Kendelse af 25-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelserne for 2003 og 2004.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelserne.

Faktiske oplysninger

Ved brev dateret den 4. november 2004 anmodede [by1] Kommune klageren om at indsende regnskab vedrørende hans band [x1] samt regnskab over hans egne udgifter til brug for behandlingen af selvangivelsen for 2003.

Den 23. november 2004 rykkede [by1] Kommune for materialet, men modtog det ikke.

Den 10. februar 2005 sendte [by1] Kommune forslag til en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2003. Honorar fra musikervirksomhed blev i forslaget skønnet til 250.000 kr., og der blev skønnet et befordringsfradrag på 12.160 kr.

Ved den skønsmæssige ansættelse af honorar fra musikervirksomhed var der taget udgangspunkt i regnskabet for [x1] for 2000, og det klageren havde oplyst som B-indtægter for 2000, sammenholdt med, hvad klageren har oplyst som B-indtægter for 2003. SKAT havde ligeledes indhentet oplysninger om indtægter hos de øvrige bandmedlemmer og havde på den baggrund skønnet, at klagerens indtægt for 2003 var i samme størrelsesorden som i 2000.

Befordringsfradraget blev i mangel af dokumentation anslået til 100 dage a 100 km.

Der blev i forslaget ikke givet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter som følge af manglende dokumentation for egne udgifter i forbindelse med [x1].

Klageren reagerede ikke på det udsendte forslag, og den 4. april 2005 udsendte [by1] Kommune derfor årsopgørelse, hvori ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst blev ansat i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Klageren har ikke klaget over den skønsmæssige ansættelse af indkomsten til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Ved brev af den 1. august 2005 sendte [by1] Kommune et forslag til skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2004, da SKAT ikke havde modtaget klagerens selvangivelse for dette år. I forslaget blev honorar af musikervirksomhed skønnet til 250.000 kr. ud fra de oplysninger, som forelå fra tidligere år.

Klageren reagerede ikke på det udsendte forslag, og derfor udsendte [by1] Kommune årsopgørelse af 5. september 2005, hvori ansættelsen af klagerens skattepligtige indkomst blev ansat i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Klageren har ikke klaget over den skønsmæssige ansættelse af hans indkomst til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Den 16. maj 2013 anmodede klageren SKAT om genoptagelse af skatteansættelserne for 2003 og 2004. I forbindelse med sagens behandling ved SKAT har klageren indsendt en oversigt over hans livshistorie, som er udarbejdet af hans sagsbehandler fra Jobcenter [by1], en udtalelse fra psykiater [person1], en udtalelse fra psykolog [person2], lægejournaler, helbredsattest samt et skema over [x1]s indtægter i 2003.

Klageren har den 30. september 2013 anmodet SKAT om aktindsigt i oplysninger om [x1]s indtægter for 2004. SKAT afslog at give aktindsigt i disse oplysninger, men ved afgørelse af 23. december 2013 pålagde Landsskatteretten SKAT at træffe en ny afgørelse om aktindsigt, da den oprindelige afgørelse led af væsentlige mangler og således var ugyldig.

Den 16. januar 2014 traf SKAT en ny afgørelse om aktindsigt, hvori SKAT meddelte, at klageren ikke kunne få aktindsigt i det pågældende materiale.

SKATs afgørelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2003 og 2004 udløb henholdsvis den 1. maj 2007 og den 1. maj 2008. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT er ikke bekendt med forhold i klagerens sag, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 1-7.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der ikke er begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen eller foretaget åbenbare urimelige skønsmæssige ansættelser. Ansættelserne er skønnet ud fra de oplysninger, kommunen har haft på tidspunktet for ansættelserne.

Skønnet for 2003 baserede sig på klagerens indkomst for 2000, da der for dette år var et regnskab tilgængeligt. At skønnet i 2003 er lidt højere end den ansatte indkomst i 2000 er en naturlig konsekvens af prisudviklingen.

Der kan ikke gives fradrag for udokumenterede lønmodtagerudgifter, da disse kan variere meget fra år til år. Der er derimod taget højde for bandets fællesudgifter, da indkomsten for 2000 er ansat på baggrund af bandets indtægter fratrukket udgifter.

[by1] Kommune har skønsmæssigt ansat et befordringsfradrag på 12.160 kr. svarende til 100 dage a 100 km. Dette anses ikke for at være åbenbart urimeligt.

Den skønsmæssige ansættelse for 2004 er foretaget på baggrund af oplysninger fra tidligere år og adskiller sig ikke væsentligt fra den skønsmæssige ansættelse for 2003.

Når der foretages en skønsmæssig ansættelse som følge af manglende selvangivelse eller manglende oplysninger fra skatteyderen, står den skønsmæssige ansættelse ved magt, indtil selvangivelse eller de manglende oplysninger indsendes. Den skønsmæssige ansættelse skal således ikke godkendes af skatteyderen.

Den skattepligtige skal senest 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb indsende selvangivelse eller de manglende oplysninger for at få den skønsmæssige ansættelse ændret. Modtager SKAT først selvangivelsen eller oplysningerne efter dette tidspunkt, kan SKAT kun under helt ekstraordinære betingelser genoptage skatteansættelsen. Er disse betingelser ikke opfyldt, kan skatteansættelsen ikke ændres. Dette medfører i nogle tilfælde, at en forkert skatteansættelse fastholdes.

Der er ikke ved de skønsmæssige ansættelser begået fejl, der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse. Der er endvidere ikke i øvrigt forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Det fremgår af det indsendte materiale, at klageren i perioder har været sygemeldt og fået antidepressiv og antipsykotisk medicin.

