Kendelse af 05-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Indkomståret 2006

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2006 ansat ved [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], hvorfra han modtog 442.261 kr. i løn. Heraf udgjorde 63.237 kr. skattepligtig befordringsgodtgørelse.

Klageren var desuden direktør og hovedaktionær i [virksomhed2] A/S (nu [virksomhed3] ApS) med CVR-nr. [...1]. Selskabets formål er "handel og investering i fast ejendom og værdipapirer og anden dermed beslægtet virksomhed."

Ifølge regnskab indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde selskabet i 2006 et bruttoresultat på 1.561.672 kr. og selskabets resultat før skat udgjorde -348.201 kr. Ligeledes fremgår det, at der i gennemsnit var beskæftiget 0 ansatte i virksomheden.

Selskabet har i løbet af 2006 har været ejer af syv forskellige biler.

Om selskabets aktiviteter fremgår af klageskrivelsen:

"Selskabets hovedaktivitet består i udlejning af ejendommene beliggende [adresse2], [by2] og [adresse3], [by3]. I indkomståret 2006 udlejede selskabet tillige ejendommen beliggende [adresse4], [by4]

Hertil kommer, at selskabet tillige havde aktiviteter indenfor bygge- og ejendomsinvestering, idet selskabet havde flere datterselskaber med sådanne aktiviteter i [by5], [by6], [by4], [by7], [by8] og [by3]."

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår det, at selskabet i indkomståret 2006 havde indregistreret følgende biler:

Skatteankenævnet har opgjort værdi af fri bil således:

Klagerens repræsentant har oplyst, at varebilerne på gule plader, blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel i selskabet, idet det var nødvendigt at kunne transportere byggematerialer. Ligeledes har repræsentanten oplyst, at personbilerne blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hovedsageligt i forbindelse med kørsel til og fra møder eller fremvisning af selskabets udlejningsejendomme.

Selskabet [virksomhed2] A/S har ikke lønangivet værdi af fri bil til klageren i 2006. Det fremgår dog af klagerens personlige selvangivelse, at han har ladet sig beskattet af fri bil med 120.000 kr.

Ifølge klageskrivelsen relaterede beskatningen sig til Land Rover Discovery 2,5 TD 5d (reg.nr. [reg.nr.1]), som selskabet ejede i perioden fra den 10. marts 2005 til den 13. marts 2006, og efterfølgende til Land Rover Discovery 3 (reg.nr. [reg.nr.2]), som selskabet købte i marts 2006.

Repræsentanten oplyser i klageskrivelsen:

"[person1] lod sig således beskatte af to af disse biler, så han havde en bil til at dække sit private kørselsbehov, og således at han havde mulighed for at anvende bilen privat, hvis han f.eks. skulle hente sine børn på vej hjem fra arbejde eller havde andre private ærinder.

[person1] valgte en bil af mærket Land Rover Discovery fordi hans familie, udover hustruen [person2], består af to børn samt to store sanktbernhardshunde. Hverken en Aston Martin eller en Porsche 911 Carrera S4 ville således kunne dække [person1]s og familiens private kørselsbehov, hvorfor han netop lod sig beskatte af den i sagen omhandlede Land Rover Discovery.

De øvrige i alt 6 biler blev således alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel, og selskabet har derfor ikke lønangivet værdi af fri bil for disse til [person1] eller andre.

Alle de i sagen omhandlede biler har været parkeret på firmaadressen, der også er [person1]s hjemmeadresse.

Udover den omtalte Land Rover Discovery ejede hustruen [person2] en Ford Ka, som dækkede hendes - og [person1]s - øvrige private kørselsbehov. Familiens private kørselsbehov har således været fuldt ud dækket."

Ifølge skrivelse af 24. oktober 2008 fra [virksomhed4] A/S fremgår følgende:

"Vi bekræfter hermed, at vi har haft følgende biler stående hos os i kommission:

1 stk. Porsche 911 Carrera med reg. nr. [reg.nr.5] Fra medio juni 2006 til den blev solgt herfra den 06. december 2006.

Ligeledes har vi haft:

1 stk. Jaguar XJ 12 med reg. nr. [reg.nr.3] stående fra 0l. august 2006 til ultimo december 2006, hvorefter den blev sendt til vores forretning [virksomhed5] A/S."

Klagerens repræsentant har i klageskrivelsen oplyst følgende om 3 af selskabets 5 indregistrerede personbiler:

"Jaguar XJ12 (reg.nr. [reg.nr.3])

Den i sagen omhandlede Jaguar XJ 12 (reg.nr. [reg.nr.3]) blev oprindelig erhvervet af selskabet fra [person1]. Dette i forbindelse med en udligning af [person1]s mellemregning medio maj måned 2006 ved selskabets regnskabsafslutning.

Af relevans for sagen har den stået i kommission og været afmeldt i de perioder, som SKAT har anført i sin beregning.

Udover at bilen var i kommission, var den endvidere udenfor [person1]s fysiske rækkevidde, idet den befandt sig på [adresse5], [by9] hos [virksomhed4]/[virksomhed5].

Kommissionsforholdet bekræftes af [person3] fra [virksomhed4] A/S ved skrivelse af 24. oktober 2008, der fremlægges i sagen som bilag 4. Bilen blev senere solgt den 8. december 2008.

[person1] har således i denne periode været fuldstændig afskåret fra at bruge den i sagen omhandlede Jaguar XJ12 (reg.nr. [reg.nr.3]).

Det skal fremhæves, at den samlede opgørelse af bilernes værdi bør rettes, såfremt Landsskatteretten når til det resultat, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil for samtlige biler. En korrigeret beregning fremlægges i sagen som bilag 5.

Porsche 911 Carrera (reg. nr. [reg.nr.5])

Af skrivelsen dateret den 24. oktober 2008 fremgår det endvidere, at [virksomhed4] ligeledes kan bekræfte at have haft den i sagen omhandlede Porsche 911 Carrera (reg.nr. [reg.nr.5]) stående i kommission fra medio juni 2006 til den blev solgt den 6. december 2006, jf. bilag 4.

Udover at bilen var i kommission, var den endvidere udenfor [person1]s fysiske rækkevidde, idet den befandt sig på [adresse5], [by9] hos [virksomhed4]/[virksomhed5].

[person1] har således i denne periode været fuldstændig afskåret fra at bruge den i sagen omhandlede Porsche 911 Carrera (reg.nr. [reg.nr.5]).

I perioden forud for kommissionen - dvs. perioden fra den 2. februar 2006 til medio juni 2006 - var den omhandlede Porsche 911 Carrera (reg.nr. [reg.nr.5]) til rådighed for selskabets erhvervsmæssige aktiviteter, men som det fremgår af ovenstående, har bilen på intet tidspunkt været brugt til privat kørsel af [person1].

Aston Martin (reg.nr. [reg.nr.6])

Den i sagen omhandlede Aston Martin (reg.nr. [reg.nr.6]) har selskabet leaset i perioden 1. august 2006 til 31. december 2006, og den har været afmeldt fra den 30. november 2006. Kvittering for afmelding af nummerplade fremlægges som bilag 6.

[person1] har naturligvis ikke kørt i bilen efter afmeldingen af nummerpladen den 30. november 2006. Bilen blev i forlængelse af afmeldingen udstillet hos [virksomhed5], hvorfra den senere også blev solgt.

I perioden fra erhvervelsen og frem til afmeldingen - dvs. perioden fra den 1. august 2006 til den 30. november 2006 - blev bilen brugt i selskabet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, men som det fremgår af ovenstående, har bilen på intet tidspunkt været brugt til privat kørsel af [person1]."

Klagerens repræsentant har i klageskrivelsen oplyst følgende om selskabets 2 indregistrerede varebiler:

"Land Rover Range Sport (reg.nr. [reg.nr.4]) og Rover Land 110 (reg. nr. [reg.nr.7])

De i sagen omhandlede Land Rover Range Sport (reg.nr. [reg.nr.4]) og Rover Land 110 (reg.nr. [reg.nr.7]) er begge varebiler, der alene har været anvendt til godstransport, herunder nærmere transport af byggematerialer.

Bilerne er på ingen måde egnet til privat kørsel. De er begge indregistreret på gule plader og har således alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Det skal i øvrigt fremhæves, at det af SKATs egen R75 vedrørende [person1]s personlige skatteoplysninger fremgår, at de i sagen omhandlede Land Rover Range Sport (reg.nr. [reg.nr.4]) og Rover Land 110 (reg.nr. [reg.nr.7]) begge er registrerede som "Varebil, godstransp. Erhverv", og ikke som personbiler til privat kørsel.

Det er i sagen oplyst, at klagerens ægtefælle i 2006 var ejer af en Ford Ka med registreringsnummer [reg.nr.8]. Bilen blev købt i maj 2005 for 27.000 kr. og blev indregistreret 1. gang den 1. juni 1999.

[skatteankenævn1] afgørelse

Skatteankenævnet har nedsat SKATs afgørelse fra 577.000 kr. til 567.650 kr. vedrørende værdi af fri bil.

Ankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Selskabet [virksomhed2] A/S har i indkomståret 2006 ejet i alt 7 forskellige biler. [person1] er hovedaktionær i selskabet.

Selskabet har ikke har ikke lønangivet værdi af fri bil til [person1] eller andre.

Værdi af fri bil er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

For en hovedaktionær gælder den såkaldte formodningsregel. Dette medfører at hvis en hovedaktionær har råderet over en eller flere firmabiler, er der en formodning for, at bilerne ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Der er ikke i sagen oplysninger om selskabets erhvervsmæssige anvendelse af bilerne, ligesom der ikke er fremlagt kørebøger, fraskrivelseserklæringer m.v.

Der er fremlagt dokumentation for kommissionsforhold, men dette anses ikke at medføre, at bilerne ikke har været til rådighed.

Dette gælder både for biler på hvide plader og biler på gule plader.

[person1] har ikke afkræftet formodningen om, at selskabets biler har været anvendt til privat brug.

På baggrund af den nu indsendte dokumentation vedrørende [reg.nr.4], hvor anskaffelsessummen ændres fra 713.325 kr. til 530.000 kr., og [reg.nr.6] kr. hvor perioden ændres fra 01.01.2006 – 30.11.2006 ansættes værdi af disse biler ansættes således:

Værdi af fri ansættes herefter til 577.000 kr. – 3.100 kr. – 6.250 kr. = 567.650 kr."

SKATs erklæring til Skatteankestyrelsens forslag

"Skatteankestyrelsen har den 7. September 2016 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af sagen og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Sagen vedrører beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2006, og SKAT har forhøjet pågældende med i alt 550.945 kr. SKAT har endvidere ansat værdi af fri bil vedrørende en varebil til 16. 705 kr. Skatteankestyrelsen fastholder forhøjelsen, dog at beløbet reduceres til 518.711 kr. og Skatteankestyrelsen foreslår endelig, at beskatningen af den frie varebil bortfalder.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Der ses ikke at være nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, og der ses heller ikke at være nye oplysninger, således at SKAT’s afgørelse bør ændres. SKAT fastholder således sin afgørelse gennemført den 24. Juni 2008 og med den begrundelse der er givet.

Der kan herom nærmere henvises til den udarbejdede sagsfremstilling, og den deri givne beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder og den medfølgende begrundelse."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteankenævnets afgørelse vedrørende værdi af fri bil skal nedsættes fra 567.650 kr. til 120.000 kr.

Repræsentanten har desuden bemærket, at der er en fejl i skatteankenævnets talmæssige opgørelse for så vidt angår Aston Martin Yantago med reg. nr. [reg.nr.6]. Fejlen udgør 32.234 kr. i klagerens favør.

