Kendelse af 13-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Faktiske oplysninger

Den 7. december 2010 køber [virksomhed1] A/S, tidligere [virksomhed2] A/S, et pantebrev af Finansiel Stabilitet med pant i en ejendom beliggende [adresse1], [by1], for 525.000 kr. Den oprindelige hovedstol på lånet er 3.500.000 kr.

[virksomhed1] A/S videresælger pantebrevet til [virksomhed3] Ltd, St. Vincent & The Grenadines for 525.000 kr. den 8. december 2010.

[virksomhed3] Ltd ejer hele kapitalen i [virksomhed1] A/S. SKAT har anset klageren for direktør for både [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] Ltd på tidspunktet for handlen, ligesom SKAT har anset klageren for at eje hele kapitalen i [virksomhed3] Ltd

Klageren har repræsenteret [virksomhed1] A/S som købende selskab overfor Finansiel Stabilitet. Klageren har repræsenteret [virksomhed3] Ltd som tegningsberettiget direktør og som køber af pantebrevet overfor [virksomhed1] A/S.

Klageren er for 2011 skattepligtig til Danmark. Danmark har ikke dobbeltbeskatningsoverenskomst med St. Vincent & The Grenadines. Sædet for selskabets ledelse er således i Danmark.

Da Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med St. Vincent & The Grenadines anses selskabet for skattepligtigt til Danmark af indkomst i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Indkomst fra handel med pantebreve i Danmark er derfor skattepligtigt i Danmark.

Selskabets revisor har oplyst, at [virksomhed1] A/S ikke har bogført transaktionen med køb og salg af pantebrev til Danmark i regnskaberne.

Transaktionen med betaling til Finansiel Stabilitet fra [virksomhed1] A/S er sket via klientkonto hos advokat [person1]. Betaling fra køber af den omhandlede ejendom, [fond1], er ligeledes sket til klientkonto hos advokat [person1].

Der er således intet transaktionsspor i [virksomhed1] A/S’ bogføring for køb og salg af pantebrevet. [virksomhed3] Ltd har ikke selvangivet en skattepligtig indkomst for resultat af virksomhed i Danmark. Endvidere har betalingsstrømme for køb og salg ikke passeret selskabets bankkonto.

Skattepligtig fortjeneste på 2.975.000 kr. er således hverken selvangivet af [virksomhed1] A/S eller [virksomhed3] Ltd

SKATs afgørelse

Handel med pantebreve er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 1 og statsskattelovens § 4. [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] Ltd er begge skattepligtige til Danmark. [virksomhed3] Ltd er skattepligtig til Danmark med hjemmel i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, da selskabets hovedsæde er i Danmark, og handel med pantebrevet er sket i Danmark. Hverken [virksomhed1] A/S eller [virksomhed3] Ltd har selvangivet fortjeneste af pantebrev med 2.975.000 kr. i [adresse1], [by1].

Betaling til Finansiel Stabilitet for køb af pantebrev er sket fra klientkonto hos advokat [person1] og er ikke bogført i regnskabet for [virksomhed1] A/S. Det påståede salg til moderselskabet [virksomhed3] Ltd er ikke bogført i [virksomhed1] A/S. Selskabets revisor har oplyst, at dette ikke er sket, da pantebrevet er solgt til [virksomhed3] Ltd for samme pris, som man har købt pantebrevet af Finansiel Stabilitet for. Resultatet for selskabet er således 0 kr. Derfor er køb og salg ikke bogført.

Indfrielse af pantebrevet af [fond1] er sket til advokat [person1].

[virksomhed3] Ltd har ikke selvangivet skattepligtig indkomst for handel med pantebrev i 2011. Selskabet har endvidere ikke en bankkonto i Danmark.

Fortjeneste på pantebrevet i [adresse1], [by1], er således ikke selvangivet af hverken [virksomhed1] A/S eller [virksomhed3] Ltd, selvom begge selskaber er skattepligtige til Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at beløbet på 2.975.000 kr. er tilfaldet klageren. Ved at lade beløbene for køb og salg passere klagerens selskabers klientkonto hos advokat [person1] har transaktionssporet ikke været til stede i [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] Ltd

SKAT er derfor af den opfattelse, at beløbet må anses for maskeret udlodning med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 1, da beløbet ikke er selvangivet.

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] A/S med 2.975.000 kr., da SKAT anser selskabet for skattepligtigt af beløbet. [virksomhed1] A/S har ikke dokumenteret salg af pantebrevet til [virksomhed3] Ltd via bogføring eller betalingsspor i selskabets bogføring.

Uanset om [virksomhed1] A/S eller [virksomhed3] Ltd er rette indkomstmodtager af beløbet fra [fond1], foreligger der maskeret udlodning, da hverken [virksomhed1] A/S eller [virksomhed3] Ltd har selvangivet eller medtaget beløbet i den skattepligtige indkomst for 2011.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med 2.975.000 kr.

Klageren har til støtte for påstanden gjort gældende, at han ikke på noget tidspunkt har aktualiseret en økonomisk fordel i forbindelse med transaktionerne vedrørende det i sagen omhandlede pantebrev.

Der er ikke som følge af transaktionerne med pantebrevet i ejendommen [adresse1], [by1], tilflydt ham en økonomisk fordel. Dermed er der ikke baggrund for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKATs afgørelse er baseret på en række fejlagtige antagelser. Endvidere er afgørelsen udtryk for en inkonsekvent kvalifikation af sagens faktiske forhold fra SKATs side, idet SKAT tidligere har forhøjet [virksomhed1] A/S’ skatteansættelse for det omhandlede indkomstår med 2.975.000 kr. som avance i forbindelse med afhændelse af pantebrevet. Det er den samme avance, der tilsyneladende på nuværende tidspunkt betragtes som indtjent i [virksomhed3] Ltd og udloddet som maskeret udbytte til klageren.

Klageren har anført, at han ikke kan modtage maskeret udbytte fra [virksomhed1] A/S, idet han ikke er ejer af aktier i selskabet. Videre er det ikke korrekt, når det i SKATs afgørelse er anført, at klageren på tidspunktet for handlen med pantebrevet var direktør i [virksomhed1] A/S. Direktør i [virksomhed1] A/S på tidspunktet for handlens gennemførelse var [person2]. Handlerne med pantebrevet er underskrevet af [virksomhed1] A/S’ direktør, [person2], og ikke af klageren.

Det fremgår videre af SKATs afgørelse, at ”du ejer hele kapitalen i [virksomhed3] Ltd, jf. dine egne oplysninger er du ejer af [virksomhed3] Ltd”. Klageren har hertil anført, at han ikke er ejer af kapitalen i [virksomhed3] Ltd og ej heller var det på tidspunktet for selskabets køb af det omhandlede pantebrev eller dettes indfrielse. Klageren har bestridt, at han over for SKAT på noget tidspunkt har oplyst at være ejer af kapitalen i [virksomhed3] Ltd

SKAT har i en række tilfælde oplyst, at klageren betragtes som ejer af anparterne i [virksomhed3] Ltd samt at dette skulle bero på oplysninger afgivet af ham til SKAT. Klageren er uforstående over for SKATs opfattelse af ejerforholdene for [virksomhed3] Ltd og bestrider, at disse skulle være korrekte.

Klageren har gjort gældende, at han ikke kan beskattes af maskeret udlodning i forbindelse med overdragelserne af det i sagen omhandlede pantebrev, idet han ikke på handelstidspunktet eller senere har været ejer af anparterne eller aktier i hverken [virksomhed4] ApS eller [virksomhed3] Ltd Der er dermed ikke hjemmel til at foretage beskatning af klageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I samme forbindelse har klageren anført, at han ikke på noget tidspunkt har modtaget eller disponeret over den avance, der eventuelt måtte være opnået i forbindelse med de gennemførte transaktioner vedrørende pantebrevet i ejendommen [adresse1], [by1]. Bevisbyrden for, at klageren har modtaget det omhandlede beløb i indkomståret 2011 under de foreliggende omstændigheder påhviler SKAT, der ikke på nogen måde har løftet denne bevisbyrde.

Klageren har endvidere anført, at SKAT tilsyneladende forsøger at fremme vurderingen af et eventuelt interessefællesskab mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] Ltd udover ejerskabet ved at fremhæve, at klageren skulle være direktør for begge selskaber og dermed reelt have repræsenteret sig selv i forbindelse med transaktionerne med det omhandlede pantebrev. Dette er ikke en korrekt opfattelse, idet klageren ikke på noget tidspunkt har været direktør for [virksomhed3] Ltd

Endvidere bestrides det, at [virksomhed3] Ltd er underlagt dansk skattepligt, ligesom det bestrides, at sædet for selskabets ledelse er Danmark. Klageren er uforstående over for denne kvalifikation af [virksomhed3] Ltd’s hovedsæde og finder, at denne reelt er ubegrundet bortset fra en fejlagtig henvisning til, at klageren skulle fungere som direktør for det omhandlede selskab. Dette er som anført ikke korrekt.

Endelig har klageren anført, at den omhandlede kvalifikation af hovedsædet for [virksomhed3] Ltd er irrelevant for den juridiske kvalifikation i nærværende sag, idet klageren ikke kan beskattes af maskeret udlodning, idet han ikke ejer kapitalandele i de i sagen involverede selskaber.

Klageren har om baggrunden for sagen anført, at [virksomhed3] Ltd repræsenteret ved direktør [person3] ønskede at byde på ejendommen [adresse1] i forbindelse med tvangsauktionen over denne ejendom. I denne forbindelse var det hensigtsmæssigt for [virksomhed3] Ltd at være i besiddelse af pantebrevet på ejendommens 3. prioritet, idet [virksomhed3] Ltd forventede, at den endelige budssum for ejendommen ville falde inden for denne prioritet.

Pantebrevet på 3. prioritet i ejendommen var transporteret til Finansiel Stabilitet (Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S).

Klageren rettede på vegne af [virksomhed3] Ltd henvendelse til Finansiel Stabilitet og drøftede muligheden for at købe pantebrevet på 3. prioritet i ejendommen af Finansiel Stabilitet. Efter nærmere drøftelser med [person4] ved Finansiel Stabilitet nåede klageren frem til en aftale om, at pantebrevet kunne købes for et beløb på 525.000 kr. Finansiel Stabilitet ønskede imidlertid ikke at handle pantebrevet med et udenlandsk selskab med hjemsted i Caribien. Aftalen blev derfor, at pantebrevet skulle købes af [virksomhed4] ApS - på daværende tidspunkt [virksomhed2] A/S. [virksomhed4] ApS var på dette tidspunkt et datterselskab til [virksomhed3] Ltd, hvorfor handlen med Finansiel Stabilitet formelt blev gennemført af [virksomhed2] A/S, hvorefter selskabet ville videreoverdrage pantebrevet til [virksomhed3] Ltd, som ønskede at byde på ejendommen i forbindelse med den forestående tvangsauktion.

Hensigten var således alene, at [virksomhed4] ApS ([virksomhed2] A/S) skulle fungere som mellemmand for at sikre, at handlen med Finansiel Stabilitet kunne gennemføres hurtigt og smidigt. Dette fordi aftalen blev indgået dagen forud for tvangsauktionen den 8. december 2010.

Af e-mail af 7. december 2010 fremgår, at klageren bekræftede, at køber af pantebrevet var [virksomhed2] A/S, samt at købesummen ville blive overført fra en konto i [finans1]. Dette med henblik på at betalingen kunne bekræftes forud for tvangsauktionen den kommende dag. Videre fremgår det af e-mailen, at [person4] herefter videresendte aftalen til en medarbejder i Finansiel Stabilitet med anmodning om, at der blev udarbejdet en transport for pantebrevet med en købspris på 525.000 kr.

[virksomhed3] Ltd havde et tilgodehavende i Andelsboligforeningen [adresse2]. Andelsboligforeningen skyldte [virksomhed3] Ltd 4.485.000 kr. for konsulentydelser.

Andelsboligforeningen [adresse2] blev i december måned 2010 administreret af advokat [person5]. Advokat [person5]s kontor meddelte ved e-mail af 7. december 2010 advokat [person1], at en delbetaling af [virksomhed3] Ltd’s tilgodehavende konsulenthonorar ville blive overført til selskabets klientkonto hos advokat [person1] den 8. december 2010.

For at sikre, at Finansiel Stabilitet straks kunne se overførslen af betalingen fra [virksomhed3] Ltd (der i det interne forhold skulle betale pantebrevet), anmodede advokat [person1] på vegne af [virksomhed3] Ltd advokat [person5] om at overføre 525.000 kr. af tilgodehavendet direkte til Finansiel Stabilitet og ikke til selskabets klientkonto hos advokat [person1]. Instruksen fremgår direkte af mailkorrespondancen. Videre anmodede advokat [person1] klageren om at bekræfte [virksomhed3] Ltd’s accept af overførslen til Finansiel Stabilitet på vegne af [virksomhed2] A/S.

Klageren bekræftede på vegne af [virksomhed3] Ltd instruksen om overførslen til Finansiel Stabilitet ved en efterfølgende e-mail af 7. december 2010 til advokat [person5]s kontor.

Til yderligere dokumentation af overførslerne er fremlagt en kontooversigt fra advokat [person5]s bogholderi. Det fremgår af finanskontokortet vedrørende Andelsboligforeningen [adresse2] og dettes mellemregning med [virksomhed3] Ltd, at der den 18. januar 2010 er bogført et konsulenthonorar på 4.485.000 kr. Videre er betaling med teksten “[virksomhed2] A/S, [adresse1]” på 525.000 kr. foretaget den 8. december 2010.

Kontooverførslen fra [virksomhed3] Ltd’s klientkonto hos advokat [person5] i [finans1] til Finansiel Stabilitet blev gennemført den 8. december 2010.

Inden tvangsauktionens gennemførelse den 8. december 2010 mødtes direktøren for [virksomhed2] A/S, [person2], med [person4] fra Finansiel Stabilitet, advokat [person1] og klageren. På mødet overleverede [person4] pantebrevet på ejendommen samt transporten heri. Herefter transporterede [virksomhed2] A/S pantebrevet til [virksomhed3] Ltd[virksomhed3] Ltd, der herefter var retmæssig ejer af pantebrevet, overleverede herefter dette til advokat [person1], der gav møde på vegne af [virksomhed3] Ltd som 3. prioritet på tvangsauktionen over ejendommen [adresse1].

Det fremgår af retsbogen, at advokat [person1] mødte for 3. prioritet (pantebrevet til Finansiel Stabilitet), der utinglyst var transporteret til [virksomhed3] Ltd

På tvangsauktionen blev ejendommen [adresse1] budt op til en samlet budssum på 15.300.000 kr., der dækkede 1. og 2. prioritet samt langt hovedparten af 3. prioritet - det pantebrev, [virksomhed3] Ltd havde købt af Finansiel Stabilitet via [virksomhed2] A/S. Dette uventede bud oversteg [virksomhed3] Ltd’s smertegrænse i forhold til et køb af ejendommen, og selskabet fik således ikke hammerslag på ejendommen på auktionen som ventet.

Forud for auktionens afholdelse var ingen af sagens parter vidende om, at der fra tredjemand ville

blive budt et betydeligt beløb for ejendommen. Den gevinst, [virksomhed3] Ltd opnåede på pantebrevet på 3. prioritet i ejendommen [adresse1], var således fuldstændig uventet og reelt til gene for [virksomhed3] Ltd, idet selskabet havde en forventning om at kunne indkøbe og udvikle ejendommen.

Ejendommen [adresse1] blev købt af [fond1]. Fonden fik skøde på ejendommen den 4. maj 2011.

Forud for ejendommens tilskødning til Krista og [person6] fond overførte fonden et samlet beløb på 3.623.533,93 kr. til [virksomhed3] Ltd’s klientkonto hos advokat [person1].

Klageren har fastholdt, at hans skatteansættelse (aktieindkomst) for indkomståret 2011 skal nedsættes med 2.975.000 kr., idet han ikke har modtaget en økonomisk fordel i forbindelse med de gennemførte transaktioner med pantebrevet i ejendommen [adresse1], [by1]. Klageren har bemærket, at bevisbyrden for, at han har modtaget en reel økonomisk fordel i forbindelse med den gennemførte handel i det hele påhviler SKAT, der ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klageren har bestridt, at han var ejer af kapitalen i [virksomhed3] Ltd Dette er ikke godtgjort på nogen måde. Det bemærkes endvidere, at selv hvis dette skulle være tilfældet, har SKAT på ingen måde sandsynliggjort eller fremlagt dokumentation, der på nogen måde kan godtgøre, at gevinsten opnået ved afhændelsen af pantebrevet i ejendommen [adresse1] skulle være tilfaldet klageren personligt. Hele sagens grundlag er i sig selv baseret på sagsbehandlerens personlige og udokumenterede forudsætninger og postulater.

Det faktum, at kapitalselskabet opnår en fortjeneste medfører på ingen måde i sig selv beskatning hos (den påståede) kapitalejer. Dette er selve naturen af et kapitalselskab, der udgør et selvstændigt retssubjekt.

SKATs udtalelse af 28. april 2014 giver i øvrigt anledning til følgende bemærkninger:

SKAT anfører, at det ikke er korrekt, når det i klage af 19. december 2013 er anført, at handlen med pantebrevet er underskrevet af [virksomhed4] ApS’ direktør, [person2], og ikke af klageren. Dette bestrides.

Det skal ikke bestrides, at klageren forestod den egentlige dialog med Finansiel Stabilitet i forhold til købet af det omhandlede pantebrev. Baggrunden herfor var, at pantebrevet reelt skulle benyttes af [virksomhed3] Ltd, hvorfor ejerskabet og handlen med pantebrevet reelt var [virksomhed4] ApS irrelevant.

Aftalen om, at [virksomhed2] A/S kunne anføres som køber af pantebrevet hos Finansiel Stabilitet, indgik klageren naturligvis efter nærmere aftale med [virksomhed2] A/S ved direktør [person2].

Klageren kunne alene repræsentere og indgå en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af pantebrevet til [virksomhed2] A/S som følge af denne aftale.

På tidspunktet for aftalens indgåelse den 7. og 8. december 2010 kunne klageren ikke tegne selskabet [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af selskabsrapport for [virksomhed4] ApS, at selskabet tegnes af en direktion. På tidspunktet for handlens indgåelse i december måned 2010 tegnedes selskabet af den samlede bestyrelse. I perioden fra den 1. maj 2010 til den 28. januar 2011 bestod bestyrelsen af [person2], [person7] og formand [person8]. Det er således ikke korrekt, når SKAT i sin udtalelse anfører, at klageren på handelstidspunktet var formand for bestyrelsen i [virksomhed4] ApS.

Klageren kunne ikke indgå bindende aftaler på vegne af [virksomhed2] A/S med Finansiel Stabilitet uden særskilt bemyndigelse. At handlen med pantebrevet blev tiltrådt af selskabets direktør og bestyrelsesmedlem, [person2], fremgår af transporten på pantebrevet i ejendommen fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed3] Ltd, hvor [person2] underskriver på vegne af [virksomhed2] A/S.

Det fastholdes således, at handlerne med pantebrevet på vegne af [virksomhed4] ApS er tiltrådt af direktør [person2] og ikke af klageren uanset, hvorledes SKATs opfattelse af dette forhold måtte være.

I sin udtalelse anfører SKAT videre, at det ikke er korrekt, når det anføres i klagen af 19. december 2013, at klageren ikke ejer kapitalen i [virksomhed3] Ltd

Indledningsvist bemærkes, at klageren er uforstående over for SKATs bemærkninger om [virksomhed3] Ltd’s ejerskab af [virksomhed4] ApS/[virksomhed2] A/S og klagerens hustrus bestemmende indflydelse i dette selskab. De nævnte forhold er reelt uden nogen betydning i forhold til klagerens påståede ejerskab af kapitalen i [virksomhed3] Ltd

[virksomhed5] ApS stiftede [virksomhed2] A/S i maj måned 2010. Ved stiftelsen tegnede [virksomhed5] ApS endvidere den fulde aktiekapital i [virksomhed2] A/S og blev dermed eneejer af selskabet. [person9] var direktør og anpartshaver i [virksomhed5] ApS på dette tidspunkt. Dette er baggrunden for, at [person9] i [virksomhed2] A/S’ årsrapport er anført som en nærtstående part. Dette er som anført ovenfor uden betydning for sagen, men fremhæves for god ordens skyld, idet der tilsyneladende fra SKATs side lægges vægt herpå.

For så vidt angår det fremlagte referat af den stiftende generalforsamling i Dansk Andelsboligforening af 31. marts 2009 var klageren på dette tidspunkt ikke indehaver af kapitalandele i [virksomhed5] ApS eller [virksomhed3] Ltd Klageren ejede ikke i hverken 2009 eller 2010 andele i [virksomhed3] Ltd Ligeledes har klageren som anført i klagen af 19. december 2013 ikke efterfølgende været ejer af kapitalandele i [virksomhed3] Ltd

SKAT baserer tilsyneladende sine fejlagtige oplysninger om, at klageren kan betragtes som ejer af kapitalandelene i [virksomhed3] Ltd alene på referatet af den stiftende generalforsamling i Dansk Andelsboligforening af den 31. marts 2009. SKATs oplysninger er således både forældede og ukorrekte og kan på ingen måde danne baggrund for en beskatning af klageren af maskeret udlodning i forhold til nærværende sag.

Indledningsvist skal det bemærkes, at tidsperspektivet i sig selv medfører, at der på ingen måde er baggrund for at beskatte klageren af maskeret udlodning i forhold til en disposition gennemført i december måned 2010. Referatet af 31. marts 2009 kan således ikke i sig selv tjene som dokumentation for klagerens ejerskab af andele i [virksomhed3] Ltd i 2010, ligesom det på ingen måde kan dokumentere en bestemmende indflydelse i dette selskab.

SKAT misforstår beskrivelsen i referatet af den stiftende generalforsamling i Dansk Andelsboligforening af 31. marts 2009, når dette tages til indtægt for, at klageren ejede andele i [virksomhed3] Ltd

Anførslen af, at klageren “bestrider” en dobbeltrolle, skal forstås således, at klageren efter et spørgsmål på generalforsamlingen bestred (i betydningen nægtede) at have en dobbeltrolle som medejer af [virksomhed5] ApS og [virksomhed3] Ltd Klageren oplyste til generalforsamlingen, at han repræsenterede begge selskaber ved fuldmagt. Klageren ville alene acceptere valg til bestyrelsen forudsat, at generalforsamlingen accepterede, at han ikke havde en dobbeltrolle i forhold til den omhandlede handel. Dette accepterede generalforsamlingen, og flere personer tilkendegav, at klagerens præcise rolle ikke var afgørende. Afgørende for generalforsamlingen var derimod, til hvilken pris ejendommen kunne anskaffes.

SKATs fortolkning af det omhandlede afsnit i referatet af den stiftende generalforsamling i Dansk Andelsboligforening er således på ingen måde korrekt.

Endelig anfører SKAT i sin udtalelse af 28. april 2014, at det er forkert, når det anføres, at klageren ikke på noget tidspunkt har været direktør for [virksomhed3] Ltd

Når det i klagen af 19. december 2013 anføres, at klageren ikke på noget tidspunkt har været direktør for [virksomhed3] Ltd skyldes dette, at klageren ikke på noget tidspunkt har været offentligt anmeldt som direktør for selskabet.

Klageren har været tilknyttet selskabet og haft ret til at tegne dette i forhold til en række retshandler. Klagerens ageren på vegne af [virksomhed3] Ltd har kontinuerligt været baseret på en fuldmagt fra selskabets ejerkreds og selskabets direktør.

I forhold til [virksomhed3] Ltd har klageren den engelske betegnelse “director”, hvilket er en betegnelse, der benyttes for medlemmer af en ledelsesgruppe - dette for såvel uformelle som for formelle bestyrelser. Klageren har dog aldrig været registreret som direktør i [virksomhed3] Ltd på nogen måde.

Klageren har aldrig benyttet betegnelsen “tegningsberettiget direktør”. Klageren har ligeledes ikke underskrevet transporten af pantebrevet eller påført sit navn eller ordet direktør på dette med håndskrift.

Klageren underskrev ikke den oprindelige transport af det i sagen omhandlede pantebrev forud for tvangsauktionen. Det var [virksomhed2] A/S, som transporterede pantebrevet, og på denne baggrund blev dette underskrevet af direktør [person2].

Det vurderes, baseret på klagerens bedste erindring, at der efter den afholdte tvangsauktion opstod et behov for, at [virksomhed3] Ltd tiltrådte transporten af pantebrevet. Dette formentlig i forbindelse med ekspedition af tinglysningen og modtagelse af betaling fra køber, [fond1]. Behovet for underskriften opstod på et tidspunkt, hvor klageren opholdt sig i udlandet. På denne baggrund aftalte klageren med [person2], at denne kunne underskrive transporten af pantebrevet på vegne af ham. I stedet for at underskrive på vegne af klageren med egen underskrift har [person2] underskrevet ved benyttelse af klagerens navn. Den omhandlede underskrift, der forefindes på allongen til pantebrevet, er således ikke klagerens personlige underskrift, hvilket meget tydeligt fremgår, hvis man sammenligner med andre dokumenter, der underskrives af klageren.

Dokumentet er først kommet til klagerens kendskab i forbindelse med SKATs opstart af nærværende sag.

Underskriften på allongen til pantebrevet dokumenterer således på ingen måde, at klageren har været tegningsberettiget direktør i selskabet [virksomhed3] Ltd eller har været indehaver af ejerandele i selskabet. Dette bestrides, og indicierne for at dette skulle være tilfældet er på ingen måde tilstrækkelige til at danne baggrund for en beskatning af klageren af maskeret udlodning.

Det bestrides, at SKAT - som det anføres afslutningsvist i SKATs udtalelse - har dokumenteret, at klageren har repræsenteret [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] Ltd i handlen med pantebrevet, samt at dette skulle medføre, at det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst i 2011.

Det er efterfølgende oplyst, at klageren ikke på nuværende tidspunkt har tilladelse til at oplyse, hvem ejerne er [virksomhed3] Ltd er. Denne oplysning vil således ikke for nuværende blive gjort tilgængelig til brug for nærværende sag. For god ordens skyld er fremhævet, at det ikke er klageren eller hans nærtstående, der ejer selskabskapitalen i [virksomhed3] Ltd

Det er endvidere oplyst, at der ikke findes en selvstændig skriftlig aftale om overdragelsen af det omhandlede pantebrev. Imidlertid er aftalen dokumenteret ved hele det skitserede og dokumenterede sagsforløb, herunder selvsagt særligt den skriftlige påtegning på pantebrevet forud for tvangsauktionens afholdelse.

Om ejerforholdet til [virksomhed4] ApS er oplyst, at [virksomhed3] Ltd ejede 100 % af aktierne i [virksomhed2] A/S (nu [virksomhed4] ApS) på tidspunktet for handlen med pantebrevet i indkomståret 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Landsskatteretten finder, at klageren har modtaget udbytte fra [virksomhed4] ApS med 2.975.000 kr. Retten har lagt vægt på, at der ikke er indgået nogen skriftlig aftale om overdragelse af det omhandlede pantebrev fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed3] Ltd, ligesom retten har lagt vægt på, at klageren har underskrevet sig som tegningsberettiget direktør i [virksomhed3] Ltd på allonge til pantebrev af 8. december 2010. Retten har tillige lagt vægt på, at det er uoplyst, hvem der ejer [virksomhed3] Ltd, og at ejerforholdet efter det oplyste er klageren bekendt.

Retten finder herefter, da det ikke er dokumenteret, at [virksomhed4] ApS har videresolgt pantebrevet til [virksomhed3] Ltd, at [virksomhed4] ApS er skattepligtig af provenuet på 2.975.000 kr., og at klageren har modtaget udbytte på samme beløb fra [virksomhed4] ApS.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.