SKAT har foretaget en grundig gennemgang af alt det modtagne materiale. På denne baggrund anerkender SKAT, at klagerens helbredsmæssige tilstand og de ting, han har været igennem, har haft indvirkning på klagerens hverdag. Klageren har imidlertid kunnet arbejde som musiker frem til 2006/2007 og har kunnet passe et lønmodtagerjob i dele af 2007 og 2008, hvorfor det fortsat er SKATs opfattelse, at det ikke har påvirket klagerens hverdag i en sådan grad, at han ikke har kunnet anmode om genoptagelse inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Den indsendte udtalelse fra klagerens psykiater modbeviser ikke dette.

Klageren har herefter ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Hertil kommer, at 6 månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, heller ikke er opfyldt. Anmodningen om genoptagelse for 2003 og 2004 er først indsendt ca. 8 år efter, at klageren er kommet til kundskab om [by1] Kommunes skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst.

SKAT afslår derfor at genoptage skatteansættelsen for 2003 og 2004 ekstraordinært.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten, er SKAT fremkommet med følgende udtalelse:

Klageren skriver i sin klage, at der på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse for 2003 forelå en revisionsrapport, som [by1] Kommune kunne have taget udgangspunkt i, da kommunen lavede sit skøn. SKAT formoder, at der henvises til det regneark, der er indsendt som bilag til klagen, og som er benævnt ”Indtægter Indkomståret 2003 f. [x1]”.

[by1] Kommune ikke var i besiddelse af dette dokument i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse. [by1] Kommune sendte en materialeindkaldelse og en rykker til klageren til brug for den skønsmæssige ansættelse men modtog intet. Klageren har sendt det pågældende regneark ind til SKAT i forbindelse med behandlingen af den påklagede genoptagelsessag. Regnearket ses ikke på noget tidligere tidspunkt at være modtaget hos SKAT i forbindelse med klagerens skatteansættelse.

Klageren skriver ligeledes i sin klage, at SKAT har nægtet ham aktindsigt i tre navngivne sagsbehandleres rapporter omhandlende møder med klageren. Dette er ikke korrekt.

SKAT har givet aktindsigt i det omtalte materiale, der findes i SKATs arkiv.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 14. oktober 2013, at klageren tidligere har været til møde hos SKATs inddrivelsesafdeling i [by2], og at han der har sagt, at han ikke skylder de penge, som SKAT anfører. SKAT vil gerne præcisere, at dette møde fandt sted den 14. april 2009, og at klageren blev henvist til at snakke med ligningsafdelingen.

Klagerens opfattelse

Klageren er fremkommet med følgende klageskrivelse i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten.

Skat har nægtet genoptagelse af Skats egen værdiansættelse af indkomst og fradrag, for 2002, 2003 og 2004.

Værdiansættelser af indkomst for årene er skønnet bemærkelsesværdigt forkert. Og Jeg er i de mange år der er gået blevet trukket for både forskellige gebyrer, samt et anseeligt beløb i renter af denne af Skat påførte gæld.

Jeg har siden retssag foranlediget af Skat år 2000, bedt om hjælp fra Skat til at få opfyldt Skats krav om indlevering af skatteteknisk regnskab for 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008. Forespørgslen er foranlediget af, at psykiske problemer og stress der forårsagede en drastisk nedsat evne af evnen til at udføre regnskabs- eller anden skriftligt kommunikation/arbejde.

Formålet med denne værdiansættelse vurderes til at tilføre Stress og almen mental belastning i form af gældssætning med gentagne påløbne renter og gebyrer der løbende bliver påført, samt i sig selv stigende gæld.

Skat har selv erkendt at fremgangsmåden har bragt positive resultater.

Værdiansættelsen er tilført Skat fra lovgivende magt som et værktøj, og formodes at skulle adfærdskorrigere personer til at udføre en dokumentation, og/eller et skatteteknisk arbejde der er pålagt alle borgere. Skat har tilkendegivet at som samfundsnødvendigtSkat samt lovgiver betragter dette som en pligt. Lovgivningen på området er på nuværende tidspunkt ukendt.

Da belastningen har til formål at kunne fastholdes på ubestemt tid, eller til en ønsket effekt er opnået. må det fra lovgivers side være foretaget helbredsmæssig skadelig virkning som. Deri skønnes den adfærdskorrigerende effekt at ligge.

Jeg har på nuværende tidspunkt betalt alt gæld undtagen for årene 2002, 2003, 2004. Disse tre år er interessante fordi Skat i mangel af oplysninger fra min side fik et for dem uoverskueligt problem i form af at man havde indgået aftale med. Skats problem blev hurtigt mit problem. Nu på fjortende år.

Da jeg efter loven er pålagt bevisførelse/sansynliggørelse, mener jeg at det kun er rimeligt at alle aspekter i sagen kommer frem.

Jeg ser alvorligt på den nuværende retsmæssige situation der indikerer at Skatteankenævnet har et ønske om hurtigt at stadfæste en sag, samtidig med at Skat har mulighed for selv at kunne regulere hvilke oplysninger der for min person er tilgængelige til af loven pålagte bevisførelse.

Jeg føler mig særdeles utryg ved den omvendte bevisførelse. Jeg føler at Skatteankenævnet kunne have interesse i at ville stadfæste inden alle aspekter er belyst. Især indenfor det psykiske-helbredsmæssige område som i denne sag er et lidt mere kompliceret og tidskrævende aspekt.

Jeg ser både Skats, og Skatteankenævnets udtalelser omkring det helbredsmæssige område som værende forbavsende sparsomt. Jeg kan se at hovedvægten af begges svar hører hjemme under den del der omhandler de juridiske muligheder der ligger i lovparagrafferne. Jeg får det indtryk at begge personers primære viden befinder sig indenfor lovparagraffer, og ikke i den psykisk-sunhedsfaglige ende af skalaen. Jeg vil hjertens gerne lige vide hvem der repræsenterer både Skat, og Skatteankenævnet her i vores lille firkløver. Hvem er disse personer, og hvilken tilgang til den mere helbreds relaterede del har disser representanter?

Det kræver temmelig bred baggrundsviden at bedømme det indsendte materiale. Så jeg vil meget gerne vide lidt mere om de egenskaber der synes at retfærdigører deres grundlag for en generel udtalelse inden for ryg, psykiatri, tinnitus, m.v.

Jeg har indtil videre kun givet aktindsigt i det som jeg har mod til at offentligøre for nuværende. Ikke mere. Det ser jeg ingen grund til på nuværende tidspunkt. Det er materiale af meget personlig og ikke mindst intim karakter. Det er ikke materiale der på nogen måde kun skal vurderes af jurister med en ord-identifikations analyse. Denne teknik er desværre meget brugt ved partshøringer.

Fordelen ved teknikken er at den er nem og kan bruges af alle. Ulempen er, at man ved ord-identifikation ikke vurderer samspillet mellem hvad disse lægeerklæringer beskriver. har man ingen erfaring i at vurdere det samlede billede af personen som disse meget forskellige lægeerklæringer beskriver. Jeg regner mig selv, i al beskedenhed, som indehaver af specialviden inden for [person3],

Min viden er baseret på 6 års konsultationer hos Speciallæge i psykiatri [person1]. Ikke mindst har jeg 54 års oplevelse af hvad [person3] reelt har været igennem. De sidste år fra 1999 til 2014 er mest relevante.

Jeg vil senere i denne sagsfremstilling kommentere Skats-, og Skatteankenævnets helbreds mæssige bemærkninger.

Jeg vil bede Landsskatteretten om at jeg får aktindsigt i alt materiale fra mine møder med [person4]/[person5] fra [by1]skattecenter.

Jeg kan ikke huske hvem af dem jeg først havde møde med. Jeg har kun modtaget selve regnskabet for udregning af 2000. Jeg forstår ikke denne udregning. Men beløbet er nævnt i tidligere skrivelse, omkring 213,000 derfra skal trækkes lønmodtager fradrag m.v.

Jeg savner en kopi af den indsigelse jeg har indgivet til hende angående den skønsmæssige ansættelse af min indkomst for både 2002, 2003 samt muligvis 2004. Da jeg er i for dårlig psykisk stand, samt mangler oplysninger omkring fradrag fra orkesterets fællesindkøb som på daværende tidspunkt er omfattende. Overgiver jeg min indsigelse mundtligt til [person4]/[person5]. Denne indsigelse var bl.a. en bøn om hjælp til at få materialet færdigt, og bliver nedskrevet af hende under vores møde.

Jeg var ikke i stand til økonomisk at hyre en revisor da jeg på daværende tidspunkt ikke har økonomisk råderum til at betale revisor.

Min kærestes død med ansvaret for hendes to børn, indskud i lejlighed, store reperationer på min bil som var livsnødvendig for at tjene penge, udgifter til en anpart i [virksomhed1], er bare en del af de økonomiske problemerne jeg måtte overvinde, knap så festligt skulle jeg hilse og sige.
Jeg tilbyder at indhente en lægeerklæring, hvilket ikke havde interesse på dette tidspunkt.

Anmodningen om at aflevere materiale dateret 23 november er efterkommet. Jeg er på det tidspunkt dødtræt af skat, syg af stress grundet problemer med stort set alt i livet. Jeg har søgt førtidspension 2003 Grunden er, at jeg på dette tidspunkt har indset at jeg ikke kan fortsætte ret meget længere med det liv jeg lever. Jeg har både fysiske problemer grundet en arbejdsulykke inden et job for [virksomhed2], på en trappe på trekronerfortet et par år forinden. Samt psykiske problemer der forværres drastisk efter 40 års stress tilstand, kronisk sorgtilstand. Samt den psykiske diagnose som jeg efter 5-6
års konsultation hos psykiater nu endelig har fået i 2014. Denne diagnose giver forklaringen på mange ting i mit liv. Ikke mindst i lyset af hvor hårdt denne sag har ramt mig i alle disse år. Det har kostet mig ufatteligt meget helbredsmæssigt at have været udsa for det pres, og ikke mindst håbløst tåbelige, inkompetente, og ikke mindst uretfærdige behandling jeg har fået af Skat.

Jeg samler alt hvad jeg har liggende i en plastikpose og afleverer til Skattecenteret i [by1]. Dette materiale kommer retur med en anmærkning om at det er mangelfuldt. Da jeg ikke mere er i en psykisk tilstand hvor jeg kan udføre andet end at transportere mig selv til og fra arbejde samt udføre mit musiker job, afleverer jeg i frustration alt materialet igen. Jeg har herefter ikke modtaget det igen, og en henvendelse til Skats hittegods kontor i [by2] har ikke ført til oplysning om hvad der måtte være sket med materialet under udflytningen fra [by1] til [by2]. Jeg gjorde hvad der stod i min magt, men Skat ville have mig til at udføre et stykke arbejde jeg ikke formåede.

Jeg vil bede Landsskatteretten om at jeg får aktindsigt i referater fra 1-2 møde(r) med [person6] fra [by2]skattecenter.

Jeg har her indgivet muntlig indsigelse mod værdiansættelse af min indtægt og fradrag for 2002, 2003 samt 2004. [person6] nedskrev denne indsigelse, og da hun oplyste mig at det var ulovligt at optage vores samtale. Så blev der aftalt, at jeg fik en kopi af hendes referat til mit brug. Dette referat blev aldrig sendt til mig på trods af flere telefoniske henvendelser. Jeg havde da en ny sagsbehandler som ikke kendte til denne aftale.

Jeg har ikke før 2013 været i en mental tilstand der retfærdiggjorde nogen form for kontruktiv skriftlig appél til Skat. Dette være sig til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Så sent som 2010 har jeg telefonisk kontakt med en [person7]. Hun anbefaler at jeg skal skrive under på en gældserklæring. En gældserklæring var den bedste løsning for mig, og vejen til at få hjælp fra Skat påpegede hun. Jeg skrev under på den, under forudsætning af at jeg ikke skrev under på beløbets størrelse, men kun at jeg skyldte penge til Skat. Dette accepterede hun. Næste gang jeg forsøgte at kontakte hende var hun overflyttet til [by3], og jeg fik aldrig nogen hjælp til gælden.

Nu er det store spørgsmål så:

Hvordan kan det være en fordel for mig at skrive under på en gældserklæring der pålægger mig at betale skat, arbejdsmarkedsbidrag og hvad der ellers følger med i vognen?

[person7] har haft adgang til en revisionsrapport for 2002 udarbejdet af [virksomhed3], dateret 29 juni 2004, der for mig angiver en indtægt på 173,673 kr. For indkomståret 2002, med tilhørende fællesudgifter for orkesteret.

Den tidligere nævnte revisionsrapport fra 2003 der angiver tilsvarende oplysninger med tidligere nævnte brutto indkomst 71,204 kr.

Samt et af Skat for de øvrige medlemmer i orkesteret godkendt regnskab for 2004, der som tidligere nævnt angiver en brutto indkomst 71,204 kr.

Hvorfor var det en fordel for mig at skrive under på en gældserklæring der sætter mig til indtægter på 3 gange 250,000 kr.for disse tre år?

Det forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg vil bede Landsskatteretten om at jeg får aktindsigt i alt tilgængeligt materiale angående [person7]. Jeg har kun fået selve gældserklæringen udleveret. [person7] kunne have til hensigt at få min underskrift på en gældserklæring hun var velvidende om var til Skats økonomiske fordel.

Jeg vil generelt også gerne have aktindsigt i referater fra et møde med Skat der omhandler min muntlige indsigelse for årene 2002, 2003, 2004. Dette møde blev foranlediget på min opfordring og fandt sted engang i 2005, Jeg er i tvivl om personens navn. Men det var anden gang at sagsbebandleren havde en elev med til undervisning.

Jeg blev også på dette møde nægtet at optage samtalen, hvilket jeg efterkom. Jeg klagede her også over at jeg ikke havde fået tilsendt kopi af tidligere referat som var blevet mig lovet. Desuden klagede jeg over at jeg ikke fik noget ud af mine utallige telefonsamtaler. Jeg fik igen ikke tilsendt det lovede referat fra dette møde. Jeg fik i Man konstaterede rutinemæssigt at lovgivningen blev fulgt.

Sagsbehandleren kom med en påstand om at man ikke måtte hjælpe med selvangivelser grundet en aftale med Dansk Revisorforening. En kontakt til Dansk Revisorforening i 2013 afkræftede at der aldrig har været en aftale mellem Skat og Dansk Revisorforening. Jeg talte med tre forskellige personer for at være helt sikker.

Jeg vil også gerne se referat omhandlende mødet med Skat d. 3/7 2006. Samt mødet med Skat 14/4 2009. Jeg kan ikke erindre ret meget om hvad disse møder drejede sig om. Jeg kan heller ikke her huske hvem sagsbehandleren var. Jeg vil også gerne se hvad de mange telefonsamtaler med Skat har bidraget med til arkivet.

Og endeligt, vil jeg gerne bede om aktindsigt i alt skriftligt materiale jeg har indleveret til skat omhandlende 2000 til og med 2012. Dvs. Alt materiale omhandlende gæld til Skat.

2004:
Jeg har i afgørelse af 23 december 2013 i Landsskatteretten fået delvist afslag på at få aktindsigt i [person8] indtægt for 2004. Grunden til afslaget er manglende begrundelse.

Jeg søger hermed igen om aktindsigt i [x1]s indtægter for 2004.

Begrundelsen er følgende:

Jeg har som tidligere nævnt afleveret hvad jeg havde for 2004. Dette kan jeg ikke dokumentere, da Skat ikke kviterer for afleveret materiale.

Jeg har gentagne gange kontaktet Skat på baggrund af årsopgørelsen 2004. Jeg undrede mig over at Skat ikke fandt det mærkeligt at jeg har modtaget 91,000 kr.
i dagpenge samtidig med at jeg har haft 250,000 kr.i indtægt på bandvirksomhed. Det havde man ikke nogen kommentarer til. Altså bruttoindtægt på 341,000 kr.

Jeg forstår heller ikke hvorfor man ikke tager udgangspunkt i revisionsrapporten fra 2002 der efter dateringen juni 2004 må have været Skat i hænde under kørslen af årsopgørelsen 2004. Kørselsdatoen er her 5 september 2005.

Skat skriver:

”Den skønsmæssige ansættelse for 2004 er foretaget på baggrund af oplysninger fra tidligere år og adskiller sig ikke væsentligt fra den skønsmæssigeansættelse af 2003.”

Her kunne det så være interessant at kigge på hvad de andre i bandet tjente i 2004. Der er altså forskel på 250,000, og 71,000. Selv for Skat. Jeg har tjent nøjagtig det samme som de øvrige medlemmer.

Da de øvrige medlemmer i [person8] band har fået deres regnskab godkendt uden problemer foreslår jeg at man tager udgangspunkt i dette.

Ydermere finder jeg det problematisk at Skat via dansk lovgivning pålægger mig bevisbyrden, og så fra både Skats- og Landsskatterettens side hindrer mig i at komme i besiddelse af oplysninger der tydeligt illustrerer at jeg ikke har tjent 250,000. Men derimod et beløb omkring 71,000 kr.

Jeg har tidligere hos Skat søgt om aktindsigt i [person8] bands indtægt for 2004. Denne ansøgning blev afvist på tekniske formaliteter.

Jeg undrer mig så også en kende over at man fra Skat henviser til [by1] kommunes transport fradrag på 12,160 kr,, når [by1] Kommune accepterer et transport fradrag for 2002 på 45,000 kr. Dette beløb svarer typisk til en job mængde der svarer til en indtægt på brutto 170,000 kr. Desuden er der et personligt fradrag 5- eller 10,000 kr. Oveni.

Jeg har ikke accepteret dette forslag da der mangler andre fradrag for diæter samt fællesudgifter, og selvom værdiansættelsen af brutto indkomst er sænket til 230,000 kr. Er det ifølge tidligere revisionsrapport stadig ikke bragt ned på 173,000 kr. Som er den faktiske brutto indtægt ifølge [x1]s egne af Skat godkendte tal.

Først fra indkomståret 2005 er der én eller anden hos Skat der rent faktisk sagsbehandler, og kan se at den måde man overfører dummebøden fra år til år måske ikke er så heldig. Og det siger jeg tak for. Tak til vedkommende for at have mod til at stoppe denne destruktive farce. Du er én af dem jeg kalder mennesker. En af dem der trækker læsset og problemløser hvor andre svigter. En der undrer sig over hvad den dybere mening med at sætte en psykisk nedslidt mand i dybere og dybere gæld, egentligt er.

Jeg finder det ligeledes besynderligt at Skat kan vælge at følge hvad de andre orkestermedlemmer tjente i 2000. Og så forhøje dette beløb fra 2 13,000 til 250,000 under henvisning til “konsekvens af prisudvikling”.

Sjovt nok indebærer den påståede konsekvens af prisudvikling også af en drastig nedsættelse af fradrag. Læs, konsekvens af prisudvikling = dummebøde. Når vi så kommer til 2004 er det så ikke så god en forretning at tage udgangspunkt i en indtjening på 71,000 kr. Der er konsekvensen af “prisudviklingen” en bevarelse af den udmærkede 2003 dummebøde selvfølgelig. Fuld gevindst her.

Jeg finder i høj grad at Skat har overtrådt § 27 stk. 5.

Skat har med fuldt overlæg ignoreret mine indsigelser. Jeg har både ved møder med indrivelse, samt telefonisk i 10 år advaret Skat om at deres dummebøde politik var farligt for min helbreds situation.

Jeg har flere gange tilbudt lægeerklæring, hvilket ikke havde Skats interesse på daværende tidspunkt. Men jeg skal så love for at dette har ændret sig i dag. Idag er Skat vilde med manglen af lægeerklæringer. Jo færre man har, jo bedre for Skat.

Skats repræsentanter ytrede kun ønske om at jeg skulle få lavet min selvangivelse. Det har ikke, hverken gennem mine egne henvendelser, via [by4]s Retshjælp, eller via [person9] fra [virksomhed4] retshjælp, været muligt at få ændret skats syn på disse værdiansættelser.

Skat har handlet groft uagtsomt ved at ignorere mine henvendelser om hjælp, og istedet iværksætte en stressfremkaldende, og generelt helbredsbelastende sanktion mod min psykiske tilstand. Disse sanktioner ses i årene 2002, 2003, og 2004. Min vurdering er, at Skat grundet manglende resultater fra indrivning, af lovgivende magt var pålagt, at ændre strukturen fra problemløsning via sagsbehandling, til problemløsning via aggressiv jura med omvendt bevisførelse.

De urealistisk høje værdiansættelser jeg herved fik tildelt, medførte høje renter, gebyrer på op til 1750 kr, forhøjet arbejdsmarkeds bidrag m.v.

Dette økonomisk betingede angreb var fuldt overlagt fra Skats side. Det skulle tvinge mig til at samarbejde ved hjælp af at belaste mig psykisk.

Problemet var bare at Skat ikke kunne acceptere at jeg grundet psykisk nedbrud ikke mere var i stand til at udføre arbejdet selv. Det var derfor jeg oprindeligt kontaktede Skat for at få hjælp. Der var aldrig tale om at jeg ikke ville samarbejde med Skat. Målsætningen fra Skat var et ønske om adfærdsændring. Resultatet var at afmagt og frustration har holdt mit stress niveau på så højt niveau, at jeg i dag har en decideret psykisk diagnose og er tæt på psykisk invalidering.

Jeg mener at Skat forsætligt har villet belaste mig med stressende inddrivelsesteknik beregnet på kriminelle. Velvidende at jeg havde problemer i forvejen. Min adfærd ved møderne kan heller ikke have givet Skats repræsentanter nogen grund til at tvivle på at jeg var på randen af et sammenbrud. Jeg holdt til november 2007 før sammenbruddet var en realitet. Det er mere end seks år siden, og dummebøderne er der stadigvæk.

Det Skat ikke ville indse var, at jeg ikke var i stand til mere at lave et regnskab mere.

Skat kunne ikke forholde sig til det faktum at sådan noget kunne forekomme overhovedet. Det der skete for Skats repræsentanter var, at de satte deres ”jeg”ind som en normalitet, og vurderede at det ikke passede at nogen kunne komme i den situation.

Skat ignorerede det faktum at jeg ikke mere var i en tilstand hvor jeg kunne leve op til mine “samfundsmæssige forpligtelser”

Hvordan skulle Skat tackle denne situation når man ikke magter at problemløse? Man vælger den for Skat billigste løsning. Det eneste jeg ikke havde brug for, og det værste der kunne ske. Skat afstraffer mig med en yderligere stressbelastning. Det eneste jeg bad om var hjælp til netop at opfylde mine samfundsmæssige forpligtelser. Men sandheden om Skat var kaos i disse år, man evnede ikke på nogen mulig måde at yde lidt hjælp til en mand hvis verden var gået under, og nu kæmpede med psykiske problemer, sorgreaktion, stress, tinnitus.

Det eneste jeg bad om var hjælp til selvangivelsen. Det eneste I koncentrerede jer om var jeres egen forbandede jobsikkerhed. I fattede ikke at man kan blive ramt så hårdt at man mister evnen til at udføre helt banale ting. I så det som et personligt angreb på jeres arbejdsmæssige pligter.
I tilsidesatte mit helbred for at tilgodese egne jobmæssige behov. I var bare ikke erfarne nok. I var bare ikke tilstrækkeligt klædt på til sagsbehandling. I svigtede mig. Jeg har siden haft yderligere tre stressfremkaldte sammenbrud. To under arbejdsprøvning for [by1] Jobcenter.

Der bliver ikke noget femte. For jeg har mistet håbet om at vende tilbage til jobmarkedet nu. Og jeg giver Skat hovedparten af skylden for dette. Skat er sammen med [by1] Jobcenter, og [by1] kommune, årsagen til at jeg nu er psykisk invalideret.

Skat vil tvinge mig til at betale skat af ca.. 330,000 kr.mere end jeg har tjent. Og de rigtige oplysninger har været Skat i hænde i mange år. De er bare ikke så økonomisk attraktive.

Skat har handlet fuldt fortsætligt og groft uagtsomt.

§27, stk. 5.

Helbredsmæssigt handler helt banalt om en blokering af evnen til at kommunikere ved andet end almindelig tale, forårsaget af tab af kontrol, et generelt tab af overblik, psykisk udmattelse, mental blokering, præstationsangst grundet egenerkendelse af stigende tab af evner til helt almindelige funktioner i hverdagen, frygt, generel forvirring grundet tankemylder og daglige smerter, tab af selvværd, mere tab af kontrol, frustration over tab af evner, afmagt over den tilstand man er kommet i, mere sorg og endeløse mavesmerter over tabet af det vigtigste i ens liv, mere tab selvværd, mindre og mindre lyst til livet, al energi til kommunikere bruges på negativ formidling med f.eks. Skat.

Endeløse skrivelser fra Skat, [virksomhed1], forsikringsselskaber der er skrevet på juridisk istedet for dansk. Juridisk minder for mig om middelalder sprog, og det sprog der bruges i biblen. Uforståeligt, ikke mindst når psyken er ramt, og stadig uforståeligt i dag. Jeg forstår stadig ikke meningen med flere punkter i skatteforvaltningsloven § 26, § 27.

Kald det tab af en “numerisk arbejdsevne” eller kald det “axfhllubulluh”, kald det hvad Skat vil

Det er det samlede øjebliksbillede af personens formåen på det givne tidspunkt der er vigtig. Hvis lovgivningen hæver at der skal forelige et stykke papir der indeholder ødelæggende sorg over et tab af et menneske der var alt i ens liv. Tab af en livsledsager som man endelig havde fundet efter utallige mislykkede forhold der alle foranledigede ekstreme mavesmerter og ødelæggende såkaldt “tankemylder”.

Skat behøver ikke undre sig det mindste over at jeg ikke formåede at lave et kompliceret regnskab, og samtidig fortsætte som musiker.

A: En for mig nu umulig regnemæssig og administrativ opgave. Det baserer sig grundliggende i manglende til at se et tals værdi i hovedet. Jeg har i skole tiden kompenseret for dette ved at se øjnene på en terning, og tælle enere.

Problemet blev dog mere alvorligt allerede i slutningen af firserne. Det var én af årsagerne til at jeg måtte forlade konstruktions afd. På [virksomhed5] allerede efter kun to års ansættelse. Det var årsagen til at jeg ikke bestod den erhvervfaglige test hos [virksomhed2] i 2007. Jeg formåede ikke at regne noget ud i hovedet overhovedet mere. Det er årsagen til at jeg jeg i dag er i træning ved et kasseapperat i et medborgerhus og har problemer med at give tilbage på en femhundrede kr. Seddel for noget der f.eks koster 127 kr.

Fra 88 til 90 arbejdede jeg dagligt med bl.a. Trigonometri indenfor skibs konstruktion.

B: Transport i fred og ro til og fra spillested. Opstilling og nedtagning af udstyr. Lydprøve, og brug af musik instrument. En rutinemæssig opgave der selvfølgeligt også voldte problemer med stress, men kunne stadig udføres til 2003. hvor jeg sagde stop første gang og søgte førtids pension. Derefter valgte jeg at følge det råd at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og fortsætte til jeg ikke mere var i stand til at udføre den opgave. Jeg troede luftforandring og et skånejob hos Statens museum for kunst var løsningen. Men det blev endestationen med endeligt nedbrud i november 2007.

Her er hvad jeg tror:

Min situation skyldes Skats juristers manglende evner til at bevisføre op gennem halvfemserne. Dette bestyrkes af mine egne erfaringer omkring sager i byretten hvor Skats jurister var repræsenteret. Ikke mindst min egen sag hvor Skat ville erklære mig for selvstændig grundet mine manglende evner til at udføre regnskabet. Skat så mine fremskredne problemer med at udføre den udvidede selvangivelse korrekt, som en åbning til at få musikere og andre kunstnere lignet som selvstændige i stedet for lønmodtagere med skiftende arbejdsgiver.

Skat havde samtidig store problemer med en resource krævende sagsbehandling der kostede for mange penge og mandetimer. Og kostede landet store summer i manglende skatte indtægter.

Jeg blev ramt af en total mangel på sagsbehandling grundet mine manglende evner til at udføre regnskab og indlevere udvidet selvangivelse. Talrige telefon samtaler, og før omtalte møder førte til absolut ingenting. Fordi det var en god forretning at lade være med at gøre noget som helst.

Skat skulle bruge de mandskabsmæssige resourcer andetsteds. Dette var jeg på daværende tidspunkt ikke klar over, og ventetiden på svar fra skat førte mig direkte i Skats fælde. Dummebøde princippet.

Skat skulle i princippet ikke foretage sig andet end at vente på at der for hver sag gik 4 år. Så var man blevet en “klient” der kunne laves gode penge på. I mit tilfælde indbringende gebyrer og renter af dummebøderne, og mulighed for skatteindtægter af ca. 330,000 kr.som jeg aldrig har tjent.

Afstraffelse? Økonomisk berigelse? Bedrageri?

Skat var helt fra starten ikke interesseret i hverken lægeerklæringer eller optagelser af møder fordi man allerede på dette tidspunkt spekulerede i bevisførelsen. Jeg fik ingen kvittering for mit ufuldstændige, men stadig til Skat i [by1] indleverede materiale for indkomståret 2004. Dette ser jeg også som mistænkelig adfærd. Jeg har i Landsskatteretten ikke haft noget problem med at få kvittering for afleveret materiale.

Her er hvad jeg ved:

Min kærestes død i 1999 blev så hårdt et slag for mig at jeg mistede evnen til flere ting. Jeg har i denne sagsfremstilling kun nævnt hvad jeg fandt relevant i denne sammenhæng.

Dette dummebøde princip med “værdiansættelse af indkomst” blev en stærkt medvirkende faktor til at jeg i dag er psykisk invalideret. Afmagt og frustration kombineret med den psykiske lidelse jeg er født med, og som udviklede sig på beklagelig vis fra barndommen. Har nu sat en endelig stopper for mit liv med en normal tilværelse.

Denne psykiske lidelse anser jeg ikke som værende relevant som bevis på nuværende niveau.
Jeg anser, udfra udtalelserne fra repræsentanterne fra Skat og Skatteankenævnet, som værende ikke kompetente til disse meget personlige oplysninger. Jeg har allerede udleveret rigeligt materiale der dokumenterer omfattende stressmæssige og psykiske problemer.

Jeg føler mig ydmyget og psykisk voldtaget af Skat gennem alle disse år. Og hovedårsagen til at jeg ikke kunne dels fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og efterfølgende ikke magtede de arbejdsprøvninger der skulle få mig genetableret i samfundet.

Skat forpligtede mig ud over mine evner, med et katastrofalt resultat til følge. Det psykiske pres over den uretfærdige gældssættelse med stadig stigende affødte en stigende følelse af desperation, afmagt, frustration, og uudholdelig stressbelastning.

Til slut:

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at få afsluttet denne sag så hurtigt som muligt. Jeg har brugt ufatteligt lang tid, og alt for mange kræfter. Jeg har søgt hjælp til genåbning hos [by4] retshjælp uden samarbejdsvilje fra Skat. Sagsnummer kan oplyses. Jeg har derefter søgt gældssanering hos [virksomhed4] ved Advokat [person9]. Dette blev afvist med begrundelse i, at Skat stadig skønnede at kunne indrage gælden (dummebøden).

Jeg har gennem min kommunikation Med Skatteankenævnet ved [person10], fået indblik i en Skatte forretnings model der koldt og kynisk vurderer den juridiske muligheden for at fastholde et krav om, jeg vil faktisk kalde det løsepenge for at slippe ud af en livslang økonomisk ødelæggelse. Skatteankenævnet har adgang til alt bevismateriale og kan bruge det der er til fordel for Skat. Og så ellers tilbageholde, eller fjerne bevis materiale der kan bruges af den enkelte borger.
[person10] skrev at hun “ikke fandt sagen komplex”, hvilket jeg absolut godt forstår, når hun uden nogen som helst interesse i om gælden er fejlagtig, stort set bare skal sætte et stempel på et stykke papir med “Afvist under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1” eller et andet godt stempel, “Afvist i henhold til skatteforvaltningens § 26 stk.2”

Dejligt nemt at være jurist hos Skatteankenævnet.

Der er dog en del ting jeg stadig ikke forstår:

Hvordan sikrede Folketinget sig at den enkelte borger skulle kunne bære bevisførelsen, når Skat afskærer borgeren fra f.eks. At optage moder, eller få referater fra disse møder?

Hvordan vurderede Folketinget den sikkerhedsmæssige forsvarlighed i at borgeren har bevisbyrden samtidig med at kun Skat har adgang til, samt mulighed for at editere i bevismaterialet?

Hvordan vurderede Folketinget sikkerhedsmæssigt den situation at Skat kunne regulere hvad Skat selv fandt nyttigt at opbevare i arkivet?

Hvordan sikrede Folketinget sig at man med den nye og mere aggressive lovgivning ikke uforvarende ramte borgere der f.eks. ikke var i en psykisk forsvarlig tilstand til at udføre de samfundsmæssige pligter, når nu man vil spare på sagsbehandlingen?

Det er jo ikke alle mennesker der er skatteundragere. Hvordan skulle man vurdere hvem der ikke kunne, og dem der ikke ville betale skat?

Det er nogle af de spørgsmål jeg nu vil bede Folketinget tage stilling til. Jeg ønsker retfærdighed.

Da jeg erkendte mine problemer og havde de første møder med Skat. Først med Skat i [by1], senere med Skat i Høje [by2] havde jeg ventet noget i retning af følgende:

[person3]: “Hej, jeg har simpelthen mistet overblikket over den udvidede selvangivelse. Jeg har lige været hevet i retten af Skat fordi jeg havde udfyldt selvangivelsen forkert, og jeg har desuden ikke modtaget materiale fra xxxxx om bandets fællesudgifter. Jeg er fuldstændigt psykisk udmattet og kan ikke overskue det skattemæssige mere “.

Skats sagshehandler:“Ja du får lige en tid hos yyyyy, som kan hjælpe dig så du ikke får problemer Det er jo vigtigt at du får selvangivelsen lavet korrekt. Et øjeblik så kigger jeg lige i xxxx kalender og finder en ledig tid til dig.

Det var denne enkle opgave Skat ikke magtede. Nu er der gået tretten år og Skatteankenævnet vil have stadfæstet at jeg skal betale skat af 330,000 kr.jeg aldrig har tjent.

Det er for mig her i 2014 ligeså ufatteligt som i 2001 at en så elementær hjælp væltede det hele for Skat. Der skulle ikke mere til.

Eller havde man fra Skats side mere øjenene rettet mod en god forretning? Jeg har svært ved at se det som en god forretning. Jeg ser Skat, og Skatteankenævnet som den i øjeblikket største trussel mod stabiliteten i vores demokrati og tiltroen til Skat.

En tidligere skatteansat jeg har talt med brugte ordene bizar, syg og lovløs om sin tidligere arbejdsplads. Jeg er sådan set enig.

Der har været afholdt møde i Skatteankestyrelsen mellem klageren og sagsbehandleren ved Skatteankestyrelsen. På mødet gentog klageren en del af de argumenter, der er anført ovenfor, ligesom han tilkendegav, at han både for 2004 og 2005 har klaget over skatteansættelsen mundtligt. Da klageren ikke var i stand til at skrive en regulær klageskrivelse og havde brug for hjælp, kontaktede han SKAT telefonisk og oplyste, at han ikke var enig i ansættelserne. Klageren har ligeledes ved flere lejligheder holdt møde med SKAT, hvor han har oplyst, at ansættelserne var fejlagtige. Det er referaterne fra disse møder og telefonsamtaler, som klageren ikke kan få adgang til, og derfor kan han ikke bevise, at han reelt har klaget over skatteansættelserne.

I forbindelse med retsmødet i Landsskatteretten, har klageren understreget, at han har haft ca. 3 møder med SKAT i [by1] og ligeledes en 2-3 møder med SKAT i [by2], men da han ikke kan få udleveret referaterne fra disse møder, har han ingen mulighed for at dokumentere dette.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var den 1. maj 2007 for indkomståret 2003 og den 1. maj 2008 for indkomståret 2004. Klagerens genoptagelsesanmodning blev indgivet den 16. maj 2013, og fristen for ordinær genoptagelse er således overskredet for begge indkomstår. Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Kriterierne for at få genoptaget sin skatteansættelsen efter reglerne i § 27, stk. 1, er væsentligt strengere end for at få genoptaget sin skatteansættelse efter reglen om ordinær genoptagelse i § 26, stk. 2, og det kræves således, at der er særlige omstændigheder, der har gjort, at en person ikke inden for den almindelige frist i § 26 stk. 2, har kunnet fremkomme med sin anmodning om genoptagelse.

Der ses ikke at foreligge nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i bestemmelsens nr. 1-7, men der anses for at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal genoptages.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på det oplyste omkring klagerens psykiske tilstand og sygdom. Ligeledes er der henset til, at der på baggrund af klagerens oplysninger om, at han flere gange har henvendt sig til det lokale skattecenter i forbindelse med den oprindelige skatteansættelse for at gøre indsigelser mod ansættelserne, er tvivl om, hvorvidt klageren reelt tidligere har indgivet en klage over skatteansættelserne, som fejlagtigt ikke er blevet behandlet.

Ud fra en samlet, konkret vurdering af disse forhold, pålægges det herefter SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004.

Det skal bemærkes, at Landsskatteretten ved denne sag alene kan efterprøve, om den afgørelse, klagen har fået fra SKAT vedrørende genoptagelsen af skatteansættelserne, skal ændres eller stadfæstes.

Der kan således ikke ved denne sags behandling tages stilling til spørgsmålet om aktindsigt, da dette spørgsmål vedrører en selvstændig afgørelse, som SKAT har truffet. Afgørelsen om aktindsigt kan særskilt påklages til Skatteankestyrelsen, og klageren har modtaget klagevejledning herom sammen med afgørelsen fra SKAT.

På samme måde skal henvendelser omkring anmodning om aktindsigt i det øvrige sagsmateriale, der beror hos SKAT, indgives til SKAT, som herefter tager stilling til, om aktindsigten kan imødekommes.

Det fremgår af klageskrivelsen, at klageren mener, at SKAT har behandlet hans sag uretmæssigt ved blandt andet at have virket uinteresseret i hans sag m.v.

Landsskatteretten kan alene påse, om der ved sagens behandling er sket sagsbehandlingsfejl, der har haft betydning for udfaldet af afgørelsen, men har ikke kompetence til at træffe afgørelse om SKATs adfærd i forbindelse med sagsbehandlingen m.v.

Såfremt klageren ønsker at klage over SKATs sagsbehandling, har han mulighed for at indgive klage på skat-klage-sagsbehandling@skat.dk, eller til SKAT, [adresse1], [by4] Klagen vil herefter blive behandlet af direktøren for det område af SKAT, der har behandlet klagerens sag.

Såfremt klageren ikke er tilfreds med det svar, han får fra direktøren, har han mulighed for at få svaret behandlet hos Borger- og retssikkerhedschefen.