Kendelse af 25-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (cvr.-nr. [...1]), der blev stiftet den 1. april 2008.

Det fremgår af Erhvervssystemet, at selskabets branche er: "Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør".

Klageren var direktør i [virksomhed1] ApS fra 27. juni 2008 til 13. september 2011. Derudover var [person1] direktør i perioden 27. juni 2008 til 30. juni 2010. Ifølge det til SKAT oplyste valgte [person1] at forlade selskabet uden varsel. Han er personligt gået konkurs.

Selskabets årsrapport 2009 omfatter perioden 1. april 2008 til 30. september 2009. Årsrapporten blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 7. juli 2010. Årsregnskabet er udfærdiget af [virksomhed2] A/S og indeholder en revisionspåtegning.

Det fremgår af revisors påtegning dateret den 29. juni 2010, at: ”selskabet den 30. september 2009 har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med lovgivningen og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

Det fremgår af balancen (aktiver), at der er en mellemregning med anpartshaver på 186.783 kr. pr. 30. september 2009.

Af årsrapporten fremgår vedrørende ejerforhold:

"Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen:

[person2]

[person1] v/ kurator [virksomhed3]"

Selskabets årsrapport 2009/2010, der omfatter perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010, blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. april 2011. Årsrapporten er udfærdiget af [virksomhed4] A/S. Det fremgår af ledelsespåtegningen, at der er fravalgt revision.

Det fremgår af balancen (aktiver), at der er en mellemregning med anpartshaver på 324.476 kr. pr. 30. september 2010.

Ejerforhold:

"Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen:

[person2]

Af selskabets regnskaber, som er underskrevet af klageren i forbindelse med godkendelse heraf på selskabets ordinære generalforsamlinger, fremgår desuden bl.a.:

Pr. 30.9.2009Pr. 30.9.2010

Aktiver:

Business Ad Manager rettighederkr. 2.500.000

Varebeholdningkr. 212.000kr. 50.000

Tilgodehavende fra salgkr. 230.447kr. 236.237

Øvrige tilgodehavenderkr. 125.000kr. 125.000

Depositumkr. 186.000kr. 0

Mellemregning anpartshaverkr. 186.783kr. 324.476

Likvide beholdningerkr. 20.523kr. 0

Aktiver i altkr. 960.753kr.3.235.713

Ifølge de indberettede kontroloplysninger modtog klageren 28.640 kr. i A-indkomst fra [virksomhed1] ApS i 2009. Der blev udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med 55.530 kr.

Der blev hverken udbetalt løn eller skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS til klageren i 2010.

I 2010 modtog klageren 50.785 kr. i A-indkomst fra [virksomhed5] A/S, hvor han ifølge de registrerede oplysninger arbejdede i perioden 1. maj til 31. august 2010.

Den 13. september 2011 afsagde skifteretten konkursdekret over selskabet [virksomhed1] ApS. Det fremgår af redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 3, udarbejdet af kurator [person3] den 12. juli 2012, at

”

...

2. Det fremgår af den seneste årsrapport for 2009/2010, at [person2] havde en gæld til selskabet på i alt kr. 324.476,-. Efter kurators umiddelbare opfattelse er der tale om et ulovligt anpartshaverlån.

...

Kurator har ved brev af 30. april 2012 rettet henvendelse til selskabets tidligere direktør, [person2], idet det fremgår af den seneste årsrapport for 2009/2010, at denne havde en gæld til selskabet på i alt kr. 324.476,-. Efter kurators umiddelbare opfattelse er der tale om et ulovligt anpartshaverlån.

[person2] har overfor kurator oplyst, at han ingen gæld har til selskabet, og at det må skyldes, at bogføringen ikke var ajour, at der på tidspunktet for udarbejdelse af årsrapporten muligvis var en gæld.

Kurator har herefter ved brev af 18. maj 2012 anmodet [person2] om at fremsende dokumentation for, at lånet er tilbagebetalt eller på anden måde indfriet, men har endnu intet modtaget.”

Af redegørelse af 10. januar 2013 fra kuratoren fremgår følgende:

”

...

Som beskrevet i den seneste redegørelse af 12. juli 2012, forelå der efter kurators umiddelbare opfattelse et ulovligt anpartshaverlån på kr. 324.476,- til selskabets tidligere direktør, [person2].

Da boet er uden midler, blev kreditorerne i redegørelsen anmodet om at rette henvendelse, såfremt de ønskede at stille sikkerhed for anlæggelse af retssag mod [person2].

Da ingen kreditorer rettede henvendelse, har konkursboet ikke forfulgt kravet yderligere.

...”

SKAT har henset til, at det ikke er dokumenteret over for kurator, at mellemregningen tidligere er indfriet, og at mellemregningen ikke er indfriet til kurator. Hævningerne på mellemregningen er herefter anset at udgøre yderligere løn til klageren.

Af SKATs udtalelse til skatteankenævnet fremgår bl.a. følgende:

”

Der er indsendt kontospecifikation 20900 Mellemregning anpartshavere

Den indsendte kontospecifikation udviser pr. 30. september 2009 en debet saldo på kr. 188.723,50. I henhold til årsregnskabet er mellemregningen pr. 30. september 2009 på kr. 186.783.

En stor del af bogføringen på mellemregningen er foretaget med datoen 30/9 2009. Det er ikke muligt ud fra teksten at se, om der er tale om private udgifter.

Mellemregningen pr. 30. september 2010 udviser en debetsaldo på kr. 254.479,33. Denne konto starter med en primo saldo på kr. 0. Burde jf. regnskab 30/ 9 2009 udgøre kr. 186.783.

Der er bogføring primo 2009 således:

Primo0

Primo (17/2 2010) debet338.235,88

Primo (17/2 2010) kredit-128.240,52

Saldo herefter debet209.995,36

Det er ikke muligt ud fra modtaget materiale at afstemme denne bogføring til regnskaber eller andet bogføringsmateriale.

Det er SKATs vurdering, at der ikke er modtaget dokumentation eller sandsynliggørelse af, at den i henhold til de aflagte årsregnskaber mellemregning med anpartshaver ikke er korrekt.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af yderligere løn med henholdsvis 186.783 kr. i 2009 og med 137.693 kr. i 2010.

Af skatteankenævnets begrundelse fremgår følgende:

”Selskabet [virksomhed1] ApS er under konkurs. [person2] var hovedanpartshaver og direktør i selskabet.

Ifølge selskabets første årsregnskab pr. 30. september 2009 har selskabet et tilgodehavende på 186.783 kr. hos "et medlem af ledelsen". Af påtegningen i regnskabet fremgår det at "Selskabets udlån er i strid med lovgivningen og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse".

Ifølge regnskabet pr. 30. september 2010 er mellemregning med anpartshaver steget til 324.476 kr.

Det er af selskabets kurator over for SKAT oplyst, at [person2] ikke har tilbagebetalt beløbet på 324.476 kr. til selskabet.

Ifølge [person2] skylder han ikke de 324.476 kr. til selskabet. Han skriver, at beløbet på 186.783 kr. på mellemregningskontoen pr. 30. september 2009 vedrører selskabets driftsomkostninger. Af posteringerne bogført på mellemregningskontoen i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010 - i alt 137.693 kr. - udgør de 82.896 kr. driftsomkostninger for selskabet. Det resterende beløb på 54.797 kr. kan henføres til en mellemregning mellem selskabet og [person2] / [person1].

Det er skatteankenævnets opfattelse, at de bilag som [person2] har sendt til nævnet hverken kan anses for at dokumentere, at der ikke foreligger en gæld til [virksomhed1] ApS, eller at det i selskabet bogførte tilgodehavende er af en anden størrelse end de beløb, som fremgår af regnskaberne.

Skatteankenævnet er således enig med SKAT i, at beløbet på mellemregningskontoen skal anses som yderligere løn (hævning) fra selskabet, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet beskattes med 186.783 kr. i 2009 og 137.693 kr. i 2010. I alt 324.476 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke foreligger et anpartshaverlån.

Repræsentanten har henvist til, at der i selskabets årsrapport kun er omtalt ét sted, at der er en mellemregning med anpartshaverne. I balancen, under aktiver, er der medtaget et tilgodehavende af den nævnte størrelse, benævnt ”Mellemregning anpartshaver”. Det fremgår således ikke, at der er tale om et anpartshaverlån, ligesom det heller ikke fremgår, hvem af de to (eller begge) af selskabets anpartshavere, et eventuelt lån skulle være ydet til.

Selskabets regnskab for 2009/2010 er ikke revideret, jf. regnskabets s. 2.

Det er derfor ikke godtgjort, at klageren skulle have optaget et anpartshaverlån. Dette bestyrkes også af, at konkursboet ikke har indledt retslig forfølgning mod klageren i anledning af det hævdede lån, som boet ellers i april 2012 meddelte klageren, at boet ville gøre.

Der fremgår følgende af brev fra [virksomhed6], advokat [person3], af 30. april 2012:

”...

I forbindelse med behandlingen af konkursboet har jeg konstateret, at det af årsrapporten for 2009/2010 fremgår, at De har en gæld til selskabet på i alt kr. 324.476,-. Efter min umiddelbare opfattelse er der tale om en ulovligt anpartshaverlån.

Såfremt De allerede har indfriet denne gæld til selskabet, bedes De venligst fremsende dokumentation herfor. Hvis ikke gælden er indfriet, skal jeg anmode Dem om senest 10 dage fra dags dato at indbetale det skyldige beløb til boets konto...

Såfremt betaling ikke er fremkommet inden ovennævnte frist, vil det kunne medføre, at der pålægges Dem inkassoomkostninger, og jeg må derudover tage forbehold for, uden yderligere varsel at påbegynde retslige skridt til inddrivelse af kravet.”

Selskabet benyttede alene [finans1] A/S som bankforbindelse. Selskabet havde to konti. Der er fremlagt kontoudskrifter for de to konti. Heraf fremgår, at der ikke er udbetalt midler til klageren.

Selskabet havde en forholdsvis behersket omsætning, og selskabet havde i sin korte levetid alene to medarbejdere. Klageren havde således fuldstændig indsigt i samtlige af selskabets forhold.

Repræsentanten har efterfølgende anført følgende:

”I selskabets årsrapport for 2009... anfører selskabets revisor i konklusionen i revisionspåtegningen:

”...vi har ikke kunnet gennemføre revisionen, og vi kan derfor ikke udtrykke en konklusion om årsrapporten”

Revisor anfører i samme årsrapport at:

”selskabet har den 30. september 2009 et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen”,

ligesom revisor i årsrapporten på side 9 anfører følgende:

”mellemregning anpartshaver – kr. 186.783,-”.

Den pågældende dag – den 30. september 2009 – bestod ledelsen i [virksomhed1] ApS af en direktion på 2 medlemmer, nemlig [person1] og klageren jf. fuldstændig rapport for [virksomhed1] ApS...

Med andre ord er den anmeldelse, som [person3] har indgivet, baseret på et regnskab, der er misvisende, uanvendeligt og ikke revideret, ligesom kravet alene er rejst mod klageren, på trods af, at det ikke i regnskabet eller i øvrigt er anført, hvem af de 2 i ledelsen eller dem begge, der skulle have optaget det hævdede anpartshaverlån.

Hertil kommer, at advokat, kurator [person3] har oplyst Skat, at anpartshaverlånet udgør kr. 324.476,- dvs. næsten dobbelt så meget, som det tal, der er anført i regnskabet.

Formentlig som følge af, at advokat [person3] er kurator i [virksomhed1] ApS, valgte Skat at følge anmeldelsen, på trods af dennes åbenbare mangler.

Min klient – klageren – har stedse fastholdt, ikke at have optaget lån hos [virksomhed1] ApS, og at hans skattepligtige indkomst derfor ikke skal forhøjes, som ellers hævdet af Skat...”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens mellemregning med selskabet pr. 30. september 2010 udgjorde 324.478 kr., og 186.783 kr. heraf anses at vedrøre indkomståret 2009. Der er henset til, at det fremgår af [virksomhed1] ApS’ regnskaber, at der har været en mellemregning med anpartshaver på henholdsvis 186.783 kr. pr. 30. september 2009 og 324.476 kr. pr. 30. september 2010 sammenholdt med, at det alene er klageren, der i regnskabet pr. 30. september 2010 er anført som ejer af minimum 5 % af anpartskapitalen. Det bemærkes, at klageren ved sin underskrift har godkendt regnskaberne.

Det kan på det foreliggende grundlag ikke lægges til grund, at det har været hensigten, at klageren skulle tilbagebetale beløbet, eller at han har været i stand til det. Det bemærkes, at klageren ikke har tilbagebetalt lånet på trods af anmodning herom fra advokat [person3] ved brev af 30. april 2012.

Klageren har modtaget en løn og rejse- og befordringsgodtgørelse fra selskabet i 2009, men har intet modtaget i 2010. Henset til beløbets størrelse beskattes klageren af de 324.476 kr. som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse.