Kendelse af 04-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær og eneejer af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS’ hovedaktivitet er handels- og investeringsvirksomhed, herunder handel med fast ejendom, import/eksport af kunst og antikviteter.

[virksomhed1] ApS ejer 100 % af selskaberne [virksomhed2] sro og [virksomhed3] ApS. Holdingselskabet ejer også kapitalandele i selskaberne [virksomhed4] ApS (afhændet i 2010) og [virksomhed5] ApS.

Der er den 27. april 2009 overført i alt 107.582,72 USD til klagerens konto nr. [...28] i [finans1]. I forbindelse med overførslen er beløbet omregnet til 609.683,55 DKK. Overførslen er fra [finans2] Ltd., Hong Kong.

Beløbet fremgår også af den indsendte kontospecifikation fra klagerens bankkonto i [finans1]. Det fremgår ikke af kontospecifikationen, som omfatter 2009, at beløbet på 609.683,55 DKK er hævet eller overført til en anden bankkonto. Umiddelbart har beløbet nedsat klagerens underskud på kontoen.

Beløbet fremgår heller ikke af en af klageren fremlagt kontokortoversigt for perioden 1. januar til 31. december 2009. Heraf fremgår:

”Konto 6863: Lån [person1]

Der er ikke udfærdiget en låneaftale i forbindelse med overførslen af de 107.582,72 USD til klagerens bankkonto.

SKAT anmodede den 25. januar og den 3. marts 2011 klageren om dokumentation og en redegørelse for det overførte beløb. Klageren reagerede ikke på SKATs henvendelse.

Den 22. marts 2011 sendte SKAT et forslag til afgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at klageren beskattes af indkomst fra udlandet med 607.853 kr. Den 10. maj 2011 forelå årsopgørelse 2011 nr. 3.

I forbindelse med ansvarssagen, som SKAT har påbegyndt, blev klageren indkaldt til et møde i SKAT den 11. november 2011. Hans advokat modtog desuden aktindsigt i sagen den 13. januar 2012.

Den 2. maj 2012 anmodede klagerens advokat på klagerens vegne om genoptagelse af skatteansættelsen for 2011. I forbindelse hermed blev det oplyst, at klageren ikke havde modtaget SKATs breve, og at han først fik kendskab til skattesagen i forbindelse med mødet den 11. november 2011.

Klageren oplyste den 19. oktober 2012 til SKAT, at beløbet vedrører lån fra [finans3] Gmbh. Som dokumentation for lånet indsendte klageren en mail med en bekræftelse på diverse lån og et gældsbrev.

Af mail den 30. april 2012 fremgår følgende:

”Dear Mr. [person2]

I hereby confirm the flow of the following payments as loans to [person3] or his Holding company.

The agreed interested rate is 5, 75 % p.a.

The amount accrued interest is

2008 318.37 euro

200916.385,08 euro

201016.913,73 euro

201115.555,00 euro

30.04.2012 5.185,20 euro

57.357,38 euro

Gez.

[person1]”

Ifølge det fremlagte gældsbrev er klageren debitor, og [finans3] GmbH er kreditor, og klageren skylder 262.989,50 euro og 107.582,00 USD:

”

16/01 2008EUR132.886,00

30/01 2008EUR 30.103,50

27/04 2009$107.582,00

26/06 2009EUR100.000,00”

Renten er fastsat til 5,75 %. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og [finans3] GmbH’s administrerende direktør [person1] den 26. juni 2009. [person1] er bosiddende i Tyskland.

Klageren har oplyst til SKAT, at han optog lånene personligt. Herefter videreudlånte han pengene til [virksomhed1] ApS.

Den 2. september 2013 oplyste klageren til SKAT, at beløbet ikke var lånt af [finans3] Gmbh.

Efterfølgende kontaktede klagerens nye advokat SKAT telefonisk, hvor han oplyste, at der skulle bortses fra det tidligere indsendte gældsbrev af 26. juni 2009 mellem klageren og [finans3] Gmbh. Ifølge advokaten var gældsbrevet muligvis lavet på et senere tidspunkt. Det overførte beløb er i stedet lånt af [finans2] Ltd. i Hong Kong.

Der er ikke stillet sikkerhed for lånet, og klageren har ikke løbende betalt renter og afdrag på lånet.

