Kendelse af 09-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

Faktiske oplysninger

Af [Skatteankenævnets] fakta oplysninger fremgår følgende:

”[person1] har været ansat som mekaniker om bord på et norsk indregistreret fartøj i perioden fra 7. januar til 31. oktober 2010.

Klager har i hele perioden haft sin bopæl i Danmark.

[person1] har selvangivet en indtægt på 399.029 kr. fra det norske rederi [virksomhed1] A/S og selvangivet et ligningsmæssigt fradrag for ”fagligt kontingent (betalt i udlandet) vedrørende udenlandsk indkomst” på 31.125 kr.

Der er endvidere selvangivet en indkomst på 7.410 kr. vedrørende ”privat pension”, samt et befordringsfradrag på 730 kr.

På baggrund af disse oplysninger er udsendt årsopgørelse nr. 3 den 19. september 2011. Årsopgørelsen indeholder foruden de nævnte udenlandske beløb også danske indtægter/fradrag, herunder en lønindkomst på 29.015 kr.

[person1] er forespurgt, hvad fradraget på 31.125 kr. omfatter, men klager kan ikke huske, hvorfra beløbet stammer. Repræsentanten er heller ikke klar over fradragets indhold, men mener at det kan have noget med trygde at gøre (jf. telefonsamtale af 13. september 2013).

SKAT har modtaget en lønoplysningsseddel (bilag1) med angivelse af løn (418.532 Nkr.), betalt trygde (29.941 Nkr.), præmie til pensionsordning (7.773 Nkr.).

Lønformen er angivet som ”hyre til mannskap på fiske-, småhvalfangst og sæl”.

Klager har fået udbetalt en bruttoløn efter fradrag af trygde og pensionsbidrag.

Både klager og klagers revisor har herefter anmodet om at få foretaget ændringer i skatteansættelsen. Disse anmodninger er indsendt henholdsvis den 9. januar 2012 og den 20. juni 2012. Desuden har revisor den 21. maj 2012 stillet SKAT et spørgsmål vedrørende beskatning af lønindkomsten fra skibet. Indholdet heraf er angivet nedenfor.

En agterskrivelse udsendes fra SKAT den 25. september 2012. Anmodning om nedsættelse af indkomsten imødekommes delvis, jf. nedenstående afsnit 3.

Efter udsendelse af agterskrivelsen er en ny repræsentant, [person2] fra advokatfirmaet [virksomhed2] indtrådt.

Den nye repræsentant anmoder dels om aktindsigt (hvilket er givet), dels (ved mail af 9. oktober 2012) om en afgørelse på det foreliggende grundlag – af procesøkonomiske grunde.

Afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen af 25. september 2012 udsendes derefter den 18. oktober 2012.

Klage til skatteankenævnet indsendes herefter den 30. november 2012. Klagen er indsendt af den første repræsentant, [person3].

Beskrivelse af fartøjet

Der er tale om en krill trawler, jf. beskrivelse i klagen et specielt fartøj, der fanger og forarbejder krill (lyskrebs). Der er 56 besætningsmedlemmer, hvilket ifølge repræsentanten også dokumenterer, at der er tale om andet end blot et fiskefartøj. Rene fiskefartøjer har kun det halve mandskab.

I en erklæring fra skibets kaptajn betegnes M/S [x1] som en fabrikstrawler.

Ansættelsesaftale (bilag 2)

Arbejdet foregik på en fisketrawler/fabriksskib, som fiskede ved Antarktis. Klager var ude med skibet 2-3 måneder ad gangen og hjemme i 2 måneder. Samlet set var klager ude i 5 måneder og hjemme i 5 måneder. Der har således været 146 udedage.

Klager fløj til Sydamerika, hvorfra skibet sejlede til Antarktis.

Der foreligger en enkelt lønseddel for april måned 2010. Af denne fremgår bl.a., at løn (benævnt ”hyre i fiske”) inkl. feriepenge er på 43.000 Nkr. Der er desuden fratrukket en pensionsafgift samt ”trygdetrekk fiskeri” (bilag 3).

Revisor [person3] har omregnet indkomsten fra det norske rederi til kurs 93.0159, hvilket er gennemsnitskursen for 2010. Beløbene i Dkr. udgør herefter:

Det fremgår af kontrolbilag R75, at klager i 2010 desuden har haft en indtægt på 29.015 kr. fra [virksomhed3] A/S, hvor klager har været ansat i perioden 18. oktober til 31. december 2010.

Revisors forespørgsel til SKAT:

Revisor [person3] har ved mail dateret 21. maj 2012 forespurgt SKAT, om artikel 15, stk. 1 og stk. 4 b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten for Norden betyder, at lønindkomst oppebåret på norsk fabriksskib i internationalt/nationalt (tredjeland) farvand beskattes i Norge og ikke i Danmark, uanset tidsrummet for arbejdet.

Hertil har SKAT svaret:

”Ja, det er korrekt, at indkomst oppebåret på skib i international trafik kan beskattes i Norge, hvis skibet er norsk.”

Vedr. trygde

sammen med skatten. Den dækker en stor del af lægebehandlingen, sygedagpenge og dagpenge ved ledighed.

Selv om en person ikke bor i Norge, kan vedkommende alligevel være medlem af folketrygden, f.eks. hvis vedkommende arbejder i Norge eller arbejder midlertidigt i udlandet for en arbejdsgiver, som har pligt til at betale arbejdsgiverafgift i Norge.

Alle, som arbejder i Norge, skal betale en trygdeafgift på 7,8 procent af den personlige indkomst. Afgiften indbetales sammen med skatten.”

Skatteankenævnets afgørelse

Af [Skatteankenævnets] afgørelse fremgår følgende:

”Vedrørende beskatning af løn fra det norske fartøj M/S [x1].

Da [person1] i hele perioden har sin bopæl i Danmark, er klager jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, fuldt skattepligtig til Danmark.

Udgangspunktet er derfor, at indtægten fra arbejde om bord på det norske fartøj beskattes efter dansk skattelovgivnings almindelige regler.

Da arbejdet ikke udføres i Danmark, men om bord på et norsk indregistreret fartøj, kunne Norge i princippet også have en hel eller delvis beskatningsret efter interne norske regler.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Norge (Norden) udelukker imidlertid norsk beskatningsret i artikel 15, stk. 4b ved udtrykket ”kun”. Vederlag for arbejde, som udføres om bord på et fiskefartøj beskattes kun i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende. Danmark har derfor alene beskatningsretten.

Nævnet kan ikke tilslutte sig repræsentantens opfattelse, at Norge alene har beskatningsretten, og at Norge har benyttet sig af denne ret ved at opkræve trygde. Trygde er ikke en skat, men en afgift vedr. social sikring, som indeholdes i lønnen.

Der fremgår da heller ingen skattebetaling til Norge af lønoplysningssedlen.

Den fulde beskatningsret til bopælslandet gælder under forudsætning af, at der er tale om et fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj.

Retsgrundlaget indeholder ingen definition på et sådant fartøj, men ud fra en umiddelbar sproglig forståelse opfatter nævnet det pågældende fartøj som et fiskefartøj, da hovedformålet er fiskeri af krill, efterfulgt af en nødvendig forarbejdning.

Der lægges også vægt på betegnelsen på lønoplysningssedlen (hyre til mannskap på fiske-, småhvalfangst og sæl), på lønsedlens betegnelser (”hyre i fiske” og ”trygdetrekk fiskeri”).

Nævnet finder det uden betydning, hvilken funktion klager udfører på fartøjet. Selv om der er tale om elektrikerarbejde, er det et led i skibets normale drift. Artikel 15, stk. 4 b lægger vægten på skibets funktion – ikke specielt arbejdets art.

Skibet anses ikke at være omfattet af regler for skibe, der sejler i international trafik. SKAT har i et svar pr. mail den 14. juni 2012 svaret på en forespørgsel fra repræsentanten. SKAT oplyser her, at indkomst oppebåret på skib i international trafik kan beskattes i Norge, hvis skibet er norsk. Svaret beror på den misforståelse, at der er tale om et skib i international trafik, hvorved forstås transport (af personer eller gods).

Skatteankenævnet finder, at der ikke er mulighed for lempelse efter interne, daske lempelsesregler i ligningslovens § 33 og § 33A.

For så vidt angår § 33 følger dette allerede af, at der ikke er betalt skat til Norge, jf. ligningslovens § 33, stk. 1.

For så vidt angår § 33A følger det af, at betingelsen om afbrydelser af opholdet uden for riget af en sammenlagt varighed på højst 42 dage ikke er opfyldt, jf. § 33 A, stk. 1.

Nævnet finder derfor, at [person1] er skattepligtig af lønindtægten som af SKAT og repræsentanten er beregnet til 388.963 kr. Der henvises til statsskattelovens § 4.

Trygde

Det fremgår af ligningslovens § 8 M, stk. 2 sammenholdt med personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7, at en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark, og som betaler obligatorisk udenlandske sociale bidrag – i dette tilfælde norsk trygde – kan fradrage disse bidrag i den skattepligtige personlige indkomst.

