan tilregnes skatteyderen eller nogen på vegne af skatteyderen, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Dette understøttes af formuleringen af § 35 ved sammenskrivningen af fristreglerne ved lov nr. 381 af 2. juni 1999. Dette understøttes endvidere af gengivelsen af retstilstanden i Skatteministeriets cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999.

Der blev ved overførslen af fristreglerne i dagældende skattestyrelseslovs §§ 34 og 35 til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke foretaget ændringer.

Genoptagelse af skatteansættelsen kan alene ske for de konkrete forhold, hvor SKAT kan dokumentere, at indkomstansættelsen er urigtig eller ufuldstændig som følge af, at skatteyderens eller nogen på dennes vegne groft uagtsomt eller forsætlig har bevirket den forkerte skatteansættelse.

Det bestrides derfor, at SKAT kunne genoptage skatteansættelserne for 2006 - 2009 i sin helhed. SKAT kunne derfor ikke genoptage skatteansættelsen for 2008 og beskatte klageren af fri bil. SKAT har alene givet en tom begrundelse for, hvorfor der var grundlag for at genoptage skatteansættelsen for 2006 og 2007 ekstraordinært.

Klagerens repræsentant har efterfølgende bl.a. tilkendegivet, at SKAT vedrørende ejendommen [adresse1] har oplyst, at der den 1. oktober 2005 ved vurderingen er givet et nedslag på 500.000 kr. på grund af dårlig vedligeholdelse, men at dette ikke er tilfældet pr. 1. oktober 2007. SKAT har ikke givet nogen begrundelse herfor. SKAT har skønsmæssigt ansat ombygningsudgifterne på ejendommen [adresse2] med, at det ikke er sandsynligt, at ejendommen er steget 68,79 % i værdi fra køb til salg, hvorfor der er afholdt byggeomkostninger.

SKAT har ikke besigtiget de to ejendomme, talt med de nuværende ejere eller på anden måde forsøgt at indhente oplysninger om de faktiske ombygninger for på den baggrund at danne sig en faktuel funderet mening om de afholdte udgifter.

Klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for ombygningsudgifterne, idet det var [person1], der forestod det meste af arbejdet og også ham, der havde kontakten med håndværkerne m.v. Der henvises til redegørelsen om udførte arbejder på de to ejendomme, som er udarbejdet af [person1]. I henhold til redegørelsen er [adresse1] ombygget i 2005 for 490.000 kr. Da udgifterne er afholdt i 2005, skal de ikke belaste privatforbruget i 2006. Der er i 2006 afholdt udgifter til ombygning af [adresse2] på 1.002.000 kr.

Skønnet over afholdte byggeomkostninger skal derfor nedsættes fra 3.000.000 kr. i 2006 til 1.002.000 kr.

SKAT har ikke sandsynliggjort, at SKATs skøn ikke er mindre sandsynligt end [person1]s opgørelse over den faktisk foretagne ombygning af de to ejendomme. [person1] var til stede og forestod en stor del af ombygningen, og han ved derfor i modsætning til SKAT, hvilke arbejder, der er udført, og hvornår de blev udført.

Der er modtaget en erstatning i 2008 på 166.090,09 kr., som der ikke er medtaget som indtægt i SKATs opgørelse af privatforbruget

SKAT har medtaget en lang række konkrete beløbsposter vedrørende drift af ejendom, ejendomsskatter, ejendomsforsikring og forsikringer i øvrigt, indkøb af tøj, boligudstyr, cykler og smykker m.v., brændstof, forsikringer, vejhjælp, vægtafgift mm, udgifter til daginstitution og rejser. Det er ikke muligt at identificere disse poster.

Efter gennemførelse af forhøjelsen af [person1]s indkomst har SKAT i 2014 beregnet beløbet, der er til rådighed for privatforbrug i 2006 – 2010 til -225.375 kr., 1.003.240 kr., 691.989 kr. og 1.501.854 kr.

Ved opgørelsen af privatforbruget i 2009 har SKAT fratrukket leveomkostninger på 431.177 kr. I 2006 har SKAT ansat beløbet til 117.558 kr. Der er tale om en usaglig forhøjelse på 313.619 kr., der allerede derfor skal bortfalde. Såfremt dette beløb trækkes fra, så er der alene tale om et negativt privatforbrug på 663 kr., hvilket ikke er tilstrækkeligt til at foretage en skønsmæssig forhøjelse.

Da SKAT har fratrukket de konkrete udgifter, som fremgår af SKATs bilag 2 til afgørelsen, bortset fra udgifter til fødevarer og drikkevarer på hhv. 46.035 kr. og 11.757 kr.

SKAT har endvidere i 2009 medtaget en udgift på 36.505 kr. Alle disse fejl bevirker, at SKATs opgørelse af privatforbruget ikke kan lægges til grund.

Repræsentanten har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag anført, at der ikke er grundlag for at afvise sagen for indkomståret 2009 på grund af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 og lovmotiverne hertil i lov nr. 1500 af 23. december 2014.

”Sideløbende med SKATs forhøjelse af [person4]s indkomst var/blev SKAT bekendt med, at [person1] i samme periode havde haft indtægter, som SKAT ikke havde kendskab til og som ifølge SKATs oplysninger ikke var selvangivet. På den baggrund traf SKAT 4. juni 2013 afgørelse om at [person1]s indkomst for bl.a. 2007 og 2009 skulle forhøjes som følge af disse indtægter, jf. bilag 31.

Som opfølgning på afgørelsen om forhøjelse af [person1]s indkomst fremsendte SKAT 11. marts 2014 forslag til afgørelse om konsekvensnedsættelse af [person4]s indkomst for 2007 og 2009, jf. bilag 32.

27. marts 2014 SKAT indstillede at [person4]s indkomst skulle konsekvensnedsættes, jf. bilag 33.

På mødet med Skatteankestyrelsen 4. december 2015 blev spørgsmålet om nedsættelse indkom- sterne for 2007 og 2009 drøftet. Skatteankestyrelsen udtrykte ønske om at sagen blev slanket.

På den baggrund kontaktede undertegnede SKAT 7. december 2015 og bad SKAT om tilsagn til, at der ville blive truffet afgørelse som i forslaget til afgørelse af 11. marts 2014, idet det samtidig blev oplyst, at såfremt dette var tilfældet, ville klagen for 2007 blive trukket tilbage, mens klagen for 2009 ville blive trukket delvist tilbage (for 759.924 kr., svarende til SKATs forslag til nedsættelse), jf. bilag 34.

Herefter traf SKAT afgørelse 4. januar 2016 i overensstemmelse af forslaget til afgørelse af 11. marts 2014, jf. bilag 35. Det fremgår ikke af afgørelsen, at den er truffet i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a.

6. januar 2016 blev SKATs afgørelse fremsendt til Skatteankestyrelsen, jf. bilag 35. Følgende fremgår af fremsendelsesmailen:

”Vedlagt fremsendes på baggrund af drøftelserne under kontorforhandlingen SKATs afgørelse om nedsættelse af [person4] indkomst for indkomstårene 2007 og 2009. Da SKAT har anerkendt, at de foretagne forhøjelser var for høje for 2007 og 2009. Da SKAT har anerkendt, at de foretagne forhøjelser var for høje for 2007 med 499.802 kr. og for 2009 med 759.924 kr. skal klagepunkterne i klagesagen justeres i overensstemmelse hermed. Som følge heraf bortfalder klagepunktet for indkomståret 2007 i det hele og klagen over den foretagne forhøjelse for indkomståret 2009 nedsættes med 799.924 kr.”

Der har i løbet af foråret 2016 været løbende korrespondance med Skatteankestyrelsen, hverken i denne korrespondance frem til 4. april 2016 eller i den efterfølgende – for en klagesag – omfattende korrespondance, har Skatteankestyrelsen oplyst, at Skatteankestyrelsen ikke længere betragtede klagen over indkomståret 2009 som gældende.”

Videre har repræsentanten bl.a. anført:

”Til støtte for, at der ikke er grundlag for at afvise klagesagen fsva indkomståret 2009 gøres det for det første gældende, at [person4] påklagede SKATs afgørelse til Skatteankenævnet 14. maj 2013 og fik 13. december 2013 klagesagen henvist til Landsskatteretten. Som følge af ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 1500 af 23. december 2014 og da det overfor SKAT såvel som Landsskatteretten blev lagt åbent frem, at der med SKATs konsekvensnedsættelse for 2009 ikke derudover var enighed om den resterende del af den foretagne forhøjelse af indkomsten og at klagen herom blev opretholdt, så er der ikke grundlag for at anse klagen af 14. maj 2013, med henvisning 13. december 2013 for bortfaldet.

For det andet gøres det gældende, at SKATs afgørelse af 4. januar 2016 ikke er foretaget på grund- lag af klagen af 14. maj 2013, men som en konsekvensændring af SKATs afgørelse om forhøjelse af [person1]s indkomst, jf. bilag 31. Der er derfor og da det overfor SKAT såvel som Landsskatteretten blev lagt åbent frem, at der med SKATs konsekvensnedsættelse for 2009 ikke derudover var enighed om den resterende del af den foretagne forhøjelse af indkomsten ikke grundlag for at anse klagen af 14. maj 2013, med henvisning 13. december 2013 for bortfaldet.

For det tredje gøres det subsidiært gældende, at såfremt klagen af 14. maj 2013 for indkomståret 2009 må anses for tilbagekaldt med SKATs afgørelse af afgørelse af 4. januar 2016, så er der til Skatteankestyrelsen 6. januar 2016 indsendt klage for den del af indkomstansættelsen for indkomståret 2009, der ikke blev nedsat med SKATs konsekvensændring af 4. januar 2016, med henvisning til det tidligere anførte vedrørende klagen over indkomståret 2009. Samtidig blev SKATs afgørelse fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen har for det fjerde ikke anmodet om supplerende oplysninger eller på anden vis fremsat frist til [person4] om at ”rette” sin klage, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 7. [person4] har krav på at få en sådan frist inden en klagesag afvises.

Dette underbygges for det femte af, at hverken Skatteankestyrelsen eller SKAT i det følgende forløb har givet udtryk for, at klagen vedrørende indkomståret 2009 skulle være trukket tilbage. Måtte klagen mod forventning være trukket tilbage 4. januar 2016 og finder Landsskatteretten ikke, at [person4] klagede over Skatteansættelsen 6. januar 2016, så gøres det gældende at Skatteankestyrelsen – som led i de løbende drøftelser af sagen – havde gjort opmærksom herpå, så kunne [person4] uden videre have copy/pastet sin allerede fremsatte synspunkter og indsendt dem til Skatteankestyrelsen. Dette understøtter, at der i denne situation skal anses for klaget 6. januar 2016, subsidiært at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten skal tillade, at klagen over den resterende del af forhøjelsen af indkomståret 2009 realitetsbehandles, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6.

Repræsentanten har endvidere bl.a. yderligere gjort gældende, at skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, ikke kan anvendes til skade for klageren. Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse på grund af negativt privatforbrug skulle være blevet placeret hos klagerens nu tidligere ægtefælle. har repræsentanten gjort gældende, at forhøjelsen skulle være blevet placeret hos klagerens nu tidligere ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 fremgår, at hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, fik sin nuværende ordlyd ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1500 af 23. december 2014 om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. Det fremgår af lovens forarbejder, at forslaget fortsat respekterer selve klagen i den forstand, at genoptagelse i alle tilfælde kræver enighed med klageren. Genoptagelse er ikke betinget af, at klageren tilbagekalder klagen, og det er først ved den nye afgørelse, at klagen bortfalder.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagen over SKATs afgørelse for 2007 er tilbagekaldt.

SKATs afgørelse af 20. februar 2013 drejer sig om en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i 2009 på 1.574.187 kr. på grund af negativt privatforbrug. SKAT har efter aftale med klageren i august 2016 truffet en ny afgørelse for indkomståret 2009. I den nye afgørelse, som erstatter SKATs afgørelse af 20. februar 2003, har SKAT nedsat forhøjelsen af indkomsten i 2009 på 1.574.187 kr. med 759.924 kr. Klagen over SKATs afgørelse af 20. februar 2013 er derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, og bestemmelsens forarbejder, bortfaldet, idet afgørelsen er erstattet af en ny afgørelse.

Den væsentligste årsag til, at privatforbruget i 2006 er negativt med ca. 250.000 kr. er, at SKAT har belastet privatforbruget med skønnede ombygningsudgifter på 3.000.000 kr. På grund af usikkerheden ved udøvelsen af skønnet over ombygningsudgifterne nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen af indkomsten til 0 kr. i 2006. Det er ikke godtgjort, at klageren har fået stillet fri bil til rådighed, og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af indkomsten i 2008 og 2010 til 0 kr.

Landsskatteretten har besluttet, at omkostningerne til syn og skøn ikke skal dækkes fuldt ud, idet afholdelse af syn og skønnet har været uden betydning for sagen.