Kendelse af 20-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

Skatteankenævnet har fastholdt forhøjelsen af klagerens virksomhedsindkomst med henholdsvis 372.815 kr., 558.784 kr. og 147.036 kr. for indkomstårene 2007, 2008 og 2010.

Landsskatterettenstadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af Skatteankenævnets fakta oplysninger fremgår følgende:

”Klager har i de påklagede år drevet virksomheden [virksomhed1].

Virksomhedens aktivitet er primært formidling af hotellejekontrakter og salg af hoteller. Formidlingsaktiviteten er i vidt omfang foretaget i samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere, bl.a. [virksomhed2], og betalingerne er i vidt omfang foregået gennem samarbejdspartnerne. Honorarafregningerne var primært baseret på princippet “no cure no pay”, og et honorar blev fordelt ligeligt mellem de samarbejdspartnere, der havde medvirket i en transaktion. Ifølge klager er der ingen skriftlige aftaler mellem ham og hans samarbejdspartnere – samarbejdet fungerede som ”gentleman agreement”.

Klager oplyser at have et meget begrænset kendskab til bogholderi og regnskabsførelse, hvorfor opgaven med virksomhedens bogholderi var overladt til hans daværende ægtefælle [person1]. Klager førte ikke tilsyn med ægtefællens regnskabsførelse. Det er oplyst, at ægtefællen ikke er bogholderi- eller regnskabsuddannet, men bankuddannet, og at hun havde fast arbejde som bogholder i flere sammenhænge.

Honorar for hotelmæglervirksomhed i 2007 og 2008

Ifølge klager blev der til brug for projektstyring, forhandling og forløb ofte udstedt foreløbige eller pro forma fakturaer. Først ved en handels endelige gennemførelse blev der aftalt endelig fakturering. Klager anvendte samme nummerrækkefølge for foreløbige fakturaer, pro forma fakturaer og endelige fakturaer.

Ifølge klager registrerede og indtægtsførte ægtefællen fakturaerne i takt med, at beløbene blev indbetalt på firmabankkontoen.

I årsrapporterne for [virksomhed1] er virksomhedsresultaterne for 2007 og 2008 opgjort således (i danske kr.):

20072008

Nettoomsætning7.944.927372.500

+ Andre indtægter 0 + 81.774

= Indtægter7.944.927454.274

- Salgsomkostninger- 718.162- 202.528

- Administrationsomkostninger - 424.881- 251.746

= Indtjeningsbidrag6.801.88418.629

- Afskrivninger - 141.762- 113.197

= Resultat før finansielle poster6.660.122- 94.568

+ Finansielle indtægter+ 224.8458.675

- Finansielle udgifter - 5.380 - 2.938

= Årets resultat6.879.587- 88.831

Følgende tre honorarer blev ikke indsat på firmakontoen og er ikke medregnet ved opgørelse af de selvangivne virksomhedsresultater for 2007 og 2008:

I ”Personligt regnskab 2008” er den franske bankkonto i [finans2] ikke medtaget ved opgørelsen af klagers og ægtefællens samlede formue.

Klager har oplyst, at hans daværende ægtefælle stod for alle bankoverførsler - hun havde al kontakt til deres bank i Frankrig og deres bank i Danmark, og hun flyttede pengene rundt, så de kunne betale deres regninger, hvilket hun også sørgede for.

Bankindsætninger i 2010 / salg af lejlighed i Frankrig

Ved handelsaftale underskrevet den 27. februar 2010 solgte klager og hans ægtefælle en lejlighed i Frankrig. Køber var selskabet [virksomhed3].

Den 14. maj 2010 blev der indsat 20.000 euro på klagers konto i [finans2] , Frankrig, med posteringsteksten ”VOTRE VERSEMENT” (som betyder ”Deres indbetaling”).

Den 17. maj 2010 blev der indsat 147.036 kr. på klagers private konto i [finans1], konto nr. [...] med posteringsteksten ”Valuta EUR”.

