Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS med SE-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 24.10.2005 og tvangsopløst 27.9.2010. Selskabets branche var registreret som ”virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”.

Klageren har derudover været registreret som medindehaver af [virksomhed1] I/S v/[person1] og [person2], som blev etableret den 1.10.1995 og ophørte med sin virksomhed den 30.4.2013. Virksomheden var registreret med SE-nr. [...2] og branchen var ”anden undervisning”.

Bankkonto [...52] i [finans1] tilhørte [virksomhed1] I/S i 2009 og 2010. Der har blandt andet været følgende indsætninger på kontoen:

Nedenstående indsætninger er af SKAT anset for indtægter fra [virksomhed2] ApS:

Indkomståret 2009

Derudover er indsætningerne den 20.11.2009 på 30.389 kr. og den 4.12.2009 på 9.500 kr., i alt 39.889 kr. anset for omsætning i [virksomhed1] I/S.

Indkomståret 2010

Indsætningen er af SKAT anset for omsætning i [virksomhed1] I/S.

[virksomhed1] I/S er registreret med momsafregning halvårsvis. Der er for 2009 og 2010 udelukkende indsendt 0-angivelser.

Ved brev af 6. juni 2012 har klagerens samlever oplyst, at:

”Ang. 2009: vi har ikke ført regnskab for [virksomhed1] idet der kun har været indtægt fra [virksomhed2] A/S på 360.000,- så vi har anført dem på hver vores selvangivelse. Herefter blev alting meget kaotisk idet [by1] Kommune misligholdt deres kontrakt med os omkring en enkeltmandsanbringelse som skulle have løbet 1 år mere. Vi har derfor været nødt til at låne de mange penge for at betale de aftaler vi havde indgået i god tro, og til at afholde vores egne leveomkostninger.

Ang. 2010: Situationen stadig den samme som i 2009, bortset fra at der ikke har været nogen indtjening undtagen det lille beløb som er anført på [person2] selvangivelse. Så også her har vi måttet leve af at låne os frem.

Selskabet [virksomhed2] A/S blev tvangsopløst i juli 2010 (...)”

Det fremgår af klagerens selvangivelse for indkomståret 2009, at overskud af virksomhed er selvangivet med 0 kr.

Af udateret erklæring, der er underskrevet af [person3], fremgår det, at:

”Ang. lån i 2009 og 2010. Undertegnede [person3] bekræfter hermed at have ydet [klageren] og [samleveren] følgende lån: 150.000,- i 2009, 55.000 i 2010. Da lånene p.t. ikke kan afdrages p.g.a. manglende indkomst, tager vi sagen op igen d. 1.1.2013.”

Klageren har fremlagt udskrifter fra [person3]s mors bankkonto for perioden 7.6.2009 – 30.11.2009. Der er på kontoudskrifterne markeret følgende overførsler til [virksomhed1]s konto:

Beløbet på 90.000 kr. fremgår som en indbetaling på [virksomhed1]s konto den 11.9.2009 fra [person3]s mor.

I henhold til fremlagte udskrifter fra [person3]s bankkonto for perioden 30.6.2010 – 30.12.2010 har klageren på kontoudskrifterne markeret hævninger benævnt ”[person1]” således:

samt hævninger benævnt ”[...]” således:

SKAT har opgjort det skattepligtige overskud således:

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

SKAT har anset indsætningerne for at være skattepligtig omsætning.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af overskud af virksomheden [virksomhed1] I/S.

Klagerens samlever har oplyst, at der ikke er ført regnskab for [virksomhed1] I/S, men at der er overført 360.000 kr. fra selskabet [virksomhed2] ApS, som skal beskattes hos klageren og hende.

Det fremgår ikke af kontoudtoget for kontonr. [...52], hvem der har indsat beløbene på i alt 69.889 kr. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne den 20. november og 4. december 2009 og den 25. januar 2010 stammer fra lån af [person3]. Der er ikke fremlagt kontoudtog, der kan dokumentere pengestrømmen, og overførslerne er således ikke dokumenteret ved kontoudtog, hvor indbetalingerne kan følges fra långivers bankkonto til klagerens bankkonto.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne vedrørende [virksomhed1] I/S nedsættes til 0 kr.

Der har ikke i årene 2009 og 2010 været overskud i virksomheden, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje interessenternes skatteansættelser for 2009 og 2010.

I SKATs sagsfremstilling er der foretaget en opgørelse over indsætningerne på virksomhedens bankkonto i [finans1]. Klageren og hans samlever har tidligere oplyst overfor SKAT, at [person3] har ydet dem lån. [person3] har i indkomståret 2009 i alt lånt parret 189.889 kr. I indkomståret 2010 har [person3] ydet lån til klageren og hans samlever på 30.000 kr.

Der er for skattemyndighederne fremlagt et lånedokument udarbejdet af [person3]. I dette lånedokument bekræfter [person3], at han i indkomståret 2009 har ydet et lån til klageren og samleveren på 150.000 kr., og at han i indkomståret 2010 har ydet et lån på 55.000 kr.

Det samlede lån ydet af [person3] på kr. 219.889 består af en række kontooverførsler og indsætninger ved kundekort.

Det ydede lån til klageren og hans samlever blev indsat på [virksomhed1] I/S’ bankkonto i [finans2], da [person3] kendte bankdetaljerne tilhørende denne konto. Årsagen hertil var, at han var anpartshaver i [virksomhed2] ApS, som klageren og samleveren tillige var stiftere af, og at dette selskab havde en relation til [virksomhed1] I/S.

Set i lyset af at det er bevist, at [person3] har lånt klagerens og hans samlever 150.000 kr. ved kontooverførsel, gøres det endvidere gældende, at det tillige er sandsynliggjort, at de resterende overførsler på 30.389 kr. og kr. 9.500 er lån ydet af [person3]. Det er desværre ikke muligt at fremlægge dokumentation herfor, idet [virksomhed1] I/S’ regnskabsmateriale er destrueret.

Der kan ikke herske tvivl om, at [person3] har ydet et lån på 55.000 kr. i 2010, hvorfor beløbet ikke skal indgå i omsætningen i [virksomhed1] I/S.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er destrueret. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto. Beløbene er indsat løbende i hele den omhandlede periode og hidrører fra forskellige personer og virksomheder. Det er oplyst, at beløbene vedrører lån, som klageren og hans samlever har optaget. I en sådan situation påhviler det klageren at godtgøre, at der er tale om lån hos andre. Klagerens låneoptagelse mv. er imidlertid ikke underbygget af andre objektive kendsgerninger, der kan dokumentere pengestrømmene, eksempelvis lånedokumenter oprettet i forbindelse med lånenes optagelse. Efter en samlet vurdering har klageren ikke godtgjort, at indsætningerne på virksomhedens konto ikke er skattepligtige.

Skatteankenævnets påklagede afgørelse stadfæstes derfor.