Kendelse af 16-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

Indkomståret 2011

Skattepligtig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for bonus udbetalt til selskabets direktør med 1.259.839 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed med udvikling, produktion og handel med maskiner og reservedele, især maskiner til glatførebekæmpelse og maskiner til vej- og rabatvedligeholdelse, samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets indkomstår løber fra den 1. oktober til den 30. september.

Direktøren for selskabet tiltrådte sin stilling den 1. marts 1998, og i 1999 indgik selskabet og direktøren en direktørkontrakt. Denne kontrakt blev i 2005 erstattet af en ny direktørkontrakt mellem parterne.

Af § 13.4 og § 13.4.1 i direktørkontrakten fra 2005 fremgår:

”13.4Såfremt aktiemajoriteten i koncernen eller koncernens aktiviteter for mere end 50 %’s vedkommende overgår til nye ejere, udbetaler selskabet til direktøren en fratrædelsesgodtgørelse på 1.000.000 kr., skriver en million kroner. Beløbet er aftalt pr. 10. november 1999 og reguleres med stigningen i nettoprisindekset med udgangspunkt i november-indeks 1999 [98,2] frem til udbetalingstidspunktet. Godtgørelsen udbetales på tidspunktet for første udbetaling af købesummen for aktierne/aktiviteterne. Udbetaling er dog betinget af, at direktøren fortsat er i selskabernes tjeneste på tidspunktet, hvor endelig aftale om ejerskifte/frasalget er indgået, og at direktøren har optrådt loyalt mod selskabernes hidtidige aktionærer. Udbetalingen er uafhængig af, om direktøren fortsætter som direktør for selskaberne eller ophører hermed i forbindelse med ejerskiftet/frasalget.

13.4.1.Et ejerskifte eller bortsalg af aktiviteter som nævnt ovenfor kan af direktøren i øvrigt betragtes som en opsigelse. Ønsker direktøren at påberåbe sig opsigelse, skal meddelelse derom afgives senest 14 dage efter direktørens modtagelse af skriftlig meddelelse om, at endelig aftale er indgået. Betragter direktøren sig som opsagt, har han krav på at blive fritstillet med fuld løn uden modregning i opsigelsesperioden samt krav på den ovennævnte godtgørelse.”

Selskabet var frem til den 5. august 2010 ejet af [virksomhed1] A/S, [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S, men med virkning fra denne dato blev samtlige aktier i selskabet solgt til [virksomhed4] A/S. [virksomhed4] A/S er hovedsagelig ejet af [virksomhed5] K/S.

I forbindelse med salget af aktiemajoriteten i selskabet udløstes en fastholdelsesbonus til selskabets direktør. Bonus blev opgjort efter § 13.4 i direktørkontrakten fra 2005, og blev anvist til udbetaling i august 2010.

I et brev af 4. august 2010 til [virksomhed5] fremgår følgende:

”I forbindelse med [virksomhed5] overtagelse af aktiemajoriteten i [virksomhed6] A/S udløses en fastholdelsesbonus til direktør [person1].

Denne opgøres på basis af nettoprisindekset og udgjorde ved starten i nov. 1999 et indeks på 98,2 jf. direktørkontrakt § 13, svarende til en fastholdelsesbonus på 1 mio. kr.

Pr. ult juni 2010 udgør indekset 124,6.

Den beregnede fastholdelsesbonus udgør herefter 1000000/98,2*124,6 = 1268839 kr.

Beløbet anvises til udbetaling i august 2010 i.f.m. månedsafregning for august.”

Af direktørens lønseddel for august 2010 fremgår, at han har modtaget en fastholdelsesbonus på 1.259.839 kr. Der er dermed en mindre difference mellem det udbetalte beløb og fastholdelsesbonus opgjort i brevet af 4. august 2010 på 9.000 kr. Det har ikke været muligt for selskabet at forklare differencen.

SKAT Store Selskabers afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med 1.259.839 kr. SKAT har i sin afgørelse anført, at:

”(...) Udgifterne til bonusordningen er efter SKAT Store Selskabers opfattelse, ikke afholdt i selskabets interesse og udgifterne ikke anset afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)

Som det fremgår af ovennævnte uddrag af direktørkontrakten § 13.4, udbetales bonusbeløbet kun i tilfælde af, at der sker overgang af aktiemajoriteten eller koncernens aktiviteter med mere end 50 % til nye ejere og direktøren har optrådt loyalt overfor aktionærerne. Dette skal sammenholdt med, at direktøren udover den i kontrakten § 13.4 omtalte bonus oppebærer det normale vederlag og tantieme, jf. direktørkontrakten § 8.1.