Klager har oplyst

SKAT har godkendt, at klager ikke beskattes af den ene af de to kontantindsættelser på 20.000 euro, mens SKAT har beskattet klager af den anden af de to indsættelser.

I klagen skriver klagers repræsentant således følgende om salg af lejlighed, køkken og møbler i 2010:

”Parret oplyser, at handelsaftalens standardtekst ”Pris des meubles meublant” med prisangivelse på EUR 25.000 dækker standardindretning af en lejlighed. Parret havde kort forinden salget investeret i et helt nyt køkken, og disse elementer har køber betalt udover købesummen med EUR 25.000, hvoraf [person1] oplyser at have omvekslet og indsat EUR 20.000 på parrets private konto i [finans3]. En specifikation af køkkenelementerne er forevist i sagen. Herudover oplyser parret at have solgt særligt møblement i form af havemøbler, grill og andet for yderligere EUR 20.000, hvilket beløb parret indsatte på den franske konto.

Klagers tidligere ægtefælle har skrevet følgende om bankindsætningen af 14. maj 2010:

”Det beløb, som er indgået på den franske konto 14. maj 2010 vedr. salget af møbler, se nedenfor. Vi modtog beløbet kontant af køber. Der blev indsat 20.000 af de 25.000.”

I handelsaftalen om salg af lejligheden anføres det, at salgsprisen er 575.000 euro, og at prisen for møblering (”Prix de meubles meublement”) er 25.000 euro.

I specifikationen af overdragelsessummen har notaren den 13. maj 2010 anført, at prisen er 25.000 euro for ejendomsinventar (”[...]”) beregnet indeks 1 i afsnittet ”Designation”.

Afsnittet ”Désignation” i handelsaftalen indeholder en beskrivelse af lejligheden. Det anføres blandt andet, at lejligheden indeholder et køkken, tre værelser og et badeværelse og et toilet.

Klager og køberen af lejligheden har udarbejdet en liste over inventar (”Liste de mobilier”). Det fremgår af dokumentet, at parterne har opgjort en samlet pris på 25.000 euro for et fuldt udstyret køkken i form af køkkenelementer, bordplade, vask ovn, emhætte og køleskab/fryser. Det anføres, at det oplistede inventar indgår i salget af lejligheden.

I artiklen ”[...] i Frankrig” af 17. januar 2011 i [...] anføres det, at køkken og hårde hvidevarer kun medfølger ved overdragelsen af en ejendom i Frankrig, hvis dette er specifikt aftalt i købsaftalen.

I en udateret afregningsopgørelse har notaren opgjort sælgers (klagers) tilgodehavende ved lejlighedssalget således:

Salgspris600.000,00 €

Ejendomsskatter og afgifter 1.380,32 €

601.380,32 €601.380,32 €

Gebyrer og omkostninger6.781,50 €

Kreditforeningslån (3.554.726,72 kr.)477.752,15 €

484.533,65 €-484.533,65 €

Den resterende del af prisen, som henføres til sælger116.846,67 €

Den 20. maj 2010 blev der indsat 116.846,67 euro på klagers konto i [finans2].

Ejendomsmæglerfirmaet [virksomhed4] medvirkede ved klagers salg af lejligheden i Frankrig. [person2] fra [virksomhed4] skrev den 8. november 2012 følgende i e-mail til klager:

”Good morning [person3],

I’m sorry but [person4] says that he cannot make a statement for the furnitures because it was not in the sale of the apartment.

The only think you can do is to ask mister [person5] to give you a letter where he says that he bought you furnitures for 20 000 €.

We are sorry because we cannot help you in that case,”

[person5] fungerede som repræsentant for [virksomhed3] ved selskabets køb af klagers lejlighed.”

SKAT sendte forslag til afgørelse til klageren den 22. oktober 2012, og SKAT traf sin endelige afgørelse den 6. december 2012.

[skatteankenævnet] afgørelse

Skatteankenævnet har fastholdt forhøjelsen af klagerens virksomhedsindkomst med henholdsvis 372.815 kr., 558.784 kr. og 147.036 kr. for indkomstårene 2007, 2008 og 2010.

