Kendelse af 06-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er engelsk statsborger og er født og opvokset i Nordirland, hvor han fortsat har familie.

Klageren har haft bopæl i Danmark siden 1997 og har her ægtefælle og 2 børn. Børnene er født i henholdsvis 1999 og 2002. I 2002 har klageren og hans hustru anskaffet ejendommen [adresse1], [by1], som udgør deres fælles bopæl.

I perioden 1. december 2007 – 30. november 2008 arbejdede klageren i Nordirland hos [virksomhed1]. Klageren var ansat i en fast stilling uden tidsbegrænsning. Prøvetiden var 6 måneder. Her boede han i en lejet bolig. Klagerens hustru og børn blev boende i Danmark i deres fællesbolig.

Klageren bevarede i hele perioden 1. december 2007 – 30. november 2008 folkeregisteradresse på [adresse1]. Da han ophørte med at arbejde i Nordirland, vendte han tilbage til familien på [adresse1].

Pr. 1. december 2008 blev klageren ansat i [virksomhed2] A/S i [by2].

Lønindkomst fra [virksomhed1]. på 391.875 kr. er ikke medregnet på klagerens danske selvangivelse for indkomståret 2008.

Klageren har overfor SKAT dokumenteret, at han har betalt 68.025 kr. i skat til Storbritannien. Klageren har haft dansk lønindkomst på 42.763 kr.

SKATs afgørelse

SKAT genoptog klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 og udsendte den 2. marts 2012 forslag til ændring af indkomsten med en samlet forhøjelse på 292.900 kr. vedrørende lønindkomst fra udlandet.

På baggrund af indsigelser fra klageren vedrørende fradrag for National Insurance med 32.406 kr. samt faglige kontingenter til [x1] og [x2] på 1.801 kr. er forhøjelsen nedsat til 247.392 kr. ved afgørelse af 6. juni 2012.

Klageren oplyste til SKAT, at [x1] og [x2] i lighed med danske fagforeninger varetager deres medlemmers interesser og rådgiver deres respektive regeringer.

Ved den endelige afgørelse har SKAT godkendt ligningsmæssige fradrag i den udenlandske indkomst med i alt 112.077 kr. efter bundfradrag på 5.400 kr. Beløbet dækker fradrag for kontingent til [x1] og [x2] med i alt 1.801 kr., fradrag for kost og logi med 84.915 kr., fradrag for befordring med 19.671 kr., beskæftigelsesfradrag vedrørende den udenlandske indkomst med 11.090 kr.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag på 12.300 kr., jf. ligningslovens § 9 J, stk. 2, er fordelt mellem den danske og den udenlandske lønindtægt, hvorefter beskæftigelsesfradraget vedrørende den udenlandske lønindkomst er godkendt med 11.090 kr. (391.875 kr. / 434.638 kr. * 12.300), jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, og beskæftigelsesfradraget vedrørende den danske lønindkomst er godkendt med 1.210 kr.

Den beregnede skat er lempet efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, efter aftale med klageren, da denne beregning var mest fordelagtig for klageren og hans ægtefælle.

Klageren har i indsigelserne til SKATs forslag anmodet om genoptagelse, såfremt SKAT ikke ville give fuldt medhold i alle indsigelser. SKAT har ikke genoptaget sagen, men henvist klageren til at klage over afgørelsen.

”Vedrørende din mail fra den 23/4 2012 om genoptagelse af 2008 kan vi oplyse, at denne afgørelse behandler alle forhold i dine indsigelser og at mange er imødekommet i afgørelsen. I øvrigt henviser vi dig til klagevejledningen nederst i brevet.”

Efter SKATs afgørelse

Efter påklage til skatteankenævnet har klageren fået godkendt yderligere fradrag for kost og logi med 113.220 kr., hvorefter det samlede ligningsmæssige fradrag i udenlandsk indkomst er på 225.297 kr.

Klageren har i mail af 25. november 2013 bedt SKAT om at beregne skatten for 2008 efter creditmetoden i artikel 22, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Beregningen viser, at lempelse efter creditmetoden er den mest fordelagtige for klageren.

SKAT har i brev af 12. december 2013 til klageren afvist at lempe skatten efter creditmetoden med henvisning til, at forholdet er behandlet af en højere instans.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afvist lempelse efter artikel 22, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Som begrundelse har skatteankenævnet anført følgende:

”Afslag på genoptagelse

(...)

Det er endvidere skatteankenævnets opfattelse, at SKAT har lempet indkomsten korrekt. Efter kreditmetoden i artikel 22, stk. 2 gives der fradrag i de beregnede danske skatter for den skat, der er betalt i udlandet. Fradraget kan dog ikke overstige den del af den beregnede skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst (udenlandsk løn minus fradrag der knytter sig hertil). Ved lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 nedsættes den samlede beregnede danske skat, klager skal betale, med den del, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at den maksimale lempelse for klagers vedkomne efter begge bestemmelser, er lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Det er efter skatteankenævnets opfattelse korrekt, at SKAT har henvist klager til at påklage afgørelsen, og skatteankenævnet stadfæster SKATs afslag på genoptagelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at lempelse til undgåelse af dobbeltbeskatning skal ske efter creditmetoden og ikke efter eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33 A.

Der er endvidere nedlagt påstand om en ændret fordeling mellem de ligningsmæssige fradrag, som knytter sig til henholdsvis den danske og den udenlandske indkomst, og som indgår i beregningen af skatten.

Til støtte for de nedlagte påstande har klageren anført følgende:

”Med henvisning til Skatteankenævnets afgørelse d. 9/10 2013 ønsker jeg hermed at indgive klage, da det er min klare opfattelse, at afgørelsen ikke fører frem til den korrekte ansættelse af min og dermed også min ægtefælles skat for år 2008. Jeg er nu i stand til at påvise, at min og min ægtefælles skatteansættelserne for år 2008 burde være omregnet som følge af ændringer i min udenlandske indkomst og ligningsmæssige fradrag.

Uddrag fra min klage til Skatteankenævnet:

”5.0 Afslag på genoptagelse af sagen

Endeligt vil jeg også klage over at min sag ikke blev genoptaget, idet situationen er kompleks og fortolkninger og derfor beregninger er åbenlyse forkert. Når min skat endelig ansættes korrekt er det muligt, at beregning efter §33A, stk. 1 ikke længere er det mest fordelagtigt for mig. Som jeg skrev i mit svar til Skat " Såfremt mit forslag ikke imødekommes fuldt ud, anmoder jeg om genoptagelse af min skatteansættelse for år 2008." Mit forslag blev ikke imødekommet fuldt ud og dermed er ansættelsen ikke nødvendigvis korrekt. Feks, når der ikke gives fradrag for samtlige omkostninger forbundet med flytransport kan det godt være jeg er bedre tjent ved at fratrække de faktisk udgifter fremfor standard satserne. Skat bemærker selv at disse omkostninger anses for dækket af standard satserne men jeg vil påstå, at de faktiske udgifter til kost og logi overgår standard satserne, hvorfor sagen burde være genoptaget.

Derudover skal det også nævnes at når National Insurance er misforstået er det ikke behandlet korrekt når skatteansættelsen skal beregnes efter kredit metoden. Dermed er det ikke sikkert at beregning efter eksemptions metoden er mere fordelagtigt end beregning efter kredit metoden. Dette giver også anledning til genoptagelse af sagen.”

Da min og min ægtefælles skatteansættelse for år 2008 blev beregnet efter henholdsvis §33A og credit metoden i 2012 (dokumenter 1-1D), var det meste fordelagtigt at beregne efter §33A. Men eftersom den udenlandske indkomst blev sat ned med 32.406 kr.inden Skats afgørelse d. 6/7 2012 var det ikke sikkert at §33A fortsat førte frem til det meste fordelagtige udfald. Ved Skatteankenævnets afgørelse fik jeg delvis medhold som resulterede i tildeling af yderligere 113.000 kr.i fradrag men skatteansættelsen blev ikke omregnet. Som følge heraf har jeg taget kontakt til revisionsfirmaet [virksomhed3] for at få foretaget beregningerne på ny, idet jeg var overbevidst om, at beregning efter credit metoden var mere fordelagtigt end §33A. Beregninger er vedlagt som dokumenter 2A og 2B og viser uden tvivl, at jeg havde ret. Jeg kontaktede derefter Skat for at bede om en ny årsopgørelse beregnet efter credit metoden fremfor den opdaterede årsopgørelse beregnet efter §33A. Jeg blev således henvist til de medarbejder, som oprindeligt havde med sagen at gøre hos [Skattecentret] og deres beregninger bekræftede, at credit metoden var den meste fordelagtige og dermed korrekt (dokumenter 3 - 3D).

[Skattecentret] har oplyst om, at de ikke kan rette i ansættelserne selvom de er forkerte fordi afgørelsen er truffet af en højere instans og endvidere, at det er nødvendigt at køre sagen videre til Landsskatteretten eller domstolen for at få rettet fejlen (dokument 4).

At Skatteankenævnet ikke har kunnet gennemskue, at de to beregningsmetoder fører frem til forskellige resultater for min og dermed også min ægtefælles skatteansættelser for år 2008 skyldes måske, at underskuddet i min skatteansættelse beregnet efter credit metoden ikke er synlig. Underskuddet viser sig først som en negativ indkomst på en årsopgørelse beregnet efter credit metoden. Det var ikke bare ligetil for [virksomhed3] såvel som Skat at forklare mig, hvordan underskuddet og andre tal i beregningerne opstod. Ikke desto mindre er det nu lykkedes mig at gennemskue nøjagtigt, hvordan skatteansættelsen skal beregnes efter henholdsvis §33A og credit metoden for både mig og min ægtefælle. Eftersom der er kommet mere klarhed over beregningsmetoderne, og efter telefonisk henvendelse til Skat d. 17/12 2013, er det også blevet klart, at der er flere fejl i min skatteansættelse. Det udenlandske ligningsmæssige fradrag på i alt 225.297 kr.befinder sig i et enkelt felt i beregningerne som om samtlige komponenter blev indtastet i den samme rubrik på selvangivelsen (rubrik 442). Men dette er forkert. Udgiften til [x2] og [x1] er en udgift jeg har haft igennem mange år og fortsat har. Det knytter sig ikke alene tilden udenlandske indkomst og bør placeres i rubrik 53. Ifølge vejledningen til selvangivelse 2008 for udenlandsk indkomst (dokument 5) skal beskæftigelsesfradraget indtastes i rubrik 53.

"Du har ret til et beskæftigelsesfradrag på 4 % af din samlede lønindtægt, dog maks. 12.300. Beløbet beregnes automatisk af din danske lønindkomst. I det omfang den danske lønindkomst ikke er stor nok til, at give et fradrag på 12.300 kr, og du har udenlandsk indkomst, skal du selv beregne restbeløbet af den udenlandske indkomst, og indsætte det i rubrik 53, hvis du er berettiget til det. Du skal ikke reducere med 5.400 kr, som gælder for andre fradrog, der hører til dette felt."

Det ligningsmæssige fradrag bør derfor fordele sig således:

Beløbene i rubrik 441 og 442 slås sammen i et enkelt felt i beregningerne. Beløbet i rubrik 53 fratrækkes den danske indkomst men i modsætning til beløbet i rubrik 52, som fratrækkes forholdsmæssigt på den danske og udenlandske indkomst, fratrækkes beløbet i rubrik 53 i sin helhed.

Jeg har således vedlagt mine beregninger som mit forslag til de korrekte skatteansættelser for mig og min ægtefælle for år 2008, hvori underskuddet i min ansættelse synliggøres (dokumenter 6a og 6b). Når der var sket så stor en ændring i indkomst og fradrag siden de oprindelige beregninger blev fortaget, burde det have givet anledning til en omregning af skatteansættelserne efter begge metoder når sagen blev behandlet af Skatteankenævnet. Jeg ved ikke om dette betyder, at sagen skal genoptages men for at vores skatteansættelser skal være korrekte, har jeg påvist at beregninger skal foretages efter credit metoden og ikke §33A.

Som følge af Skats afgørelse d.6/7 2012 skulle vi indbetale i alt 49.416 kr.inklusiv procenttillæg og renter. Beløbet blev betalt i tre rater i slutning af 2012 og begyndelsen af 2013 samtidig med at Skats afgørelse blev anket til Skatteankenævnet. Som det fremgår af mine beregninger er differencen mellem de korrekte skatteansættelser og de nuværende 11.599 kr, som med de dertilhørende renter bliver til ca. 14.545 kr. og det er dette beløb vi forventer at få retur.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har den 11. december 2013, efter at have modtaget skatteankenævnets afgørelse af 9. oktober 2013, anmodet SKAT om lempelse efter creditmetoden i artikel 22, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. SKAT har afvist dette under henvisning til, at en overordnet myndighed har taget stilling til spørgsmålet.

Da Landsskatteretten finder, at indkomstmodtageren i forbindelse med de ved afgørelsen af 9. oktober 2013 foretagne ændringer i indkomstansættelsen har ret til at foretage nyt valg af lempelsesmetode, ændres skatteankenævnets afgørelse sådan, at sagen skal genoptages af SKAT med henblik på at give indkomstmodtageren lempelse efter creditmetoden.

Det fremgår af skatteankenævnets sagsfremstilling, at SKAT den 6. juni 2012 anerkendte fradrag til [x1] og [x2] med 1.801 kr. som ligningsmæssigt fradrag for udenlandsk indkomst. Spørgsmålet om, hvorvidt en del af fradraget rettelig vedrører indenlandsk indkomst, er ikke indbragt for skatteankenævnet. Landsskatteretten er derfor afskåret fra at tage stilling til spørgsmålet, jf. den tidligere gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 3, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011.