Det kan ifølge SKATs opfattelse, ikke føre til anden konklusion end at det udbetalte beløb kr. 1.259.839 jf. kontraktens ordlyd i § 13.4 alene initieres af og kun kommer til udbetaling, når betingelserne ved salg af aktier eller aktiviteter er opfyldt. Bonussen er knyttet op på selve transaktionens gennemførelse i salgsprocessen, nemlig salget af aktierne (ejerskifte) og dermed er udgifterne afholdt i aktionærernes interesse. Som det fremgår af direktørkontrakten § 13.4, er det en betingelse at direktøren fortsat er i selskabernes tjeneste på tidspunktet, hvor endelig aftale om ejerskifte/frasalg er indgået og har optrådt loyalt overfor selskabets hidtidige aktionærer. Det er uden betydning at bonussen er benævnt fratrædelsesgodtgørelse i kontrakten eller fastholdelsesbonus ved udbetaling, da forudsætningen for udbetalingen er transaktionens gennemførelse.

Det udgiftsførte beløb kr. 1.259.839, kan derfor efter SKAT Store Selskabers opfattelse ikke anses som fradragsberettiget, da formålet ikke tjener til at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.(...)”

SKAT har endvidere henvist til følgende retspraksis:

”(...) Det fremgår af SKM2009.271HR, at den udbetalte bonus skal have en direkte tilknytning til selskabets drift, herunder til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, for at udgiften kan karakteriseres som en driftsomkostning, som kan fradrages i selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af SKM 2008.956SR, hvor der forespørges på om et selskab kan fratrække bonus som driftsudgift, hvis aktierne/aktiviteten sælges. Bonusaftalen var indgået på et tidspunkt, hvor der ikke var aktuelle planer om salg af virksomheden. Det bindende svar nægter fradrag med henvisning til, at der er tale om en transaktionsbonus, der kun udløses ved salg af aktierne og dermed tjener bonussen ikke til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 1.259.839 kr., idet det gøres gældende, at udgiften til bonus skal anses som en fradragsberettiget driftsomkostning.

Selskabets repræsentant har begrundet sin påstand med følgende:

”(...) Bonusaftalen blev oprindeligt indgået tilbage i november 1999 af den tidligere ejer af [virksomhed6] A/S. Vi er blevet oplyst, at hensigten med bonusaftalen var, at der skulle foreligge en generel bonusaftale, som kom til udbetaling, såfremt direktørens indsats og dermed selskabets drift berettigede hertil.

Selvom det således af den skriftlige aftale fremgår, at bonussen udløses ved overdragelse af aktiemajoriteten i selskabet, har det således hele tiden været hensigten, at bonussen kunne udbetales i andre situationer. Der er således ikke tale om, at bonus-aftalen alene er indgået i forbindelse med bestræbelser på at sælge selskabet.

At der er tale om en generel bonusaftale kan endvidere støttes på det forhold, at udbetalingen er helt uafhængig af, om direktøren måtte fortsætte som direktør for selskabet eller stoppe som direktør efter et eventuelt ejerskifte. Det er endvidere en betingelse for at modtage bonussen, at direktøren har optrådt loyalt mod selskabernes hidtidige aktionærer.

Direktørens ansættelseskontrakt § 13, stk. 4, skal således læses med dette in mente. Det er et krav for at få bonussen udbetalt, at selskabets direktør har været ansat frem til tidspunktet for en eventuel overdragelse, samt at direktøren har optrådt loyalt mod selskabernes hidtidige aktionærer.

Direktøren har været ansat i selskabet siden 1999, og der var ikke på ansættelsestidspunktet nogen former for salgstanker fra selskabet side. Begrundelsen for at indsætte § 13, stk. 4, har således været at motivere direktør [person1] til at levere den optimale arbejdsindsats, idet han kunne få bonussen udbetalt, hvis han leverede en god arbejdsindsats som direktør. I kontrakten er det formuleret således, at han skal være ansat på tidspunktet for indgåelse af den endelige aftale om ejerskifte/frasalg, samt at han skal være loyal mod selskabets hidtidige aktionærer. Direktørens motivation vil således kunne måles direkte på selskabet bundlinje, idet direktøren er medvirkende til at skabe et stort driftsresultat. Udgiften må derfor anses for at være medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Bonusaftalen er efter vores opfattelse ikke indgået med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskabet, men er en belønning for opnåede resultater samt tro og loyal tjeneste gennem 11 år. Udformningen af bonussen – et fast beløb, som er indeksreguleret – taler også for, at der ikke forelå en bonus, som var en del af en salgsproces. Der er således ingen sammenhæng mellem størrelsen af bonussen og en eventuel salgspris for aktierne i [virksomhed6] A/S.