Det er til støtte for påstanden anført:

"ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de i sagen omhandlede biler ikke har været stillet til rådighed for [person1]s private benyttelse i indkomståret 2006, hvorfor der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringende.

Beskatning af værdi af fri bil:

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Sager vedrørende beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor en hovedaktionær/hovedanpartshaver er ansat i det selskab, som stiller en bil til rådighed, og hvor bilen står parkeret udenfor den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

I nærværende sag har de i sagen omhandlede biler alle været parkeret på [person1]s private adresse, da denne adresse også er firmaadressen for selskabet [virksomhed2] A/S, hvori [person1] er hovedaktionær.

Gennem årene har der udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det er dog særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Skatteyder kan bl.a. afkræfte den omtalte formodningsregel når skatteyder er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

Det er imidlertid ligeledes særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse - også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Konkret er denne formodning afkræftet, idet der henvises til anvendelsesområdet for de i sagen omhandlede biler, der er nærmere beskrevet under sagsfremstillingen.

Til støtte for det ovenfor anførte vedrørende adgangen til konkret at afkræfte omtalte formodningsregel, skal der henvises til en ganske righoldig praksis.

For det første henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2002.439, hvoraf følgende fremgår af Landsrettens præmisser:

"Den omstændighed, at varevognen, når den ikke var i brug, stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, kan ikke tillægges særskilt betydning, idet bopælen som en landbrugsejendom samtidig er arbejdsplads."

Uanset bilen holdt parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, og uanset at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab ej heller et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, så fandt Landsretten, at skatteyderen ikke skulle beskattes af værdi af fri bil.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 5. september 2002, offentliggjort i TfS2002.950. En skatteyder var ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed. Han var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde været ført for Landsskatteretten, som havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug. I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse havde Landsskatteretten ikke anset denne formodning for afkræftet, og Landsskatteretten havde herefter tiltrådt, at skatteyderen blev beskattet af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for Landsretten, hvorefter Skatteministeriet imidlertid tog bekræftende til genmæle.

I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved Landsretten, samt at redegøre for de nærmere omstændigheder. Af TfS2002.1095DEP fremgår følgende:

"Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen. "

I sagen havde skatteyderen ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Det forhold, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle betyder, at Skatteministeriet var enig i, at det er uden betydning, om der føres kørselsregnskab.

Til støtte for, at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der løbende føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, kan der endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 28. januar 2004 offentliggjort i TfS2004.183. Sagen drejede sig om, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver havde fået stillet en varevogn til rådighed af selskabet. Direktøren havde egen bil. Der var fremlagt et efterfølgende udarbejdet og estimeret kørselsregnskab. Det estimerede kørselsregnskab, der var underbygget ved bilagsmateriale, redegjorde for 30.815 ud af 32.275 kørte km. Af Landsrettens præmisser følger:

"Det lægges til grund, at det estimerede kørselsregnskab er udarbejdet på grundlag af opmålinger på kort. Det er vedlagt bilagsmateriale til belysning af de enkelte kørsler. Der er redegjort for 30.815 km ud af 32.275 km. Som ovenfor nævnt var [person4] i besiddelse af en BMW personbil til privat brug og opmærksom på, at privat kørsel i Audi'en ville udgøre en overtrædelse af momsloven. Under disse omstændigheder og efter de afgivne forklaringer finder Landsretten, at Audi'en hverken har været stillet til rådighed eller benyttet til privat kørsel. Landsretten har således ikke fundet hverken den omstændighed, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende, eller den ovennævnte mindre km-difference, der må antages blandt andet at skyldes opmålingsmetoden, af afgørende betydning. "

Da hovedanpartshaveren var i besiddelse af en privat bil, blev det således lagt til grund, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Dette på trods af, at der først efterfølgende blev udarbejdet et kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 2. december 2005 offentliggjort i TfS 2006.12, der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle 3 biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog. Østre Landsret udtalte:

"Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at [person5] havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at [person5] i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. "

Der henvises ydermere til Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006 offentliggjort i TfS2006.380. En skatteyder havde indskudt en bil i sin virksomhed under virksomhedsordningen. Bopælen havde samme adresse som virksomheden, og bilen var uden for arbejdstiden parkeret ud for bopælen. Af tilkendegivelsen fremgår:

"[person6] havde varebilen placeret ud for sin bopæl i og udenfor arbejdstiden. Han havde som ejer af bilen mulighed for at disponere over den. Bopælen var sammenfaldende med virksomhedens adresse. På den baggrund er der en formodning for, at bilen har været anvendt til privat kørsel.

Ægtefællerne har samstemmende forklaret, at varebilen ikke blev brugt privat, ligesom der i husstanden var en knallert og en cykel til rådighed. Efter forklaringerne fra sagsøgeren og hans ægtefælle kunne den private bil, knallerten og cyklen dække ægteparrets private transportbehov. De nævnte forklaringer er sandsynliggjort ved oplysningerne om, at der er ca. 5 km fra ægteparrets bolig til sagsøgerens ægtefælles arbejdsplads, og ved oplysningerne om, at varebilen kun har kørt ca. 5. 000 km om året, mens den private bil har kørt ca. 10.000 km om året. Forklaringerne er endvidere bestyrket ved det kørselsregnskab, sagsøgeren efterfølgende har udarbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at et kørselsregnskab, der er udarbejdet efterfølgende, sædvanligvis ikke kan tillægges større betydning som bevis. Idet foreliggende tilfælde har landsretten dog tillagt kørselsregnskabet en vis vægt, da det understøttes af oplysningerne om det benzinforbrug, der har været i virksomheden.

På den baggrund finder landsretten, at [person6] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at varebilen ikke har været anvendt til privat kørsel."