Et lån på 107.582,72 USD (609.683,55 kr.) den 27. april 2009 fremgår ikke af [virksomhed1] ApS’ kontospecifikation til årsrapporten for 2010. Der fremgår ikke af kontospecifikationen at være en gæld til klageren. Det fremgår dog af specifikationer til balancen for 2010, at [virksomhed1] ApS havde et tilgodehavende hos [virksomhed6] på 10.934.713 kr. og på 3.234.173 kr. hos [virksomhed5] ApS.

Der er fremlagt en aftale, der ikke er dateret, og som er underskrevet af parterne. Det fremgår heraf, at aftalen vedrører udligning af parternes mellemværende. Parterne er klageren, [person1], [person4], [virksomhed1] ApS og [virksomhed6] A/S. Mellemværendet er følgende:

”1.0 økonomi/”kontanter”

1.1[virksomhed6] A/S har en gæld til [virksomhed1] ApS opgjort pr. 1/5 2012 til DKK 4.612.000.

...

1.3[person3] har en gæld til [person1] (som er overtaget af [virksomhed6] A/S) opgjort pr. 1/5 2012 til EUR 210.000.

1.4til udligning af mellemværende pkt. 1.1-1.3 modtager [person3]/[virksomhed1]

ApS af [virksomhed6] A/S / [person4] EUR 85.000...”

[person1]s revisor, [person5], har udfærdiget et ”certifikat”, hvoraf der fremgår følgende:

“We confirm Mr. [person3] the following transactions

Therefore in result

Der fremgår følgende af mail fra [person1] til klageren den 27. maj 2013:

”Dear [person3], as agreed the actual Agreement and Settlement between you and the parties of [person4], [virksomhed6], [finans3] is not binding for the Transaction of 107.000 $ from [finans2] which I arranged in 2007. This matter has to be separated from the Agreement above.

I await insofar your proposals.”

Den 25. juni 2013 har [person1], på vegne af [finans2] Ltd, underskrevet et dokument, som klageren har underskrevet den 27. juni 2013. Følgende fremgår heraf:

”REPAYMENT OF LOAN

On 27 April 2009 [person1] brokered – via the company [finans2] Ltd., HGK – a loan to [person3] USD of 107,582.72.

The interest was 5.75 % p.a.

In connection with the Settlement Agreement between [person3], [person4], [virksomhed6] A/S, [virksomhed1] ApS and [finans3], but separate from this agreement, [person3] hereby repays USD 133,495.22 including interest.

The amount including interest is calculated as follows in USD:

Loan amount:107.582.72

Interest 2009 (27.4.2009-) 4,261.47

Interest 2010 6186.01

Interest 2011 6186.01

Interest 2012 6186.01

Interest 2013 (-30.6.13) 3093

Total133,495,22

The total amount will be paid no later than 30.6.13 to the following bank account to be send to [finans2] Ltd. HKG.

[finans6] GmbH

Account...”

Den 28. juni 2013 overførte klageren 107.582,72 USD samt renter på 25.912,50 USD, i alt 133.495,22 USD, til en konto tilhørende [finans6] Gmbh. Der er fremlagt en debetnota af 28. juni 2013 fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto i [finans7] på USD 133.495,22 svarende til 102.263,84 euro. Meddelelsen vedrørende betalingen er ”[person3] – [virksomhed1]”, og modtageren af betalingen er ”[finans6] GmbH.

Derudover har klageren fremlagt et dokument vedrørende overførsel af 102.263,84 euro svarende til 764.013.14 DKK. Bogførings- og valørdato er angivet til 5. juli 2013. Der fremgår desuden følgende:

”Tk og tekst 96 [finans6]”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en pengeoverførsel på 107.252,72 USD, svarende til 609.683,55 DKK.

SKAT har anført følgende:

”

Din redegørelse i brev af 2. september 2013 er i modstrid med din tidligere forklaring og det indsendte gældsbrev... Du har bl.a. ændret forklaring om, hvem du har lånt pengene af. SKAT har den 28. januar 2013 ønsket en redegørelse for, hvorfor lån hos [finans3] Gmbh var overført fra [finans2] Ltd. i Hong Kong. Du har den 22. februar 2013 forklaret, at du alene kunne redegøre for lånet fra din side af bordet, og at der påhvilede dig en retlig forpligtelse til at tilbagebetale lånet som anført i bilag 10.

Da du nu har oplyst, at der skal bortses fra bilag 10, og der derfor ikke er fremlagt et gældsbrev, og da pengene ikke er tilbagebetalt til hverken [finans3] Gmbh eller [finans2] Ltd., hersker der usikkerhed om, hvem der er kreditor på lånet. SKAT skønner derfor ikke, det er dokumenteret, at der på overførselstidspunktet var indgået en retlig bindende aftale om tilbagebetaling af det overførte beløb.

Den efterfølgende aftale om betaling af 107.582,72 UDS plus renter til [finans6] Gmbh skønnes ikke at kunne tillægges betydning, idet den er indgået som et led i trepartsaftalen og derfor ikke ses at kunne vurderes uafhængig af denne. Det kan nævnes, at [person1] er aktionær i [finans6] Gmbh, og broker i [finans2] Ltd.

Genoptagelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2009 giver ikke anledning til ændring af grundlaget for din skat, idet det ikke anses for dokumenteret, at du i 2009 har optaget et tilbagebetalingspligtigt lån på i alt 107.582,72 USD. SKAT anser beløbet for skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Ved afgørelsen er der henset til

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 607.853 kr.

Den 27. april 2009 blev 107.582,72 USD udlånt til klageren af selskabet [finans2] Ltd. HGK. Lånet blev formidlet af [person1]. Klageren tilbagebetalte lånet den 28. juni 2013 med renter.

Klageren investerede den 9. november 2007 i udviklingen af en lufthavn i [by1], Tyskland, sammen med [person4] og [person1].

[person1] havde siden 1990’erne udviklet lufthavnen, men gik konkurs i 2007, hvorefter klageren og [person4] indtrådte som investorer i lufthavnen gennem [virksomhed6] ApS ved at byde på lufthavnen med [person1]s hjælp.

Klageren og [person4] investerede i [virksomhed6] ApS via [virksomhed4] ApS, som klagerende ejede 37,5 % af gennem [virksomhed1] ApS. Klageren var ulønnet direktør for [virksomhed6] ApS og varetog den daglige udvikling af lufthavnen.

[virksomhed1] ApS lånte 1 million euro til [virksomhed6] ApS i 2007 eller 2008 i forbindelse med selskabets udvikling af knap 1.000 lejligheder. Det var hensigten, at allerede en del af disse lejligheder kunne sælges inden for ét år, således at [virksomhed1] ApS kunne få tilbagebetalt lånet fra [virksomhed6] ApS. Lånet til [virksomhed6] ApS blev finansieret af [virksomhed1] ApS ved et lån hos [finans1].

[virksomhed6] ApS kunne dog ikke tilbagebetale lånet efter ét år, da det tog længere tid at få udviklet og solgt de tyske lejligheder.

Efterfølgende kom klageren og [virksomhed1] ApS i økonomiske vanskeligheder, hvilket indebar, at [finans1] satte renten op til over 8 % på lånet, der var blevet videreudlånt til [virksomhed6] ApS. [virksomhed1] ApS forhørte sig derfor om muligheden for betaling af renter eller delvis tilbagebetaling af de 1 millioner euro af [virksomhed6] ApS, hvilket ville kræve yderligere indskud fra alle medinvestorer i [virksomhed6] ApS.

Den anden medinvestor i [virksomhed6] ApS, [person4], havde også fået økonomiske vanskeligheder. Som følge af en investering i [virksomhed8], hvorfor han ikke ønskede at medvirke til yderligere finansiering af [virksomhed6] ApS.

[person1] trådte derfor til og udlånte beløb ad flere omgange via sine kontrollerede selskaber til henholdsvis [virksomhed1] ApS og klageren, bl.a. til servicering af renter.

Lånene fra [person1]s selskaber var dels et privat lån til brug for klagerens private kassekredit og dels flere lån til virksomheden [virksomhed1] ApS til brug for særligt at betale renter til [finans1] for lånet på 1 million euro.

[virksomhed1] ApS havde to kreditter i [finans1], der var trukket med de aftalte maksimum på henholdsvis 6 millioner euro og 1 million euro. I forbindelse med optagelsen af lånene havde selskabet pantsat anparter i [virksomhed5] ApS

[person1] udlånte følgende beløb til [virksomhed1] ApS via sine kontrollerede selskaber:

[virksomhed1] ApS anvendte bl.a. lånene til at tilbagebetale renter på bl.a. et 1 million euro lån til [finans1]. Den 25. marts 2010 tilbagebetalte [virksomhed1] ApS 100.000 euro af lånene.