[person1] har betalt norsk trygde med 29.941Nkr. svarende til 27.852 Dkr., hvilket er dokumenteret ved lønoplysningsseddel. Indeholdelse af trygde er desuden dokumenteret ved lønseddel fra april måned.

Skatteankenævnet finder derfor betalingen tilstrækkeligt dokumenteret og kan godkende fradrag for beløbet.

Der er imidlertid allerede selvangivet et ligningsmæssigt fradrag på 31.125 kr., hvis indhold ikke er dokumenteret, men som bl.a. vurderet ud fra beløbets størrelse sandsynligvis omfatter den betalte trygde.

Da et fradrag i den personlige indkomst vil have en større fradragsværdi i forbindelse med skatteberegningen, foreslår nævnet, at den skattepligtige indkomst fra Norge reduceres med 27.852 Dkr. fra 388.963 Dkr. til 361.111 Dkr., mod at det selvangivne faglige kontingent vedrørende udenlandsk indkomst nedsættes med et tilsvarende beløb. Dette fradrag reduceres således til: 31.125 kr. – 27.852 kr. = 3.273 kr.

Fradrag for rejseudgifter

Fradrag for rejseudgifter (i dette tilfælde kostfradrag) forudsætter, at der faktisk er afholdt udgifter til kost. Det er ikke de løbende faktiske udgifter, der skal dokumenteres (idet der kan anvendes standardsatser), men selve det forhold, at klager under hele opholdet på skibet selv har afholdt den fulde udgift til kost.

De udokumenterede udgifter til kost kan således ikke fradrages i det omfang, udgifterne er dækket af en skattefri godtgørelse, ved udlæg efter regning eller ved fri kost.

Nævnet finder det ikke umiddelbart sandsynligt, at besætningen selv har betalt for alle måltider i skibets cafeteria, som anført i klagen.

Dokumentation for egenbetaling bedes i så fald fremlagt.

Der henvises til ligningslovens § 9 A.

Pensionsudgift

Der er påstand om fradrag for indbetaling på pensionsordning med 7.224 kr. Pensionsindbetalingerne fragår i lønnen, jf. den foreliggende lønseddel for april.

Det fremgår af ligningsvejledningen afsnit A.C.1.1.8, at ordninger oprettet i udenlandske selskaber beliggende i udlandet ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Præmier og bidrag indbetalt til sådanne ordninger, mens forsikringstageren er fuldt skattepligtig til Danmark, kan derfor ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 samt § 53 B, stk. 4. Der er dog i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Storbritannien, Schweiz, Holland og Sverige indgået særlige aftaler med disse lande. Derimod foreligger ingen aftaler med Norge.

Ud fra de foreliggende oplysninger i sagen finder nævnet ikke grundlag for at godkende fradrag for indbetalingerne til den norske pensionsordning.

Nævnet er enig med klager i, at beløbet i al fald ikke skal selvangives som en indtægt.”

”De indsendte bemærkninger til nævnets forslag til afgørelse har ikke givet anledning til en anden vurdering. Der er ikke fremkommet nye faktiske oplysninger til sagen.

Det er således fortsat nævnets opfattelse, at det pågældende fartøj grundlæggende er et fiskefartøj og dermed falder ind under betegnelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4b.

Uanset at der foretages en forarbejdning om bord, er denne dog baseret på en forudgående fangst.

De af klager udførte opgaver indgår som et led i den løbende drift, og klager er da også ansat på skibet som sådan og ikke blot hidkaldt for at løse en enkeltstående opgave.

Vederlaget for det udførte arbejde om bord beskattes derfor kun i Danmark.

Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A godkendes ikke. Nævnet har tidligere gjort opmærksom på, at der ikke kræves dokumentation for de løbende afholdte, faktiske udgifter. Der kræves derimod dokumentation for, at klager har været på egen kost under ophold på skibet, dvs. at besætningen har været henvist til selv at betale for alle måltider i cafeteriet. En sådan dokumentation er ikke fremlagt.

Vedrørende udgiften til pensionsopsparing fastholder nævnet, at der ikke er fradrag for udgiften jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 samt § 53 B, stk. 4. Dette gælder uanset at der er tale om en arbejdsmarkedspension. Da der er tale om en pensionsordning og ikke et obligatorisk socialt bidrag, er der heller ikke mulighed for fradrag efter ligningslovens § 8 M.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at beskatningsretten til klagerens lønindkomst optjent på M/S [x1] tilkommer Norge, at der er fradrag for udgift til trygde på 27.852 kr., at der er fradrag for udgifter til privat pension på 7.224 kr., og at der er grundlag for fradrag for lønmodtagerudgifter på 50.000 kr. subsidiært 17.063 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Personlig indkomst kr. 388.963 og fradrag TRYGDE kr. 27.852:

SKAT oplyser at der skal ske beskatning af lønindkomsten fra Norge efter SL §4,stk. 1, C og KL §1 stk. 1, hvilket ikke bestrides som udgangspunkt, da min klient har bopæl iDanmark.

Dog er der i dobbeltbeskatningsaftalen med Norge artikel 15 stk. 1 overladt til den anden kontraherende stat at foretage beskatning, det vil sige Norge, af indkomsten Nkr. 418.532. (kr. 388.963 kurs 92.9350). Norge har indkrævet trygde Nkr. 29.941 (kr. 29.941 kurs 92.9350) og dermed gjort brug af sin ret tilbeskatning.

SKAT gør gældende, at det er dobbeltbeskatningsaftalen med Norge artikel 15 stk.2 der skal anvendes, da min klient arbejder ombord på MS"[x1]" et kombineret frabriks- og fangstskib. Dette bestrides, da bestemmelsen direkte/alene henviser til "b) Fiske-, sælfangst- eller hvalfangst fartøj". Der er her alene tale om fangstfartøjer og ikke en fabrik med fangst muligheder. Min klient ikke er ansat som fanger på fangstdelen, men alene er elektriker på fabriksdelen (se ansættelsesaftalen, bilagt). Det kan ikke være afgørende, om arbejdet som elektrikker sker på et skib eller i land, når der er tale om Norsk indregistreret skib i internationalt/nationalt (tredjeland) farvand ved Antarktis.Min klient har intet med fangst arbejde at gøre og kunne der for lige så godt være ansat i land i Norge.

Arbejdsbetingelserne om bord er til rådighed 24-7 i de 2-3 måneder, man er i Antarktisk farvand, på den anden side af jorden

Det fremgår af efterfølgende beskrivelse at der er tale om at specielt fartøj der fanger og for­ arbejder KRILL (læg mærke til antal besætningsmedlemmer 56, der dokumenterer, at der er tale alt andet end blot et fiskefartøj. Rene fiskefartøjer har kun det halve mandskab25-30).

PTS skriver da også " dette norske fabrikkskipet" (se nedenfor under "Privat pension"):

"[x1] is a krill vessel built in 2003. The vessel has got one out of tour licences to fish for krill in Antarctica. [x1] has been reconstructed and has a new length of 99 meters. Withnew technology onboard [x1] opens new opportunities for extracting and refining raw material

from the fish.

[x1] - TECHNICAL SPECIFICATION

Type: Krill Trawler

Classification: DNV + 1A1, lce 1B, E0, Stern Trawler, Hull: ICE 1A*

Flag: Nor

Port: [...]

Delivery: 2003 conv. 2007

Yard: [virksomhed4] AS

Design: Rolls Royce NVC

Length p.p: 90.60 m

Breadth mld: 16.00 m

Depth main deck: 6.55 m

Depth to shelter deck: 9.55 m

Speed: 15.0 knots

Fuel Oil: 1000 m3

Potable water: 50 m3

Gross tonnage (BT): 5500

Net tonnage (NT): 1664

Dead weight: 2708 t

Main engine: Wartsila NSD 12V32 8046 BHP 6000 kW

Tot. accommodation: 56"

Privat pension kr. 7.224:

Hvad angår pensionsopsparingen i Norge Nkr. 7.773 (kr. 7.224 kurs 92.9350) henvises til nedenstående mail fra ordningens adminstrator.

Der er tale ikke tale om en privet pension i et pensionsselskab, men om en offentlig og pligtig ordning (ligesom Trygde) og den bør derfor behandles som Trydge = fradrag.

"Hei,

For generell informasjon vises til vår hjemmeside: http://www.pts. no/ og vårt hovedrundskriv for innbetaling av premie:

http://www. pts.no/storage/ page files/Hovedrundskriv %20PTS %20Pdf.pdf

Noen hovedpunkter:

- Båten må være medlem av ordningen. Det vil i hovedsak være båter som er oppført i et norsk skipsregister.

- Arbeidstakeren må være medlem av ordningen. Det er personer som er pliktige eller frivillige medlemmer av norsk folketrygd.

- Det finnes pliktig, men også mulighet for frivillig medlemskap hvis man seiler under utenlandskflagg.

Jeg antar derfor at vi har dette norske fabrikkskipet i vårt register og muligens også registrert den aktuelle arbeidsgiver. For å kunne si noe sikkert om det faktisk foreliggeret medlemskap, må vi ha mer informasjon om båt, arbeidsgiver og aktuelleperson.

Med vennlighilsen

[person4]

Saksbehandler

Medlem ogmarked

Telefon+47...Mobil+47...

[...@...no]

VI har ikke kontaktet administratoren yderligere, da det er arbejdsgiveren i Norge der har oplyst at MRW skulle være i ordningen og har opkrævetPTS.

Lønmodtagerfradragkr.65.747(begrænset tilkr.50.000):

Vedrørende lønmodtagerfradrag foreligger der ikke nogen dokumentation, hvad der heller ikke skal, da fradraget bgives uden dokumentation for lønmodtagere. Jeg mener som udgangspunkt at min klient er berettiget til kostfradrag ikke logifradrag. Hvis kostfradrag ikke kan godkendes anmoder vi om fradrag for småfornødenheder. Fradragene reduceres med kr. 2.200 for bundfradraglønmodtagerfradrag.

LØNMODTAGERFRADRAG: TAKSTER DAGE / TIMER KR.

HVIS EGENKOST:

LOGI Kvarter på fabriksskib 146 Kr. 0

FORTÆRING455,00 146 Kr. 66.430

TILSTØDENDE REJSEDAGE PR.TIME 18,96 4 DAGE *20 Kr. 1.517

TIMER = 80

IALT Kr. 67.947

FRADRAGMAXIMUM Kr. 50.000

HVIS ARBEJDSGIVER KOST:

SMÅFORNØDENHEDER 25 %113,75 150 17.063

Fradrag 17.063

KONKLUSION:

Jeg vil som udgangspunkt mene, at skatteansættelsen burde væresåledes:

Personligindkomst:

Udlansk indkomst Norge (Norge alenebeskatningsretten) kr. 388.963

- trygde (analog til AM-bidrag/ellers en pensionsordningm.m.) kr. 29.941

Kr. 359.022

Fradrag i personlig indkomst(pensionsordning) kr. – 7.224

Lønmodtagerfradrag kr.50.000

Lønmodtagerfradrag alternativ kr.17.063”

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Beskatningsretten til lønindkomst optjent på M/S [x1]

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt til Danmark, uanset om indtægten hidrører fra Danmark eller udlandet. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (BKI nr. 92 af 26. juni 1997), at:

Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.

Det fremgår af artikel 15, stk. 4, litra b, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (BKI nr. 92 af 26. juni 1997), at:

Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes vederlag for arbejde, som udføres ombord på fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.

Klageren har udført arbejde på et norsk indregistreret fartøj, som har til formål at indfange lyskrebs.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at Danmark har beskatningsretten til klagerens lønindkomst, når henses til, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, at han har udført arbejde på et fartøj, som har formål at indfange lyskrebs, og at der ikke ses at være andre omstændigheder, som godtgør norsk beskatning af hans lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. artikel 15, stk. 4, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande (BKI nr. 92 af 26. juni 1997).

Fradrag for trygde

Det fremgår af nævnets afgørelse, at der er godkendt fradrag for trygde i klagerens personlige indkomst.

Der er ifølge nævnets afgørelse givet fradrag for 27.852 danske kr. svarende til 29.941 norske kroner.

Af årsopgørelsen for indkomståret 2010 nr. 4 er anden udenlandsk personlig indkomst nedsat med 27.852 kr. svarende til udgiften til trygde.

Fradrag for udgift til pension

Det er hovedreglen, at pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter, der ligger i udlandet, ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Indbetalinger til pensionsordninger i udenlandske pensionsordninger kan derfor som hovedregel ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, at ”Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst...”

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 1, at ”Uanset § 53 A gælder reglerne i stk. 4-6 for livsforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 1, pensionskasseordninger som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 3, og syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilsvarende gælder udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.”

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 4, at ”For præmier og bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 gælder § 53 A, stk. 2.”

Idet klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig har indbetalt til en pensionsordning, som er oprettet i Norge, er der ikke grundlag for fradrag for beløbet i den danske skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 og 53 B, stk. 4.

Fradrag for udgifter til kost

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A, jf. herved ligningslovens § 9A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske, i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.000 kr. i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Der foreligger ikke materiale, som godtgør, at klageren selv har betalt for kost på M/S [x1], hvorfor der ikke er grundlag for fradrag for udgifter til kost, jf. ligningslovens § 9A.

Fradrag for udgifter til småfornødenheder

Klageren har anmodet om fradrag for udgifter til småfornødenheder i forbindelse med arbejdet på M/S [x1].

Idet Skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse om fradrag for udgifter til småfornødenheder, har Landsskatteretten ikke kompetence til at klagebehandle dette punkt.

Anmodning om fradrag for udgifter til småfornødenheder skal derfor rettes til SKAT.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse.