Kendelse af 26-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Holbæk den 6. april 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] siden februar 1996 indtil den 2. juli 2010, hvor klageren blev opsagt. Selskabets kapital var ejet af [person1] og klageren med 50 % til hver. Klagerens ægtefælle har oplyst, at det var klageren, der har stået for indberetning af told, moms og A-skat mv. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 22. juni 2010 af Skifteretten i [by1].

[virksomhed1] ApS har ikke foretaget lønindberetning for klageren i indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor en lønindkomst og eventuelt indeholdt A-skat mm. for disse år ikke fremgår af SKATs edb-systemer, ligesom der ikke fremgår noget krav fra SKAT i boopgørelsen for [virksomhed1] ApS under konkurs.

Klageren ligger ikke inde med sine lønsedler for indkomstårene 2009 og 2010 bortset fra 1. halvår 2009, hvoraf fremgår, at der er beregnet A-skat m.v.

Da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at den indeholdte A-skat mm. er afregnet, finder SKAT, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 eller for ordinær genoptagelse for indkomståret 2010.

[virksomhed2] ApS er uenig heri, og har anmodet om ekstraordinær genoptagelse for 2009 og ordinær genoptagelse for 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om en ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 og en ordinær genoptagelse for indkomståret 2010.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. andet anført:

”Vi mener, at grundlaget for din skat for 2009 ikke kan ændres. Det er fordi, vi har fået din ansøgning for sent. Fristen for ansøgningen var 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb (1. maj 2013 for 2009). Vi mener ikke, at din sag falder ind under de undtagelser, der gælder for tidsfristen, fordi det ikke ses, at der er begået fejl af SKAT i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse. Derudover har du ikke dokumenteret, at der er grundlag for at ændre den skønsmæssige skatteansættelse, ligesom der ikke er indsendt en beløbsmæssig opgørelse.

Tidsfristen står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

2010

Det er en betingelse for ordinær genoptagelse, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT har ved brev af 3. oktober 2013, bedt dig om at indsende sådanne oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse.

Din rådgiver har den 17. oktober 2013 sende en mail med følgende ordlyd:

“Vi har modtaget deres skrivelse af 3. oktober 2013 og drøftet denne med vores klient. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke yderligere dokumentation, end hvad skattemyndighederne allerede er i besiddelse af, hvorfor vor klients mundtlige oplysninger skal lægges til grund. Vi skal derfor bede Dem om at træffe en afgørelse på baggrund af ovenstående.”

Der er således ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2010, ligesom der heller ikke er indsendt en beløbsmæssig opgørelse.

Anmodningen kan derfor, på det foreliggende grundlag, ikke imødekommes.”

SKAT henviser til den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3.10.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, samt at klageren er berettiget til en ordinær genoptagelse for indkomståret 2010 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Som begrundelse for påstandene er bl.a. anført:

”Reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel også kendt som “sikkerhedsventilen”. Reglen kan finde anvendelse når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Reglen er dog betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller alvorlig sygdom eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr. vil dette tale for genoptagelse af skatteansættelserne.

Endvidere skal der være sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

Er der tale om en genoptagelse på borgerens initiativ, skal borgeren efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk

eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er herfor en betingelse for genoptagelsen, at skatteyderen fremlægger nye oplysninger. Skatteyderen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold.

Skatteyderen har et egentligt betinget retskrav på en genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget vedmyndighedens oprindelige stillingstagen til sagen.

Kravet om oplysninger vil i praksis være opfyldt, allerede fordi skatteyderen har fremskaffet fornødne dokumentation for en indtægts- eller fradragspost, eller fordi en korrekt selvangivelse kan erstatte en skønsmæssig ansættelse.

Hertil kan UfR 1982.1177VLD nævnes, hvor afgørelsen oprindelig var truffet på baggrund af et skøn efter skattekontrolloven i mangel af behørig selvangivelse, men hvor skatteyderen senere fremkom med fakta, der kunne erstatte skønnet.

Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd:

Stk. 1. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

(…)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at når A-skat ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat. Det vil sige, at den ikke indeholdte A-skat umiddelbart kan opkræves enten hos indkomstmodtageren eller den indeholdelsespligtige.

Vi mener, at kravet skal rettes mod den indeholdelsespligtige, [virksomhed1] ApS, og ikke indkomstmodtageren, [person2], idet [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed.

Indkomståret 2009

[person2] har for indkomståret 2009 fremsendt 6 lønsedler. Af lønsedlerne fremgår det tydeligt, at der er betalt A-skat og AM-bidrag.

Det er altså et faktum, at der foreligger lønsedler, der dokumenterer, at der rent faktisk er blevet indeholdt A-skat mm. af [person2]s løn fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2009.

På baggrund af ovenstående er vi derfor uforstående overfor, at SKAT vælger ikke at imødekomme vor anmodning om ekstraordinærgenoptagelse af indkomståret 2009.

Indkomståret 2010

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt for [person2] at fremskaffe lønsedler for indkomståret 2010. Der arbejdes ihærdigt på dette. Vi vil derfor fremsende lønsedlerne i et supplerende indlæg hurtigst muligt.

Talmæssig opgørelse

Vi vil hurtigst muligt fremsende en talmæssig opgørelse i et supplerende indlæg, herunder årsopgørelser for de pågældende indkomstår.

Af praksis henvises der til TFS 2004 923 H, hvor en arbejdsløshedskasse, der havde udbetalt befordringsgodtgørelse til sine medlemmer, uden at have indeholdt A-skat, skønt arbejdsløshedskassen vidste, at der var tale om indeholdelsespligtige udbetalinger, blev anset for ansvarlig efter § 69.”

Supplerende indlæg

”(…)

Vi har udarbejdet et skema over [person3]s og [person2]s lønsedler for perioden 01.01. til 30.06. 2009.

(…)

Af skemaet kan det konkluderes, at [person3] og [person2] tilsammen har fået udbetalt 30.803 kr. hver måned i indkomståret 2009. Dette beløb er efter AM-bidrag, A-SKAT mm. [person2] har ikke, ud fra sin lønseddel, kunne se, at [virksomhed1] ApS ikke har foretaget lønindberetning, hvorfor hun har været i god tro.

På baggrund heraf er det ikke rimeligt, at [person2] straffes for [virksomhed1] ApS fejl. En fejl som hun har været fuldstændig uvidende om.

Ud fra ovenstående mener vi fortsat, at det ud fra de 6 indsendte lønsedler kan konkluderes, at [person2] har været uvidende om den manglende lønindberetning fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2009, og at [person2] derfor har handlet i god tro.

Alene på baggrund heraf bør vor anmodning om genoptagelse imødekommes.

Kontoudskrift for indkomståret 2009 og 2010

[person2] har indhentet kontoudskrift fra Filialen i [by2], konto nr. [...45], for perioden 30.12.2008 til 30.06.2010. Kopi heraf vil blive fremsendt hurtigst muligt.

Af kontoudskriftet fremgår gage udbetalt til både [person2] og [person3].

Vi har udarbejdet et skema over [person2] og [person3]s samlede gage for perioden 01.01.2009 til 30.06.2010.

Sammenholdes skemaet over lønsedlerne med ovenstående skema fremgår det, at [person2] og [person3] hver måned har fået udbetalt et beløb i overensstemmelse med deres lønsedler.”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen

” Skatteankestyrelsen bemærker, at det af kildeskattelovens § 68 følger, at er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er erhvervet af en her til landet skattepligtig person eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

Som vi tidligere har bemærket i sagen, så mener vi, at det er kildeskattelovens § 69, som gør sig gældende i nærværende sag. Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb”.

Vi mener fortsat, at kravet skal rettes mod den indeholdelsespligtige, [virksomhed1] ApS og ikke indkomstmodtageren [person2], idet [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed ved ikke at indberette skat og AM-bidrag. At kravet efter SKATs opfattelse ville være illusorisk på baggrund af selskabets driftsmæssige status, kan ikke ændre på, at kravet retsmæssigt skal indhentes hos [virksomhed1] ApS. Det fremgår desuden af sagsfremstillingen, at Klagerens ægtefælle har oplyst, at det var [person2], der har stået for indberetning af told, moms og A-skat mv. Hertil skal vi bemærke, at [person2] i forbindelse hermed, blot har stået for at indberette oplysninger, som er givet til hende. Hun har således ikke stået for udregninger i forbindelse hermed. Hendes opgave har således udelukkende bestået i at angive de tal, som hun har fået besked på.

Vi mener således, at vi i sagen har påvist, at [person2] har været i god tro og at hun på baggrund af sine lønsedler, har været af den opfattelse, at der af [virksomhed1] ApS har været indeholdt og indberettet skat og AM-bidrag til SKAT af den løn som hun har fået udbetalt.

Som dokumentation for ovenstående påstand, har vi fremlagt lønsedler samt kontoudtog, som meget tydeligt viser, at udbetalte beløb fra [virksomhed1] ApS var nettoløn. Af lønsedlerne fremgår det, at der af det udbetalte beløb er fratrukket A-skat og AM-bidrag. [person2] har ikke haft grund til at tro andet end det som fremgik af hans lønsedler.

Særligt vedrørende skatteansættelsen for 2009

Skatteankestyrelsen finder i deres forslag til afgørelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8.

Vi er ikke enige med skatteankestyrelsen og deres udtalelse herom. På baggrund af de i sagen redegjorte omstændigheder heraf særligt den af [virksomhed1] ApSs udviste forsømmelighed, fastholder vi berettigelsen af vor anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, da der i sagen ikke bør være tvivl om, at der er udvist svig fra tredjemand.

Særligt vedrørende skatteansættelsen for 2010

Skatteankestyrelsen finder ligeledes, at der ikke kan ske genoptagelse for 2010, idet skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af ansættelsen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vi er ikke enige med skatteankestyrelsen og deres udtalelse herom. På baggrund af de i sagen nu fremlagte oplysninger og dokumentationer heraf lønsedler, kontoudtog samt yderligere fremførte redegørelser, fastholder vi berettigelsen af vor anmodning om genoptagelse af indkomståret 2010. Her skal der ligges særligt vægt på, at SKAT i deres afgørelse af den 18. marts 2013, se hertil bilag 2, oplyser, at de havde valgt at foretage opkrævningen af den manglende skat og AM-bidrag hos [person2] blandt andet fordi det ikke syntes godtgjort, at de udbetalte beløb fra [virksomhed1] ApS var nettoløn – f.eks. i form af lønsedler med oplysning om indeholdt A-skat og AM-bidrag. Vi har i sagen fremlagt både lønsedler og kontoudtog som dokumenterer, at udbetalte beløb til [person2] i indkomstårene 2009 og 2010 er blevet udbetalt som nettoløn. SKAT har desuden lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS i 2012 blev opløst som led i konkursbehandling, og at et krav mod selskabet ville være illusorisk. Som tidligere anført, så mener vi ikke, at denne omstændighed kan føre til et andet resultat, når det henses til, at selskabet har udvist forsømmelighed i perioden, hvor det blev drevet. At selskabet er gået konkurs, og at et krav mod selskabet herefter kan forekomme illusorisk, bør selvfølgelig ikke lide [person2] til last.

Vi fastholder således, at [person2] kan få genoptaget skatteårene 2009 og 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26 og 27.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af kildeskattelovens § 68, at er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er erhvervet af en her til landet skattepligtig person eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetalte det manglende beløb til det offentlige.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er truffet afgørelse om nulstilling jf. SKATs afgørelse og udtalelse, idet lønnen for både 2009 og 2010 er udbetalt uden, at den månedsvis er angivet/lønoplyst af selskabet/arbejdsgiveren. Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at den af SKAT foretagne ansættelse er fejlagtig eller, at SKAT har handlet ansvarspådragende. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for, at der reelt er sket indeholdelse af A-skat.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

Landskatteretten finder ligeledes, at der ikke kan ske genoptagelse for 2010, idet der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.