Der er til støtte herfor anført:

”Skatteankenævnet lægger til grund, at klager er enig i, at de tre indsættelser i 2007 og 2008 på klagers private bankkonti er honorarer, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår 2007 og 2008 er spørgsmålet således kun, om SKAT havde hjemmel til at ændre skatteansættelserne efter fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Efter lovens § 26, stk. 1 er udgangspunktet, at SKAT skal sende varsel/ forslag om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og at SKAT skal træffe afgørelse senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT traf afgørelse den 6. december 2012. Fristerne for ændring ifølge § 26, stk. 1 er således overskredet af SKAT for så vidt angår 2007 og 2008.

Ifølge lovens § 27 kan skatteansættelser i visse situationer ændres ekstraordinært, selvom fristerne i § 26, stk. 1 er udløbet.

Efter § 27, stk. 1, nr. 5 kan SKAT genoptage og ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Formuleringen ”den skattepligtige eller nogen på dennes vegne” betyder, at ekstraordinær genoptagelse også kan foretages, hvis en anden person har handlet forsætligt eller groft uagtsomt på vegne af klager, selvom klager selv hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Som eksempler på at der kan foreligge grov uagtsomhed med mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af f.eks. en revisors handling eller en revisors rådgivning, kan nævnet henvise til Østre Landsrets dom af 5. oktober 2011 (SKM 2011.675.ØLR) og Landsskatteretten kendelse af 20. december 2012 (journalnr. 11-0301567).

Klagers repræsentant har oplyst, at klagers daværende ægtefælle - der ifølge det oplyste havde fast arbejde som bogholder i flere sammenhænge - havde opgaven med at varetage virksomhedens bogholderi og regnskabsførelse. Ægtefællen handlede således på klagers vegne.

Klagers advokat mener, at sagen med [person6] og [person7] juridisk er lempelse af praksis i dansk skatteret, hvorefter grov uagtsomhed stort set må anses for udgået.

Nævnet er ikke enig i advokatens vurdering. Der er adskillige nyere afgørelser, hvor domstolene og Landsskatteretten er kommet frem til, at der forelå grov uagtsomhed. Nævnet kan som eksempler henvise til Østre Landsrets dom af 6. juni 2013 (SKM 2013.631.ØLR), Landsskatterettens kendelse af 4. juni 2013 (SKM 2013.501.LSR) og Landsskatterettens kendelse af 7. juni 2013 (SKM 2013.498.LSR).

Klagers repræsentant har oplyst, at honorarindtægter først blev bogført som virksomhedsomsætning, når indtægten fremgik af bankkontoudtog for firmakontoen.

Derfor må det antages, at de selvangivne honorarer på 7.944.927 kr. i 2007 og 372.500 kr. i 2008 blev indsat på firmakontoen af klagers samarbejdspartnere, herunder af [virksomhed2].

Idet honorarerne normalt blev indsat på firmakontoen, er det underligt, at de ikke selvangivne honorarer på 50.000 euro, 50.000 euro og 25.000 euro blev indsat af [virksomhed2] på klagers private danske og franske bankkonti. Klager har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor honorarerne blev indsat på de private konti i stedet for på firmakontoen.

Klager har oplyst, at ægtefællen stod for alle bankoverførsler, at hun havde al kontakt til deres banker i Danmark og i Frankrig, og at hun sørgede for at flytte pengene rundt, så de altid kunne betale deres regninger.

På baggrund heraf kan det ikke have forbigået ægtefællens opmærksomhed, at de omhandlede tre honorarer blev indsat på de private bankkonti. Dette var atypisk i forhold til de normale honorarindsættelser på firmakontoen, hvilket burde have skærpet ægtefællens opmærksomhed i forhold til at sørge for, at de tre honorarer blev bogført og medregnet til virksomhedsomsætningen.

Selvom klager havde store virksomhedsindtægter i 2007, hvor han selvangav en omsætning på 7.944.927 kr., må det ikke selvangivne honorar på 372.815 kr. (50.000 euro) siges at være et væsentligt beløb.