Efter vores opfattelse er der i den konkrete sag tale om fastholdelsesbonus, uagtet at det af direktørkontrakten fremgår, at bonussen udbetales, hvis der sker ejerskifte i koncernen. I en lignende sag, SKM2008.859SR, blev der indrømmet fradrag for fastholdelsesbonus. I den omtalte sag skulle der udbetales bonus til et selskabs medarbejdere, hvis der f.eks. skete ejerskifte med mere end 50 % i selskabet. Det var en betingelse for udbetaling af bonussen, at medarbejderne undlod at opsige deres stilling 6-12 måneder efter at ejerskiftet havde fundet sted. Bonussens størrelse svarede endvidere til et beløb mellem 6 og 24 måneders ekstra løn, og lønnens størrelse afhang af, hvor lang tid, medarbejderen havde været ansat i selskabet og hvilken rang den pågældende havde.

Vi mener, at de to sager er sammenlignelige, idet bonussen i begge tilfælde kommer til udbetaling i anledning af et ejerskifte samt at bonussen ikke er møntet på et konkret salg. Endvidere skal den ansatte være ansat på tidspunktet for transaktionen. SKAT lægger endvidere vægt på, at bonussen ikke indgår i kontrakten i forbindelse med salg af aktierne i selskabet. Det samme gør sig gældende i nærværende sag. Den eneste måde, hvorpå de to sager adskiller sig er, at bonussens størrelse i SKM2008.859SR blev udmålt som et beløb svarende til mellem 6 og 24 måneders løn og i nærværende sag, er bonussen 1 million kroner, som nettoprisreguleres. Vi mener ikke, at dette kan tillægges afgørende betydning, idet det væsentlige er, at bonussen ikke i nogen af tilfældene reguleres af en eventuel salgssum.

I SKM2009.171.HR nægtede Højesteret fradrag for en udgift til en direktørbonus, idet bonussen var betinget af et endeligt salg af selskabet, samt at bonussens størrelse afhang af salgsprisen. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Bonussen gives i henhold til direktørkontrakten vedrørende [virksomhed6] A/S og således ikke med henblik på et konkret salg. Endvidere er bonusbeløbet fastsat i 1999 og pristalsreguleres årligt. Nærværende sag er derfor ikke sammenlignelig med SKM2009.171.HR, hvorfor der efter vores opfattelse er fradrag for bonussen til [virksomhed6] A/S.

Tilsvarende som i SKM2010.156.LSR, hvor selskabet fik godkendt fradrag for udgifterne til bonus til medarbejderne, er der tale om en erhvervsmæssigt betinget lønudgift for [virksomhed6] A/S, idet bonussen skal belønne direktørens løbende arbejdsindsats i virksomheden. På den måde var bonussen knyttet til selskabets løbende drift og ikke indkomstgrundlaget. Formålet med bonussen til direktør [person1] har således været at motivere ham med henblik på at skabe, fastholde og forøge værdien af selskabet. Dermed kan omkostningerne til bonussen efter vores vurdering henføres direkte til virksomhedens normale og almindelige drift og ikke som en del af et merarbejde i forbindelse med et salg.

Samlet set er det vores opfattelse, at på baggrund af ovenstående skal bonussen betragtes som en almindelig lønudgift for [virksomhed6] A/S. Der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften til bonus til direktøren i [virksomhed6] A/S og erhvervelse af indkomst i selskabet. Det er derfor vores opfattelse, at [virksomhed6] A/S’ udgifter til udbetaling af bonus til direktøren skal anses som en driftsomkostning, hvorefter selskabet har ret til fradrag for udgiften på kr. 1.259.839.(...)”

