Kendelse af 06-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Faktiske oplysninger

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgik følgende faktiske oplysninger:

”I nævnets afgørelse af 20. juni 2013 var de faktiske forhold beskrevet som følger:

”Klager var i alle de påklagede indkomstår hos SKAT registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet).

Af databasen biq.dk fremgår det, at klager var stifter af selskabet (stiftet den 25. juni 1998), og at klager var eneste medlem af selskabets direktion.

Af selskabets årsrapporter for 2006/2007 - 2009/2010 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet var at investere i ejendomme til udlejning. Det fremgår endvidere, at selskabets ejendomsportefølje hovedsageligt bestod af udlejningsejendomme til beboelse.

I årsrapporterne for 2006/2007, 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 er selskabets grunde og bygninger optaget som anlægsaktiver. Ingen grunde eller bygninger er optaget som omsætningsaktiver.

Selskabet erhvervede ved endeligt skøde underskrevet den 2. oktober 2005 ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Købesummen var aftalt til 5.5 mio. kr. Det fremgår af skødet, at ejendommen blev erhvervet i erhvervsøjemed med henblik på ferieudlejning.

Der er fremlagt et print fra Google Maps, hvoraf det fremgår, at der er ca. 3 1/2 times kørsel fra klagers bopæl til sommerboligen i [by1].

Selskabet solgte ejendommen ved aftale underskrevet af selskabet (ifølge fuldmagt) den 4. maj 2011. Salgssummen var aftalt til 3.7 mio. kr.

Ejendommen [adresse1] er vurderet som et sommerhus med et vurderet grundareal på 6.200 m2. Det beboede areal er på 50 m2.

Ejendommen var pr. 1. oktober 2005 vurderet til 1.500.000 kr. Pr. 1. oktober 2007 var ejendommen vurderet til 3.250.000 kr. Pr. 1. oktober 2009 var ejendommen vurderet til 3.050.000 kr.

Der er fremlagt et print fra boliga.dk, hvoraf den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2009 ligeledes fremgår.

Klager har til SKAT oplyst, at ejendommen blev erhvervet med videresalg for øje, hvilket krævede, at ejendommen blev revet ned, og at der blev givet tilladelse til opførelse af en ny ejendom. Klager oplyste også, at der var tale om ”en langsommelig affære”, og at der først blev opnået tilladelse i 2011.

Klager har også fremsendt en aftale dateret den 15. september 2005, hvoraf det fremgår, at klager fraskrev sig sin råde- og brugsret over ejendommen beliggende [adresse1]. Retten hertil blev overdraget til [person1], der fik ret til at forhandle med [Amtet], ejendomsmægler med henblik på nyopførelse/salg.

På tidspunktet for ovennævnte aftale boede klager på adressen [adresse2] i [by2]. Klager blev efterfølgende tilmeldt adressen [adresse3], ligeledes i [by2] i CPR-registret.

[person1] er klagers søn. [person1] var i perioden 1. juni 2002 – 1. november 2011 tilmeldt adressen [adresse4] i [by2] i CPR-registret.

Selskabet har til SKAT indberettet følgende oplysninger om klagers ansættelsesforhold i selskabet:

Selskabet har til SKAT indberettet følgende oplysninger om klagers søns ansættelsesforhold i selskabet:

I sagens bilagsmateriale findes udskrifter (”sagsvisning”) fra www.[...].dk, der indeholder en beskrivelse og billeder af ejendommen [adresse1]. På udskrifterne er der med hånden anført, at liggetiden pr. 11. november 2010 var 441 dage. Udskrifterne er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

Ankenævnssekretariatet har i brev af 30. januar 2013 anmodet klager om at indsende kopi af al korrespondance om tilladelse til nedrivning, nyopførelse mm. samt dokumentation for forbrug af el, vand og varme fra selskabets erhvervelse og frem til salgstidspunktet.

Klager har i brev af 19. februar 2013 indsendt følgende:

1. Årsafregninger vedrørende forbrug af vand for 2009 og 2010. Årsafregningerne indeholder et søjlediagram, der viser forbruget i de enkelte år. Forbruget har ifølge diagrammerne været som følger:

2. Kontoudtog fra [virksomhed2]. Kontoudtoget dækker perioden 2007-2011. Det faktiske elforbrug fremgår ikke af kontoudtoget. Der er i hele perioden løbende udsendt a conto regninger. De årlige a conto betalinger er på ca. 1.000 - 2.000 kr. I marts måned er der poster benævnt ”opgørelse”, på ca. 400 – 800 kr., der ifølge kontoudtoget indbetales senere.

3. Mailkorrespondance fra 18. maj 2011 mellem ejendomsmægler [person2] ([virksomhed3]), [person1] m.fl. om købstilbud. Af korrespondancen fremgår det, at købstilbuddet er med forbehold for at ”... vedhæftede skitser danner et meget nøjagtigt grundlag for et sommerhus som kan godkendes. ...”.

4. Diverse korrespondance mellem ejendomsmægler [person2], [finans1], [person1] m.fl. I e-mail af 26. maj 2011 fra ejendomsmægler [person2] oplyses det, at der på baggrund af skrivelser til blandt andet fredningsdommeren og byggemyndigheden blev givet tilladelse til nedrivning af det gamle sommerhus samt tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus. Ejendomsmægler [person2] oplyser i brev af 28. juni 2011, at han i forbindelse med salget af sommerhuset blandt andet har sørget for, at der kunne opføres et nyt sommerhus på grunden.”

På det grundlag besluttede skatteankenævnet den 20. juni 2013 at stadfæste SKATs afgørelse vedrørende værdi af fri sommerbolig.

Klageren anmodede efterfølgende skatteankenævnet om genoptagelse og fremsendte i den forbindelse følgende nye oplysninger, jf. skatteankenævnets sagsfremstilling.

”Der er sammen med genoptagelsesanmodningen af 24. oktober 2013 fremsendt en udskrift fra www.[virksomhed4].dk, hvoraf det fremgår at ”Elforbruget i et sommerhus ligger gennemsnitligt på cirka 1.200-2.500 kWh om året – uden opvarmning om vinteren.”

Klagers repræsentant har i efterfølgende korrespondance præciseret henvisningen, idet der et andet sted på hjemmesiden (energirådgivning – sådan undgår du overforbrug i sommerhuset) er anført følgende:

”... Et gennemsnitligt elforbrug i sommerhuse, der kun bruges i sommerhalvåret, ligger på 2.500 kWh om året. Hvis huset holdes frostfrit med elradiatorer om vinteren, er forbruget typisk 5.000 kWh, og bruges huset regelmæssigt i de kolde måneder, bliver forbruget naturligvis endnu større. Tallene gælder dog ikke for luksussommerhuse med spa eller swimmingpool, hvor elforbruget er væsentligt højere. ...”

Et tredje sted på hjemmesiden (gode råd om sommerhuset) er der anført følgende:

”Elforbruget i et sommerhus ligger gennemsnitligt på cirka 1.200-2.500 kWh om året – uden opvarmning om vinteren.

Mange bruger også sommerhuset som fritidshus året rundt, og så kan det ses på elregningen. Bruges elradiatorer til at holde huset frostfrit med en temperatur på mellem 5-10 ° grader i vinterhalvåret, vil det samlede årsforbrug være cirka 3.000-4.000 kWh.

...

Forbrugstallene er taget ud fra en undersøgelse som [virksomhed5] har foretaget i 2010. På baggrund af 500 sommerhusejere. ...”

Sammen med genoptagelsesanmodningen af 24. oktober 2013 er der også fremsendt en udskrift fra www.sologtrand.dk, hvoraf det fremgår:

”Vandforbrug

...

I gennemsnit bruger vores feriegæster 0,5 m3 vand pr. person pr. uge.

Feriegæster i huse med swimmingpool bruger i gennemsnit 1 m3 pr. person pr. uge.

Hertil kommer vandforbrug til spa. ...””

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afslået at genoptage sin afgørelse af 20. juni 2013.

