Kendelse af 09-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2015

Faktiske oplysninger

Vedrørende jagtretten

Klageren er bestyrelsesformand, hvilket han har været siden 29. januar 2008 og ejer ca. 10 % af aktierne i [virksomhed1] A/S. Hans 3 børn ejer hver ca. 30 %. Klageren er dermed hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Klageren udtrådte ligeledes af direktionen 29. januar 2008 og er ikke længere ansat i selskabet.

Selskabets hovedaktivitet er skovdrift, og det fremgår af Biq.dk, at selskabet er inden for branchen ”Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter”.

Selskabet anskaffede sig i 2005 ejendommen [adresse1] i Skotland. Ejendommen er på 1.650 ha, den består af skovlandskab og højland. Ejendommen grænser i sydøst op til søen, [x1] og i sydvest op til søen, [x2]. Den sydlige del er fortrinsvist skov og den nordlige del er fortrinsvis højland. I den østlige del går en hovedvej og parallelt med den går jernbanen. Der er desuden nogle el-master på ejendommen.

Ejendommens bygninger er alene ruiner, der er ingen beboelse eller lignende på ejendommen. Det er dog oplyst at selskabet har opnået tilladelse til at opføre en beboelsesejendom (hytte) i den østlige del af ejendommen, lidt borte fra vejen og jernbanen og oppe i terrænet.

I selskabets ejertid har der ikke været indtægter fra skovdrift eller anden drift på ejendommen ud over en beskeden indtægt fra el-selskabet. Det er dog oplyst, at der i de næste år vil komme indtægter fra salg af træ, som klageren har fået estimeret til et bundlinjeresultat på omkring 20 mio. kr. over de næste 6-8 år.

Selskabet har i nogle år afholdt udgifter til anlæg af vej ind på ejendommen, fortrinsvis for at kunne få maskiner ind til at fælde træet og for at kunne køre træet ud. Før købet i 2005 har jagten været udlejet. Der er ikke indtægter fra jagt på ejendommen, hvor klageren sørger for driften.

Det oplyses, at der ikke afholdes jagtselskaber på [adresse1]. Der foretages alene jagt med henblik på at regulere vildtet.

Der jages selektivt, for at forbedre kønsfordelingen mellem vildtet, og derved opnå roligere dyr, som dermed ikke skader træerne. Da klager købte ejendommen i Skotland i 2005 var fordelingen ca. 1:6 med flest hinder, hvor der ved en nylig optælling af [virksomhed2], der er ejer af et jagtrejsebureau og et større vildtslagteri, nu er ca. 1:2. Det helt optimale er fordelingen 1:1.

Klageren og familien (aktionærerne i [virksomhed1] A/S) har stor interesse i at udvikle naturområder, som bl.a. kan dokumenteres ved, at [virksomhed1] A/S i 1999 investerede i skoven [skov1] på [...] (ca. 160 HA), som med stor omhu blev udviklet fra en traditionel skov til en naturperle hvor faunaen og vildtbestanden blev udviklet til noget unikt.

[skov1] blev i 2006 solgt til [person1] med en avance på ca. 100 % - hvilket hovedsageligt skyldes den gennemførte udvikling af skoven – faunaen samt vildtbestanden.

Klageren går ikke selv på jagt på [adresse1] og har nøje udvalgt de jægere der har været på [adresse1] for at selektere, ud fra deres evner som jæger. Efter aftale med klager, rejser de pågældende jægere til Skotland og står selv for udgifterne og går selv på jagt altid to personer sammen, hvorefter de afleverer de skudte dyr til [virksomhed2] til slagtning. [virksomhed2] afregner så kødets pris til selskabet [virksomhed1] A/S.

Vedrørende rejsen til Færøerne

Se ovenfor vedrørende selskabets aktiviteter med investering i skovarealer.

Selskabet har i indkomståret 2011fratrukket rejseudgifter til rejse til Færøerne.

Udgifter:

Klageren rejste i 2011 fra den 28. juli – 4. august sammen med sin ægtefælle, som dengang var ansat i selskabet, til Færøerne på opfordring fra børnene, som tilsammen ejer ca. 90 % af aktierne i selskabet.

Formålet var at kigge på muligheder for at rejse skov på Færøerne samt at undersøge forholdene omkring vandturbine anlæg og produktion af grøn energi, som ligeledes er en mulig investeringsmulighed på ejendommen i Skotland.

SKATs afgørelse

SKAT har for årene 2010, 2011 og 2012 beskattet klageren af værdien af fri jagt samt i 2011 for værdien af en rejse betalt af selskabet [virksomhed1] A/S, hvor klageren er hovedaktionær.

SKAT har som begrundelse anført:

”Vedrørende fri jagt

Det er ved sagen oplyst, at det er [person2], der bestemmer over ejendommen, [adresse1] og herunder jagten. Det er således [person2], der har råderetten og udnytter jagtrettighedene på selskabets ejendom, [adresse1] i Skotland.

Rådighed over jagten er skattepligtig i henhold til ligningsloven § 16, stk. 1.

Værdiansættelsen vil skulle ske tit markedsværdien jf. ligningsloven § 16, stk. 3, det vil sige den pris som det antages at koste i almindelig fri handel.

I LSR afgørelse af 3. nov. 2010 (07-03697) har en Syns- og Skønsmand (skovrider) givet følgendeoplysninger til vurderingen af jagtens værdi:

Væsentlig forhold ved vurdering af jagtretten.

Ved den tidligere fremsendte besvarelse er der foretaget en samlet afvejning af en lang række forhold som altid påvirker niveauet for jagtieje.

Alle forhold på et skovareal har betydning for jagtudøvelsen - og dermed også på prisfastsætteisen, Prisdannelsen er en ren markedsbaseret prisdannelse baseret på udbud og efterspørgsel og der er livlig omsætning i markedet, hvilket fremgår af annoncernængden i aviser, jagtblade og på internettet. Der sker desuden en høj grad af mundtlig videreførelse af oplysninger om ledige jagtarealer i de forskellige situationer hvor jægere mødes.

Derfor er der generelt tale om et velorienteret og åbent marked med stor fokus på alle relevante forhold omkring de enkelte jagter. Se i øvrigt vedlagte artikel fra (tidsskriftJ, 2/10, side 82, 85.

Væsentlige forhold for prisdannelsen:

1) Geografi / Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele.

2) Jagtbitop. Skov værdiansættes højest af alle typer - især varieret gammel skov.

3) Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4) Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højere jagtleje,

5) Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6) Jagthytte til rådighed.

7) Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og afskydning.

8) Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort træk af ænder, gæs, duer osv.)

9) Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle i de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove.

Ved gennem gangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtudøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiske forhold omkring jagten.

Fra nedlagt vildt på [adresse1], er der en kreditnota fra [virksomhed3] A/S af 13/12-2011. Det er en afregning på kød fra 23 kronvildtdyr til en gennemsnilspris på GBP 40,23 i alt GBP 925,29 + moms.

Desuden oplyser [virksomhed3], at der mangler afregning på 9 dyr.

Det vil sige, at der er solgt 32 dyr til [virksomhed3].

”[virksomhed2]” (beliggende i Skotland) har jf. afregning af 01/02-2013 i perioden 2010 —2012 fra [adresse1] købt 1.248 kilo a £ 2 pr. kg i alt for GBP 2.496. Desuden er der købt 75 kilo Á £ 1,80) i alt for GBP 135. Samlet har [virksomhed2] købt 1.123 kilo kød for £. 2.631.

Sammenholdt med gennemsnitspriserne fra [virksomhed3] pr. dyr og i øvrigt gennemsnittsvægten på kronvi1dtdyr må der alt andet være solgt omkring 70 dyr til slagterier i perioden 2010— 2012.

SKAT har spurgt til jagtjournalerne for årene 2010—2012.

De er modtaget enkeltsidevis i kopier udfyldt af [person2]. En sammentælling fra disse 3 år giver totalt ca. 68 afleveret til slagtehus (herunder både kalve, hinder og hjorte.)

Antallet af dyr, der er skudt behøver ikke være ertslydende med det antal, der er afleveret til slagterier. Dertil kan komme kronvildtkød, som er hjembragt af jægeren selv til eget forbrug, m.v.

Ud fra jagtjournalerne ses det, at det fortrinsvist er danskere, som har været på jagt på [adresse1] med tilladelse fra [person2].

Der er flere danske rejsearrangører, som arrangerer jagtrejser til Skotland, bl.a. [virksomhed4] og [virksomhed5]. Her ses, at man typisk skal betale omkring 10.000 kr. for at kunne komme med på en jagt på et par dage i Skotland. hvor man så må skyde et par dyr.

Det fremgår af den skotske forening [forening1], at der fra [adresse1] hvert år indberettes et antal nedlagt kronvildt jf. de årlige ”Stag Season Review”.

Det er oplyst fra den tidligere jagtlejer, [virksomhed2], at lejen på [adresse1] (før selskabets køb i 2005) dengang va £ 4.000 + moms pr. år, der var ingen restriktioner i jagtudfoldelsen. [virksomhed2] som bor på naboejendommen oplyser, at antallet af dyr er steget siden 2005 og markeds lejen på jagt er steget med inflationen. Han mener, at jagten på [adresse1] under lignende forhold som dengang, i dag vil koste ca. £ 6,000 + moms.

Valutakursen var i 2004 på ca. 10,8, det vil sige, at lejen var på 43.200 kr. + engelsk moms i 2004. Valutakursen er i 2013 8,6 jagtlejen vil således ifølge [virksomhed2] være på 51.600 + engelsk moms 12013.

[person2] har selv skrevet en bog omkring jagt, m.v., som han også har oplyst os om. Det fremgår af bogen, at [person2] har opbygget en meget stor viden omkring jagt. I bogen omtales bl.a. også [adresse1] og nogle af de første jagter, der var på ejendommen efter købet i 2005.

[adresse1] er beliggende i et område, hvor der ikke er statsejede skove/arealer i umiddelbar nærhed, hvilket forøger muligheder for at have en stor bestand af vildt på ejendommen. da det er kendt, at der nedskydes ganske meget vildt på statsejede ejendomme i Skotland.

I indsigelsen af 16. september 2013 fra [person2] oplyser [person2], at de folk, som går på jagt på [adresse1],: ”... ikke er at finde blandt vore nære venner, bekendtskabskreds eller omgangskreds i øvrigt.”

I det følgende er der også henvist til en bog, det er: “[...]” skrevet af [person2].

Omkring hvem som har været på jagt jf. jagtjoumalerne og venner, bekendtskaber, og lign., har SKAT fø1gende kommentarer:

[virksomhed2]: Han er nabo til [adresse1] og en bekendt af [person2].

[...], [by1] og [person3], [by1]: Det fremgår af bogen side 289, at [person3] er en ven, desuden har [person3] også været inviteret med til [adresse1] i oktober 2006 kort efter overtagelsen.

[person4], [by2] og [person5]: [person5] er [person2]’s advokat, som også har deltaget i mødet med SKAT den 4. juli 2013.

[person6], Funder: Han er nævnt i bogen flere gange, bl.a. på side 281 og på side 305, hvor han har fotograferet nogle kronhjorte på [adresse1].

[person7]: Han er på side 289 beskrevet som en ven og han har også været inviteret med til [adresse1] i oktober 2006 kort efter overtagelsen.

[person8] og naboen [person9]’s søn fra Danmark: [person9] ejer et til [adresse1] nærliggende gods (nabo). Navnet er ntevnl flere gange i sagens forløb, som givende indtryk af at det er en bekendt/ven. [person8] kommer fra samme nabogods og er i sagen nævnt som tilsynsførende e.lign. med [adresse1].

Ud fra ovenstående er det SKATs opfattelse, at det er venner og bekendte, som får lov at gå på jagt på [adresse1].

SKAT bar læst mail’en af 2. august 2013, mail’en af 28. august indeholdende bl.a. en lydfil omhandlende “På naturvandring i Canadas nationalparker” og vi har læst indsigelsen af 16 september 2013, som også indeholdt kopi af Landsskatteretsafgørclse nr. 2-3-1836-1153 og 2-3-1836-l 154.

Landsskatteretsafgørelsen vedrører selskabet, [virksomhed6] A/S, der havde [person2] som hovedaktionær, selskabet er nu opløst. I idenne sag havde selskabet taget fradrag for udgifter til løbende jagtleje og dagjagt. Disse udgifter blev af Landsskatteretten alene godkendt som repræsentationsudgifter med 25 % fradrag.

Vi finder ikke, at denne Landsskatteretsafgørelse er relevant i denne sag.

Det bemærkes også, at [virksomhed1] A/S ikke har anført, at jagten skulle vedrøre forretningsforbindelser.

I øvrigt ses [virksomhed1] A/S umiddelbart ikke at have forretningspartnere indenfor den erhvervsmæssige drift af ejendommen i Skotland, hvilket også sammenholdes med at der ikke er indtægter i selskabet fra skovdriflen.

Herudover har’ SKAT ikke yderligere kommentarer til disse mail’s/indsigelser.

Ud fra en samlet vurdering, vil SKAT anslå at markedslejen årligt kan ansættes til 40.000 kr. uden indtægter fra kød, idet alle indtægter fra kød tilgår selskabet.

Der henvises til ligningsloven § 16, stk. 3 vedrørende markedsværdien.

Hovedaktionær [person2], har råderetten over jagten og udnytter den ved at invitere andre på jagt, han vil derfor skulle beskattes af 40.000 kr. pr. år i værdi af fri jagt til rådighed jf. ligningsloven § 16, stk. 1.

[person2] beskattes af værdi af fri jagt som skattepligtig personalegode med 40,000 kr. i 2010, 40.000 kr. i 2011 og 40.000 kr. i 2012.

Vedrørende rejse til færøerne

Det fremgår af Bilag A, at rejsens formål for [person2] og ægtefælle, var at undersøge om der kan plantes skov på Færøerne og køb,af potentielle skovarealer Færøøerne. Endvidere blev der set på færøsk strømproduktion via vandturbiner og vindmøller.

[person2] har forklaret, at han har foretaget undersøgelser m.v. på [adresse1] omkring mulighederne for vandkraft.

I Den Juridiske Vejledning C.A.5.16.5. omkring rejser, er det i afsnittet rejser uden erhvervsmæssig begrundelse præciseret, hvornår rejsedeltagerne vil skulle beskattes af rejsens værdi:

Rejsedeltagerne skal beskattes af rejsens værdi, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

• Rejsen har ikke en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

• Rejsen tilgodeser ikke virksomhedens øvrige interesser.

• Rejsen er en egentlig ferierejse.

Besigtigelse og undersøgelser af muligheden for at købe nye ejendomme, kan ikke anses for at ved- røre virksomhedens indkomstskabende aktivitet, der som nævnt foregår på ejendommen [adresse1] i Skotland.

På ejendommen i Skotland indgår vandturbineanlæg eller vindmølle ikke i virksomheden indkomstskabende aktiviteter.

Der er således ingen konkret og direkte sammenhæng mellem turens indhold og selskabets nuværende aktiviteter på [adresse1].

Indholdet af rejsen vurderes som at være en studietur af generel karakter med plads til turistmæssigt islæt.

Der foreligger ikke noget program for rejsen, som blev foretaget fra 28. juli - 4. august 2011. Vi har modtaget en beskrivelse af den primære fokus for rejsen.

Ifølge Den Juridiske Vejledning C.A.5. 16.5. fremgår følgende: Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant far virksomheden.

Ud fra den modtagne beskrivelse vurderer vi, at dette krav ikke er opfyldt.

Den modtagne beskrivelse udelukker ikke, at der kan være plads til væsentlig turistmæssig islæt. Rejsen anses hermed som et modtaget vederlag i form af sparet privatforbrug. Det skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis man modtager sådanne goder som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Der henvises til ligningsloven § 16, stk. i.

Rejsen skal værdiansættes til markedsprisen idet der henvises til ligningsloven 16, stk. 3. Rejsens værdi er her lig med udgifterne størrelse jf. regnskabets bilag 57 og bilag 58 på i alt 11.836 kr.

[person2] beskattes hermed af rejseudgiften til Færøerne på 11.836 kr. jf. statsskatteloven

§ 4a.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at klageren ikke skal beskattes af fri jagt på [adresse1] og at rejsen til Færøerne er en forretningsrejse, der heller ikke skal beskattes.

Repræsentanten har herfor anført:

”Punkt 1— Værdi af fri jagt på [adresse1] i Skotland:

[person2] har tidligere været en god & ivrig jæger — interessen for jagt begyndte i en tidlig alder hvor [person2] var med faderen på jagt. [person2] fik som 16 årig jagttegn i 1964.

Natur- & jagtinteressen kan bl.a. dokumenteres ved, at [person2] i alle årene har udarbejdet en jagtjournal hver gang der er udøvet jagt på egne jagtarealer —denne jagtjournal blev bl.a. lagt til grund for afgørelsen af en skattesag omkring samme forhold i 1996 og 1997.

I de sidste 9 år har [person2] Ikke gået på jagt på egne arealer. [person2] har kun undtagelsesvis deltaget i Inviterede jagter, hvis han på forhånd kendte alle deltagerne som ansvarlige og fornuftige jægere, og hvis jagten maksimalt havde 10 deltagere med gevær, men foretrækker dog færre jæger pr. jagt. Som det tydeligt fremgår af tidligere fremsendte indlæg til samt afholdte møder med Skat, så har [person2] i en længere årrække taget afstand for jagten.

[person2] og hustruen [person10] er i stedet begyndt at spille golf i fritiden.

[person2] og familien (aktionærerne i [virksomhed1]) har stor interesse i at udvikle naturområder, som bl.a. kan dokumenteres ved, at [virksomhed1] A/S i 1999 investerede i skoven[skov1] på [...] (Ca. 160 HA), som med stor omhu blev udviklet fra en traditionel skov til en naturperle hvor faunaen og vildtbestanden blev udviklet til noget unikt.

[skov1] blev i 2006 solgt til [person1] med en pæn avance på Ca. 100 % — hvilket hovedsagelig skyldes den gennemførte udvikling af skoven - faunaen samt vildtbestanden.

Omkring 1-2 år før salget af [skov1] søgte [person2] efter en Estate i Skotland — hvor han efter en periode fandt [adresse1] på ca. 1.750 HA hvoraf Ca. 660 HA er skov. Investeringen i [adresse1] blev primært foretaget på grund af følgende muligheder for udvikling:

[person2] har siden købet at [adresse1] investeret såvel megen tid samt kapital i skoven for at få den udviklet til naturperle med et rigt dyreliv — hvilken proces på nuværende tidspunkt er langt fremskreden. Af større investeringer forestår hovedsagelig etableringen at vandturbiner på nordsiden.

På [adresse1] afholdes der ingen selskabsjagter — der foretages alene jagt med henblik på at regulere vildtet selektivt. Kun 2-3 jægere sammen, kun med riffel og kun 1 person må skyde (der henvises til de jagtetiske regler, der fremsendes som bilag).

Alternativt til den anvendte vildtregulering (jæger + gæster) er, at selskabet anvender professionelle skotske skytter mod en timebetaling.

[virksomhed2]. som er ejer af et jagtrejsebureau samt et større vildtslagteri modtager alt skudt vildt på [adresse1] —og han sender også trofæer fra vildtet til Danmark. [person2] modtager endvidere billeder at udbyttet bl.a. som dokumentation for at de etiske regler overholdes. [virksomhed2] udfører også den årlige dyretælling på [adresse1] — som anvendes til indberetningen til Kronvildts Forvaltningsgruppen.

Der vedlægges jagtjournaler for årene 2010 til 2012 som omtaler deltagerne samt udbyttet af jagterne. Der er endvidere anført bemærkninger som fortæller om udbyttet — bl.a. at der eksempelvis blev skudt dårligt udviklede dyr. I forbindelse med vildtreguleringen anvendes ‘lydløs jagt” som på bedste måde sikrer en skånsom selektering af vildtet for at undgå stress blandt dyrene.

Der henvises endvidere til bogen “[...]” at [person2] (ISBN [...]) — hvor der bl.a. omtales [person2]s holdning til jagtudøvelsen.

Påstanden er derfor, at [person2] ikke skal beskattes af fri jagt på [adresse1] med den begrundelse, at formålet med investeringen alene er, at udvikle [adresse1] samt at [person2] ikke udøver jagt på [adresse1] eller har anden personlig interesse i Jagten — hvilket også dokumenteres af de udarbejdede jagtjournaler.

Punkt 2— Værdi af rejse til Færøerne i 2011:

Rejsen til Færøerne blev gennemført med det hovedformål, at se på mulighederne for etablering af skovrejsning på Færøerne samt udføre research på vandturbineanlæg som kan opføres på [adresse1]. Der henvises endvidere til rejseplanen, der fremsendes som bilag.

Det er derfor fortsat vores klare opfattelse, at rejsen til Færøerne er en forretningsrejse.”

Klageren er endvidere selv kommet med yderligere bemærkninger:

”Jeg kan ikke godkende SKATS afgørelse både hvad angår værdien af fri jagt for 2010, 2011 & 2012 samt rejsen til Færøerne for 2011.

Grundlæggende er de fleste af vore skriftlige kommentarer via E-mails til SKAT under sagsbehandlingen hos dem kopieret ind I vedlagte kendelse, men desværre er helt væsentlige forhold udeladt, eller censureret bort.

Tankevækkende er det også, at jeg selv og min advokat, der var med til det indledende møde i [by5] d. 4. juli 2013, aldrig på tryk har modtaget et regulært referat af selve mødet.

“Kun” et af SKAT udarbejdet meget groft resume, uden alle mine helt væsentlige mundtligt fremlagte argumenter og modsigelser, kan læses i afgørelsen under punkt 1.2. midt på side 2.

Når det sammenholdes med de andre ikke gengivne notater, der for mig at se er meget vigtige nedskrevne kendsgerninger, fra perioden både før og efter mødet I [by5], der er fremsendt til de to sagsbehandlere via E-mails, tegner der sig for mig et billede af et ikke værdigt sagsforløb, som jeg allerede anede konturerne til under selve mødet.

Jeg fornemmede nemlig lige fra start af, både ansigtsudtryk og attituder hos de to sagsbehandlere, der havde indvirkning på mig i retning af, om jeg da ikke bare snart kunne holde inde, for nu havde de jo endeligt opsporet mig som offer, hvorfor jeg bare burde betale ved kasse 1, så de kunne komme videre i teksten.

I øvrigt tilkendegav jeg da også over for dem, at de desværre med mig havde udvalgt sig et helt forkert offer, med en helt utraditionel indgangsvinkel til jagt og værdiskabelse via samme.

Nævnes skal det også, at jeg komplimenterede dem for, at de havde fokus på netop jagt i selskabsregi via hovedaktionær og direktører m.m.

Jeg var nemlig bekendt med indtil flere rimelig tilsvarende ejendomme i Danmark eller udlandet ejet af selskaber, hvor hovedaktionæren eller direktøren strøede om sig med invitationer. Og det var til helt typiske danske selskabsjagter, hvor nære personlige venner, familie, ansatte, kunder og forretningsforbindelser var i fokus, typisk med alt betalt inkl. rejsen, luksusværelser og al forplejningen over ofte mere end en dag.

Personligt erindrer jeg endda, at jeg også selv havde sagt nej tak til enkelte af netop den slag invitationer tilbage i tiden.

Imidlertid har jeg generelt i alle de fremsendte E-mails til SKAT både før og efter mødet i [by5], igen berørt de fleste forhold hvilket kan læses i afgørelsen. Og for ikke at komplicere den videre fremfærd gennem retssystemet mere end højest nødvendig, vil jeg efterfølgende her i punktform fremføre de groveste forhold med udeladte mundtlige og skriftlige redegørelser fra mig til SKAT, der kun i beskedent omfang er suppleret med nye informationer.

Dertil kommer lidt bemærkninger til helt ny tekst fra SKAT, der først er kommet til mit kendskab via fremsendte afgørelse dateret d. 26. september 2013.

Jeg beklager naturligvis meget, at mit danske ord der er sat på tryk af mig selv her igen, næppe direkte er nogen åbenbaring at forholde sig til.

Supplerende informationer fra mødet i [by5] samt andre informationer som ovenfor beskrevet:

1.

Jeg efterlyser i den grad mine tilkendegivelser til sagsbehandlerne, vedrørende grundlaget for købet af [adresse1] i 2005, der jo relaterede til en generel beslutning om som eneejere, at opprioritere vore investeringer generelt i skov, [...] og naturarealer. Men nu skulle det bare yderligere kombineres med en sløjfe på, hvor tilsyneladende optimale vandløb ned fra [...] muliggjorde udnyttelsen og et forventeligt godt udbytte. Her tænker jeg på min erfaring og interesse fra mit fødehjem under opvæksten i Danmark, via driften af et vandturbineanlæg. Det var nemlig grundlaget for industriel formaling af korn som både min far og bedstefar bl.a. gav sig af med på [...].

Men nu skulle der i Skotland produceres grøn energi til el nettet. Imidlertid havde vi allerede sat gang i en beskeden byggeansøgning for et mindre præfabrikeret hus på [...], hvorfor den grønne energi blev sat lidt i venteposition. Til orientering er vor byggeansøgning nu efter næsten 6 års dialog og udveksling af materiale med National Park Komiteen, endelig helt aktuelt blevet godkendt. Det giver os således mulighed for, at vi engang fremadrettet under arbejdsophold på ejendommen, kan opholde os så tæt som overhovedet muligt på alle de skitserede aktiviteter, og at vi nu kan komme videre med den grønne energi.

2.

Dertil kom yderligere udnyttelsen af mine høstede erfaringer som jæger over et langt liv, tilbage fra jeg kun var 16 år gammel. Og helt aktuelt baserede det sig yderligere på, at jeg året forinden havde taget beslutningen om at placere mine egne våben på det nærmeste permanent i våbenskabet.

Derfor pointerede jeg også, at jeg aldrig selv har gået på jagt eller kommer til at gå på jagt på [adresse1], og at traditionel jagt og selskabsjagt som det helt typisk udøves af primært danske jægere var totalt forbudt på [adresse1].

Og yderligere pointerede jeg, at udleje/kommercialisering af jagten også var forbudt, hvilket for mig falder helt naturligt, da man ved udlejning kun får en beskeden indtægt. Men samtidigt forsvinder helt åbenlyse herlighedsværdier, samt en i den grad attraktiv kødproduktion på ejendommens ca. 1.100 ha [...], hvor betydelige mængder af både fint og groft græs er til rådighed for krondyrene. Lidt utidigt vil jeg her ikke afholde mig fra at citere mig selv fra min bog udgivet i 2008, men sat på tryk allerede i ca. 2003 midt på side 255:

Ud fra en psykologisk betragtning er det ligeledes beskæmmende, at jeg fremdeles som engageret jæger føler mig mere på bølgelængde og tilpas med at repræsentere de synspunkter, som Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening står for i forhold til Jægerforbundets.

Jeg var nemlig allerede der helt bevist om værdiskabelsen via en fredning, hvor kun præcision udført af næsten professionelle skytter, uden at dyrene reelt registrerer noget, alene udpeger og selekterer de mindste og svageste dyr fra, indtil en grundstamme af sunde, stærke, velnærede og ikke mindst helt afslappede krondyr efterhånden kan beskues på ejendommens [...] i næsten alle døgnets lyse timer.

3.

På kun 5 - 10 års sigt opbygger det nemlig værdier på ejendommen, der mangefold overstiger indtægten fra en traditionel Skotsk jagtleje over samme periode, hvor dyrene samtidig med er skudt næsten helt væk.

Dertil kommer en god samvittighed, samt at man kan se sig selv i øjnene og være sig selv bekendt. Og yderligere undgår man næsten helt synet af lidende og anskudte dyr der er skræmt fra vid og sans af primært skydegale danske jægere, der har det med næsten helt generelt, at skyde på alt klovbærende vildt der bevæger sig.

Som aktionær til [adresse1], SKAT betegner mig endda som hovedaktionær selvom jeg kun ejer 9,5 % af aktiekapitalen, er det jo yderligere afslappende, at man stadigvæk med tanke for optimale investerings- og afkastmæssige tiltag kan opnå dette. Og endelig agerer jeg da heller ikke som led i et ansættelsesforhold, eller en aftale om ydelse af personligt arbejde, der for mig at se er beskrevet som grundlag for i det hele taget, at kunne beskatte mig af en i den grad stadigvæk ikke eksisterende jagtret eller interesse for samme overhovedet.

Jeg er og bliver alene en folkepensionist med et godt helbred, der om nogen sætter en ære I at hjælpe vore tre børn når de beder om assistance, specielt på felter hvor mine spidskompetencer og erfaring er allerstørst.

Igen tænker jeg naturligvis også på ejendommens beliggenhed, inde i selve hjertet af en af verdens mest berømte national parker, nemlig: [x1].

Og via undergrunden er en del af arealet endda yderligere, karakteriseret som Scenic Area, hvorfor blot et anstrøg af traditionel jagtudøvelse, som tilfældet er rigtig mange andre tilsvarende steder i verden, naturligvis burde være helt forbudt, via ansvarsfulde politikere der har sine meningers mod.

Og lige netop i den sammenhæng trygler jeg på det nærmeste om, at læserne af dette notat vil klikke ind på linket her nedunder og afspille indslagets sidste ca. 10 minutter af morgen udsendelsen på radioens P1 d. 26.08.2013:

http://www...

Dertil kommer yderligere en bøn fra mig der går på, at læseren som minimum sætter sig rimeligt ind i teksten i de to indkopierede helt aktuelle artikler nedenunder fra bladet JÆGER, der tilsyneladende også hos SKAT faldt for sagsbehandlernes censur:

(...) Udeladt citering af artikler vedrørende jagt og vildtforvaltning (...)

4.

Netop de 2 artikler ovenfor beskriver til fuldkommenhed for første gang, det jeg selv allerede for mange år siden registrerede som et kæmpe problem, som engageret forstmand specielt her i landet på hobbyniveau.

Kunsten som skov ejer også her i landet, er nemlig at kombinere lønsom og effektiv kommerciel skovdrift, med en optimal og i den grad værdi skabende bestand af klovbærende vildt i den samme skov, uden at dyrene på det nærmeste gør skade på træerne overhovedet, men dog primært via skrælleskader af sika- og kronvildt. Og netop mine egne teorier desangående, ville jeg naturligvis teste i [skov1], som jeg købte i 1999, da jeg havde solgt fabrikken både her i landet og i Finland. Nu var jeg nemlig en fri mand, der igen kunne slå mig løs omkring min spidskompetence der netop er iværksætteri, Innovation, nytænkning, og ikke bare det helt traditionelle ved bare at gå i andres fodspor.

Som forventeligt kunne jeg et år eller to efter købet hurtigt konstatere, at man ved at købe en traditionel dansk skov med i hobetal med små blandede plantekulturer aldrig nåede i mål omkring en lønsom skovdrift.

Via årlig pluk hugst og udtynding, kombineret med det høje danske omkostningsniveau, og prisen for råtømmeret her i landet, var alt andet end et driftsresultat på ca. 0 i gennemsnit over årene på det nærmeste en umulighed. Et acceptabelt driftsresultat krævede ganske enkelt efter mine beregninger, at man selv begyndte helt fra bunden af med ny skovrejsning, og derfra ventede ca. 40 år. Og yderligere krævede det som jeg for længst havde registreret i Skotland, at de omtalte 40 år på det nærmeste ikke måtte være belastet af nogen som helst omkostninger undervejs, frem mod en ren afdrift af tømmeret, hvorefter man så kunne starte forfra.

Og desværre kunne man jo efterhånden som skovejer konstatere, at på det nærmeste alle danske private skove, primært af ovennævnte årsager kun havde fokus på en jagt og vildtvenlig skov, der som minimum kunne indbringe en rimelig jagtleje.

Alternativt kunne man jo også selv sammen med alle de tidligere nævnte kategorier af personer muntre sig uden tanke for overhovedet, at den intensive jagtudøvelse generelt fik skovens reelle handelsværdi til at sive.

Men alternativet ved over en 5 — 10 års periode, og på det nærmeste en fredning af dyrene, kombineret med en optimering af skovens drift, samt jagtværdipotentialet og kødværdierne samtidigt, ligger tilsyneladende næsten enhver dansker uendeligt fjernt.

For mig kan det reelt sammenlignes med f.eks. to næsten ens huse med ens grundstørrelse, på den samme villavej, med kort afstand imellem dem, og kun 50 — 100 m til havet for dem begge to. Men den der har en flot udsigt til vandet bliver solgt meget hurtigt som en liebhaverbolig til Ca. 5 mio. kroner. Derimod tager det meget længere tid at sælge den anden villa der ikke har udsigt til vandet, og salgsprisen bliver sluttelig på ca.2.5 mio. kroner.

Og noget tilsvarende har jeg i den grad bevis for selv, da vi efter købet af [adresse1] i 2005 solgte [skov1]skoven i 2006, uden at en ejendomsmægler reelt var inde over. Den blev solgt til en blandt flere interesserede, der netop havde spottet herlighedsværdierne. Og de Ca. 7 år vi havde ejet skoven gav således et afkast på tæt ved. 100 %.

Efterfølgende henvendte en kyndig ejendomsmægler i nærområdet sig til mig og tilkendegav, at hvis jeg havde ageret som alle andre traditionelt gør, så havde jeg med stor sikkerhed maksimalt haft et afkast over ejerperioden på 20 — 25 % Og hertil kunne jeg jo så selv tillægge et yderligere afkast på maksimalt op til 10 %, hvis vi yderligere havde haft lejet jagten ud over samme periode.

Men netop det at mam tænker anderledes, og bare går lidt imod strømmen, ligger tilsyneladende og desværre de to sagsbehandlerne ved SKAT meget fjernt.

5.

Og hvad angår mine endog meget beskedne udgifter vedr. rejsen til Færøerne over ca. en uge, så kan jeg kun her endnu engang, forsøge at henlede læserens opmærksomhed på at rejsen helt primært blev foretaget efter opfordringer fra vore 3 børn, der er meget større aktionærer end os selv. Og yderligere havde og har selskabet selv alle pengene i kassen uden lån og gældsætning for en tilsvarende investering som i [adresse1], med hovedvægten helt entydigt lagt på skovrejsning og et vandturbineanlæg for produktion af grøn energi.

Og bemærkningerne i afgørelsen fra SKAT forstår vi overhovedet ikke, da de 3 beskrevne punkter midt på side 16 er helt og aldeles misvisende i vort tilfælde:

• Rejseaktiviteten har ikke konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens ind komstskabende aktiviteter.

• Rejsen tilgodeser ikke virksomhedens øvrige interesser.

• Rejsen er en egentlig ferierejse.

Ingen af de 3 punkter kan nemlig efter vor bedste overbevisning forbindes med omtalte rejse til Færøerne, hvilket i øvrigt også alt det ovenfor beskrevne jo i den grad er beviset på.

Og rettelig bør min ydmyge behandling af opgaven/rejsen, vel også ses i lyset af virksomhedens rejseaktiviteter generelt, samt i øvrigt hvad vi i samme virksomhed bruger på repræsentation.

Det sidste er blot en pæn hentydning til at foretage en sammenligning af, hvad en politisk oppositionsleder helt aktuelt her i landet tilsyneladende slipper godt fra, at have rejsebilagsomkostninger for til refusion i gennemsnit pr. rejsedag, når vedkommende er ude for at føre sig frem.

6.

Som yderligere dokumentation for at jeg selv, sammen med vore 3 børn, tager mine ovenstående tilkendegivelser alvorligt, kan jeg oplyse, at vores ejerskab til [adresse1] indtil videre forventes at blive en særdeles attraktiv investering, hvilket kan skitseres ved følgende eksempler:

• Ved et salg inden for de næste Ca. 6 måneder, forventes dagsværdien for [adresse1] at repræsentere en merværdi på 100 - 200 % af ejendommens samlede kostpris i danske kroner siden købet i 2005.

• Alternativt forventes der i de næste Ca. 8 - 9 år realiseret en avance ved skovhugst efter at der er afholdt omkostninger til genplantning - en indkomst til beskatning, der repræsenterer et afkast på mindst 100 % af ejendommens samlede kostpris.

En bedre investering fås vel næppe i dette “årti”, og samtidig må det da være en alternativ investering, der peger i retning af, at der findes andre muligheder og veje at gå, end bare at kopiere alle de andre indenfor land- og skovbruget.

For efter min bedste overbevisning så vil enhver dansk køber i 2005 af henholdsvis skov, naturarealer eller traditionel agerland her i landet, som sælges igen nu eller måske først senere som ovenfor skitseret, næppe komme til at betale en eneste skattekrone til samfundet over hele ejerperioden inkl. ved salget, måske lige bortset fra hvis SKAT har spottet vedkommende, og fået vedkommende beskattet af værdien, af fri jagt til rådighed undervejs.

Ved salg af [adresse1] i 2014, vil der igen kunne findes et alternativt afkastpotentiale. Men det forudsætter, at man i den grad ikke går i alle de traditionelle danske bønders fodspor, som jeg har kendt i hundredvis af, og gjort forretninger med langt tilbage i tiden som ansat direktør i grovvarebranchen.

Der har parolen specielt for dem med dyrehold inde over, næsten kun lydt på mere af det samme. Og nytænkning, innovation samt produktudvikling har været et næsten ukendt begreb. Undtaget herfra er dog “valutaspekulation”, “futures” og “swaps” med alt hvad dertil hører.

7.

Tilbage er der så kun for mig at påpege lidt flere direkte ukorrekte postulater i afgørelsen fra SKAT via sagsbehandlerne.

I tredje afsnit på side på side 2 står der f.eks., at det er en kendt sag at [person2] er jagtinteresseret. Det har naturligvis kun sin rigtighed, hvis der havde stået har været.

Og netop det at jeg aldrig selv har været på jagt efter et dyr på [adresse1], eller nogen sinde kommer det, inkl. det beskedne antal klovbærende dyr der ind til dato er skudt på [adresse1], kan rigtig mange personer bevidne, også inkluderet mine naboer i Skotland.

Og det er vigtigt for mig her og påpege, at det efter ønske fra SKAT kan blive tale om vidner fra såvel de laveste lag i samfundet, middelklassen, eller den allerøverst top i samfundspyramiden.

Men sammenfaldende for dem alle er, at de som noget helt specielt for danske jægere, netop kærer sig om begreber relaterende til jagt som f.eks. bæredygtighed, moral, etik, selektion, samt ikke mindst præcision når det kommer til skudafgivelsen. Og som tidligere påpeget hører ingen af disse personer til i vor private nære vennekreds, omgangskreds eller som tidligere forretningsforbindelser.

Men for de få af dem, der via rettidig omhu og præcision har gjort mig en tjeneste ved at selektere nogle få af de mindste og svageste dyr fra på [adresse1] uden beregning, så vil de automatik fremadrettet blive benævnt som en ven. Det samme vil i øvrigt generelt gøre sig gældende for alle andre mennesker der ikke udøver jagt, men som jeg tilfældigvis kender bare lidt til, fra et efterhånden langt og virksomt liv.

Og igen vil jeg ikke undlade tilkendegivelsen af, på trods af hvor urimeligt det end måtte virke på SKAT, at så står fremtiden på [adresse1], så længe vi i familien er ejerne, slet ikke på traditionel dansk jagt. Alternaivt kan det også komme på tale at en skotte der i den grad kan håndværket, efter regning eller som ansat kommer til at selektere det bæredygtige antal dyr fra, med den helt rigtige alder og størrelse. Men udleje af jagten til helt almindelige traditionelle jægere som jeg om nogen har alt for meget kendskab til, bliver der aldrig tale om, eller i det mindste så længe jeg er bare lidt med, på den alleryderste sidelinje i beslutningsprocessen.

Og netop hvad afgørelsen fra SKAT igen angår, så virker den jo i en grad også både krænkende, og nedbrydende på en person som mig, der altid har sat en ære i at overholde det betydelige antal af love og regler her i landet. Derfor mener jeg da også at jeg her helt frem til dags dato er helt og aldeles ustraffet i alle sammenhænge, dog vistnok undtagen 2 - 4 fartbøder og parkeringsbøder i alt.

Men heldigvis får SKATs Afgørelse den resterende mænge adrenalin jeg endnu har tilbage i kroppen til at virke igen, og derudfra på tryk tage til genmæle, selvom det skrevne danske ord aldrig har været en af mine spidskompetencer.

Yderligere tegner SKAT jo et fuldstændigt forvrænget billede allerøverst på side 13, af potentialet i udlejning af jagten direkte til et jagtrejsebureau som f.eks. [virksomhed4] & [virksomhed5].

Her skriver sagsbehandlerne, at man typisk betaler kr. 10.000,00 for et par dages jagt i Skotland, hvor man må skyde et par dyr.

Men det man helt undlader og fortælle er, at det omtalte beløb helt typisk inkluderer, både flybilletten tur retur, billeje i Skotland, papirarbejdet forud med våbnet ind og ud i Skotland, et værelse direkte på godset eller et nærliggende gæsthouse, en jagtfører fra morgen til aften, samt ofte yderligere et par måltider og madpakker inkluderet, samt ikke mindst en god fortjeneste til jagtrejebureauet. Derfor vil der typisk kun være tilbage for godset at indkassere de 2.000,00 — 2.500,00 kroner, dækkende alene det at gæsten “måske” har haft mulighed for at krumme fingeren en til to gange på dyr der næsten ikke findes på ejendommen, og hvis de gør ofte er så sky og rastløse, at kuglen ofte sendes af sted mens dyret er i bevægelse og på skudafstande på over det 3 — 4 dobbelte af det forsvarlige. Derfor er det mest sandsynlige resultat der kommer ud af et skud da også en anskydning, samt ikke mindst en konstant sivende værdifastsættelse af netop en sådan ejendom.

Og mig bekendt skal godset derudover, ud af de. ca. 2.000,00 — 2.500,00 kroner til dem helt typisk, aflønne en stalker/skytte og stille et transportmiddel til rådighed over de omtalte dage, hvis ikke de danske jægere har ageret direkte på helt egen hånd, som trenden mere og mere går i retning af specielt i Scotland.

Derfor er det heller ingen tilfældighed, at den eneste traditionelle jagtrejse (i 1991) gennem et jagtrejsebureau, jeg i mit liv som jæger har prøvet at købe, blev både første og sidste gang jeg skulle prøve noget sådant.

Uddannelsen, moralen og etikken blandt specielt de danske jægere (inkl. jagtrejseudbyderen), der mig bekendt er de største forbrugere af jagtrejser overhovedet på verdensplan er mere end skræmmende for mig.

Og allerede der tog jeg da også beslutningen om, at hvis jeg senere i livet selv skulle blive land eller skovejer, så ville indgangsvinklen til jagt, udøvelsen af samme, og ikke mindst værdiskabelsen, “eller det modsatte” i den sammenhæng, ikke overhovedet komme til blot at bære lidt præg af det, der mere eller mindre ser ud til desværre at være blevet normen eller trenden generelt i Danmark og for danske jægere.

Lige over midten på side 13 i kendelsen fra SKAT, er der yderligere som ny tekst indsat nogle henvisninger til div. personnavne, lokaliteter, årstal uddrag fra min selvskrevne bog, som jeg beklageligvis slet ikke kan finde hverken hoved eller hale på.

I visse af tilkendegivelserne kan jeg måske nok forestille mig hvad SKAT prøver at tilkendegive, men det vil ganske enkelt være for omfattende for mig at skulle bidrage til det også.

Sluttelig vil jeg henvise læserens opmærksomhed til allernederst på side 13 og det første og andet afsnit på side 14, hvor deres bemærkninger til min tidligere sag ved Landsskatteretten er kommenteret.

Og for mig at se, burde netop den sag jo i den grad have fået dem til at tænke en ekstra gang over det de her har sat gang i.

Men det kommenteres let og elegant med en bemærkning der lyder som følger:

Vi finder ikke, at denne landsskatteretsafgørelse er relevant i denne sag.

Og derfor censurerer de så blot den til dem fremsendte Landsskatteretsafgørelse bort fra sagen med ovennævnte begrundelse.

Men for mig med min viden og baggrund, samt til dem der nu efterfølgende sidder med aben, betragter jeg netop denne afgørelse som meget vigtig, og i den grad helt relevant og sammenlignelig, da netop Landsskatterettens afgørelse i min favør, gik på at jeg som hovedaktionær ikke udnyttede jagten i privat regi, og dermed tilgodeså alle de tidligere nævnte helt nære venner og bekendte, omgangskredsen samt familiemedlemmer.

De afholdte jagter og dermed afskydningen tjente alene virksomhedens tarv, dels ved direkte ude i naturen bl.a. at præsentere nedennævnte nye produkt, der allerede havde slået benene lidt væk under div. skytter og naturforvaltere landet over. Men ikke mindst var sigtet at generere en omsætning og et overskud via nogle unikke produkter og opfindelser, der kastede noget af sig på bundlinjen selv for en rimelig ny iværksættervirksomhed, således at den allerede der via betaling af skat, bidrog til samfundshusholdningen.

Og den gang var jeg da også en ægte hovedaktionær.

Det helt nye og i den grad innovative produkt, bestod af kun helt små frarensede kornkerner og ukrudtsfrøene, der normalt alt sammen var affald der gik til forbrænding.

Det epokegørende var bare her, at jeg via en speciel varmebehandling inkluderet en finrensning, som jeg for begges vedkommende også selv havde opfundet, og som alene bestod i kun lige at nå en temperatur i produktet så spireevnen var fjernet, men således at foderværdien for alle naturens vilde fugle og dyr, samt for den sags skyld også de opdrættede, stadigvæk var 100 % intakt, og endda i visse tilfælde øget.

Og omkring netop relevansen over til den nuværende skattesag, dels hvad angår mig selv, eller hvem der har “udnyttet” jagten, samt ikke mindst om formålet fuldt og helt tjener virksomhedens interesser, ser jeg imidlertid ikke selv nogen forskel på overhovedet fra dengang til nu.

Men yderligere nåede SKAT da også at fremføre endnu en usandhed, der står anført på anden linje i samme afsnit øverst på side14 i kendelsen med ordene:

Selskabet er nu opløst

Ifølge min viden, er det en meget grov forvrængning/usandhed fra en skatteinstans, da virksomheden stadigvæk eksisterer, og det endda i bedste velgående, med tæt ved 100 mennesker ansat, men således at den via informationer til mig, alene har ændret navn fra [virksomhed6] A/S til i dag: [virksomhed7] A/S.

Jeg vil for nuværende, udover at vedhæfte filen omhandlende ovennævnte Landsskatteretsafgørelse , håbe, at jeg ikke skal bruge yderligere tid og energi på denne skattesag.

Og jeg ser frem til, at al denne spild af tid og forbrug af ressourcer forhåbentlig stopper med baggrund i afgørelsen i LSR.

Mere om baggrunden for rejsen til Færøerne, med et vedhæftet kort over Øerne hvor vi

overnattede og kørte ud fra om morgenen, for at se på mulighederne for dels køb af landarealer

for ny skovrejsning, samt besigtigelse af etablerede vandturbinearilæg efter en tilsvarende

opskrift og beliggenhed som findes på [adresse1] i Skotland.

På den første side nedenunder kan man via markeringen med de sorte trekanter, se hvor vi overnattede ifølge rejsebeskrivelsen, og kørte ud fra om morgenen, for med første prioritet at vurdere primært østvendte arealer (i læ for vestenvinden), kombineret med besigtigelse at vandturbineanlæg vi samtidigt passerede, som producerede EL (grøn energi) til nettet.

Derefter følger over to sider de konkrete facts for Færøerne, der flere år før jeg sammen med min kone, der modsat mig er direkte ansat i selskabet der ejer [adresse1], gjorde alvor af rejsen. Inspireret var vi ved afrejsen for i den grad at sætte fokus på en investering også der, i landarealer, med henblik på ny optimal skovrejsning, der næsten også burde kunne slå Skotland af pinden i så henseende.

Læs venligst det jeg har markeret med gult og ikke mindst med grønt, der er det helt essentielle i den forbindelse. Her tænker jeg naturligvis på de nævnte udmarker forneden, beliggende på netop østvendte skåninger i op til 300— 400 meter over havets overflade, som det også fremgår at vedhæftede billede på den femte side fra [...], som vi også besøgte uden at finde mulighed for at købe netop nogen at denne type af landarealer.

Disse arealer burde nemlig alt andet lige kunne købes for en tilsvarende pris, som for tilsvarende arealer i det Skotske Højland.

Og jeg er stadigvæk ikke et sekund i tvivl om det geniale i at rejse skov på Færøerne via klimaet, boniteten af arealerne, gennemsnitstemperaturen, nedbørsmængderne, den reelt ikke eksisterende vinter, samt ikke mindst beliggenheden i selve hjertet af den “varme” Golfstrøm i Nordatlanten.

Endnu mere uforståeligt er det for mig nu, at tilsyneladende ikke en eneste indfødt færing nogensinde har forsøgt sig med skovrejsning, når man bare ved selvsyn ser hvad der kan gro og står af store flotte majestætiske træer i indtil flere villahaver på Øerne, Jeg er således næsten helt sikker på, at produktionen af vedmasse der vil være optimal, og at traditionelle flade og vindfølsomme arealer for skov i Danmark næppe kan producere tilsvarende. Og samtidigt vil det sandsynligvis også kunne matche tilsvarende arealer i Skotland. Derfor har jeg heller ikke på nogen måde opgivet Færøerne, da netop den type af landarealer, som tilfældet er i Skotland, burde kunne købes til i omegnen af ca. kr. 10.000,00— 15.000,00 pr. ha. Og alt anden lige er en sådan pris mere attraktiv og betryggende at tage udgangspunkt i for ny skovrejsning, end en pris i Danmark på næppe under kr. 100.000,00 pr. ha, for arealer der bare i bedste fald vil være anvendelig for ny skovrejsning. Og på Færøerne vil man yderligere kunne forholde sig helt afslappet til diverse ophold, fordi vi har et rigsfællesskab, samtidig med at næsten alle færinger kan tale og forstå det danske sprog. Og næppe nogen overhovedet, af de ca. 50.00 indbyggere på øerne, vil have noget specielt imod hvis eksport af tømmer, på den lange bane, kunne overtage bare 30—40 % af de 97 % som fiskeprodukter, fanget og forarbejdet på øerne, repræsenterer at den samlede eksport fra Færøerne i dag.

Omkring driften og udformningen af de mange vandturbineanlæg på øerne, vi besigtigede for produktion af grøn energi, og hvor vi var heldige at møde, og tale med et par ansvarlige personer desangående, blev jeg under opholdet i den grad bekræftet i det unikke, ved sådanne investeringer. Og specielt skal det naturligvis vurderes i forhold til tilsvarende investeringer i f.eks. sol- og vindenergi, hvor alt tages med i beregningerne.”

Af referat fra møde den 16. april 2015 mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremgår følgende:

”Vedrørende jagtretten:

Klageren har forklaret om baggrunden for investeringen i [adresse1] i Skotland, var at udvikle vildtfaunaen og derved skabe værdi i vedmasse ved fældning af tømmer på sigt. Samt mulighederne for at investere i vandturbineanlæg til el-produktion.

For at dette skal lykkes, er det vigtig at selektere vildtbestanden, således at de ikke beskadiger træerne.

Klager påpeger, at der ikke er tale om nære venner og bekendte, der har været på [adresse1] for at selektere. Samt at han flere gange har sagt nej til nære venner og bekendte om at få lov at komme på jagt på baggrund af deres manglende evner som jæger.

Klageren oplyser, at han ikke ville føle sig tryg ved at benytte professionelle skotske skytter, idet han ville have svært ved at kontrollere deres færdigheder.

Klageren mener herudover ikke, at der er nogen værdi i den foretagne jagt, idet ingen vil betale for kun at få lov at skyde de dårlige dyr og ikke engang få et trofæ med hjem. Hvis jagten i stedet blev udlejet, og der kunne skydes de store dyr, som ellers er i modstrid med de jagtetiske regler og hele ideen med skovdriften, så ville den indtjening man kunne få (de ca. 40.000 kr.) ikke kunne stå til måls i forhold til den værdi man ville ødelægge om året i vedmasse.

Vedrørende rejsen til Færøerne:

Klageren tog til Færøerne for at undersøge mulighederne for at købe ny jord, hvor der kunne investeres i skovdyrkning og vandturbineanlæg, samt undersøge og samle viden omkring vandturbineanlæg.

Klageren påpeger at der på [adresse1] er 3 gode muligheder for vandturbineanlæg. Klager oplyser ligeledes at vandturbineanlæg har en levetid på 80-100 år kontra vindmøller og solcelleanlæg, der har en levetid på ca. 20-25 år, og derfor er et vandturbineanlæg til produktion af strøm en rigtig god investering langt frem i tiden, men samtidig er denne også en dyr investering.

Klager fortæller hvordan han i 2005 da han købte [adresse1], inspirerede en nabogodsejer til at investere i vandturbineanlæg. Naboen har efterfølgende brugt et år på målinger og forberedelser og anlagt et vandturbineanlæg til 60 mio. kr. Dette var estimeret til at producere strøm for op til 10 mio. kr. om året, hvor klager oplyser at der i de to første år blev produceret strøm for ca. 30 mio. kr.

Klageren forklarer endvidere at der på Færøerne ikke findes skov. Men på baggrund af at det ligger nordligere end Skotland, i den varme Golfstrøm og med en god nedbørsmængde lignende den i Skotland, anser klageren Færøerne som et særdeles attraktivt sted at investere i ny jord og udvikle i samme ånd som henholdsvis [skov1] i Danmark og [adresse1] i Skotland. Særligt fordi der på Færøerne ikke findes klovbærende vildt, der kan ødelægge træerne, samtidig med at der er gode muligheder for vandturbineanlæg.

Klageren oplyser, at det ikke var muligt at finde noget jord til salg, idet staten ejer det meste på Færøerne.

Der anføres således at rejsen vedrørte undersøgelser af markedet for at gentage skovrejsningen samt undersøge hvordan vandturbineanlæg fungerer på Færøerne, efter længere overvejelser om at investere i dette i Skotland. Her er således tale om ambitioner om fremtidige investeringer, som var i projektfasen.

Klager påpeger ligeledes de beskedne udgifter, han og ægtefællen, der er ansat i selskabet, havde i forbindelse med rejsen. Bl.a. boede de på Bed and Breaksfast’, samt at der generelt er brugt beskedne udgifter på rejser og repræsentation.”

Det fremgår af mail af 24. april 2015 fra klageren:

Vedrørende værdien af jagten

”På side 2 i 3. afsnit har du korrekt angivet, at værdien for udlejning af jagten ligger i niveauet kr. 40.000 (hvilket svarer til det niveau, som [virksomhed2] betalte til den tidligere ejer af [adresse1] i 2005).

Hvis [virksomhed2] i dag/tidligere år fik til opgave, at firmaet skulle sørge for vildtreguleringen i henhold til visionen for [adresse1] samt opfylde de jagtetiske regler, ville det medføre en omkostning for [virksomhed1] A/S til de udvalgte jægere/[virksomhed2] samt en mindre indtægt for solgt kød til slagtningen (bliver på nuværende tidspunkt indtægtsført løbende i [virksomhed1] A/S).

Dette forhold ”dokumenterer / sandsynliggør” efter vores opfattelse, at der ikke kan fastsættes en værdi for jagten.”

Repræsentantens bemærkninger af 13. maj 2014 til sagsfremstillingen:

”Vi har modtaget din sagsfremstilling samt dit forslag til afgørelse af vores klage

Vi er naturligvis ikke enig i forslaget til afgørelse vedrørende vildtreguleringen på [adresse1] samt forretningsrejsen til Færøerne.

Subsidiært er vi uenige i den foreslåede værdi af jagtretten – som jeg præciserede i min mail af 24. april 2015, så svarer værdien på kr. 40.000 til værdien ved udlejning af jagten til [virksomhed2] under forudsætning af, at jægerne uden restriktioner får lov til at nedlægge store flotte dyr med attraktive trofæer. En eventuel værdi af jagtretten til vildtreguleringen er derfor slet ikke i niveauet kr. 40.000.
Vi har også opfattelsen af, at definitionen af en ”ven” er blevet misforstået – når [person2] i sin bog eller andet steds har omtalt en kompetent jæger som en ven, så er det ikke udtryk for en personlig ven af [...]/familien, men det er en perifer ven, som [person2] har respekt for som jæger.”

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende jagtretten

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det følger af ligningslovens § 16A, at alt, hvad er udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst og af ligningslovens § 2 fremgår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Det fremgår videre af ligningslovens § 16, stk. 1 at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er ikke en betingelse for at statuere maskeret udbytte, at den økonomiske fordel tilgår aktionæren personligt. Enhver overførsel, der er begrundet i aktionærens indflydelse på selskabet, vil således skulle beskattes som maskeret udbytte. Dette gælder såvel overførsler til nærtstående som overførsler til udenforstående. Overførslen siges i en sådan situation, at have passeret aktionærens økonomi.

Højesteret har i dom af 2. november 1999 (TfS 1999.877) fastslået, at den formodning for udnyttelse der gælder, når en hovedanpartshaver har rådighed over en jagtret, konkret kan afkræftes.

Klageren er hovedaktionær i selskabet, men er ikke ansat i selskabet. Det er klageren, der har udvalgt de jægere, der har forestået jagt på [adresse1] og har fastlagt retningslinjerne for jagten.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt skal beskattes af jagtretten på selskabets ejendom eller brug af godet, medmindre klageren har afkræftet formodningen for udnyttelse af jagtretten.

Ud fra det oplyste i sagen finder retten, at klageren konkret har afkræftet denne formodning. Det må ud fra det oplyste lægges til grund som ubestridt, at klageren ikke selv har udøvet jagt-aktivitet på ejendommen. Der er endvidere ikke tilstrækkeligt belæg for at antage, at de af selskabet benyttede jægere er valgt på grund af et venskabeligt forhold til disse fra klagerens side. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at selskabets erhvervelse af [adresse1] i Skotland anses for at være forretningsmæssigt begrundet og ikke begrundet i et ønske om at skaffe hovedaktionæren en jagtmulighed. Den foreståede jagt på ejendommen [adresse1] må således anses for afholdt i selskabets interesse med henblik på at regulere vildtet og udvikle området.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af fri jagt for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Vedrørende rejsen til Færøerne

Hovedaktionærer m.fl., der som lønmodtager deltager i ferierejser eller andre rejser med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal beskattes af rejseudgiften som løn jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Er hovedaktionæren ikke ansat, skal rejseudgiften beskattes som udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Der er ikke skattepligt af en egentlig forretningsrejse, der er betalt af arbejdsgiveren. Der skal være en konkret og direkte sammenhæng mellem rejsen og selskabets indkomstskabende aktiviteter. Rejsen må ikke have et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt og må ikke være af generel karakter.

På baggrund af sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at rejsen har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Der foreligger således ikke noget nærmere program for turen eller oplysninger om konkrete møder eller aftaler. Det fremsendte materiale med et kort over Færøerne og artikler om global opvarmning og Færøernes særlige natur ændrer ikke herved.

Der er derudover lagt vægt på, at klageren som hovedaktionær har haft bestemmende indflydelse på beslutningen om at afholde udgiften, samt at klagerens hustru også har været med på rejsen. Det er ikke tillagt afgørende vægt, at ægtefællen var ansat i virksomheden.

Det tiltrædes derfor, at udgifterne, 10.484 kr., beskattes som maskeret udlodning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ansættelsen nedsættes således med 1.352 kr.