Kendelse af 01-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 02-10-2015

Faktiske oplysninger

Den 25. oktober 2005 skriver klagerens moster, [person1], til klageren, at hun vil tilbyde et lån på 630.000 kr. på følgende betingelser:

[person1] skriver endvidere: ”Overvej om du er interesseret i tilbuddet og lad mig vide, hvad du kommer til.”

Ifølge det oplyste modtog klageren den 1. november 2005 et lån på 630.000 kr. Lånet er afdragsfrit, og der er ikke stillet sikkerhed for lånet.

Skatteankenævnet har modtaget tre forskellige kopier af gældsbreve.

Ét gældsbrev (nr. 1) er med underskrift fra [person1], uden underskrift fra klageren og med dato og underskrift for eftergivelse af gæld.

Ét gældsbrev (nr. 2) er uden underskrift fra [person1], med underskrift fra klageren og med dato og underskrift for eftergivelse af gæld. Samtidig er låntagers underskrift bekræftet ved to vitterlighedsvidner.

Ét gældsbrev (nr. 3) er med underskrift fra [person1] (dog ikke den samme som på nr. 1), med underskrift fra klageren og uden dato og underskrift for eftergivelse af gæld. Samtidig er låntagers underskrift bekræftet ved to vitterlighedsvidner.

Lånet er – ifølge gældsbrevet – givet med virkning fra den 1. november 2005 og forrentes med 2 % p.a. Rentebeløbet betales for den forløbne periode hvert år den 31. oktober. Ligeledes fremgår det af gældsbrevet:

”Lånet løber indtil [person2] og [person3] begge er afgået ved døden og skal tilbagebetales i forbindelse med afslutningen af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død. Lånet kan af låntager tilbagebetales uden varsel før ovennævnte tidspunkt, men kan ikke før ovennævnte begivenheder indtræffer, opsiges af [person1] eller fremtidige ihændehavere af dette gældsbrev.”

Der er fremlagt kopi vedrørende betaling af renter på 12.600 kr. henholdsvis den 19. november 2007, 22. oktober 2008 og den 4. december 2009. Det er oplyst, at der også er betalt renter i 2006.

Klagerens repræsentant har anført, at [person1] på tidspunktet for gældseftergivelse havde misligholdt gældsbrevets bestemmelse om betaling af renter for 2010 og 2011. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette. Det fremgår af opgørelse fra [person4] fra [virksomhed1], at mellemværendet pr. 1. januar 2011 udgjorde 630.000 kr. Renterne for 2010 kan således være betalt eller eftergivet.

Ved brev af 25. december 2011 skrev [person1], at hun med virkning fra 1. januar 2011 vil give klageren en gave, der svarer til det lån på 630.000 kr., som hun har ydet. Ligeledes skrev [person1], at hun vil fremsende et beløb på 684.691 kr. som forskudsskat for 2011 for at undgå morarenter. Hun skrev tillige: ”Den samlede gave udgør således 1.314.69. Beløbet skal du medtage på din selvangivelse for 2011 i rubrik 20.”

Det antages, at der skulle have stået 1.314.691 kr. Den indbetalte skat blev efterfølgende ændret til 654.405 kr., hvilket der ikke er uenighed om.

Beløbet på 1.314.691 kr. er selvangivet af klageren og fremgår af årsopgørelse nr. 1 for 2011.

Efterfølgende mener klageren, at beløbet på 630.000 kr. ikke skal beskattes som personlig indkomst, men anses for en ikke skattepligtig eftergivelse af gæld.

[person4] fra [virksomhed1] har for [person1] foretaget følgende beregning:

Der er ikke overfor hverken SKAT eller skatteankenævnet fremlagt specificerede formueopgørelser, der viser klagerens betalingsevne på det tidspunkt, hvor [person1] gav gaven på de 1.284.405 kr. og samtidig nedskrev gælden fra 630.000 kr. til 0 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

En gave er karakteriseret ved, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel, som er et udslag af gavmildhed.

Gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gælden. Kreditors motiv til at yde en debitor en gældseftergivelse vil typisk være et ønske om at opnå dækning for en del af sit tilgodehavende. I forbindelse med en gældseftergivelse vil kreditor normalt foretage en vurdering af debitors betalingsevne, hvilket ikke ses at være tilfældet her.

I den konkrete sag er der ikke angivet nærmere begrundelse for, hvorfor der er sket gældseftergivelse, når der samtidig henses til, at gælden først er forfalden til betaling, når både klageren og hendes ægtefælle er afgået ved døden.

Hvis gældseftergivelsen har karakter af en gave, skal værdien af gaven ansættes til fordringens værdi.

Under henvisning til gavebrevet af 25. december 2011 samt vilkårene i gældsbrevet om indfrielse, er det skatteankenævnets opfattelse, at klageren fra sin moster, [person1], har modtaget en skattepligtig gave til en værdi af 1.284.405 kr. At en del af gavebeløbet anvendes til at nedskrive lånet på 630.000 kr. til 0 kr., og at resten indbetales direkte til SKAT, kan ikke føre til et andet resultat. Værdien er ansat til pari, hvilket svarer til den værdi, som [person1] ved gældseftergivelsen har tilkendegivet, at gældsbrevet har.

Klageren anses ikke for at have løftet bevisbyrden for, at gaven skal ansættes til en lavere værdi end pari. Nævnet har ved afgørelsen bl.a. henset til, at klageren, samtidigt med at hun får en gave på 630.000 kr. i form af eftergivelse af gæld, også modtager en gave på 654.405 kr. Allerede af den grund havde klageren mulighed for at betale hele gælden på de 630.000 kr.

Gaven anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og personskattelovens § 3.

SKAT har efterfølgende oplyst, at klageren har foretaget fradrag for privattegnet pensionsordning med ca. 224.000 kr. pr. år, jf. årsopgørelser for 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Det er antaget, at der er indbetalt et beløb på ca. 2.240.000 kr. i 2009, hvilket beløb er fordelt over en 10-årig periode.

Det fremgår tillige af årsopgørelserne, at klageren i 2011 og 2012 havde en indkomst i form af pensioner på henholdsvis 569.760 kr. og 807.324 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 630.000 kr.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at der ikke er grundlag for SKATs forhøjelse af klagerens skatteansættelse i indkomståret 2011 med 630.000 kr., idet eftergivelsen af lånet må anses for en skattefri kursgevinst efter kursgevinstlovens § 21.

Det er anført, at fordringen er uden værdi, hvorfor kursen på fordringen skal ansættes til 0 kr. Klageren havde på gældseftergivelsestidspunktet ingen betalingsevne, og tredjemand ville ikke betale kurs 100 for en sådan fordring.

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt formueopgørelser for klageren og hendes ægtefælle for indkomstårene 2010-2012 samt frivilligt forlig indgået den 5. marts 2015 med [finans1].

Repræsentanten er herefter af den opfattelse, at klageren har dokumenteret, at hun ikke havde den nødvendige betalingsevne på tidspunktet for gældseftergivelsen.

For så vidt angår klagerens indbetaling på privattegnet pensionsordning har repræsentanten bestridt, at klageren i 2011 kunne have betalt afdrag til [person1], idet indbetaling på pensionsordningen var sket på et tidligere tidspunkt i forbindelse med et jordsalg.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kursgevinstlovens § 21, stk. 1, at gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.

Landsskatteretten bemærker, at gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gælden, jf. note 4 til § 21 i den kommenterede kursgevinstlov, Jurist- og Økonomforbundet, 2. udgave, 2004.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af 630.000 kr., der må anses for en gave eller eftergivelse af en gæld, idet vurderingen af klagerens betalingsevne er den samme i begge tillfælde, jf. TfS 1996, 448 H. Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret, at klageren ikke har haft midler til at betale med, ligesom der er lagt vægt på, at klageren selv har valgt, hvornår gælden i givet fald er forfalden, idet det bl.a. af gældsbrevet fremgår, at ”Lånet løber indtil [person2] og [person3] begge er afgået ved døden og skal tilbagebetales i forbindelse med afslutningen af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død”. Det bemærkes tillige, at gælden ikke var forfalden på eftergivelsestidspunktet, samt at den efter aftalerne kunne afdrages eller henstå på lempelige vilkår.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.