Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren foretog følgende salg af aktier i [finans1] A/S i indkomståret 2008:

Pr. 03.01.2008 solgt 100 stk. aktier til kurs 118 – i alt 11.800 kr.

Pr. 01.02.2008 solgt 857 stk. aktier til kurs 159,072 – i alt 136.325 kr.

Pr. 08.05.2008 solgt 2.000 stk. aktier til kurs 158 – i alt 316.000 kr.

Salgssummerne udgør herefter i alt 464.125 kr.

Der foreligger bilag vedrørende salgene, som kan afstemmes med aktiebogen fra [finans1] A/S.

Klageren købte aktierne for 2,77776 kr. pr. aktie til nominel værdi 1 kr. Købet af aktier skete som led i en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 H. Købet kan afstemmes med en aftale underskrevet af klageren og [finans1] A/S den 11. januar 2005.

Klageren og hans ægtefælle selvangav begge en aktieavance på 95.490 kr. i indkomståret 2008.

Klageren har oplyst, at han og hans ægtefælle konstaterede, at den angivne skat var for lav. Han forsøgte derfor at overføre penge til SKAT af to omgange svarende til den skat, som klageren mente manglede. Der er fremlagt kontoudskrift fra klagerens bankkonto i [finans2]. Heraf fremgår, at der er overført 40.000 kr. to gange til SKAT den 30. juni 2009.

Den 1. oktober 2009 rettede klageren henvendelse til SKAT. Der blev anført følgende:

”Jeg er blevet opmærksom på, at det det beløb min kone og jeg har indbetalt som skat af indkomst ifm aktiesalg for i året 2008 er for lille.

Vi har forgæves forsøgt at kontakte skat via telefon i flere omgange over det sidste kvartal (men er altid endt i en lang kø midt i arbejdstiden ...), og sender derfor nu denne mail.

Restancen beløber sig cirka til kr.100000 som kan overføres øjeblikkeligt, men jeg vil gerne have hjælp til at beregne beløbet korrekt. Mvh [person1].”

Ved mail af 12. oktober 2009 anmodede SKAT om en avanceopgørelse og købs- og salgsbilag.

Klageren tilkendegav ved mail ligeledes af 12. oktober 2009, at han ville vende tilbage med oplysningerne efter, at han var vendt tilbage fra ferie.

I mail af 18. oktober 2009 opgjorde klageren aktieavancen således:

”Følgende udgør vores salg af unoterede aktier i 2008

Aktierne er købt til kurs 2,77776 kr./stk.

8. januar 2008: 100 stk. kurs 118kr./stk. = 11.800 kr.

8. februar 2008: 857 stk. til kurs 159,072 kr./stk. = 136.325 kr.

9. maj 2008: 2.000 stk. til kurs 158 kr./ stk. = 316.000 kr.

I alt 2.957 stk. til i alt 464.125 kr. Avance i alt 455.938 kr.

Beløbene er indsat på [...30] i [finans3] på de nævnte datoer.”

Herefter anmodede SKAT ved mail af 19. oktober 2009 om, at der blev indsendt købs- og salgsbilag. Klageren meldte tilbage til SKAT samme dag, at han ville forsøge at finde dokumenterne og vende tilbage i løbet af 2 uger. Ved mail af 2. november 2009 tilkendegav han over for SKAT, at han ville vende tilbage om en uge.

Klageren indsendte materiale til SKAT den 9. november 2009, hvor han desuden bl.a. anførte:

”Vedr sidste handel er der ikke umiddelbart noget dokument tilgængeligt. Handelsaftaler kan i øvrigt gøres muligt da aktieselskabet er et unoteret selskab...”

SKAT bekræftede modtagelsen af materialet ved mail af 11. november 2009 og oplyste, at sagen ville blive behandlet i løbet af 14 dage.

Den 4. januar 2010 forespurgte klageren ved mail til SKAT, hvornår han kunne forvente at høre fra SKAT, og den 31. januar 2010 sendte klageren endnu en mail til SKAT, hvor han anførte:

”fremsend venligst et kontonummer så jeg kan overføre/betale min restskat...”

Den 24. oktober 2011 modtog klageren et brev fra SKAT – Projekt Money Transfer, hvor SKAT anmodede om dokumentation for og specifikation af samtlige køb og salg af aktier i [finans1] A/S i årene 2004-2010, specifikation af aktiebeholdning i [finans1] A/S samt en specifikation af beregningen af de selvangivne aktieavancer i 2007-2009.

Den 1. december 2011 indsendte klagerens advokat et brev til SKAT. I brevet redegjorde advokaten for sagsforløbet, herunder at klageren tidligere havde kontaktet SKAT med henblik på at få skattesagen bragt i orden.

SKAT fremsendte et forslag til afgørelse den 9. december 2011.

Ved mail fra klagerens advokat den 2. januar 2012 blev klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 tilbagekaldt. Begrundelsen herfor var, at advokaten havde den opfattelse, at dette ville medføre, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist, og at ændring af skatteansættelsen for 2008 derfor ikke kunne foretages, idet ligningsfristen var udløbet.

SKAT traf afgørelse den 7. februar 2012:

”Vi har ændret din skatteansættelse for 2008.

SKAT har tidligere skrevet til dig og bedt dig indsende dokumentation for køb og salg af aktier i [finans1] A/S.

Vi har i forlængelse heraf modtaget brev af 01.12.2011 fra advokat [person2], samt diverse mailkorrespondance og underliggende bilag.

På grundlag af de foreliggende oplysninger har SKAT ændret din aktieindkomst for 2008 med i alt 264.931 kr.

SKAT´s ændring vedr. 2008.

Beregnet aktieavance for 2008 = 455.911 kr.

Selvangivet aktieavance hos dig og din ægtefælle = 2 x 95.490 kr. = -190.980 kr.

Ikke medregnet aktieavance 264.931 kr.

Der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 12, samt § 26 stk. 2 og stk. 6.

Der henvises desuden til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Frister for ændring af skatteansættelsen for 2008.

Der gælder en forkortet frist for ændring af skatteansættelsen for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede frist er som udgangspunkt d. 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Den forkortede ligningsfrist fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår imidlertid af § 1, stk. 1 nr. 1 i ovennævnte bekendtgørelse, at den forkortede ligningsfrist ikke gælder, ”når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, 1 pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.”

Fristen ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 pkt. er den 1. maj i det fjerde kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristen for ændring af din selvangivelse for 2008 er herefter d. 01.05.2012.

SKAT har tidligere d. 09.12.2011 fremsendt et forslag til ændring af din skatteansættelse for 2008 på baggrund af din anmodning om genoptagelse og på baggrund af de modtagne oplysninger.

Din advokat har efterfølgende i sin mail af 02.01.2012 på dine vegne tilbagekaldt din anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008.

Det er ikke SKAT´s opfattelse, at dette kan medføre, at du så i stedet vil være omfattet af den forkortede ligningsfrist på ny.

Det er derfor vores opfattelse, at ændringen sker rettidigt indenfor ligningsfristen, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Subsidiært skal det bemærkes, at det anses for groft uagtsomt, at der på din og din hustrus selvangivelser for 2008 er påført aktieavancer på 2 x 95.490 kr. = 190.980 kr., i stedet for den korrekte avance på 455.931 kr.

Grov uagtsomhed begrunder endvidere fravigelse af den forkortede ligningsfrist.

Der henvises til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er SKAT´s opfattelse, at du herefter også af denne grund vil være omfattet af den almindelige frist for at ændre din skatteansættelse for 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 pkt.”

SKATs ændring af klagerens skatteansættelse medførte en restskat.

Inden SKAT udsendte en ny årsopgørelse for indkomståret 2008, påløb der ca. 40.000 kr. i renter af for sent betalt skat.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fastslået, at der kan ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2008, og at klageren skal betale rente af skat for 2008.

”Genoptagelse

Der gælder en forkortet frist for ændring af skatteansættelsen for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede frist er som udgangspunkt d. 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Den forkortede ligningsfrist fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

(nu bekg. nr. 534 af 22. maj 2013)

Det fremgår imidlertid af § 1, stk. 1 nr. 1 i ovennævnte bekendtgørelse, at den forkortede ligningsfrist ikke gælder, ”når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, 1 pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.”

Nævnet finder, at for at SKAT kan genoptage en skatteansættelse for indkomståret 2008 indenfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.1, da skal varsling være sket inden 1.maj 2012.

Implicit i dette udsagn, har nævnet anset, at [person1] ikke kan anses for at være omfattet af reglerne om forkortet ligningsfrist. Den primære begrundelse herfor er, at han selv har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Da gælder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, 1. pkt. for de ændringer af ansættelsen der er en følge af genoptagelsesanmodningen, det fremgår direkte af ordlyden i bekg. nr. 1095 af 15. november 2005 (nu bekg. nr.534 af 22. maj 2013).

Nævnet finder ikke, at det noget beklageligt langtrukne forløb i hans sag har haft i SKAT, kan bevirke et andet resultat.

Som en yderligere (subsidiær) begrundelse, finder nævnet, at [person1] er omfattet af den sædvanlige selvangivelsespligt jævnfør skattekontrollovens § 1, og har pligt til at oplyse om sine indtægts- og formueforhold.

Nævnet mener, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse alle sine aktieavancer for indkomståret 2008, med korrekt beløb.

[person1] burde have indset, at det er ham selv, der har ansvaret for at holde sig orienteret omkring love og regler, og det kan ikke afværges ved at bede om hjælp.

Nævnet finder derfor, at [person1] er skyld i, at SKAT har foretaget en urigtig ansættelse for året 2008.

Grov uagtsomhed begrunder endvidere fravigelse af den forkortede ligningsfrist.

Der henvises til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er herefter nævnets opfattelse, at [person1] herefter også af denne grund vil være omfattet af den almindelige frist for at ændre skatteansættelse for 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 pkt.

Nævnet finder, omkring det af advokat [person2] fremførte i sin skriftlige indsigelse, at reaktionsfristen på 6 måneder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 skulle regnes fra udløbet af den forkortede ligningsfrist, ikke har lovhjemmel. Nævnet henviser til afsnit 5 hvori lovgrundlaget kan findes.

Nævnet henser således til, at ansættelses ændringen sker indenfor fristerne for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, så alene af den grund vil reglerne omkring ekstraordinær ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 27 ikke bringes i anvendelse.

Af reglerne for den forkortede ligningsfrist fremgår det tydeligt, at hvis man ikke kan anses for omfattet heraf, omfattes man af de almindelige ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26.

Indsigelsen har således ikke ændret nævnets opfattelse af, at [person1] er omfattet af den almindelige frist for at ændre skatteansættelsen for 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 pkt.

Renter

Efter SKAT har ændret [person1]s skatteansættelse for indkomståret, ændredes hans årsopgørelser, hvilket medførte restskat til betaling for det pågældende år.

Nævnet finder, at det følger af ordlyden af de dagældende bestemmelser i henholdsvis § 61, stk. 2, og § 62 A, stk. 1, i kildeskatteloven, at der tillægges denne restskat et procenttillæg og renter.

Der er ikke i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at procenttillæg og renter ikke skal betales i tilfælde, hvor det ikke kan bebrejdes skatteyderen, at han ikke løbende har betalt skat af de tilkendte renter og omkostninger.

Af kildeskattelovens § 63 fremgår, at såfremt et beløb jf. ovenfor, som [person1] skal betale til SKAT, ikke betales rettidigt, skal [person1] betale renter af beløbet til statskassen.

Ankenævnet har vedrørende renter af skat, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 2, alene kompetence til at påkende, hvorvidt renten er korrekt beregnet – og nævnet har efterprøvet denne beregning, og har intet at bemærke hertil.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for 2008 ikke kan genoptages, samt at klageren ikke skal betale rente af sin restskat.

”Det er min opfattelse, at forhøjelsen ikke kan gennemføres, da den er foretaget for sent, idet min kunde er omfattet af den forkortede ligningsfrist, som der i foreliggende situation ikke er begrundelse for at gennembryde, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Sagens baggrund

Baggrunden for sagen er, at min kunde i 2007, 2008 og 2009 afstod aktier erhvervet som led i en medarbejderaktieordning fra min kundes daværende arbejdsgiver.

Avancerne blev selvangivet for de respektive år, dvs. 2007, 2008 og 2009 på grundlag af de af min kunde opgjorte avancer. Da min kunde i eftersommeren 2009 modtager sin årsopgørelse for 2008 konstaterer han imidlertid, at den opgjorte skat ifølge årsopgørelsen er for lav. Han kontakter straks SKAT og anmoder om at få dette rettet. Dette sker i første omgang pr. telefon, men i september 2009 skriver min kunde en mail til SKAT og anmoder om at få korrigeret skatteopkrævningen og om at få oplyst gironummer til brug for indbetalingen. Han anmoder samtidig SKAT om at oplyse det præcise beløb, som mangler at blive indbetalt.

SKAT vender tilbage og anmoder om kopi af købs- og salgsaftaler, hvilket min kunder i løbet af efteråret fremskaffer og sender til SKAT. Han rykker herefter SKAT et par gange og anmoder SKAT om at oplyse hvornår han kan forvente at høre mere.

Baggrunden for hans opfølgning er, som det fremgår, udover ønsket om at svare sin skat, at han ønsker at begrænse rentetilskrivningen for restskatten.

I januar 2010 får han fra SKAT oplyst, at man har alt det ønskede materiale og at han vil høre fra SKAT i løbet af 14 dage.

Herefter går sagen tilsyneladende i stå.

I efteråret 2011, dvs. 11/2 år senere modtager han så et brev fra en anden sagsbehandler hos SKAT. Denne henvendelse er et led i SKATs money transfer projekt, hvor min kunde anmodes om at redegøre nærmere for aktieindkomsterne for 2007 – 2009 samt at indsende dokumentation. Det fremgår ikke af brevet, om sagsbehandler er bekendt med at min kunde allerede er i dialog med anden medarbejder.

Min kunde fremlægger herefter kopi af mailkorrespondancen med den første sagsbehandler fra 2009, og SKAT konstaterer herefter at 2007 og 2009 ikke giver anledning til ændringer af skatteansættelsen, mens SKAT påtænker at gennemføre den af min kunde ønskede ændring i 2008.

Under sagsbehandlingen konstaterer min kunde, at der nu er påløbet ikke-fradragsberettigede renter på i alt 40.000 kr., hvilket næsten svarer til 40 % af selve skatten.

Et rentebeløb i denne størrelsesorden finder han uacceptabelt, da han finder at det kunne have været væsentligt mindre, hvis SKAT i 2010 havde gennemført forhøjelsen inden for rimelig sagsbehandlingstid efter modtagelse af materialet fra min kunde.

SKAT har oplyst, at man har undersøgt muligheden for at fritage min kunde delvist for de påløbne renter for derved at friholde ham for det tab, som han påføres som følge af sagsbehandlingen. Dette mener SKAT ikke er muligt, og min kunde er derfor blevet henvist til at prøve rentespørgsmålet via en klage.

Min kunde er omfattet af den forkortede ligningsfrist, således at forhøjelse af 2008 som udgangspunkt skulle have været gennemført senest efteråret 2010.

Da SKAT ikke finder at kunne fritage ham for renten for perioden 2010 og 2011, føler han sig nødsaget til at tilbagekalde sin anmodning om indbetaling af restskatten, hvilket han gør primo 2012 før SKAT træffer afgørelse om forhøjelsen.

SKAT vælger trods dette at gennemføre forhøjelsen, idet man dels bestrider at min kunde kan tilbagekalde anmodningen og derudover principielt vil anse forholdet for groft uagtsomt, idet man er af den opfattelse, at min kunde ikke kan anses for at have anmodet om ændringen, hvis anmodningen tilbagekaldes. SKAT er dog enig i, at sagen ikke skal behandles som en ansvarssag efter skattekontrolloven, da min kunde jo hurtigst muligt kontaktede SKAT i eftersommeren 2009, da han blev klar over at der var opkrævet for lidt i restskat.

Begrundelse for klagen

Ankenævnet har som nævnt stadfæstet SKATs afgørelse om at forhøje skatteansættelsen for 2008.

Nævnet begrunder afgørelsen med følgende:

1. at [person1] selv havde anmodet om forhøjelsen og

2. at det anses for groft uagtsomt og omfattet af SKVL § 27, stk. 1, nr. 5, at der er påført selvangivelsen et forkert beløb, hvorfor nævnet finder at sagen kan genoptages ekstraordinært.

Nævnets afgørelse kan ikke tiltrædes, da den af SKAT gennemførte forhøjelse for 2008 må anses for at være foretaget for sent.

Min kunde modtager som nævnt ovenfor en almindelig printselvangivelse, hvorfor fristen for at gennemføre forhøjelse af skatteansættelsen for 2008 udløb d. 1. juli 2010.

SKAT kan kun undtagelsesvist gennemføre forhøjelser efter udløbet af fristen, nemlig i de tilfælde som er nævnt i BEK nr. 1095 af 15. november 2005. Ingen af disse tilfælde foreligger i nærværende sag.

Det bestrides, at min kundes henvendelse i efteråret 2009 kan begrunde en fravigelse af den forkortede ligningsfrist.

For det første har henvendelsen ikke karakter af en egentlig anmodning om genoptagelse, men er i stedet en oplysning til SKAT om at den opkrævede skat for 2008 er for lav, hvorfor han anmoder SKAT om at rette opkrævningen. Han er ved henvendelsen til SKAT ikke klar over, at den for lave skatteopkrævning skyldes at der er påført et forkert tal på selvangivelsen.

For det andet er henvendelsen under alle omstændigheder tilbagekaldt inden SKAT gennemfører forhøjelsen.

Henvendelsen i efteråret 2009 er sket inden for den forkortede ligningsfrist, og kan ikke betragtes som en tilladelse til at SKAT kan udvise passivitet og bortse fra de lovfæstede frister for genoptagelse i skatteforvaltningsloven.

SKAT er dermed forpligtet til at overholde fristerne, hvilket i foreliggende tilfælde er den forkortede ligningsfrist. Dette gælder i hvert fald, da anmodningen om yderligere skatteopkrævning er tilbagekaldt inden SKAT gennemfører forhøjelsen.

Det er min opfattelse at SKAT må være forpligtet til at respektere tilbagekaldelsen. SKAT har herefter ikke mulighed for at gennemføre ændringen med henvisning til min kundes oprindelige anmodning om at efterbetale den manglende skat fra efteråret 2009.

I den forbindelse kan jeg henvise til TfS 1994, 82, hvor Departementet bekræfter at en borger har mulighed for at tilbagekalde en anmodning i forhold til SKAT med den virkning, at anmodningen bortfalder. Blot er det et krav at anmodningen tilbagekaldes før SKAT har truffet afgørelse. Departementets udtalelse angår tilbagekaldelse i forhold til vurderingsloven, men udtalelsen må anses for generelt dækkende.

Det bestrides, at der foreligger et groft uagtsomt forhold.

Min kunde reagerede på den manglende skatteopkrævning så snart han blev opmærksom på fejlen, som nærmere bestemt gik ud på at han var kommet til at påføre skatten af fortjenesten i stedet for fortjenesten på selvangivelsen. Dette må anses for en simpel fejl, og ikke et forsøg på at udeholde skattepligtig indkomst.

Det gælder i øvrigt, at en ændring med henvisning til SKVL § 27 forudsætter, at SKAT reagerer senest 6 måneder efter at have fået kendskab til det forhold, som begrunder ændringen. Dette må også gælde for ændringer, som gennemføres i strid med den forkortede ligningsfrist. For personer omfattet af den forkortede ligningsfrist, må fristen i § 27 således starte senest ved udløbet af den forkortede ligningsfrist.

6 måneders fristen er ikke overholdt i foreliggende tilfælde, og der er derfor ikke i § 27 hjemmel til at gennemføre ændringen.

Fristerne for genoptagelse gælder både for SKAT og skatteyder, og det er ikke acceptabelt, hvis SKAT ulovhjemlet kan give sig selv dispensation fra fristerne og klagesystemet herefter i praksis undlader at håndhæve fristerne i forhold til SKAT. Dette vil svække borgernes tillid til SKAT og klagesystemet, hvis man oplever at fristerne primært håndhæves overfor borgerne.”

Klagerens repræsentant har på retsmødet oplyst, at hun ved henvendelse til SKAT om renterne blev henvist til at påklage SKATs afgørelse.

SKATs udtalelse

SKAT har bl.a. om rentekravet udtalt, at renterne var beregnet korrekt. Det var et spørgsmål om denne beregning, som SKAT havde taget stilling til, således at SKAT ikke havde taget stilling til, om renterne kunne eftergives rent inddrivelsesmæssigt. Derfor kan Landsskatteretten ikke tage stilling til dette punkt.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb afsende varsel om foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om den korte ligningsfrist (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, eller når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. bekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.

Bekendtgørelsens § 3 fastslår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det er ubestridt, at klageren som udgangspunkt er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, § 1.

Klagerens henvendelse til SKAT den 1. oktober 2009 anses at være en anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelse som følge af, at han havde betalt for lidt skat af sin aktieindkomst. Det kan fastslås, at den oprindelige skatteansættelse for indkomståret 2008 vedrørende klagerens aktieindkomst er forkert.

Det er således ikke den korte ligningsfrist, der er gældende ved SKATs ændring af klagerens skatteansættelse, men fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, § 1, stk. 1, nr. 2. Klagerens tilbagekaldelse af anmodning om genoptagelse den 2. januar 2012 ændrer ikke herpå.

Ved SKATs afgørelse den 7. februar 2012 blev fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, overholdt.

Der er således et grundlag for SKATs genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, og SKAT har i forbindelse med den efterfølgende ændring af klagerens skatteansættelse overholdt den gældende frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKATs afgørelse er derfor gyldig.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Renter

Ifølge den dagældende kildeskattelovs § 61, stk. 1, skal den skattepligtige tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes ”restskat”.

Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget blev beregnet en gang årligt og blev fastsat som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4 procentenheder afrundet til en decimal, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 2.

Efter den dagældende kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, skal der betales et tillæg efter § 61, stk. 2, såfremt en ændret årsopgørelse medfører, at der skal betales yderligere restskat.

Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år, jf. kildeskattelovens § 63.

Udgangspunktet er således, at der skal betales et procenttillæg ved restskat, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 2. Derudover skal der betales renter, hvis restskatten ikke er betalt rettidigt, jf. kildeskattelovens § 63.

Den dagældende lovbkg. nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven), § 13, stk. 6, fastslår, at der i øvrigt kan ske eftergivelse af gæld til det offentlige, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet.”

Klageren kontaktede SKAT ved konstatering af en fejl i sin årsopgørelse. Derudover forsøgte han forgæves at betale sin skat af aktieavancen, ligesom han rykkede SKAT flere gange for at få oplyst restskatten af aktieavancen. Klageren modtog desuden først en afgørelse fra SKAT den 7. februar 2012, hvilket er over 2 år efter SKATs e-mail af 11. november 2009, hvor det blev tilkendegivet, at sagen ville blive behandlet i løbet af 14 dage. Det lægges til grund, at der af klageren er rettet henvendelse til SKAT om eftergivelse af rentekravet, og at SKATs reaktion på henvendelsen må sidestilles med en afgørelse. Landsskatteretten kan derfor tage stilling til dette klagepunkt. Ud fra en konkret vurdering af disse omstændigheder anses der at foreligge sådanne forhold, at det vil være urimeligt at opretholde rentekravet efter indkomståret 2009, jf. § 13, stk. 6, i den dagældende lovbkg. nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten fastslår hermed, at klageren ikke skal betale renter af sin restskat efter 2009.