Kendelse af 17-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

[Skatteankenævnet] har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 7. juni 2010 til den 31. december 2011.

Landsskatteretten stadfæster [Skatteankenævnet]s afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af Skatteankenævnets fakta oplysninger fremgår følgende:

”Klager har været udrejst til Frankrig i perioden 14. januar 2002 – 1. marts 2004. Herefter flyttede klager tilbage til Danmark, hvor han boede i ejendommen [adresse1], som han ejer.

Den 20. september 2007 er klager igen flyttet til Frankrig. Klagers fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. oktober 2007.

Ejendommen [adresse1] blev udlejet. Lejer har opsagt lejemålet i september 2011. Boligen har herefter været sat til salg, men er ikke blevet solgt. Ejendommen er derfor udlejet igen pr. 1. september 2012.

Klager ejer derudover et sommerhus beliggende [adresse2], [by1]. Sommerhuset er erhvervet den 25. august 2007 til overtagelse den 1. november 2007. Endvidere ejer klager ejendommen [adresse3], [by2], der udlejes til klagers mor.

Klager er den 8. maj 2010 blevet gift med [person1], der er bosiddende i Danmark. Klagers ægtefælle har bopæl på adressen [adresse4], [by3].

Klager har to voksne børn, en søn og en datter. Datteren er bosiddende i Danmark og har 3 børn. Sønnen er bosiddende i Frankrig og har 5 børn.

Klager har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i følgende perioder i 2010 og 2011:

Periode:Antal dage:

1/1 2010 – 5/1 20105

19/2 2010 – 27/2 20109

15/3 2010 – 1/4 201018

9/4 2010 – 19/5 201031

7/6 2010 – 7/9 201093

1/12 2010 – 6/12 20106

14/12 2010 – 31/12 201018

I alt180

Periode:Antal dage:

1/1 2011 – 3/1 20113

7/3 2011 – 9/3 20113

14/3 2011 – 20/3 20117

2/5 2011 – 31/5 201130

20/6 2011 – 2/10 2011105

17/11 2011 – 19/11 20113

4/12 2011 – 31/12 201128

I alt179

Klagers svoger har underskrevet en erklæring om, at klager har opholdt sig i et svensk sommerhus i [Sverige] fra den 20. august 2010 til den 23. august 2010 samt fra den 26. august 2011 til den 29. august 2011. Der er indsendt dokumentation for, at klagers svigerinde har lejet et sommerhus i Sverige i uge 35 i 2010 samt i uge 35 i 2011.

Uge 35 i 2010 løb fra mandag den 30. august til søndag den 5. september. Uge 35 i 2011 løb fra mandag den 29. august til søndag den 4. september.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT har sammenholdt klagers kontoudtog med klagers opgørelse af ophold i Danmark. Ved gennemgangen har SKAT konstateret, at der har været betalinger i Danmark, hvor klager ifølge sin opgørelse ikke skulle have opholdt sig i Danmark. Disse betalinger ligger med undtagen af én tæt på perioder med ophold i Danmark.”

Klageren har forespurgt sit telefonselskab ([virksomhed1]), om det var muligt at få oplyst, at hans telefon befandt sig i Sverige i perioderne fra den 28. august 2010 til den 30. august 2010 samt fra den 27. august 2011 til den 30. august 2011. Idet klageren ikke havde foretaget opkald i de nævnte perioder, kunne [virksomhed1] ikke oplyse, hvor telefonen havde befundet sig.

I skilsmissebevillingen af 17. juli 2015 for klageren og [person1] fremgår det:

”I overensstemmelse med ægtefællernes aftale gælder følgende vilkår for skilsmissen:

Manden betaler bidrag til hustruens underhold uden tidsbegrænsning. Ægtefællerne har aftalt størrelsen af ægtefællebidraget, der kun kan ændres ved dom.”

Det er oplyst, at betingelsen om tidsubegrænset ægtefællebidrag var motiveret af reglerne for enkepension, og at ægtefællebidraget udgør 2.000 kr. månedligt.

[person1] har aldrig været registreret som udrejst fra Danmark, og hun har siden 2005 været registreret med bopæl på adressen [adresse4], i [by4].

Klageren har i perioden fra den 25. juli 2002 til den 8. august 2014 været ejer af en dansk indregistreret bil af mærket VW Polo.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 7. juni 2010 til den 31. december 2011.

Der er til støtte herfor anført:

”Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet.

Klager er blevet gift den 8. maj 2010 med en herboende kvinde, der har rådighed over og bebor en bolig beliggende [adresse4], [by3]. Klager må derfor anses for, at have bopæl her i landet pr. 8. maj 2010. Ankenævnet finder ikke, at der er fremlagt oplysninger, der udelukker klager fra at have bolig til rådighed i ægtefællens bolig i Danmark.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1 først, når der tages ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende” jf. afsnit C.F.1.2.2 i den juridiske vejledning samt Skattedepartementets meddelelser 1972, nr. 104.

Ankenævnet enigt med klagers repræsentant i, at klagers ophold i indkomstårene 2010 og 2011 ikke på noget tidspunkt har oversteget 180 dage indenfor en 12 måneders periode.

Derimod finder ankenævnet, at klager har opholdt sig i landet i mere end 3 måneder ved sit ophold i perioden 7/6 – 7/9 2010, idet ethvert påbegyndt døgn medregnes som et fuldt døgn ved opgørelsen af ophold her i landet. Klagers ophold kan derfor opgøres til 93 sammenhængende dage.

Klager har indsendt erklæring fra sin svoger om, at han har opholdt sig i et sommerhus i Sverige fra den 20. august 2010 til den 23. august 2010. Derudover er der indsendt dokumentation for svigerindens leje af et sommerhus i Sverige i uge 35 i 2010, der løber fra mandag den 30. august til søndag den 5. september.

Datoerne for opholdet er efterfølgende blevet korrigeret i klagen til den 27. august 2010 til den 30. august 2010, hvilket stemmer overens med svigerindens leje af sommerhus, når der tages højde for at lejemålet er startet fredag i uge 34, som var den 27. august 2010.

Ankenævnet finder ikke, at klager har fremlagt dokumentation eller sandsynliggjort dette ophold i Sverige. Klager har ikke kunnet fremlægge dokumentation i form af afholdte udgifter til færge, bro, tog eller lignende. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagers ophold i Danmark er blevet afbrudt den 27. august 2010. Ankenævnet finder således ikke, at klagers sag kan sammenlignes med sagen i Skatterådets bindende svar af 28. august 2012 (SKM2012.476 / TfS2012, 627). Endvidere finder ankenævnet ikke, at artiklen UfR1990B.449 af advokat [person2] kan tillægges vægt, idet artiklen må anses som forfatterens egen holdning, da den ikke tager udgangspunkt i eller henviser til konkrete afgørelser vedrørende 3 måneders grænsen.

Ankenævnet bemærker ligeledes, at klagers ophold i 2011 overskrider 3 måneders uafbrudt ophold i perioden 20/6 2011 – 12/10 2011. Ankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort sit ophold i Sverige i den 27. og 28. august 2011. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 22. januar 1988 (TfS 1988, 154), hvor forlængelse af ophold på grund af sygdom ikke kunne anses som kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 7. juni 2010 til den 31. december 2011.

Der er til støtte herfor anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at der først indtræder skattepligt for en person, der erhverver bopæl her i landet, uden samtidig at tage ophold her, på det tidspunkt personen rent faktisk tager ophold her i landet.

Det gøres endvidere gældende, at en kort afbrydelse af tremåneders fristen, jf. SKDM.1972,104, ved ophold i udlandet, at er tilstrækkelig til at afskære indtrædelse af fuld skattepligt til Danmark, jf. TfS.2012.627.SR.

Endelig gøres det gældende, at Klager i 2010 og 2011 ikke opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage indenfor et tidsrum på 12 måneder.”

”Klager har i mange år været bosiddende i Frankrig. I perioden 14. januar 2002 til 1. marts 2004 var Klager fast bosiddende i Frankrig med sin første hustru. Som følge af hustruens sygdom og efterfølgende død flyttede Klager tilbage til Danmark i marts 2004, hvor han opholdte sig frem til den 20. september 2007. Den fulde skattepligt ophørte pr. 1. oktober 2007.

Klager er 70 år og pensionist. Han har derfor ikke noget arbejde i Frankrig eller Danmark. Hans ophold i Danmark har derfor karakter af ferie eller lignende.

Klager har to voksne børn, en søn og en datter. Datteren er bosiddende i Danmark og har tre børn. Sønnen er bosiddende i Frankrig og har fem børn.

Klager ejer i Danmark en helårsbolig beliggende [adresse1], [by3]. Da det i 2007 ikke var muligt at sælge ejendommen, blev den udlejet i forbindelse med Klagers flytning til Frankrig i 2007 og frem til september 2011, hvor lejeren opsagde lejemålet og fraflyttede ejendommen. Herefter stod boligen tom og var igen udbudt til salg i ca. et år, i hvilken periode udbudsprisen blev nedsat til ca. halvdelen af den oprindelige udbudspris, som blev fastsat i 2007 (fra DKK 8.500.000 til 4.600.000). Da det trods reducering af prisen ikke lykkedes at sælge ejendommen, blev ejendommen igen udlejet den 1. september 2012 på en tre-årig lejeaftale. Denne lejer beboer stadig ejendommen. Klager har ikke indbo i ejendommen.

Udover boligen beliggende [adresse1], [by3], ejer Klager et sommerhus beliggende [adresse2], [by1]. Sommerhuset blev erhvervet den 25. august 2007 til overtagelse den 1. november 2007. Når Klager er i Danmark, opholder Klager sig i dette sommerhus.

Endelig ejer Klager en udlejningsejendom beliggende [adresse3], [by2], som udlejes til Klagers mor. Klager har på intet tidspunkt beboet denne bolig, men har alene købt den med henblik på udlejning til sin mor. Det bemærkes for en god ordens skyld, at Klagers mor i nærmeste fremtid flytter på plejehjem, hvorefter Klager vil igangsætte en salgsproces med henblik på salg af ejendommen hurtigst muligt.

Den 8. maj 2010 indgik Klager ægteskab med en i Danmark bosat kvinde, [person1]. [person1] råder over andelslejligheden [adresse4], [by3], som nærmere er en 1 1/2 værelses lejlighed på 57 m2. Klager har intet indbo i denne bolig, som udelukkende bebos af [person1]. Klager har ikke taget – og har på intet tidspunkt haft intentioner om at tage – bolig i denne lille lejlighed, hvilket skal ses i sammenhæng med boligens ringe størrelse samt, at Klager bor i sit sommerhus, når han opholder sig i Danmark. Ægteskabets indgåelse har altså ikke medført en faktuel ændring af Klagers boligsituation, da der ikke er fælles bolig på [adresse4],[by3]. Dette understreges ligeledes af det faktum, at Klager og [person1] har adskilt økonomi og 100 % fuldstændig særeje i ægteskabet.

Klagers folkeregisteradresse har siden 1. oktober 2007 været [adresse5], Frankrig. Klager har på intet tidspunkt haft folkeregisteradresse på [adresse4], [by3].

Klager har efter fraflytningen fra Danmark i 2007 på intet tidspunkt haft til hensigt at flytte tilbage til Danmark, og Klager har på intet tidspunkt efter indgåelse af ægteskab med [person1] opgivet sin helårsbolig i Frankrig.

Den 2. maj 2012 anmodede [Skattecentret] Klager om at indsende materiale til vurdering af, hvorvidt Klager er fuld skattepligtig til Danmark.

Klager afleverede den 22. juni 2012 en håndskreven opgørelse over hvor og hvornår, han havde opholdt sig i 2010 og 2011, jf. Bilag 2. Opgørelsen var alene udarbejdet på baggrund af Klagers hukommelse. Ligeledes gjorde Klager SKAT opmærksomme på, at opgørelsen for 2011 alene var et udkast.

Klager har i forbindelse med sagens behandling for Skatteankenævnet udarbejdet ny og præciserende opgørelse over ophold i Danmark. Opgørelsen er fremlagt som Bilag 3, og indeholder tillige oversigt over opholdsdage i Danmark i henhold til Klagers håndskrevne opgørelse, jf. Bilag 2.

Klager opholdt sig kort i Sverige i såvel 2010 og 2011. I 2010 opholdt Klager sig i Sverige fra den 27. august 2010 til og med den 30. august 2010. I 2011 opholdt Klager sig i Sverige fra den 26. august 2011 til den 29. august 2011. Opholdene er en årlig tradition, hvor Klager besøger sin tidligere svoger, når denne holder sommerferie i Sverige med sin familie.

Opholdene i Sverige i 2010 og 2011 er bekræftet af Klagers tidligere svoger, [person3], jf. Bilag 4. Det bemærkes dog, at [person3] på tidspunktet for udstedelse af erklæring den 9. september 2012 fejlagtig var af den opfattelse, at opholdet i 2010 var i perioden 20. til 23. august 2010. Opholdet var faktuelt i perioden 27. august til 30. august 2010, hvilket blev opklaret i forbindelse med, at der efterfølgende blev indhentet dokumentation for, hvornår [person3] og familien havde lejet sommerhus i Sverige. Dokumentation for leje af feriebolig i Sverige er vedlagt som Bilag 5. Udlejningen af ferieboligen sker fra fredag til fredag, hvorfor udlejningen for uge 35 2010 begyndte den 27. august 2010. [person3] er gift og bor i [Tyskland] sammen med [person4], som er lejer af ferieboligen i Sverige, jf. Bilag 5.

Klagers ophold i Danmark i 2011 blev uforudset forlænget som følge af, at Klagers hustru, [person1], blev akutindlagt til en operation den 15. september 2011. 10 dage efter operationen fik [person1] fjernet suturer. Efter operationen, som vedrørte utilsigtede negative konsekvenser af en tidligere kompliceret operation i foden, var [person1] ude af stand til at støtte på foden i en lang periode. Hun var derfor immobil, og Klager var som følge heraf nødt til at hjælpe sin hustru gennem hverdagen, og kunne derfor først forlade Danmark den 2. oktober 2011.”

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det principielt gældende, at Klager ikke er fuld skattepligtig til Danmark, da han ikke har erhvervet bopæl i Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det gøres subsidiært gældende, at det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at der først indtræder skattepligt for en person, der erhverver bopæl her i landet, uden samtidig at tage ophold her, på det tidspunkt personen rent faktisk tager ophold her i landet.

Det gøres endvidere gældende, at en kort afbrydelse af tre-måneders-fristen, jf. SKDM.1972,104, ved ophold i udlandet, at er tilstrækkelig til at afskære indtrædelse af fuld skattepligt til Danmark, jf. TfS.2012.627.SR.

Endelig gøres det gældende, at Klager i 2010 og 2011 ikke opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage indenfor et tidsrum på 12 måneder.”

”Som det fremgår af begrundelsen fra Skatteankenævnet, er der alene lagt vægt på den formelle omstændighed, at Klager er blevet gift, og at ægtefællen havde bolig til rådighed i Danmark. De subjektive hensigter er ikke prøvet af SKAT eller Skatteankenævnet.

At de subjektive hensigter skal inddrages i forbindelse med tilflytning fremgår blandt andet af SKM2013.543.ØLR. I denne sag traf Landsretten afgørelse om, at en tilflytter – som oprindeligt var fra Danmark, men havde boet i udlandet nogle år – efter at erhvervet sit gamle barndomshjem i Danmark, ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og derfor ikke kunne anvende ejendomsavancebeskatningslovens regler omkring genanbringelse af avance i forbindelse med salg af ejendom.

Af Landsrettens begrundelse fremgår følgende:

”Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen sammenholdt med de afgivne forklaringer finder landsretten, at A ikke har godtgjort, at hun havde til hensigt at have hjemsted i Danmark.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at A forud for hendes og ægtefællens flytning til Danmark i april 2006 havde modtaget skattemæssig rådgivning og at der var anmodet om et bindende svar om beskatning. I denne er det oplyst, at

”...

A påtænker at sælge ejendommen beliggende ... for efterfølgende at erhverve en ejendom beliggende i udlandet. A ønsker at flytte til Danmark i en periode, inden hun beslutter om hun igen vil tage ophold og bopæl i udlandet.

...”

Som det klart fremgår af Landsrettens præmisser, har Landsretten undersøgt og vurderet de subjektive hensigter i forbindelse med skatteyderens tilflytning.

Som redegjort ovenfor under afsnit 1., har Klager ikke haft til hensigt at bosætte sig i Danmark efter udflytningen i 2007. Dette understøttes af, at Klager siden 2007 ikke har boet, men forsøgt at afhænde sin helårsbolig i Danmark, at Klager ikke har opgivet sin helårsbolig i Frankrig, at Klager fortsat anvender sit sommerhus under ophold i Danmark, at Klager ikke har flyttet hele eller dele af sit indbo ind i [person1]s lejlighed, at Klager ikke har meddelt de danske myndigheder, at han er eller ønsker at flytte tilbage til Danmark.

Klager har under hele sagen gjort gældende, at han ikke ønsker at flytte tilbage til Danmark, hvilket tillige understøttes af sagens faktuelle omstændigheder. Ved inddragelse af de subjektive hensigter er det klart, at Klager ikke har haft til hensigt at erhverve bopæl i Danmark ved indgåelse af ægteskab med [person1].

Som følge heraf er betingelsen for fuld skattepligt i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om bopæl i Danmark ikke opfyldt, og der bør afsiges kendelse i overensstemmelse med Klagers påstand.”

”Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte nå frem til, at Klager har erhvervet bopæl i Danmark i forbindelse med indgåelse af ægteskab med [person1], gøres det gældende, at Klager ikke har taget ophold i Danmark den 7. juni 2010 eller senere.

Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at der først indtræder skattepligt for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, på det tidspunkt, hvor personen rent faktisk tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Det fremgår ikke direkte af loven, hvad tidsrammen er for et kortvarigt ophold. Det følger af SKDM1972,104, at et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end tre måneder eller samlede ophold indenfor et tidsrum af ét år på i alt mere end 180 dage, ikke kan anses for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”.

Ved beregningen af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn, som et fuldt døgn.”

”Angående ophold her i landet af en varighed på mere end tre måneder, fremgår det af Klagers opgørelse over opholdsdage i Danmark, at Klager havde ophold i Danmark i perioden den 7. juni til den 7. september 2010 samt fra den 20. juni til den 2. oktober 2011. For 2010 er dette en overskridelse på én dag af den i praksis gældende tre måneders frist.

Som beskrevet i afsnit 1, havde Klager i disse perioder ophold i Sverige. Der er derfor ikke tale om et uafbrudt ophold i tre måneder.

Fra praksis kan henvises til bindende svar offentliggjort i TfS 2012.627.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en kortere afbrydelse af tre-måneders-fristen var tilstrækkelig til at afskære spørgers fulde skattepligt til Danmark. I sagen ville spørgeren tage på ferie i én til to uger indenfor de tre måneder. Skatteministeriets indstilling var, at tre-måneders-fristen ville blive afbrudt og ved hjemkomsten fra ferien ville en ny tre måneders-frist begynde. Denne afgørelse er i overensstemmelse med ordlyden af Skattedepartementets meddelelse, hvorefter der skal være tale om et uafbrudt ophold her i landet. Det bindende svar begrundes bl.a. således:

”Tværtimod fremgår det af Skattedepartementets ovennævnte meddelelse, at der skal være tale om et uafbrudt ophold her i landet, som har en varighed på mere end 3 måneder.”

Som følge af ordlyden af Skattedepartementets meddelelse i SKDM 1972.104 og TfS 2012.627, så afbryder Klagers ophold i Sverige i såvel 2010 som 2011 tre-måneders-fristen, og der indtræder derfor ikke fuldt skattepligt for Klager, hverken for perioden den 7. juni 2010 og resten af 2010 eller indkomståret 2011.”

”Skulle tre-måneders-fristen mod forventning ikke blive anset for afbrudt, så bør det tages i betragtning, at Klager alene overskrider den i praksis fastsatte grænse på tre måneder med én enkelt dag i 2010. Klager havde og har på ingen måde haft til hensigt at bosætte sig i Danmark, da han er bosat og hele tiden har haft til hensigt, at være bosat i Frankrig.

Som støtte for at tre måneders-reglen ikke skal fortolkes rigoristisk og derved undlade inddragelse af sagens øvrige omstændigheder, kan endvidere henvises til artikel offentliggjort i UfR1990B.449 af advokat [person2]. Af side 459 fremgår følgende:

” Medens grænsen på 180 dage i forespørgselspraksis for så vidt angår afbrudte ophold indenfor et år virker rimelig og i overensstemmelse med international regeldannelse, så virker 3 måneders perioden (i sammenhæng), for rigoristisk. Det må herved erindres, at den administrative udtalelse nok er affattet med stor forsigtighed, jf. den negative formulering og henvisningen til opholdets formål. Der ses ikke at foreligge sager, hvor skattepligten alene hviler på en isoleret uafbrudt godt 3 måneders periodes ophold i en (ny)erhvervet bolig. Hertil kommer, som ovenfor nævnt, at dobbeltbeskatningsoverenskomsternes dobbeltdomicilklausul i en sådan situation vil afskære Danmark fra at gennemføre en traktatmæssig domicilbeskatning.”

Overskridelse af grænsen på tre måneder med én enkelt dag i 2010 bør endvidere sættes i forhold til de uoverskuelige økonomiske konsekvenser, som dette vil få for Klager. Dette ikke mindst set i betragtning af, at der ikke længere mellem Danmark og Frankrig eksisterer en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorfor Klager risikerer at blive fuldt beskattet i såvel Frankrig som Danmark af samme indkomst.

For indkomståret 2011 henvises der til sagsfremstillingen, hvoraf det fremgår, at Klagers ophold i Danmark blev forlænget som følge af, at Klagers hustru blev akutindlagt til en operation, efter hvilken hun havde behov for Klagers bistand.”

”Angående 180-dagesreglen henvises til Klagers opgørelse over opholdsdage i Danmark fremlagt som Bilag 3. Det fremgår heraf, at Klager ikke har opholdt sig i Danmark 180 dage for et tidsrum af ét år, hvilket også er tiltrådt af Skatteankenævnet, jf. følgende passage i Skatteankenævnets afgørelse:

”Ankenævnet enigt [sic] med klagers repræsentant i, at klagers ophold i indkomstårene 2010 og 2011 ikke på noget tidspunkt har oversteget 180 dage indenfor en 12 måneders periode.””

”Klager har overfor SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten konsekvent oplyst, at han ikke på noget tidspunkt siden flytningen til Frankrig i oktober 2007 har haft til hensigt at flytte tilbage til Danmark.

Klager har tillige ikke på noget tidspunkt har haft rådighed over sin (nu tidligere) ægtefælle [person1]s lejlighed. Den lejlighed har været og er fortsat alene [person1]s lejlighed. Dette er også blevet bekræftet overfor Skatteankenævnet, hvor Klager udleverede skriftlig erklæring herom fra [person1] til Skatteankenævnet, jf. under pkt. 4.4 i Skatteankenævnets afgørelse dateret 13. december 2013 vedlagt sagsnr. 13-6665925 som Bilag 1.

Som det tillige fremgår under pkt. 4.4 i Skatteankenævnets afgørelse, havde indgåelse af ægteskabet til formål at sikre udnyttelse af enkepensionen i Klagers pensionsordning, hvorimod det på intet tidspunkt har været hensigten, at Klager og [person1] skulle flytte sammen. Hverken i Frankrig eller Danmark.

Ovenstående faktum underbygges af, at Klager nu er blevet skilt fra [person1], jf. vedlagte skilsmissebevilling fra Statsforvaltningen. Skilsmissebevillingen er dateret den 17. juli 2015 og vedlægges som Bilag 6 til sagsnr. 13-6665925 og som Bilag 12 til [...]. Det bemærkes, at tidskravet i forhold til enkepensionen udløb i maj 2015, hvorefter der blev anmodet om skilsmisse. Skilsmissen blev herefter færdigbehandlet af Statsforvaltningen den 17. juli 2015.

Som det fremgår, understøtter sagens faktuelle omstændigheder Klagers påstand om, at han ikke har haft helårsbolig til rådighed i Danmark, herunder at det på intet tidspunkt har været hensigten, at Klager og [person1]s skulle have fælles bolig i Danmark eller Frankrig. Da SKATs afgørelse alene beror på det fejlagtige grundlag, at Klager har haft bolig til rådighed hos [person1], kan SKATs afgørelse ikke stadfæstes, og der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med de af Klager nedlagte påstande.”

”Som bekendt medfører den manglende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark en reel dobbeltbeskatning af Klager. Den manglende afklaring vedrørende ovennævnte sager er derfor såvel en betydelig økonomisk som psykisk belastning for min klient, idet han ikke har mulighed for at disponere, før der er truffet afgørelse i sagerne.”

Klagerens repræsentant har i forlængelse af kontormødet med Skatteankestyrelsen indsendt følgende bemærkninger:

”Jeg oplyste på mødet, at jeg ikke mente, at lejemålet på helårsboligen beliggende [adresse1], [by3], var tidsbegrænset. [person5] har oplyst, at boligen har været og er udlejet med uopsigelighed for udlejer i 3 år. Det kan i tillæg oplyses, at huset vil blive sat til salg i maj 2016, da nærværende lejemål udløber 1. september 2016.

Jeg oplyste på mødet, at [person5]s hustru begik selvmord i ovennævnte bolig. Det præciseres, at [person5]s hustru foretog selvmordsforsøg i boligen; men realiserede hendes hensigt uden for boligen.

Jeg oplyste på mødet, at [person5] havde solgt andelsboligen beliggende [adresse3], [by2], med overtagelse pr. 1. marts 2015. Det er korrekt, at boligen er solgt med overtagelse denne dato, men det skal for en god ordens skyld præciseres, at boligen oprindeligt blev købt som en andelsbolig, men efterfølgende og inden salget skiftede status til en ejerbolig.

Jeg oplyste på mødet, at det var naboen til [person5]s helårsbolig, som havde anmeldt [person5] til SKAT. Det bør præciseres, at anmeldelsen var anonym; men ud fra omstændighederne antager [person5], at der ikke kan herske berettiget tvivl om, at anmeldelsen er fremsendt af naboen.

Vedrørende de håndskrevne foreløbige opgørelser over opholdsdage, som [person5] indledningsvis fremsendte til SKAT, skal det præciseres, at SKAT alene havde anmodet om opgørelser for indkomstårene 2009 og 2010. Det var således [person5], der uopfordret tillige fremsendte foreløbig opgørelse vedrørende indkomståret 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Idet klageren den 8. maj 2010 indgik ægteskab med [person1], som har fast bopæl i Danmark, anses han for at have haft rådighed over en helårsbolig i Danmark fra den 8. maj 2010.

Da klagerens ophold i Danmark anses for at udgøre et uafbrudt ophold på mere end 3 måneder i hvert af indkomstårene 2010 og 2011, har klageren taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Klagerens ophold i Sverige anses ikke for på tilstrækkelig vis at være understøttet af objektive konstaterbare oplysninger.

Idet klageren anses for at have taget ophold i Danmark, er der indtrådt fuld skattepligt i perioden fra den 7. juni 2010 til den 31. december 2011 i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1, jf. § 7, stk. 1.

Et retsmedlem udtaler:

Efter det oplyste førte ægteskabet ikke til nogen ændring i øvrigt af klagerens og ægtefællens forhold.

Navnlig bevarede klageren sin helårsbolig i Frankrig, og ægtefællen bevarede sin helårsbolig – en 11/2 værelses andelslejlighed på 57 m² - i Danmark. Dertil kommer, at længden af ægteskabet og vilkårene for skilsmissen synes ret nøje afpasset efter betingelserne i lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse § 1 for, at en fraskilt ægtefælle bevarer retten til ægtefællepension. Herefter lægger jeg til grund, at ægteskabet, sådan som klageren har anført, alene blev indgået med det formål at sikre ret til ægtefællepension. På den baggrund finder jeg ikke, at det kan lægges til grund, at klager havde rådighed over en helårsbolig i Danmark i den tid, ægteskabet bestod, og dermed heller ikke bopæl her i landet. Jeg stemmer derfor for ikke at anse klageren for fuldt skattepligtig til Danmark.

Landsskatterettens afgørelse:

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. SKATs afgørelse stadfæstes herefter.