Renterne på lånet til [virksomhed1] ApS var aftalt til 5,75 %. Den samlede gæld inklusiv påløbne renter blev opgjort til 210.000 euro pr. 1. maj 2012 med udgangspunkt i en rentesat på 5,75 % p.a. B 3

[person1]s revisor, [person5], har afgivet en erklæring vedrørende alle lån, som [person1]s tyske selskaber har lånt til [virksomhed1] ApS samt den delvise tilbagebetaling på 100.000 euro, samt at den delvise tilbagebetaling er overført til [finans3] Gmbh, jf. B 4

Lånene er bogført som værende lån til [virksomhed1] ApS i [virksomhed1] ApS’ regnskab, jf. B5, s. 6 note 11

[person1] har via et selskab i Hong Kong udlånt et beløb på 107.582 USD til klageren privat.

Klageren havde personligt to kreditter med et samlet maksimum på 550.000 DKK og pantebrevslån/realkreditlån for i alt 9.106.000 DKK i ejendommene [...] og [...].

Lånet på 107.582,72 USD blev optaget i en periode af klagerens liv, hvor hans likviditet blev stadig værre, hvilket bl.a. resulterede i en tvangsauktionsbegæring af hans ejendom på [...], [...], den 3. september 2011.

Klagerens bank, [finans1], ønskede, at klageren skulle indfri sin gæld til banken, hvilket ikke umiddelbart var muligt som følge af en række investeringer, herunder i selskabet [virksomhed6] ApS.

Lånet på 107.582,72 USD er overført direkte til klageren og skulle dække [finans1]s krav om at nedbringe hans personlige gæld til banken og dermed forhindre en truende konkurs. USD-lånet er derfor et privat lån og er dermed ikke medtaget i trepartsaftalen. Lånet adskiller sig således fra EUR-lånet til [virksomhed1] ApS både for så vidt angår kreditor og debitor.

Ved bistand fra tredjemand lykkedes det klageren at blive likvid igen, herunder at få afklaret forholdene vedrørende [virksomhed6] ApS, som indebar en trepartsaftale med de tidligere medinvestorer [person4] og [person1]. Med denne aftale clearede parterne deres mellemværender. Aftalen blev først underskrevet i juni 2013, og klageren modtog betaling i henhold til aftalen den 21. juni 2013.

Ved trepartsaftalen udlignede [virksomhed1] ApS sin gæld på 210.000 euro til [person1]s tyske selskaber ([person1] har anført i trepartsaftalen, at han repræsenterer [finans3] Gmbh), ligesom [virksomhed1] ApS’ lån på oprindeligt 1 million euro, nu 4.612.000 DKK, til [virksomhed6] ApS blev udlignet.

I forbindelse med indgåelsen af trepartsaftalen ønskede [person1] ikke, at [virksomhed1] ApS først skulle modtage tilbagebetaling af lånet fra [virksomhed6] ApS, der derefter skulle tilbagebetale 210.000 euro til [finans3] Gmbh, da [virksomhed1] ApS havde haft svært ved at indfri euro-lånene tidligere.

Det blev derfor skrevet ind i trepartsaftalen, at der blev foretaget et kreditorskifte, således at [finans3] Gmbh kunne modtage tilbagebetalingen direkte fra [virksomhed6] ApS. Dette er baggrunden for, at [virksomhed6] ApS overtog lånet på de 210.000 euro.

Som led i trepartsaftalen – men separat fra denne – tilbagebetalte klageren sit private lån på 107.582,72 USD inklusiv renter, dvs. 133.495,22 USD. Tilbagebetalingen skete den 28. juni 2013 fra [virksomhed1] ApS’ konto, og beløbet blev efterposteret på klagerens private konto den 5. juni 2013.

Lånet på 107.582,72 USD er ikke medtaget i trepartsaftalen efter ønske fra [person1], jf. hans mail til klageren af 27. maj 2013. Dette er også baggrunden for, at lånet ikke er overtaget af [virksomhed6] ApS. [person1] ønskede ifølge klageren ikke at inddrage lånet i trepartsaftalen, da lånet blev anset for at være et privat lån, der skulle dække overtrækket på klagerens private bankkonto.

Beløbet blev tilbagebetalt til en konto tilhørende [finans6] Gmbh med frigørende virkning for klageren. Dette var efter ønske fra långiver. Det er oplyst til klageren, at dette skyldes, at [finans6] Gmbh har overtaget lånet fra [finans2] Ltd. HGK i forbindelse med, at långivere til [finans2] Ltd. HGK kaldte en garanti.

Der eksisterer fortsat en mellemregning mellem [finans6] Gmbh og [finans2] Ltd. HGK i forbindelse med overdragelsen af lånet, hvorfor [finans6] Gmbh skyldte [finans2] Ltd. HGK dette beløb. Klagerens repræsentant har anført, at det derfor antages, at det fremgår af tilbagebetalingsaftalen, at [finans6] Gmbh skal overføre beløbet til [finans2] Ltd. HGK.

Klageren er endvidere tryg ved, at [finans2] Ltd. HGK er anført i forbindelse med tilbagebetalingen, da udbetalingen af lånet i sin tid hidrørte fra [finans2] Ltd. HGK, og tilbagebetalingen derfor kunne ske med frigørende virkning for lånet til [finans2] Ltd. HGK.

Repræsentanten har desuden henvist til, at det fremgår af bekræftelse fra revisor [person5], at [person1] har lånt pengene til [virksomhed1] ApS gennem to tyske selskaber, [finans4] og [finans3] Gmbh.

Det kan derfor konstateres, at gældsbrev af 26. juni 2009 er forkert på en række punkter. For det første er overførslen på 132.886 euro ikke overført den 16. januar 2008, men 15. december 2008. Långiver er [finans4] og ikke [finans3] GmbH. For det andet er overførslen på 107.582 USD ikke ydet af et tysk selskab, slet ikke [finans3] GmbH.

Gældsbrevet er udarbejdet efter overførslen af de 107.582 USD den 27. april 2009 og kan ikke tillægges nævneværdig bevismæssigt vægt, da hverken datoer eller de långivende tyske selskaber er korrekt. Det er endvidere heller ikke korrekt, at [finans3] GmbH lånte klageren 107.582 USD, hvilket også er dokumenteret.

Det er desuden bekræftet ved mail af 30. april 2012, som blev fremsendt til SKAT ved brev af 2. maj 2012, at det er [finans2] Ltd., der ydede lånet på 107.582 USD. Dette har siden 2. maj 2012 været oplyst til SKAT. Der er således ikke tale om en ny oplysning, og SKATs forståelige vildfarelse vedrørende [finans3] blev også rettet ved indlæg af 2. september 2013 til SKAT.

Det er alene gældsbrevet, der modsiger, at lånet på 107.582 USD ikke er ydet af [finans2] Ltd. E-mail af 30. april 2012 bekræfter skriftligt gældforholdet.

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”

Det fremgår af klageskrivelsen, at [person1] via sine kontrollerede selskaber ([finans4] GmbH og [finans3] GmbH) af flere gange har udlånt penge til [virksomhed1] ApS. SKAT er ikke uenig i, at der har været udlånt penge til [virksomhed1] ApS, men som det også fremgår af klageskrivelsen, adskiller pengeoverførslen på 107.582,72 USD den 27. april 2009 sig på flere punkter fra disse udlån.

Pengeoverførslen på 107.582,72 USD adskiller sig på følgende punkter fra udlånene til [virksomhed1] ApS:

På grund af ovenstående forskelle ses udlån til [virksomhed1] ApS ikke at kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at pengeoverførslen på 107.582,72 USD også er sket som led i gældsforhold med retlig forpligtelse for skatteyder til at tilbagebetale beløbet.

Det fremgår også af klageskrivelsen, at det indsendte gældsbrev ikke kan tillægges nævneværdig bevismæssig vægt, da det på en række punkter er forkert, og da det er udarbejdet efter overførslen. Det anføres også, at det ikke, som anført i gældsbrevet, var [finans3] GmbH, der lånte skatteyder 107.582 USD.

Det kan hertil oplyses, at SKAT, som nævnt i forslag af 7. maj 2013, ikke anser det for godtgjort, at pengene er udlånt af [finans3] GmbH. SKAT er derfor ikke uenig i, at det indsendte gældsbrev ikke kan tillægges nævneværdig bevismæssig vægt.

I klageskrivelsen anføres det også, at SKATs forståelige vildfarelse vedrørende [finans3] blev berigtiget af skatteyder den 2. september 2013, og at det siden 2. maj 2012 har været oplyst til SKAT, at lånet var ydet af [finans2] Ltd.

Det kan hertil bemærkes, at SKAT ikke mener, der har været tale om nogen form for vildfarelse, idet skatteyders daværende advokat i brev af 19. oktober 2012 har forklaret, at pengene er udlånt af [finans3] GmbH, og idet dette er underbygget af det indsendte gældsbrev, som ifølge dateringen er udarbejdet kun 2 måneder efter pengenes overførsel og underskrevet af såvel skatteyder som den adm. direktør for [finans3] GmbH.

SKAT er endvidere ikke enig i, at e-mail af 30. april 2012, der blev fremsendt ved brev af 2. maj 2012 oplyser, at lånet er ydet af [finans2] Ltd. E-mailen, som er sendt af [person1], indeholder alene en efterfølgende udarbejdet erklæring, hvor der ud for beløbet er anført ”HGK” (= Hong Kong). [finans2] Ltd. er ikke nævnt i mailen. Det skal også bemærkes, at mailen, som er udarbejdet og sendt den 30. april 2012, er udarbejdet langt senere end det indsendte gældsbrev.

Endelig anføres det i klageskrivelsen, at det ikke er ubetinget korrekt, at der ikke er fremlagt et gældsbrev, idet E-mail af 30. april 2012 bekræfter gældsforholdet. Det anføres også, at lånet er tilbagebetalt i juni måned 2013.

Det kan hertil bemærkes, at den indsendte E-mail er en efterfølgende udarbejdet erklæring og ikke kan sidestilles med et gældsbrev. Det fremgår bl.a. ikke af mailen, som er udarbejdet 3 år efter pengenes overførsel, hvem der er långiver, og om det er [person3] eller hans holdingselskab, der har lånt pengene.

Det skal også bemærkes, at det ikke er dokumenteret, at pengene er tilbagebetalt til [finans2] Ltd. Det er dog dokumenteret, at der, som led i trepartsaftalen (men separat fra denne), er betalt et beløb svarende til det overførte beløb inklusiv renter til [finans6] GmbH i juni måned 2013. Pengene er således ikke betalt til [finans2] Ltd., og der er ikke indsendt dokumentation for, at betaling af gæld til [finans2] Ltd. kan ske med frigørende virkning til [finans6] GmbH, som tilsyneladende kontrolleres af [person1].”

Klagerens efterfølgende bemærkninger

”...

GENERELT OM LÅN MELLEM [person3] OG [person1]

Som tidligere nævnt investerede [person3] 9. november 2007 i udviklingen af en lufthavn i [by1], Tyskland, sammen med [person4] i samarbejde med [person1]. [person1] havde siden 1990’erne udviklet lufthavnen, men blev taget under konkursbehandling i 2007.

[person3] og [person4] drøftede med [person1], om det var muligt at købe lufthavnen ud af konkursboet. For at opfylde tyske konkursregler krævede dette, at [person1] tilbagebetalte alle sine kreditorer. [person3] og [person4] besluttede derfor at låne et tilstrækkeligt beløb (Ca. 400-500.000 EUR) til [person1], så han kunne tilbagebetale sine kreditorer.

Det var [person4], der lagde ud for lånet, men [person3] og [person4] havde aftalt, at såfremt [person1] ikke kunne tilbagebetale lånet, så hæftede [person3] og [person4] hver med halvdelen.

Lånet til [person1] var uden sikkerhed og derfor som udgangspunkt risikofyldt og afhang af, at [person3] og [person4] kunne stole på, at [person1] tilbagebetalte kreditorerne og ikke “stak af med pengene”.

[person1] tilbagebetalte imidlertid kreditorerne som aftalt, og [person3] og [person4] kunne derfor købe lufthavnen gennem [virksomhed6] ApS med [person1]s hjælp.

[virksomhed6] A/S købte således den tyske lufthavn relativt billigt fra konkursboet, hvilket også medførte, at [person1] fik et provenu ud af konkursboet. Derudover begyndte [person3] at arbejde fuldtid - ulønnet - som CEO for [virksomhed6] A/S.

[person3] og [person4] hjalp således [person1] på fode igen. Dette var han taknemmelig for, og dette er baggrunden for de efterfølgende lån til [person3].

Året efter - i 2008 - opstod muligheden for at købe retten til at udvikle ca. 900 lejligheder i nærheden af den tyske lufthavn fra konkursboet. Også denne mulighed blev formidlet af [person1]. Der skulle erlægges 1 mio. EUR for denne mulighed, men ifølge [person1] var værdien af de ca. 900 lejligheder langt mere værd. Det blev derfor besluttet også at investere i disse tyske lejligheder med henblik på udvikling og salg.

Da [person4] havde udlånt pengene til [person1] året før, var det [person4]s holdning, at det nu var [person3]s tur til at udlåne penge til [virksomhed6] A/S til købet af de tyske lejligheder.

Der var enighed om, at [person1] ikke skulle udlåne penge til købet af lejlighederne, da han havde formidlet det gunstige køb, der skulle være langt mere værd end købsprisen.

Det blev derfor besluttet, at [person3] gennem [virksomhed1] ApS skulle udlåne penge til [virksomhed6] A/S til købet af lejlighederne. Dette lån udgjorde 1 mio. EUR. [virksomhed1] ApS finansierede lånet til [virksomhed6] A/S ved at låne pengene i [finans1].

[person1] havde oplyst, at lånet kun skulle være kortvarigt, da nogle af lejlighederne allerede kunne sælges med fortjeneste efter ca. 1 år.

Det var derfor parternes opfattelse, at [virksomhed1] ApS kunne få tilbagebetalt lånet fra [virksomhed6] A/S allerede efter ét år. Det viste sig imidlertid ikke at være en realistisk tidshorisont.

[virksomhed1] ApS fik derfor i 2009 problemer med at betale renterne på lånet på 1 mio. EUR til [finans1], og [person3]s økonomi var på dette tidspunkt stram, både som følge af en skilsmisse, finanskrisen og et ulønnet fuldtidsjob som CEO i [virksomhed6] A/S.

[person1] tilbød derfor at låne [virksomhed1] ApS penge til betaling af renterne på lånet på 1 mio. EUR, da [person1] havde lovet, at lånet på 1 mio. EUR kun skulle være kortvarigt, hvilket det ikke blev.

Derudover tilbød [person1] også at låne [person3] et privat lån i USD, da [person3] personligt også var nødlidende. Det er det private lån, der er omfattet af nærværende sag.

Baggrunden for [person1]s velvillighed var, at [person3] havde formidlet og hæftet for lånet til [person1] i 2007 - uden sikkerhed - hvor [person1] tilbagebetalte sine kreditorer. Det har måske også spillet ind for [person1], at [person3] arbejdede fuldtid som ulønnet CEO i [virksomhed6] A/S.

[person3] havde således hjulpet [person1], da [person1] havde færrest penge, hvilket er baggrunden for, at [person1] trådte til med lån, da [person3]/[virksomhed1] ApS havde behov for likviditet.

...

..., at det fremgår af bilag 8 [”Repayment of loan], at [finans2] Ltd. HGK underskriver tilbagebetalingsaftalen. Det fremgår også af bilag 8, at beløbet skal overføres til [finans6] GmbH og videreføres til [finans2] Ltd. HGK. Bilag 8 dokumenterer, at [person3] frigøres for gælden til [finans2] Ltd. HGK ved betaling til [finans6] GmbH.

SKAT har derfor ikke ret i, at “der er ikke indsendt dokumentation for, at betaling af gæld til [finans2] Ltd. kan ske med frigørende virkning til [finans6] GmbH”.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Den 27. april 2009 er der overført 107.582,72 USD, svarende til 609.683,55 kr., til klagerens [finans1]konto fra [finans2] Ltd., Hong Kong. Der er efterfølgende indsendt et gældsbrev. Det er dog blevet gjort gældende af klageren, at dette gældsbrev ikke kan tillægges nævneværdig bevismæssig værdi. Der foreligger ikke derudover en låneaftale vedrørende beløbet.

På det foreliggende grundlag anses det ikke godtgjort, at der var et lån mellem klageren og [finans2] Ltd. eller mellem klageren og [person1]. Mail af 30. april 2012 er ikke et lånedokument. Det fremgår ikke direkte af mailen fra [person1], at lånet er ydet af [finans2] Ltd., hvem USD-lånet er lånt til, ligesom det ikke fremgår, hvornår lånet skal tilbagebetales. Der er således ikke fremlagt et lånedokument, der angiver kreditor, debitor og lånevilkårene.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har betalt beløbet inkl. renter tilbage til [finans2] Ltd. Pengene er overført fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto til [finans6] Gmbh.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre SKATs oprindelige afgørelse af 10. maj 2011, hvorved klageren blev beskattet i indkomståret 2009 af 609.683 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 6. november 2013.