Landsretten lagde ved tilkendegivelsen blandt andet til grund, at varebilen ikke blev anvendt privat, og at en anden bil, en knallert og cykel dækkede skatteyderens og ægtefællens transportbehov, samt at varebilen derfor ikke havde været benyttet til privat kørsel.

...

Der henvises derudover til TfS 2010.423, hvor dommeren henstillede Skatteministeriet til at tage bekræftende til genmæle. Det kan oplyses, at Skatteministeriet efterfølgende tog bekræftende til genmæle i sagen.

Sagen vedrørte en skatteyder, der som hovedaktionær i et aktieselskab arbejdede med salg af elektromedicinske behandlingsapparater. I den forbindelse havde selskabet købt en Chevrolet Chevy 2000, som var en bus med plads til 10 personer. Chevrolet'en blev brugt som showroom, indtil selskabet solgte rettighederne til behandlingsapparaterne. Herefter blev den brugt til transport af gæster til et pensionat, som selskabet ejede. Da pensionatet senere blev solgt, blev Chevrolet'en sat til salg.

Chevrolet'en var sat til salg igennem en autoforhandler. Da køretøjet optog en del plads, stod den i perioder parkeret hos autoforhandleren, og i andre perioder parkeret på selskabets adresse, som ligeledes var skatteyderens privatadresse. Som et led i salgsbestræbelserne blev Chevrolet' en kørt på ture, således at motor, bremser og lignende blev holdt i gang. Chevrolet'en kørte derfor 1.634 km i de omhandlede indkomstår. Skatteyderen havde privat rådighed over en Toyota Carina og en Nissan Patrol. Der blev ikke ført nogen kørebog for Chevrolet'en.

Dommeren ved Retten i [by10] henviste i sin tilkendegivelse til, at der var en naturlig begrundelse for, hvorfor Chevrolet'en i perioder havde været parkeret ved privatadressen for skatteyderen. Ligeledes lagde dommeren vægt på, at den begrænsede kørsel udelukkende havde været i salgshensigt direkte eller indirekte. Dommeren fandt det altså for sandsynliggjort, at Chevrolet'en ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse for skatteyderen, og lagde således ikke vægt på, at køretøjet havde været parkeret på skatteyderens privatadresse, samt at der ikke var ført nogen kørebog for de kørte kilometer.

...

Det gøres gældende med henvisning til den ovenfor beskrevne praksis, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil i indkomståret 2006 i forhold til de i sagen omhandlede biler Land Rover Discovery (reg.nr. [reg.nr.1]), Jaguar XJ12 (reg.nr. [reg.nr.3]), Porsche 911 Carrera S4 (reg.nr. [reg.nr.4]) og Aston Martin (reg.nr. [reg.nr.6]) i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

[person1] har udelukkende anvendt den i sagen omhandlede Land Rover Discovery (reg.nr. [reg.nr.2]) til privat kørsel, hvorfor han også alene har selvangivet værdi af fri bil for denne. De øvrige biler har således ikke har stået til rådighed for [person1]s private benyttelse, men har alene været anvendt erhvervsmæssigt i [virksomhed2] A/S.

Nærmere om de i sagen omhandlede Land Rover Range Sport 2,7d (reg.nr. [reg.nr.4]) og Rover Land 110 (reg.nr. [reg.nr.7])

Bilerne Land Rover Range Sport 2,7d ([reg.nr.4]) og Rover Land 110 ([reg.nr.7]) har udelukkende været anvendt til erhvervsmæssig kørsel - dvs. godtransport, herunder transport af byggematerialer, m.v. Bilerne er derfor også indregistreret på gule plader og er på ingen måde egnet til privat kørsel af [person1].

Bilerne har således alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Af ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt. fremgår følgende:

"For biler omfattet af§ 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. "

Det 12. pkt. i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning for indkomståret 2002. I bemærkningerne til lovforslaget blev der vedrørende firmabiler på gule plader anført følgende:

"I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted.

...

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægs­ afgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget. Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil."

Videre anføres det i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre kørebøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. "

I overensstemmelse hermed kan der tillige henvises til Landsskatterettens bemærkninger i TfS2010.537LSR, hvor en byggeleder fik medhold i, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af en bil på gule plader:

"Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil."

Da der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift af bilerne, er det SKAT, som har bevisbyrden for, at bilerne er anvendt til privat kørsel.

[person1]s selskab var beskæftiget med ikke-momsregistrerede aktiviteter, hvorfor selskabet ikke var momsregistreret. [person1] havde derfor ikke mulighed for at fratrække momsen ved selskabets anskaffelse af bilerne.

Dette forhold må i nærværende sag sidestilles med den situation, hvor selskabet har fratrukket momsen ved bilernes anskaffelse, hvilket har støtte i Landsskatterettens praksis, jf. Landsskatterettens kendelse af 19. august 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0192125), jf. bilag 17, hvor det forhold, at den i sagen omhandlede bil var momsfri, blev sidestillet med den situation, hvor selskabet havde fratrukket momsen ved bilens anskaffelse.

Det ovenfor anførte indebærer, at de bevisbyrde- og dokumentationskrav, der er udviklet i praksis i relation til den almindelige firmabilbeskatning i forhold til biler på hvide plader, ikke gælder for de i nærværende sag omhandlede gulpladebiler. Der skal derfor kun ske beskatning af fri bil, hvis SKAT kan dokumentere, at [person1] har benyttet bilerne privat. Dette f.eks. ved standsning i privat kørsel.

SKAT har ikke dokumenteret, at de i sagen omhandlede Land Rover Range Sport 2,7d ([reg.nr.4]) og Rover Land 110 ([reg.nr.7]) skulle have været anvendt privat af [person1].

Der henvises i denne forbindelse yderligere til TfS2005.912LSR, der omhandlede en skatteyder, som drev virksomhed som beslagsmed. Virksomheden havde to varebiler indregistreret i skatteyderens navn, som begge regnskabsmæssigt blev behandlet som 100 % erhvervsmæssige. Der var ikke betalt moms ved anskaffelsen, og begge varebiler var på gule plader. Der blev ikke ført kørselsregnskab for bilerne. Privat havde skatteyderen en Harley Davidson motorcykel til rådighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om beskatning af varebilen Peugeot Partner, som ved den omhandlede kørsel havde været fyldt op med materialer, og som lugtede slemt grundet brugen af bilen. Landsskatteretten udtalte:

"Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil. Det bemærkes herved, at der ikke har været har været kørsel mellem hjem/arbejde, da klagerens bopæl og arbejdsplads har samme adresse. Den påklagede ansættelse ophæves derfor."

Landsskatteretten fastslog hermed, at såfremt de to sidste betingelser i ligningslovens § 16, stk. 4 er opfyldt - nærmere bestemt, at (1) der skal være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, dvs. en gulpladebil, og (2) der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen - så vil firmabilen ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4 om beskatning af værdi af fri bil, hvilket skattemyndighederne må lægge til grund, medmindre privat anvendelse konkret kan dokumenteres.

...

Da SKAT ikke har dokumenteret, at de i sagen omhandlede Land Rover Range Sport 2,7d ([reg.nr.4]) og Rover Land 110 ([reg.nr.7]) har været anvendt privat af [person1], er der ikke grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. "

Klagerens repræsentant har - ud over de offentliggjorte afgørelser og domme, der er refereret ovenfor - tillige henvist til og refereret en række ikke offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten og forskellige skatteankenævn.

Repræsentantens skrivelse af 13. juni 2016

"Idet vi i øvrigt fastholder det i klagen af den 18. december 2013 anførte, skal vi hermed i forlængelse af Skatteankestyrelsens referat fra kontormødet den 4. maj 2016 fremkomme med følgende supplerende bemærkninger til sagen.

1. Bilerne på hvide plader

Det kan af den i klagen af den 18. december 2013 omtalte praksis konstateres, at der ved vurderingen af spørgsmålet om rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 skal lægges vægt på følgende tre momenter:

Ovennævnte tre momenter er som oplyst i forbindelse med kontormødet den 4. maj 2016 i sagens natur også afgørende i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de i sagen omhandlede biler i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 har været stillet til rådighed for [person1]s private benyttelse med den konsekvens, at han skal beskattes af værdi af fri bil.

Da ovennævnte tre momenter er afgørende, skal der videre - i overensstemmelse med drøftelserne på kontormødet - henvises til eksempler fra praksis, som ligger efter, at nærværende sag blev påklaget til Landsskatteretten.

Således skal der for det første henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (sagsnr. 13-0020706), jf. bilag 18. Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af værdi af fri bil af en Toyota Landcruiser 4,0 D i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT havde anset skatteyder for skattepligtig af værdi af fri bil i det i sagen omhandlede indkomstår, idet SKAT ikke fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse.

Bilen var parkeret ved skatteyderens bopæl udenfor normal arbejdstid. Der forelå ikke kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæring. Hertil kom, at der desuden var betalt privatbenyttelsesafgift, hvorfor bilen ifølge praksis skal behandles efter reglerne, der gælder for biler på hvide plader.

I den pågældende sag nåede Landsskatteretten frem til følgende resultat:

"Formodningen for, at klageren som hovedaktionær har haft den omhandlede Toyota Landcruiser 4,2 D stillet til rådighed for privat kørsel, må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf skal der lægges vægt på at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to private biler til opfyldelse af sit private kørselsbehov.

"Hertil kommer, at de faste reoler, som er i bilen, kun optager en begrænset del af bagage­ rummet, og at selskabet har haft lagerplads ved klagerens bopæl, således at klageren ikke har haft behov for transport mellem bopælen og selskabets lagerplads.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil til rådighed for klageren. "

Af ovennævnte afgørelse fremgår det helt klart, at såfremt skatteyder godtgør, at der 1) er et erhvervsmæssigt formål med bilens anskaffelse, at der 2) ikke er observationer af privat kørsel, og endeligt 3) at skatteyder har mulighed for at fa dækket sit private kørselsbehov på anden vis, så har skatteyder - ifølge praksis - afkræftet formodningsreglen om, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel.

At det er de ovennævnte tre momenter, som er afgørende, har også støtte i to afgørelser truffet af [skatteankenævn2] den 10. september 2014 (sagsnr. 13-0235449 og 13-0235496), jf. bilag 19 og 20. Som det fremgår, er der tale om to ankenævnsafgørelser og ikke to Landsskatteretsafgørelser som anført side 2, 4. afsnit i referatet fra kontormødet den 4. maj 2016.

Bilerne i de omtalte afgørelser afsagt af [skatteankenævn2] den 10. september 2014 var gulpladebiler med betalt privatbenyttelsesafgift, men de havde på ingen måder karakter af egentlige varebiler. Derimod var der tale om to bordeauxrøde Range Rover Sport med meget højt udstyrsniveau, som fremstod overordentlig luksuriøse. Bilerne havde således på ingen måder karakter af varebiler, men var derimod ganske velegnede til privat kørsel og oversteg langt det niveau, som var påkrævet til erhvervsmæssig kørsel.

Desuagtet fandt [skatteankenævn2] ikke grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil, hvilket i sagens natur skal ses i sammenhæng med, at der 1) var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af de pågældende biler, at der 2) ikke var observationer af privat kørsel, og endeligt 3) at de to skatteydere havde mulighed for at få dækket deres private kørselsbehov på anden vis, idet de havde adgang til at køre i en bil af mærket SMART.

I forlængelse af ovenstående skal det for god ordens skyld bemærkes, at de pågældende skatteydere var døtre til den klager, som fik afgjort sin egen sag ved [skatteankenævn2] den 17. april 2013, hvortil der henvises til den afgørelse, der til klagen af den 18. december 2013 er vedlagt som bilag 14. Dette i overensstemmelse med det oplyst til kontormødet med Skatteankestyrelsen den 4. maj 2016.

Endeligt skal der til støtte for, at der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning i nærværende sag, henvises til den af Retten i [by4] afsagte dom af den 23. marts 2016, jf. bilag 21. Den pågældende sag vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, for så vidt angik to varebiler af mærket Mercedes­ Benz ML 420.

I den konkrete sag nåede Retten i [by4] frem til, at der var grundlag for at beskatte skatteyder af en af de to biler, idet dennes tidligere rådgiver advokat i klagen til Landsskatteretten havde henvist til, at virksomheden havde ønsket, at lade muligheden for privatanvendelse være åben.

Af betydning for nærværende skal det imidlertid bemærkes, at han ikke blev beskattet af den anden bil, idet Retten i [by4] fandt det godtgjort, at der 1) var et erhvervsmæssigt formål med erhvervelsen af denne bil, at der 2) ikke forelå observationer af privat kørsel, og endeligt 3) at skatteyderen havde mulighed for at få dækket sit kørselsbehov på anden vis.

Det er i forlængelse af denne dom væsentligt at fremhæve, at [person1] jo netop har ladet sig beskatte af værdi af fri bil af en Land Rover Discovery 3 (reg.nr. [reg.nr.2]) på hvide plader, hvorfor han således har haft mulighed for at benytte denne bil privat. Denne bil har således dækket hans private kørselsbehov i kombination med den i klagen af den 18. december 2013 omtalte Ford Ka (reg.nr. [reg.nr.8]).

Den ovenfor omtalte Land Rover Discovery 3 (reg.nr. [reg.nr.2]) - som [person1] ved selvangivelse lod sig beskatte af - er registeret første gang den 8. marts 2006. Af synsrapport fra første syn den 26. februar 2010 fremgår det, at bilen på dette tidspunkt havde kørt 125.000 km. jf. bilag 22.

Bilen har således gennemsnitligt i perioden 8. marts 2006 - 26. februar 2010 kørt i alt (125.000 km / 4 år) = 31.250 km pr. år.

Den pågældende Land Rover Discovery 3 (reg.nr. [reg.nr.2]) har i hele ovennævnte periode -bortset fra de sidste 3 måneder, hvor bilen var solgt til en ny ejer - tjent til privat kørsel for [person1] og hans ægtefælle.

Den ovenfor omtalte Ford Ka (reg.nr. [reg.nr.8]) - som har været privatejet - har ifølge faktura af den 9. maj 2005 på dette tidspunkt kørt i alt 177.000 km., jf. bilag 23.

Ifølge en synsrapport fra den 4. juni 2007 har bilen på dette tidspunkt kørt i alt 228.000 km., jf. bilag 24. Ifølge en efterfølgende synsrapport fra den 2. juli 2009 fremgår det endvidere, at bilen på dette tidspunkt har kørt i alt 295.000 km., jf. bilag 25.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der i synsrapporterne alene er angivet henholdsvis 28.000 km og 95.000 km, hvilket imidlertid er begrundet i den omstændighed, at der alene er 5 cifre i kilometertælleren i den pågældende årgang af Ford Ka, hvortil der henvises til udskrift fra [...se], hvor der ses et speedometer fra en Ford Ka årgang 1998 til salg, jf. bilag 26.

Bilen har således i perioden 9. maj 2005 - 4. juni 2007 kørt i alt (177.000 km - 228.000 km) = 51.000 km, jf. bilag 23 og 24. Endvidere har bilen i perioden 4. juni 2007 - 2. juli 2009 kørt i alt (295.000 km-228.000 km) = 33.000 km.

Den pågældende Ford Ka (reg.nr. [reg.nr.8]) har i hele ovennævnte periode tjent til privat kørsel for [person1] og hans ægtefælle.

Der er således i den i sagen omhandlede periode kørt et betragteligt antal private kilometer i både den bil, som har stået til rådighed for privat kørsel samt i den bil, der var 100 % privatejet og alene har tjent til privat kørsel for [person1] og hans ægtefælle.

I relation til de i sagen omhandlende biler kan det i relation til ovenævnte tre momenter således konstateres:

For det første har der været et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsens af de i sagen omhandlende biler, idet [virksomhed2] A/S havde et behov for erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med møder eller fremvisninger af selskabets udlejningsejendomme. De konkrete bilmodeller blev valgt af hensyn til den signalværdi, som der er forbundet med at køre en repræsentativ bil ved møder m.v.

For det andet foreligger der ikke observationer af privat kørsel i de sagen omhandlende biler, idet det bemærkes, at sådanne ej heller er omtalt i SKATs oprindelige afgørelse af den 24. juni 2008, jf. bilag 27.

For det tredje kan det konstateres, at der er i indkomståret 2006 er kørt et betragteligt antal private kilometer i den pågældende Land Rover Discovery 3 (reg. nr. [reg.nr.2]), som [person1] ved selvangivelse har ladet sig beskatte af, samt den 100 % privatejede Ford Ka (reg. nr. [reg.nr.8]). [person1] har således i vid udstrækning dokumenteret, at han har fået sit kørselsbehov dækket på anden vis.

Sammenfattende gøres det således gældende, at [person1] ved ovennævnte tre momenter har afkræftet formodningen for, at de i sagen omhandlende biler har stået til rådighed for privat kørsel, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

2. Bilerne på gulplader

Som drøftet på kontormødet, påhviler det SKAT at bevise, at de i sagen omhandlende biler på gulplader er anvendt til privat kørsel, hvortil der i øvrigt henvises til de anførte side 25 ff. i klagen af den 18. december 2013.

Som det også er refereret i referatet fra kontormødet den 4. maj 2016, har SKAT ikke påvist, at de i sagen omhandlede biler er blevet anvendt til privat kørsel. Til støtte herfor henvises til SKATs oprindelige afgørelse af den 24. juni 2008, jf. bilag 27."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag og sagsfremstilling

"Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient fremsende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 8. august 2016 vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2006.

Som oplyst i klagen af den 19. december 2013 lod [person1] sig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 beskatte af værdi af fri bil i indkomståret 2006 af henholdsvis en Land Rover Discovery 2,5 TD 5d (reg.nr. [reg.nr.1]) og efterfølgende af en Land Rover Discovery 3 (reg.nr. [reg.nr.2]).

[person1]s revisor har som følge heraf selvangivet værdi af fri bil med kr. 120.000 i ind­ komståret 2006.

Idet [person1] kan tilslutte sig den beregning, der fremgår side 17 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 8. august 2016, skulle [person1]s revisor retsmæssig have selvangivet værdi af fri bil med kr. 135.028. Som følge heraf nedlægger [person1] følgende påstand:

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret

2006 nedsættes med kr. 432.622 Påstanden fremkommer således:

Det fastholdes, at [person1] i henhold til praksis har løftet bevisbyrden for, at den i sagen omhandlede Jaguar XJ 12 (reg. nr. [reg.nr.3]), Porsche 911 Carrera S4 (reg. nr. [reg.nr.5]) og Aston Martin Yantago (reg. nr. [reg.nr.6]) ikke har stået til rådighed for hans private benyttelse, hvorefter der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er ikke i nærværende sag bestridt, at [person1] har bevisbyrden for, at ovennævnte biler ikke har været til rådighed for hans private benyttelse, jf. SKM2014.504 HR .

Det er imidlertid særdeles væsentligt at have for øje, at det følger af en righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder på forskellig vis kan godtgøre, at en bil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse.

Således fremgår der også side 16, 4. afsnit i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 8. august 2016 følgende:

"Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed."

Som der udførligt er redegjort for ved det supplerende indlæg af den 13. juni 2016, følger det af praksis, at der ved vurdering af spørgsmålet om rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 skal lægges vægt på følgende tre momenter:

Det af Skatteankestyrelsen anførte om skærpet bevisbyrde er således heller ikke korrekt, når det fremgår side 17, 8. afsnit i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 8. august 2016, at der i den foreliggende situation påhviler "klageren en skærpet bevisbyrde for, at han effektivt har været afskåret fra at råde over bilerne til privat brug."

Ovennævnte har således heller ikke støtte i den foreliggende praksis, hvortil der henvises til klagen af den 19. december 2013 og det supplerende indlæg af den 13. juni 2016.

Der er tværtimod tale om en almindelig bevisvurdering, hvor der ifølge praksis lægges vægt på ovennævnte tre momenter.

Der skal således også tages afsæt i netop disse tre momenter ved afgørelsen af, hvorvidt [person1] i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 skal beskattes af værdi af fri bil af ovennævnte Jaguar XJ 12 (reg. nr. [reg.nr.3]), Porsche 911 Carrera S4 (reg. nr. [reg.nr.5]) og Aston Martin Yantago (reg. nr. [reg.nr.6]).

I forlængelse heraf skal det for det første fremhæves, at der som oplyst i det supplerende indlæg af den 13. juni 2016 er kørt et væsentligt antal private kilometer i netop den Land Rover Discovery 3 (reg. nr. [reg.nr.2]), som [person1] ved selvangivelsen for indkomståret 2006 lod sig beskatte af, samt den Ford Ka (reg. nr. [reg.nr.8]), som [person1]s ægtefælle ejede i 2006.

Ovennævnte Land Rover Discovery 3 (reg. nr. [reg.nr.2]) har i perioden 8. marts 2006 - 26. februar 2010 kørt i alt 125.000 km, jf. bilag 22. Bilen har således kørt ca. 31.250 km i indkomståret 2006.

Hertil kommer, at den ovennævnte Ford Ka (reg. nr. [reg.nr.8]) i perioden fra 9. maj 2005 - 4. juni 2007 har kørt i alt (228.000 km - 177.000 km) = 51.000 km, jf. bilag 23, 24 og 26. Bilen har således kørt ca. 25.000 km i indkomståret 2006.

Det kan således utvivlsomt lægges til grund, at der er kørt et betragteligt antal private kilometer i den pågældende Land Rover Discovery 3 (reg. nr. [reg.nr.2]), som [person1] ved selvangivelsen for indkomståret 2006 har ladet sig beskatte af, samt den 100 % privatejede Ford Ka (reg. nr. [reg.nr.8]).

[person1] har således i nærværende sag utvivlsomt dokumenteret, at han havde biler til rådighed for privat kørsel, og at han sammen med sin ægtefælle i indkomståret 2006 har kørt et betragteligt antal private kilometer i disse.

For det andet skal det fremhæves, at det ikke er anfægtet af SKAT eller Skatteankestyrelsen, at der ikke foreligger observationer af privat kørsel i de i sagen omhandlede biler, hvorfor dette moment også er opfyldt.

I forlængelse heraf skal det videre fremhæves, at [person1] også i en længere periode fysisk faktisk har været afskåret fra at benytte den i sagen omhandlede Jaguar XJ 12 (reg. nr. [reg.nr.3]) og Porsche 911 Carrera S4 (reg. nr. [reg.nr.5]), idet der henvises til tidligere fremlagte bekræftelse fra salgschef [person3] fra [virksomhed4] A/S, [adresse5], [by9], som er dateret den 24. oktober 2008, jf. bilag 4.

Af ovennævnte bekræftelse fremgår følgende:

"Vi bekræfter hermed, at vi har haft følgende biler stående hos os i kommission:

1 stk. Porsche 911 Carrera med reg. nr. [reg.nr.5] fra medio juni 2006 til den blev solgt herfra den 06. december 2006.

Ligeledes har vi haft:

1 stk. Jaguar XJ 12 med reg. nr. [reg.nr.3] stående fra 01. august 2006 til ultimo december 2006, hvorefter den blev sendt til vores forretning [virksomhed5] A/S.

Med venlig hilsen

[virksomhed4] A/S

[person3]

Salgschef"

Som det fremgår ovenfor, har [person1] således fremlagt dokumentation for, at han fysisk faktisk har været afskåret fra at benytte de to pågældende biler, der som oplyst har stået i kommission hos [virksomhed4] A/S, [adresse5], [by9] i perioderne medio juni 2006 - 6. december 2006 og 1. august 2006 - ultimo december 2006 - både for så vidt angår privat og erhvervsmæssig kørsel.

For det tredje skal det endeligt fremhæves, at der i sagens natur var et erhvervsmæssigt formål med anskaffelsen af de i sagen omhandlede biler, idet [virksomhed2] A/S havde et behov for erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med møder eller fremvisninger af selskabets udlejningsejendomme.

De konkrete bilmodeller blev valgt af hensyn til for det første den signalværdi, som var forbundet med at køre i en repræsentativ bil til møder m.v., samt for det andet fordi [person1] ønskede at køre i kvalitetsbiler i erhvervsmæssigt regi.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er grundlag for de gennemførte forhøjelser af beskatning af værdi af fri bil i relation til de i sagen omhandlede personbiler.

For så vidt angår de i sagen omhandlede varebiler, skal det for god ordens skyld fremhæves, at [person1] i sagens natur kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til ikke at gennemføre en beskatning af disse i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4."

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Selskabet [virksomhed2] A/S, hvor klageren var direktør og hovedaktionær, har i indkomståret 2006 haft 2 biler indregistreret som personbil/beboelse, 3 biler indregistreret til personbefordring og 2 varebiler indregistreret til erhverv. Der var ingen ansatte i selskabet.

Land Rover Discovery 2,5 TD 5d med reg. nr. [reg.nr.1] og Land Rover Discovery 3 2,7 TDV6 Camper SE med reg. nr. [reg.nr.2]

Klageren har ladet sig beskatte af 120.000 kr. og har dels oplyst, at han har haft ovennævnte to biler til rådighed, og dels at han kun har haft sidstnævnte bil til rådighed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse. Der er lagt vægt på klagerens oplysninger om, at begge biler har været til rådighed for privat kørsel. Herefter er der sket beskatning i 12 måneder i alt vedrørende disse to biler. Der er ligeledes lagt vægt på, at bilerne er anvendt i klagerens lønmodtagerjob, hvor han har modtaget skattepligtig befordringsgodtgørelse.

Den samlede beskatning af rådighed over ovennævnte biler udgør herefter 135.028 kr. og er beregnet således:

Personbiler - Jaguar XJ 12 med reg. nr. [reg.nr.3], Porsche 911 Carrera S4 med reg. nr. [reg.nr.5] og Aston Martin Yantago med reg. nr. [reg.nr.6]

Jaguar XJ 12 blev ifølge det oplyste overdraget af klageren til selskabet i forbindelse med en udligning af hans mellemregning med selskabet. Der er ikke indsendt dokumentation for, at Jaguar XJ 12 har været afregistreret i 2006.

Bilerne har været parkeret ved klagerens bopæl, der tillige var selskabets adresse. I den situation påhviler der som nævnt klageren en bevisbyrde for, at han effektivt har været afskåret fra at råde over bilerne til privat brug. Da der hverken er ført kørselsregnskab eller fremlagt fraskrivelseserklæring, anses klageren ikke for at have løftet denne bevisbyrde.

Der var ingen ansatte i [virksomhed2] A/S, og henset til bilernes karakter og værdi må det antages, at anskaffelsen af bilerne ikke, eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse om, at Jaguar XJ 12 har været til rådighed for klageren til privat kørsel i hele indkomståret 2006, at Porsche 911 Carrera S4 har været til rådighed for privat kørsel i perioden 2. februar til 14. august 2006 og at Aston Martin har været til rådighed for privat kørsel i perioden 1. august til 30. november 2006.

Den omstændighed, at klagerens hustru i 2006 var ejer af en Ford Ka fra 1999 kan ikke føre til et andet resultat.

At Jaguar XJ 12 og Porsche 911 Carrera S4 i perioder har stået i kommission hos [virksomhed4] A/S bevirker ikke, at klageren ikke har haft rådighed over bilerne. Der henvises i den forbindelse til SKM2016.232.ØLR, hvor Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at den omhandlede Bentley ikke havde været til rådighed for hans private benyttelse. Der var udarbejdet kommissionsaftale og bilen befandt sig i Spanien.

Ligeledes kan henvises til SKM2013.539.ØLR, hvor en hovedanpartshaver var anset for skattepligtig af fri bil både for perioder, hvor bilen blev opbevaret af ham selv og perioder, hvor bilen blev opbevaret hos forhandleren med afmonteret batteri. Dette uanset at han havde lavet en aftale med selskabet om, at han ikke måtte bruge bilen i den pågældende periode. Der kan derudover henvises til Landsskatterettens kendelse af 3. november 2011, SKM2011.771.LSR og Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.314.SR.

Beskatning af rådigheden over Jaguar XJ 12 udgør 81.000 kr.

Beskatning af rådigheden over Porsche 911 Carrera S4 udgør 148.750 kr.

Beskatning af rådigheden over Aston Martin udgør 153.933 kr.

Varebil/erhverv - Land Rover Range Sport 2,7 d med reg. nr. [reg.nr.4] og Rover Land 110 med reg. nr. [reg.nr.7]

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader blev med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Ændringerne fremgår af dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

For biler på gule plader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, finder ligningslovens § 16, stk. 4 om beskatning af fri bil ikke anvendelse, medmindre der køres privat i bilen.

Der er i 2006 ikke påvist privat kørsel i de omhandlede varebiler.

Landsskatteretten giver klageren medhold, hvorefter skatteankenævnets afgørelse nedsættes med 16.705 kr.