For 2008 udgør den bogførte nettoomsætning 372.500 kr., mens de ikke selvangivne honorarer udgør 558.784 kr. (75.000 euro). Med så stor en forskel på den selvangivne omsætning og de faktiske honorarindtægter er det usandsynligt, at klager og hans ægtefælle kan have troet, at alle virksomhedsindtægterne for 2008 indgår i den bogførte omsætning, der fremgår af årsrapporten for 2008.

Som følge af ovenstående mener nævnet, at klager – og/eller klagers ægtefælle på vegne af klager – ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at klagers skatteansættelser for 2007 og 2008 blev fastsat for lavt med henholdsvis 372.815 kr. og 558.784 kr.

Da nævnet mener, at der foreligger mindst grov uagtsomhed i klagers sag var SKAT berettiget til at forhøje klagers skatteansættelser for 2007 og 2008 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For skattekrav afledt af en skatteansættelse, der er ændret ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er forældelsesfristen 10 år. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1 og 4. Derfor er skattekravene for årene 2007 og 2008 ikke forældede.

Skatteankenævnet beslutter, at SKATs afgørelse for 2007 og 2008 ikke er ugyldig, idet fristreglerne er overholdt, samt at skattekravene for 2007 og 2008 ikke er forældede.”

”Ifølge statsskattelovens § 4 er udgangspunktet, at alle indtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst. I lovens § 5, stk. 1, litra a er det dog bestemt, at indtægter ved salg af den skattepligtiges ejendele er skattefrie (medmindre salget er foretaget som spekulation eller næring).

I 2010 blev der indsat to beløb på hver 20.000 euro på klagers private danske og franske bankkonti. SKAT har beskattet klager af den ene af de to indsættelser.

Klager gør gældende, at beløbene stammer fra salg af privat inventar / løsøre, og at han ikke skal beskattes af indtægterne, jf. statsskattelovens § 5.

Klager påstår, at der i forbindelse med salget af hans og ægtefællens lejlighed i Frankrig også blev solgt følgende:

I fravær af en skriftlig aftale mellem aftaleparter må den skattepligtige godtgøre ved objektive kendsgerninger, eller sandsynliggøre ved beviser af tilstrækkelig vægt, at der var indgået en aftale mellem parterne. Det fremgår af Højesterets dom af 11. juni 2008 (SKM2008.611.HR).

Påstået salg af køkken

I Frankrig medfølger køkken og hårde hvidevarer kun ved overdragelsen af en ejendom, hvis det er specifikt aftalt i købsaftalen.

Ifølge handelsaftalen blev selve lejligheden overdraget for 575.000 euro, mens inventar blev overdraget for 25.000 euro, i alt 600.000 euro.

I ”Liste de mobilier” har klager og køberen af lejligheden opgjort prisen for fuldt udstyret køkken til 25.000 euro.

Nævnet mener, at ”Liste de mobilier” sandsynliggør, at klager har solgt køkkenet til lejlighedskøberen for 25.000 euro. Spørgsmålet er dog

-om salget af køkken indgår i selve handelsaftalen for lejligheden, hvor klager har modtaget betaling af den kontante del på 116.846,67 euro af den samlede overdragelsessum på 600.000 euro ved bankoverførslen til klagers franske bankkonto den 20. maj 2010, eller

-om køkkenet ikke var en del af handelsaftalen for lejligheden, da det i så fald er sandsynligt, at klager har modtaget betalingen for køkkenet på 25.000 euro på anden vis.

Klager påstår, at det var ”standardindretning af en lejlighed”, der blev overdraget for 25.000 euro i handelsaftalen for lejligheden, og at køkkenet ikke blev overdraget ved handelsaftalen, men overdraget særskilt mod kontant betaling. Det er hverken oplyst eller dokumenteret, hvad ”standardindretningen af en lejlighed” omfatter.

I opgørelsen af overdragelsessummen har notaren anført, at prisen på 25.000 euro dækker inventar (”[...]”), der er ”betegnet” i handelsaftalens afsnit ”Désignation”; afsnittet som indeholder en generel beskrivelse af lejligheden. Dette kunne tyde på, at det var ”standardindretning”, der blev overdraget for 25.000 euro i handelsaftalen, som forklaret af klager.

Af dokumentet ”Liste de mobilier” fremgår det imidlertid, at klager og lejlighedskøberen har opgjort prisen for fuldt udstyret køkken til 25.000 euro, og det fremgår også, at køkkenet indgår i salget af klagers lejlighed. Dette kunne tyde på, det er køkkenet, der blev overdraget for 25.000 euro i handelsaftalen.

De foreliggende oplysninger støtter dermed ikke entydigt klagers forklaring.

Klager har ikke fremlagt oplysninger, der viser, at køkkenet er overdraget særskilt ved en anden aftale end handelsaftalen. Klager har heller ikke fremlagt kvittering eller lignende, hvoraf det fremgår, at han modtog 25.000 euro i kontant betaling for køkkenet.

Det forhold, at der først er indsat 20.000 euro på klagers franske bankkonto den 14. maj 2010 og derefter indsat 20.000 euro på klagers danske bankkonto den 17. maj 2010 findes ikke at understøtte klagers forklaring om, at han på én gang på notarens kontor fik 45.000 euro i kontanter for salg af køkken og løsøre. Klager har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor en del af de 45.000 euro blev indsat i Frankrig og en del af de 45.000 euro blev indsat i Danmark.

Klager anses ikke at have sandsynliggjort ved beviser af tilstrækkelig vægt, at det, der sælges for 25.000 euro i handelsaftalen, er ”standardindretning af en lejlighed”, og at køkkenet herudover er solgt for 25.000 euro. Dermed findes det ikke sandsynliggjort af klager, at den ene af de to kontantindsætninger på 20.000 euro stammer fra kontantvederlag for køkkenet.

Påstået salg af møblement (havemøbler, grill mv.)

Klager anses heller ikke at have fremlagt oplysninger, som på tilstrækkelig vis sandsynliggør, at den anden kontantindsætning på 20.000 euro stammer fra salg af møblement til køberen af lejligheden.

Nævnet mener ikke, at klagers forklaring underbygges af e-mailen af 8. november 2012 fra [person2] fra ejendomsmæglerfirmaet [virksomhed4]. Ejendomsmægleren skriver, at de ikke kan komme med en erklæring om salg af møbler, fordi det ikke var en del af ejendomshandlen, og klagers opfordres til at rette henvendelse til køberen. Dette kan ikke anses som en tilkendegivelse om, at klager solgte møblement til køberen af lejligheden.

Det tidsmæssige sammenfald mellem lejlighedssalget og kontantindsætningen er heller ikke tilstrækkeligt til at sandsynliggøre klagers forklaring om salg af møblement.

Konklusion

Klager har hverken sandsynliggjort, at den ene kontantindsætning på 20.000 euro stammer fra salg af lejlighedens køkken for 25.000 euro, eller at den anden kontantindsætning stammer fra salg af møblement for 20.000 euro.

At de to gange 20.000 euro blev indsat kontant – hvorimod honorarindtægterne i 2007 og 2008 blev modtaget ved bankoverførsler – sandsynliggør ikke, at der er tale om skattefrie indtægter.

SKAT har foretaget en ”mild” bedømmelse af forholdet, idet SKAT har godkendt, at den ene af de to bankindsættelser på 20.000 euro ikke beskattes – på trods af at SKAT ikke finder det bevist, at indtægten er skattefri. Nævnet vil undlade at skærpe SKATs afgørelse og finder således ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse for 2010.

Skatteankenævnet beslutter dermed at fastholde SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedsindkomsten for 2010 med 147.036 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens virksomhedsindkomst med henholdsvis 372.815 kr., 558.784 kr. og 147.036 kr. for indkomstårene 2007, 2008 og 2010.

Der er til støtte herfor anført:

”Som anbringender i sagen skal jeg henvise til de tidligere afgivne indlæg, herunder redegørelse af 19. september 2013, som er indeholdt i sagen samt de under møde i skatteankenævnet afgivne forklaringer og redegørelser.

Det er således Skatteyderens opfattelse, dels at han ikke har udvist grov uagtsomhed ved manglende bogføring og derved selvangivelse af de i 2007 og 2008 modtagne beløb samt at det i 2010 modtagne beløb er vederlag fra køber til Skatteyderen for indbo med mere som led i Skatteyderens afståelse af ferielejlighed i Frankrig, omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Lov om beskatning ved gevinst ved afståelse fast ejendom (sommerhus).

Mine bemærkninger og indsigelser relateret til Skatteankenævnets sagsfremstilling og afgørelse kan sammenfattes således:

Der henvises til en Højesteretsdom SKM2008.611HR, hvilken dom efter det refererede ikke ses at have nogen relevans for denne sag. Jeg skal ikke komme nærmere ind på dette, idet indholdet taler for sig selv og henviser til [virksomhed5]s indlæg

Der mangler modsat helt henvisning til praksis i relation til den juridiske bedømmelse af graden af uagtsomhed - skillelinien mellem simpel og grov uagtsomhed.

Selvom loven indeholder en passus om "nogen på dennes vegne" er det praksis, at uagtsomhed bedømmes subjektiv for den enkelte person, hvorfor forsvarlig delegation af normale opgaver til revisor eller regnskabsfører i et vist omfang godkendes som undskyldeligt. I denne sag har al bogføring været overladt til [person3]s tidligere ægtefælle, som ikke blot bogførte for [person3]s selvstændige mæglervirksomhed, men også for [virksomhed6] A/S/ og[virksomhed7] ApS. Hun fungerede som direktør og regnskabs/bogføringsansvarlig for hotellet, og [virksomhed5] kan bekræfte denne årelange praksis.

Konkret var [person3] syg med hjerteanfald - Bilag 1. Skatteyderen blev indlagt akut med hjertestop og fik foretaget en "sok" udvidelse og var igennem meget lang tid ude af stand til aktivt at drive virksomhed eller varetage almindelige opgaver, herunder bogføring eller regnskabsaflæggelse.

Dette betød, at Skatteyderens firma gik i stå og kun modtog andele fra den tidligere fælles virksomhed med [virksomhed2] (domicileret i [England] hhv Norge) og anden kollega i [England]. Han kunne intet selv i praksis.

Han havde ingen føling med denne afvikling eller bogføring eller skat. Dette er efter min opfattelse disculperende jfr Skatte- og afgiftsstrafferet p 292

Skatteyderen havde hidtil været en del af et internationalt netværk af hotelmæglere, som delte salæret i de handler, som den ene eller den anden formidlede. Han fik disse salærandele passivt, og skulle blot efterfølgende have dem ind i bogholderiet. Der er altså ikke tale om opkrævede regninger.

Alle de omhandlede beløb vedrører handler i 2007 - periodisering som følge af efterafregning af salærandele fra tidligere formidlede handler - og udgjorde godt 10% af årets indtægt - vel at mærke på en virksomhed, som var meget reduceret p.gr.a sygdom. Det var de andre partneres indsats, som skabte indtjeningen.

Når fru [person3] fik de omhandlede salærandele fra [virksomhed2], blev de af en eller anden praktisk grund overført til Frankrig, hvor hun selv opholdt sig i lange perioder og selv disponerede over beløbene. Skatteyderen var ikke så meget i Frankrig og har således ikke set pengene og vidste intet derom.

Bedømmelsen af simpel eller grov uagtsomhed er flydende over tid efter som skattereglerne bliver mere og mere komplicerede. Der er en klar tendens til at løsne op og bedømme mildere.

Tanketorskdommen er udtryk herfor, hvor der klart er begået en forkert selvangivelse af indtægt - fra plus til minus - men Landsretten frifinder p.gr.a tanketorsk - TFS 1992.564

I sagen med [person6] og [person7] (denne sags to afgørelser bør tilakteres denne sag ) havde [person6] i en meget lang årrække selvangivet sin ægtefælle som skattepligtig til Danmark og oppebåret fradrag herfor med en betydelig berigelse til følge. [person6] gjorde gældende, at hun ikke havde været opmærksom = simpel uagtsomhed - på disse forhold, som var urigtige, hvorfor der var truffet ukorrekt ansættelse i alle disse år. Hun havde overladt til revisor - dette ses dog ikke klart - at udarbejde sin selvangivelse og troet på hans indberetning til SKAT. På trods af, at hun havde skrevet modsat til Justitsministeriet og den tidligere praksis på dette område, blev hun frifundet for grov uagtsomhed.

Dette kan juridisk opfattes som en lempelse af hidtidig praksis i dansk skatteret, hvorefter grov uagtsomhed stort set er udgået, fordi kravet til bevis i virkeligheden er på samme niveau som forsæt Forsæt kræver en bevidst undladelse eller besvigelse.

Sammenligneligheden med [person6]'s afgørelse er slående, og da der ikke er holdepunkter for, at [person3] har haft til hensigt og med vilje = forsæt - at besvige SKAT, må afgørelsen falde tilbage på simpel uagtsomhed, som for [person6].

[person3] erkender simpel uagtsomhed, men ikke mere. At betale skatten kunne for så vidt være ok, hvis der ikke fulgte straf med. Skatten er under sagens behandling betalt med forbehold.

Som følge af, at der er tale om simpel uagtsomhed finder § SFL § 27 litra 5 ikke anvendelse, og der er derfor ikke hjemmel til at optage 2007 Og 2008 til ekstraordinær ansættelse, og disse to år skat skal derfor udgå af en kendelse.

Salg af køkken inventar og møbler

Der kommer i alt fire beløb stort set samtidig:

Beløbet, som der er strid om INDSÆTTES af fru [person3] i banken - ikke overførsel som de andre, fordi hun fik disse penge privat af køber, hvilket skatteretligt er helt i orden

I Frankrig og andre lande sydpå betales udover for selve den faste ejendom betaling for mur og nagelfast, selve køkkenet - kabinetter og lignende fastmonteret - almindelige møbler hhv indbo, kunst med mere. Måske ligger der en misforståelse i forhold til sælger på meuble - immeuble på fransk. Det ses også af datasammenhæng, at alle transaktioner er sket stort set samtidig.

Disse betalinger som led i salg af sommerhus er således fritaget for beskatning.”

Landsskatterettens afgørelse

Skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har afsendt varsel om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 den 22. oktober 2012. Varslet er derfor afsendt efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om ordinær ansættelse, kan SKAT foretage en ændring af en skatteansættelse, hvis en af de objektive betingelser for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er til stede.

Såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, har SKAT mulighed for ekstraordinært at ændre skatteansættelsen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Når henses til, at klageren har modtaget i alt 125.000 EURO (931.599 kr.) på sine private konti i henholdsvis Danmark og Frankrig, at der er tale om betydelige beløb, at han er enig i at det samlede beløb udgør skattepligtige honorarer, at han ikke har selvangivet honorarerne, og at han ikke har godtgjort omstændigheder, der gør at forholdet alene kan anses for simpelt uagtsomt, er det Landsskatterettens vurdering, at han ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at hans skatteansættelse blev foretaget på et urigtigt grundlag.

Det har derfor været berettiget at ændre klagerens skatteansættelse ekstraordinært for indkomstårene 2007 og 2008 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse.

Skatteansættelsen for indkomståret 2010

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Som udgangspunkt skal fortjeneste, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder (aktiver), ikke beskattes. Dette følger af statsskattelovens § 5.

Der foreligger ikke en klar skriftlig aftale, som understøtter klagerens påstand om skattefrihed for et beløb på 20.000 EURO (147.036 kr.).

Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at der mangler en klar skriftlig aftale om salg af formuegoder, findes klageren ikke på tilstrækkeligvis at have godtgjort, at indsætningen af 20.000 EURO (147.036 kr.) på hans bankkonto, skal anses for skattefri.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse.