Kendelse af 12-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2014

Faktiske oplysninger

Klageren er sammen med sin bror, [person1], hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som er stiftet den 28. februar 2002.

[virksomhed1] A/S har et datterselskab, [virksomhed2] A/S, som er stiftet den 3. marts 2006.

Klageren driver endvidere enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3].

Klageren har i 2010 og 2011 været ansat hos [virksomhed4] A/S, hvor hans bror er direktør.

Ifølge klageren har han den 15. november 2006 stillet begrænset selvskyldnerkaution på 1,5 mio. kr. til [finans1] A/S for [virksomhed2] A/S.

Ifølge det oplyste kom [virksomhed2] A/S i betalingsvanskeligheder i efteråret 2009, og banken informerede klageren om, at gælden som følge af kautionsforpligtelsen skulle indfries.

Klageren har den 21. oktober 2009 indskudt 1,5 mio. kr. på en spærret konto i [finans1] A/S, hvilket var et krav fra banken, hvis selskabet skulle fortsætte driften. Kontoen står i klagerens navn.

Der foreligger ikke dokumentation for, at kautionsforpligtelsen er gjort aktuel, og selskabet er ikke ophørt.

Klagerens konto tilskrives renter, som anvendes til at betale renteudgifter på selskabets gæld kvartalsvis.

Skatteankenævnets afgørelse

Ifølge de foreliggende oplysninger er klageren og hans bror selvskyldnerkautionister for deres selskab, [virksomhed1] A/S’s gæld til [finans1] A/S.

Denne kaution er efter skatteankenævnets opfattelse ikke aktualiseret, men på grund af selskabets økonomi betaler klageren og hans bror selskabets renteudgifter. Dette er at anse for et indskud i selskabet og skal reguleres over mellemregningskontoen.

Renteindtægter skal som hovedregel medregnes til indtægten i det indkomstår, de tilskrives.

Dette gælder, hvad enten de hæves eller ej, uanset hvad de anvendes til.

Renteindtægter beskattes som hovedregel som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1.

Ifølge de foreliggende oplysninger tilhører den omhandlede konto [...41] i [finans1] A/S klageren.

De tilskrevne renteindtægter er at anse for en indkomst til klageren.

Dette gælder, uanset hvad renteindtægterne anvendes til.

Uanset om klageren anvender renteindtægterne til at betale renteudgifter vedrørende [virksomhed2] A/S, eller de anvendes til andet, er det at anse for skattepligtig indkomst for klageren.

Det forhold, at klageren anvender renteindtægterne til betaling af renteudgifter vedrørende selskabet, er et mellemværende mellem klageren og hans selskab, og dette mellemværende skal reguleres på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed2] A/S.

Skatteankenævnet anser herefter klageren for skattepligtig af renteindtægterne, der knytter sig til hans konto i [finans1] A/S, konto nr. [...41].

Renteindtægterne skal derfor forhøjes med 33.722 kr. for indkomståret 2010 og med 35.759 kr. for indkomståret 2011.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selvskyldnerkautionen over for [finans1] A/S er effektueret ved indbetalingen af 1,5 mio. kr. på en deponeret konto i nøje overensstemmelse med bankens anvisninger.

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren er afskåret fra at kunne disponere/råde over det deponerede beløb, da banken havde taget pant i deponeringskontoen.

Om indfrielsen af kautionsforpligtelsen har repræsentanten oplyst, at klageren den 9. november 2009 indbetalte 1,5 mio. kr. på en nyoprettet konto i [finans1] A/S, hvorefter kautionsforpligtelsen bortfaldt. Ved oprettelsen af den deponerede konto blev det aftalt, at indlånsrenten til en hver tid skulle modsvare [virksomhed2] A/S’s udlånsrente for selskabets gæld i banken (rentemarginal på 0 %). Yderligere blev der aftalt, at renterne skulle modregnes selskabets gæld i banken.

Aftalen med [finans1] A/S er anset for at være udtryk for, at kautionsforpligtelsen er blevet endelig indfriet. I årsregnskabet for 2009 nedskrev selskabet som følge heraf gælden til [finans1] A/S med klagerens deponering af de 1,5 mio. kr. Selskabet har i indkomstårene 2010 og 2011 både regnskabsmæssigt og skattemæssigt henholdsvis udgiftsført renteudgifterne af hele selskabets gæld til [finans1] A/S og indtægtsført renteindtægterne af den indbetalte kautionsforpligtelse på 1,5 mio. kr.

Kautionsforpligtelsen er tilsvarende anset for at være endelig indfriet, hvorfor renteindtægterne ikke er blevet selvangivet i indkomståret 2010. I indkomståret 2011 er renteindtægterne tilsvarende ikke blevet selvangivet, men renterne er ved en fejl blevet medregnet på klagerens selvangivelse efter et nettoprincip, således at både renteindtægterne og renteudgifterne er selvangivet af klageren.

Ved aftale indgået med virkning pr. 1. juli 2013 har [finans1] A/S overtaget [virksomhed2] A/S (navneændret til [virksomhed5] A/S) for 1 kr. og hævet det deponerede beløb på 1,5 mio. kr. inkl. tilskrevne renter frem til dato.

Repræsentanten har gjort gældende, at dansk skatteret grundlæggende er baseret på en realitetsgrundsætning, der indebærer, at den skattemæssige behandling knyttes til realindholdet af de dispositioner, som beskatningen skal ske i forhold til, og ikke til dispositionens formelle udformning. Det er således et grundlæggende fortolkningsprincip, at den skattemæssige behandling ikke styres af den ydre formelle og civilretlige ramme, men derimod af den bagvedliggende juridiske og økonomiske realitet i dispositionerne.

Det forhold, at klageren indbetaler kautionsforpligtelsen på 1,5 mio. kr. på en nyoprettet deponeret konto, ændrer ikke det faktum, at realiteten er, at der er sket indfrielse af kautionsforpligtelsen. Dette dokumenteres også af, at [finans1] A/S giver samme rente på indlån og udlån, hvilket utvivlsomt ikke ville have været tilfældet, såfremt der var tale om to af hinanden uafhængige transaktioner.

Klageren er med deponeringen og råderetten blevet afskåret fra at kunne disponere og få tilbagebetalt det deponerede beløb, medmindre [virksomhed2] A/S på et senere tidspunkt bliver i stand til at indfri gælden til [finans1] A/S. Siden indbetalingen af kautionsforpligtelsen har selskabet været i så store økonomiske problemer, at kautionsforpligtelsen i realiteten er blevet aktualiseret og endelig indfriet. Dette følger også af, at det deponerede beløb er blevet medregnet i selskabets årsrapporter, og at renteindtægterne alene er blevet medregnet i selskabets skattepligtige indkomst.

Repræsentanten har anført, at det grundlag, som skatteankenævnet har truffet afgørelse på, er behæftet med væsentlige fejl.

Selskabet er ikke gået konkurs, men aktierne er blevet solgt til [finans1] A/S for 1 kr., og den deponerede konto (kautionen) inkl. renter frem til købet af aktierne er blevet hævet (inddrevet) af [finans1] A/S.

Dokumentationen viser klart, at kautionen er blevet kaldt, og at det kun var en formalitet for banken at hæve (beslaglægge) depotet og de tilskrevne renter. Skatteankenævnet ønskede imidlertid ikke at tage imod den omtalte dokumentation og inddrage forholdet i afgørelsen.

Der er, som det fremgår, ikke opereret med nogen rentemarginal (forskel på ind- og udlånsrente), da der er tale om et lukket system, hvor kautionen reelt er blevet kaldt. Dette følger også af, at [finans1] A/S har taget pant i deponeringen. Dette bekræfter, at kautionen er blevet kaldt af banken – ellers ville der utvivlsomt have været en rentemarginal på ind- og udlån. Rentemarginaler på 2 % eller mere er ikke usædvanlige i den finansielle sektor.

Repræsentanten har anført, at efter hans opfattelse ville deponeringen på ingen måde kunne indgå i et eventuelt konkurs- eller dødsbo tilhørende klageren.

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt kopi af skrivelse af 21. september 2009 fra [finans1] A/S, hvoraf bl.a. fremgår, at der er etableret pant i klagerens ejendom på 1,5 mio. kr. til sikkerhed for hans kautionsforpligtelse, at kautionister/pantsætter afregner forholdsmæssig rente til hæftelsen på 1,5 mio. kr. kvartalsvis, første gang den 31. december 2009 for 4. kvartal 2009 samt at renten af hæftelsen betales indtil den 31. december 2010, hvor renteaftale på hele engagementet tages op til drøftelse.

Repræsentanten har tillige anført, at det er ”en bombe” under den finansielle sektor, såfremt det ikke lægges til grund, at der er tale om en håndpantning, der er uden af skyldneres rådighed.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter betragtes som skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af de omhandlede renteindtægter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Retten har lagt vægt på, at renteindtægterne er tilskrevet en konto tilhørende klageren, og at han må anses for at have kunnet disponere over renteindtægterne, idet renterne er anvendt til betaling af renteudgifter på klagerens mellemværende med [virksomhed2] A/S. Da klageren således ikke kan anses at være frataget råderetten over renteindtægterne, stadfæstes den påklagede afgørelse.