Nævnet har begrundet afslaget således:

”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 37, at skatteankenævnet efter anmodning fra en part kan genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden visse frister. Skatteankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor.

I nærværende sag er nævnets tidligere afgørelse påklaget til Landsskatteretten, men sagsbehandlingen ved Landsskatteretten er endnu ikke afsluttet. Den relevante lovbestemmelse er derfor skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 2.

Nævnet bemærker, at oplysningerne om baggrunden for selskabets erhvervelse af sommerhuset har været beskrevet i indsigelserne af 17. maj 2013, og at der også blev redegjort mundtligt herfor i forbindelse med et personligt møde med nævnet den 6. juni 2013.

Nævnet har forholdt sig til redegørelsen i sin afgørelse af 20. juni 2013. Det bemærkes særligt, at redegørelsen står i modsætning til oprindelige og objektivt konstaterbare oplysninger, idet sommerhuset ikke var optaget som et omsætningsaktiv i selskabets regnskab, og idet det af skødet i forbindelse med købet fremgår, at sommerhuset blev erhvervet med henblik på ferieudlejning.

Oplysningerne om selskabets baggrund for købet af sommerhuset er således ikke nye, og da nævnet endvidere konkret har forholdt sig til oplysningerne i sin begrundelse for afgørelsen, kan oplysningerne derfor ikke begrunde en genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse.

Beskrivelsen af klagers personlige forhold, herunder afstanden til sommerhuset, der er beskrevet i udskriften fra Google, fremgik også af indsigelserne af 17. maj 2013. Nævnet har også forholdt sig til klagers personlige forhold i sin begrundelse for afgørelsen.

Det bemærkes, at klagers helbredsmæssige forhold fortsat er udokumenterede. Nævnet henleder endvidere opmærksomheden på, at der i begrundelsen for afgørelsen af 20. juni 2013 også blev henvist til, at rådighedsbeskatning af klager også kan ske i de tilfælde, hvor klager har ladet andre, f.eks. venner og familie, benytte ejendommen privat, jf. Østre Landsrets dom af 17. november 2011 (SKM 2012.1).

Beskrivelsen af klagers personlige forhold er således heller ikke nye, og da nævnet endvidere konkret har forholdt sig til oplysningerne i sin begrundelse for afgørelsen, kan oplysningerne derfor ikke begrunde en genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse.

Oplysningerne om det gennemsnitlige forbrug af el og vand i sommerhuse har ikke tidligere været forelagt nævnet.

I denne forbindelse bemærkes, at der til trods for anmodning herom (ankenævnssekretariatets brev af 30. januar 2013), fortsat ikke er fremlagt dokumentation for det faktiske elforbrug. På baggrund af de fremsendte regninger lagde nævnet imidlertid til grund, at der havde været et vist forbrug af el.

Der er heller ikke fremsendt dokumentation for de skader, der efter det oplyste har ført til vandspild, og omfanget af vandspildet er heller ikke sandsynliggjort.

Selvom det lægges til grund, at forbruget har været mindre end gennemsnittet for sommerhuse i almindelighed, viser dette ikke i sig selv, at sommerhuset ikke har været benyttet i et eller andet omfang.

De nye oplysninger om det gennemsnitlige forbrug i sommerhuse tyder således alene på, at sommerhuset kun har været anvendt i mindre omfang. Oplysningerne dokumenterer derimod ikke entydigt, at sommerhuset ikke har været anvendt privat.

De nye oplysninger om det gennemsnitlige forbrug i sommerhuse kan derfor ikke begrunde en genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse.

Det bemærkes endelig, at nævnet i sin afgørelse lagde vægt på en lang række forhold, der konkret førte til en vurdering af, at selskabet havde stillet sommerhuset til rådighed for klagers private brug.

Oplysninger om el- og vandforbrug var derfor ikke i sig selv afgørende for sagens udfald.

Nævnet finder derfor ikke, at der er fremlagt nye oplysninger, der ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteankenævnet skal pålægges at genoptage sin afgørelse af 20. juni 2013.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Vi skal herved på vegne af ovenstående klient klage over Skatteankenævnets afslag på at genoptage Skatteankenævnets afgørelse af den 20. juni 2013, jf. bilag 1, vedrørende skatteansættelserne for 2007-2009, jf. Skatteforvaltningslovens § 37.

Begrundelsen for genoptagelsen er, at der i forbindelse med at sagen (den materielle sag) blev indbragt for Landsskatteretten er frembragt nye oplysninger, som vil medføre, at sagen ville have fået et andet udfald, såfremt disse oplysninger var blevet inddraget i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankenævnet. Det skal for god ordens skyld oplyses, at der er indsendt klage til Landsskatteretten over Skatteankenævnets afgørelse, men at Landsskatteretten ikke har taget stilling hertil endnu og at vi derfor vil anmode Landsskatteretten om at stille sagen i bero.”

”I det følgende skal der indledningsvist henvises til Skatteankenævnets afgørelse af den 20. juni 2013 sammenholdt med Skatteankenævnets afgørelse af den 9. december 2013, jf. bilag 1 og bilag 2, hvor sagen bliver præsenteret.

SKAT traf den 17. januar 2011 afgørelse om forhøjelse af [person3]s skattepligtige indkomst. Denne afgørelse blev påklaget af klager selv, ved brev af den 19. juli 2011.

At [person3] ikke fik frembragt sin klage inden 3 måneder skyldtes, at hendes mand var blevet meget syg og skulle opereres. Ved afgørelse af den 28. februar 2012 afviste [Skatteankenævnet] at behandle den pågældende klage på baggrund af, at fristen for at indbringe en klage for nævnet var sprunget. Ved kendelse af den 5. december 2012, traf Landsskatteretten afgørelse om, at Skatteankenævnet skulle behandle den af [person3] indbragte klage.

[person3] var i indkomstårene 2007-2009 registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet driver virksomhed med investering i fast ejendom. Størstedelen af selskabets ejendomsportefølje er udlejningsejendomme til beboelse. I 2005 søgte selskabet at udvide sit arbejdsområde og opkøbte derfor et sommerhus med det formål, at rive det eksisterende sommerhus ned for at opbygge et nyt sommerhus og derved opnå en gevinst ved videresalg. Da der var tale om en attraktiv grund, men et gammelt og faldefærdigt sommerhus, var der ved købet netop udsigt til, at selskabet ved opførelse af sommerhuset ville opnå en gevinst ved videresalg.

[Skatteankenævnet] traf den 20. juni 2013 afgørelse i sagen, hvilken afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten den 19. september 2013. Under sagsbehandling af sagen ved Landsskatteretten er der fremkommet nye oplysninger af afgørende betydning for sagen. De fremlagte redegørelser har tillige afledt en oversigt over forbruget som er sammenholdt med det gennemsnitlige forbrug i sommerhuse. Da disse redegørelser ikke har været fremlagt tidligere, foreligger der nye oplysninger i sagen.”

”Til støtte for den primære påstand gøres det helt overordnet gældende, at der foreligger nye oplysninger i sagen, hvilke oplysninger vil medføre genoptagelse af sagen.

I forbindelse med at sagen blev indbragt for Landsskatteretten er der fremlagt dokumentation for det gennemsnitlige forbrug i sommerhuse, som netop understøtter det faktum, at sommerhuset aldrig har været anvendt.

Derudover er der også fremlagt uddybende redegørelser vedrørende selskabets baggrund for at erhverve sommerboligen og [person3]s personlige forhold, som alle understøtter, at hun ikke har haft, og at det heller ikke har været hensigten at hun skulle have, rådighed over sommerhuset.

Som nye oplysninger, vil vi således fremlægge følgende redegørelser:

• Redegørelse for selskabets erhvervsmæssige formål med at erhverve sommerboligen

• Uddybende redegørelse over [person3]s personlige forhold

Samt en oversigt over det gennemsnitlige vand- og elforbrug i sommerhuse.

Selskabets erhvervsmæssige formål med at erhverve sommerboligen

Selskabets investering i sommerhuset var en forretningsmæssig disposition, idet selskabet forventede at opnå en gevinst ved videresalg. I forbindelse med de fremtidige forventninger, må der blandt andet lægges vægt på selskabets aktivitet på ejendomsmarkedet. Denne aktivitet har netop givet selskabet forudsætninger for, at man ved investeringen havde en realistisk sandsynlighed for at opnå en gevinst. Selskabet driver virksomhed med investering i fast ejendom, primært med udlejningsejendomme til beboelse. Modsat de øvrige ejendomme i selskabets portefølje, der af selskabet behandles som anlægsaktiver, adskiller sommerhuset sig fra disse ved netop at være købt med videresalg for øje og ikke som et anlægsaktiv, hvor selskabet opnår indtjening gennem udlejning. Investeringen i sommerhuset var fra selskabets side et forsøg på at udvide selskabets arbejdsområde fra udlejning af fast ejendom, til også at omfatte køb og salg af fast ejendom. Da selskabet stødte på betydelige udfordringer i forbindelse med indhentelse af tilladelser - og da faldet på ejendomsmarkedet fortsatte - medførte investeringen ikke det forventede resultat, hvorfor selskabet ikke opkøbte flere sommerhuse eller sommerhusgrunde.

Sommerhuset blev købt som et investeringsobjekt og muligheden for at opnå en gevinst ved videresalg forudsatte, at sommerhuset blev revet ned og at der i stedet blev opført et nyt sommerhus på grunden. Nedrivning af sommerhuset krævede, at der blev indhentet tilladelser fra forskellige offentlige myndigheder, hvilket var en særdeles langvarig proces, særligt fordi fredningsnævnet havde afgørende indflydelse på tilladelsen, hvorfor sagen trak i langdrag. Tilladelse til at rive sommerhuset ned blev først opnået i 2011. Det er ikke korrekt, når det af Skatteankenævnet påpeges, at der først i 2009 blev indledt bestræbelser på at opnå de pågældende tilladelser. Men det var først fra dette tidspunkt, at ejendomsmægleren blev inddraget i processen, hvilket skyldes, at selskabet - trods flere forsøg - ikke havde held til at opnå de påkrævede tilladelser. Udover at sommerhuset var i dårlig stand og dermed ubeboeligt, må det også påpeges, at sommerhuset alene var 50 kvm, hvilket, i sagens natur, medfører, at kredsen af både købere og mulige lejere er betydeligt indskrænket og opnåelse af tilladelser til opførelse af et nyt sommerhus har derfor været en forudsætning for videresalg med gevinst.

Da prisniveauet på sommerhuse i [by1] fortsat var lavt i 2005 og da selskabet har erfaring inden for ejendomsbranchen, er det således sandsynliggjort, at selskabet erhvervede sommerhuset i erhvervsøjemed, da selskabet netop betragtede købet af sommerhuset som en investeringsmulighed på grund af de forholdsvis lave priser på daværende tidspunkt. At markedet har udviklet sig som sket, ændrer dog ikke på det faktum, at selskabet erhvervede sommerhuset på erhvervsmæssigt grundlag og med indtjening for øje.

[person3]s personlige forhold

Beskatning efter Ligningslovens § 16, stk. 5 forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af sagens forhold, hvilket medfører, at hovedanpartshaverens personlige forhold er af relevant

betydning for, om der er grundlag for at foretage beskatning eller ej. I nærværende sag har klagers personlige forhold særlig stor betydning, da disse, sammenholdt med terrænet hvor sommerhuset er beliggende, netop understreger, at [person3] slet ikke har haft mulighed for at benytte sommerhuset, ligesom der ikke er truffet foranstaltninger for at muliggøre klagers benyttelse af sommerhuset. Disse forhold skal inddrages i forbindelse med vurderingen af den erklæring, hvor [person3] har fraskrevet sig retten til at benytte sig af og råde over sommerhuset.

[person3] er, på grund af mangeårig slidgigt i nederste del af ryggen, dårligt gående. Udover at dette hindrer hende i at anvende sommerhuset på grund af det terræn sommerhuset er beliggende i, betyder [person3]s sygdom også, at [person3] har brug for en særligt støttende seng. Hun kan således ikke sove på en almindelig boksmadras, som den der står i sommerhuset og fremgår af billederne i salgsopstillingen. Det faktum, at sengen ikke er egnet til at [person3] kan overnatte i sommerhuset, skal sammenholdes med det faktum, at det som minimum — det vil sige, med færge og uden trafik på vejene eller forsinkelser ved færgen — tager 4 1/2 time at komme fra [person3]s bopæl og op til sommerhuset, jf. bilag 3. Hvis [person3] skulle anvende sommerhuset uden at overnatte der, ville hun altså skulle bruge minimum 9 timer på transport for at kunne tilbringe få timer i et sommerhus der er i dårlig stand og hvis terræn ikke gør det muligt for hende at komme frem. Med baggrund i disse fakta, er det således udelukket, at [person3] skulle have benyttet sig af sommerhuset, da det slet ikke har været fysisk muligt for [person3] at opholde sig i sommerhuset. At det aldrig har været hensigten, at [person3] skulle benytte sig af sommerhuset understøttes således også af, at der ikke blev truffet foranstaltninger for at gøre det muligt for [person3] at benytte sig af sommerhuset.”

”På baggrund af ovenstående er det således klart, at [person3] ikke har haft

rådighed over sommerhuset — og at dette heller aldrig har været hensigten - hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage beskatning efter Ligningslovens § 16, stk. 5.

Udover at klager fysisk har været afskåret fra at benytte sig af sommerhuset, bør der også lægges vægt på, at [person3] privat har rådighed over et andet sommerhus. Der har således slet ikke været behov for, at [person3] skulle rejse den lange vej for at benytte sig af et sommerhus i dårlig stand og i et barsk terræn, når hun har haft rådighed over et andet sommerhus. Den private interesse i, at selskabet skulle erhverve en sommerbolig eksisterer således ikke.

Sommerhuset har dermed både kontraktretligt og fysisk været afskåret fra hovedaktionærens rådighed til privat benyttelse, hvorfor det vil være helt urimeligt, at lade [person3] beskatte heraf. Særligt fordi myndigheden ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet, har oplyst hvordan afkaldet over rådigheden ellers skulle have fundet sted, hvilket netop indikerer, at [person3] skal beskattes, alene fordi hun er anpartshaver i et selskab, der har købt et sommerhus. Tilmed et sommerhus der på alle tænkelige måder er ubrugeligt for [person3].

Gennemsnitligt forbrug i sommerhuse

Forbruget i sommerhuset har været minimalt, hvilket er endnu en faktor der indikerer, at sommerhuset slet ikke har været anvendt. Modsat hvad der anføres af Skatteankenævnet.

Som argumentation for, at Skatteankenævnet anser sommerhuset for at være anvendt privat anføres det, at der har været: ”et vist elforbrug (og et) ikke ubetydeligt vandforbrug”.

Både el- og vandforbruget er imidlertid langt under det gennemsnitlige forbrug i et sommerhus. Det følger således af [virksomhed4]’s hjemmeside. at det gennemsnitlige elforbrug i et sommerhus med el radiator ligger på mellem 2.500 og 5.000 kWh om året for et sommerhus der alene anvendes i sommerhalvåret, jf. bilag 4, og at der i gennemsnit bruges 0,5 m3 vand pr. person pr. uge, jf. bilag 5. Forbruget af både el og vand er langt under det gennemsnitlige forbrug, hvilket må ses i lyset af, at sommerhuset netop ikke har været anvendt til beboelse. I 2009, hvor man i to år havde forsøgt at opnå tilladelser til både nedrivning og efterfølgende opførelse af et nyt sommerhus, og hvor disse tilladelser endnu ikke var opnået, påbegyndtes en mindre istandsættelse af sommerhuset, for at få dette til at se mere attraktivt ud for eventuelle købere. Dette har naturligvis haft en indvirkende faktor på, at forbruget i 2009 har været højere end i 2007 og 2008, omend det må understreges, at forbruget stadig er for lavt til, at sommerhuset kunne have været anvendt. Derudover var der i 2009 skader på vandmåleren, som sprang to gange, hvilket medførte et betydeligt udsving i vandforbruget i 2009 i forhold til de øvrige år, da skaderne medførte vandspild. At der ikke er en tilsvarende stigning i elforbruget bekræfter blot, at det øgede vandforbrug skyldes vandspild på grund af skade og ikke — som antaget af Skatteankenævnet — at sommerhuset har været i brug. I forbindelse med, at der har været et forbrug i sommerhuset må det også bemærkes, at der har været oprydning i og omkring sommerhuset og ikke mindst, at der har været landmålere og andre fagfolk ude ved sommerhuset, hvilket naturligvis har haft en indvirkning på forbruget.

Skatteankenævnet anfører i sin afgørelse, at det er usandsynligt, at sommerhuset har været opvarmet i vinterperioden, såfremt sommerhuset ikke har været anvendt. Denne udtalelse støtter netop, at Skatteankenævnet var kommet frem til et andet resultat, såfremt oplysninger om det gennemsnitlige forbrug var blevet fremlagt for Skatteankenævnet. Det må her bemærkes, at sommerhuset naturligvis ikke har været opvarmet som til brug, men alene for at rør mm. ikke skulle fryse til..

Såfremt sommerhuset havde været opvarmet til brug, havde forbruget været langt større. Dette

understøttes tillige af bilag 4 hvoraf det fremgår, at det gennemsnitlige elforbrug for et sommerhus er 2.500 kWh om året i et sommerhus der ikke er opvarmet i vinterhalvåret. Hvis sommerhuset holdes frostfrit med en el-radiator, ligger det gennemsnitlige forbrug på omkring 5.000 kWh. I det i nærværende sag omhandlede sommerhus har el-radiatorerne alene været tændt i vinterhalvåret, for at holde sommerhuset frostfrit og dermed mindske risikoen for skader. Til trods herfor, har forbruget været under det gennemsnitlige forbrug for sommerhuse, hvilket er med til at understøtte det faktum, at sommerhuset ikke har været brugt til beboelse.

Da det således kan konkluderes, at [person3] ikke har haft rådighed over sommerhuset, at hun har været afskåret fra at benytte sig af sommerhuset og at sommerhuset slet ikke har været i brug — hverken af [person3] eller af andre — er der ikke hjemmel til at foretage beskatning hos [person3], idet betingelserne i Ligningslovens § 16, stk. 5 ikke er opfyldt.

På baggrund af de fremlagte nye oplysninger anmoder vi således Landsskatteretten om at give os medhold i genoptagelsen, med henblik på, at [person3]s skatteansættelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 nedsættes.

Indkomstårene 2007-2009

Vi skal således anmode Landsskatteretten om en genoptagelse af skatteansættelserne for 2007-2009 efter Skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 2. I henhold til bestemmelsen er det en betingelse for genoptagelse efter § 37, stk. 1, at de nye oplysninger skal være af en sådan karakter, at det skønnes at sagen havde fået et væsentlig andet udfald.

I nærværende sag har de nye oplysninger væsentlig betydning for sagens udfald, da de medfører, at [person3] ikke ville være blevet beskattet efter Ligningslovens § 16, stk. 5.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af den dagældende skatteforvaltningslovs § 37, stk. 1 og 2, at skatteankenævnet efter anmodning kan genoptage en sag, hvis der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen.

Ved behandling af klagen forholder Landsskatteretten sig således alene til, om de oplysninger, der er fremlagt for nævnet i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, skønnes at ville have medført et væsentlig ændret udfald af afgørelsen.

Retten bemærker, at oplysningerne om selskabets formål og klagerens personlige forhold har været inddraget i forbindelse med skatteankenævnets afgørelse og det samme gør sig gældende for så vidt angår vand og elforbrug. De forklaringer som er fremført efterfølgende ses ikke, at indeholde væsentlige nye oplysninger.

Som sagen er belyst finder retten således ikke der er fremlagt nye faktuelle oplysninger, som er af en sådan karakter, at de skønnes at ville have medført et ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Retten stadfæster således nævnets afgørelse.