Under et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har selskabets repræsentant tilføjet, at formålet med § 13.4 i direktørkontrakten ikke havde været at støtte et eventuelt salg af selskabet. Salget af majoriteten af aktierne var ganske vist den faktor, som ville udløse bonussen, men baggrunden for bonussen var at honorere direktøren for hans loyalitet samt løbende indsats og for at fastholde ham som direktør i selskabet. Endvidere oplyste repræsentanten, at direktøren selv kunne initiere bonus, samt at hans årlige vederlæggelse måtte anses for at være relativt lav, hvilket ligeledes argumenterede for, at bonussen havde haft til hensigt at honorere ham for hans løbende indsats i selskabet.

I sin bemærkning til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har selskabets repræsentant, til støtte for sit anbringende om, at direktøren selv kan initiere bonus, anført, at:

” (...) I 13.4.1 fremgår det, at et ejerskifte eller bortsalg af aktiviteter kan af direktøren betragtes som en opsigelse. Direktøren kan således vælge at fratræde og få udbetalt sin fratrædelsesgodtgørelse.

Herudover kan anføres, som nævnt i SKATs afgørelse af 27. september 2013, at i et brev stilet til [virksomhed5] fermgår det, at der udbetales en fastholdelsesbonus til direktør [person1]. Der er således ikke anført noget om, at der er tale om en bonus i forbindelse med salget af aktierne, men derimod en bonus for at direktør [person1] fortsætter sin ansættelse. Beløbet skal udelukkende skal ses som en fratrædelsesgodtgørelse/bonus for en loyal indsats overfor den hidtidige ledelse.

Bemærk endeligt i den forbindelse, at direktøren selv kan vælge at få udbetalt bonus ved et ejerskifte eller bortsalg af aktiviteterne jf. aftalens pkt. 13.4.1. Det er helt usædvanligt ved et skift i aktiemajoriteten.

Normalt i disse tilfælde, udbetales bonus kun hvis man fra ejernes side har fastlagt de objektive krav.

Her har direktøren også en mulighed for at få udbetalt bonus, hvis han føler, at hans arbejdssituation er usikker – det er ganske usædvanligt og bekræfter efter vores opfattelse klart, at der er tale om en fratrædelsesgodtgørelse. Der er ikke tale om en aktiv indsats fra direktørens side i forbindelse med salg af aktierne.”

Endvidere anfører selskabets repræsentant:

” (...) Typisk vil indgåelse af en bonusaftale og et salg af en virksomhed tidsmæssigt være snævert forbundet – det er på ingen måde tilfældet her – aftalen er indgået flere år før salg af aktiemajoriteten – salget af aktiemajoriteten har været den udløsende faktor, men som noget meget vigtigt, ikke betinget af salgstransaktionens gennemførsel.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Det fremgår af aftalen om fastholdelsesbonus, at bonus udbetales med hjemmel i § 13 i direktørkontrakten fra 2005. Ifølge § 13.4 i kontrakten er udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse betinget af, at majoriteten af aktierne eller aktiviteten i koncernen overgår til nye ejere, at direktøren er ansat på tidspunktet, hvor endelig aftale om salg er indgået, og at direktøren har optrådt loyalt mod selskabets hidtidige aktionærer. Udbetalingen er uafhængig af, om direktøren fortsætter som direktør for selskabet eller ophører hermed i forbindelse med ejerskiftet. Selskabet har endvidere oplyst, at hensigten med § 13.4 i direktøraftalen var at honorere direktøren for hans loyalitet og løbende indsats i selskabet, men har ikke været i stand til at dokumentere dette.

Henset til kontraktens ordlyd og de afgivne oplysninger vurderes det, at godtgørelsen skulle komme til udbetaling, hvis betingelserne i § 13.4 blev opfyldt. Udbetalingen er dermed betinget af salgstransaktionens gennemførelse. Det vurderes derimod ikke, at direktøren selv har kunnet initiere godtgørelsen ved at fratræde sin stilling, idet den ville komme til udbetaling uanset, om han måtte vælge at fortsætte som direktør for selskabet eller betragte sig som opsagt i forbindelse med ejerskiftet. Endvidere anses det ikke for godtgjort, at hensigten med bonussen var at honorere direktøren for hans loyalitet og løbende indsats i selskabet.

Bonussen har dermed ikke den tilknytning til selskabets drift, der må kræves for, at udgiften kan anses som en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er i denne forbindelse uden betydning, at godtgørelsen/bonus udgør et fast beløb, som indeksreguleres, samt om udbetalingen benævnes fastholdelsesbonus eller fratrædelsesgodtgørelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.