Kendelse af 18-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Indkomstårene 2009-2011:

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat ved [virksomhed1] A/S som Engineer i [...] fra den 1. august 1998 til ultimo 2011.

Der er fremlagt en ansættelseskontrakt af 27. juli 2006, som var en ny og ajourført kontrakt på grund af nyt hovedkontor. Klageren beholdt således sin anciennitet.

Følgende fremgår bl.a. af ansættelseskontrakten:

”ANSÆTTELSE

Ved ansættelsen er din stilling Engineer i [...], (afd.nr. ...).

Dit arbejdssted er [virksomhed2]. [virksomhed2] er defineret som værende indenfor [by1] Kommunes afgrænsning.

Der vil senere kunne ske flytning til anden afdeling eller flytning af arbejdssted.

Du er underlagt de til enhver tid gældende retningslinjer for mobilitet og kørsel i [virksomhed2] A/S.

Du er ansat som: Akademisk medarbejder.

Stillingsbeskrivelse udleveres af din leder.

Din ansættelse i [virksomhed2] A/S starter den 01.08.1998.

Såfremt du kommer direkte fra en ansættelse i et andet selskab i [...] følger din opsigelsesanciennitet med til [virksomhed2] A/S.

Såfremt du kommer direkte fra en ansættelse i et andet selskab i [...] eller tidligere har været ansat i [...] følger din jubilæumsanciennitet med til [virksomhed2] A/S.”

Det fremgår således af ansættelseskontrakten, at klageren var fastansat, og at hans normale arbejdssted var ved [virksomhed2]. [virksomhed2] var i årene 2009-2011 beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Repræsentanten har oplyst, at klagerens arbejdssted var skiftende på grund af arbejde på forskellige projekter i Danmark og udlandet.

Klageren og hans familie boede på Sjælland indtil 2007, hvor de erhvervede en bolig på [adresse2], [by2] og flyttede dertil. Repræsentanten har oplyst, at klagerens hustru arbejdede i [by2].

Klageren lejede i den forbindelse et sommerhus beliggende på [adresse3], [by3], idet afstanden mellem boligen i [by2] og arbejdsstedet var på ca. 365 km. Afstanden mellem sommerhuset og arbejdsstedet var på ca. 17 km.

Der er til SKAT bl.a. fremlagt en opgørelse over hans befordring for 2009 og 2010, timesedler, køresedler og afregning for Storebæltsbro og Øresundsbro.

For 2009 fremgår, at klageren befordrede sig 94 gange fra boligen i [by2] og til sommerhuset, samt at han i 105 dage befordrede sig tur/retur fra sommerhuset til arbejdsstedet.

For 2010 fremgår, at klageren befordrede sig 105 gange fra boligen i [by2] og til sommerhuset, samt at han i 93 dage befordrede sig tur/retur fra sommerhuset til arbejdsstedet.

Repræsentanten har oplyst, at klageren typisk kørte fra [by2] mandag morgen direkte til arbejdsstedet. Efter endt arbejdsdag tog han hen til sommerhuset. Han boede så i sommerhuset i løbet af ugen og tog på arbejde herfra. Klageren prøvede så vidt muligt at køre tilbage til boligen i [by2] torsdag aften, for således at have en hjemmearbejdsdag i [by2] om fredagen.

I oktober 2011 anmodede SKAT klageren om at indsende materiale til brug for behandling af skatteansættelserne for 2009 og 2010.

Efter en del korrespondance mellem SKAT og klageren frem til maj 2012, fremsendte SKAT den 13. juni 2012 et forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for 2009, 2010 og 2011.

Klageren reagerede ikke på forslaget og nye årsopgørelser i overensstemmelse med forslaget blev dannet.

SKAT har begrundet ændringerne i klagerens skatteansættelser med følgende:

”SKAT foreslår at ændre grundlaget for din skat for årene 2009, 2010 og 2011 sådan:

Ifølge den indsendte opgørelse har du i år 2009 kørt 94 dage a´365 km + bro og 105 dage a´34 km til sommerhus.

Ifølge indsendt opgørelse har du kørt 93 dage a´365 km + bro og 124 dage a´ 34 km til sommerhus. Du har modtaget skattefri godtgørelse ved kørsel til møder m.v.

Skatteankestyrelsen anmodede den 11. maj 2015 repræsentanten om yderligere oplysninger i form af dels en ansættelseskontrakt og dels en redegørelse for et yderligere befordringsfradrag end det allerede godkendte.

Repræsentanten meddelte den 3. juni 2015, at det ikke var muligt at indhente de efterspurgte oplysninger, og at sagen derfor skulle behandles på grundlag af de foreliggende oplysninger.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at der ikke kan godkendes fradrag for dobbelt husførelse eller rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A samt et nedsat befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Til møde med skatteankenævnet den 21. november 2013 var klager [person1] samt [person2] fra [virksomhed3] ApS.

Der blev indledningsvis redegjort for, at fradrag for dobbelt husførelse kan indrømmes enten med de dokumenterede udgifter eller efter standardsatser.

Klager har benyttet de dokumenterede udgifter, de dette fradrag er størst.

Der blev redegjort for at klagers opretholdelse af dobbelthusførelse er erhvervsmæssigt betinget, da det ikke - trods forsøg derpå - er lykkedes at få et arbejde nærmere bopælen.

Klager har arbejdet på projekter flere forskellige steder i Danmark og i i udlandet. Klagers supplerende bolig var et sommerhus. Klager ville have lejet noget mere permanent hvis ikke det var meningen at han skulle finde et arbejde nærmere familien.

Klager har været ansat hos [virksomhed1] siden 1992 og altid med udgangspunkt fra [by1]. Har modtaget fast løn i hele perioden.

Det er fortsat klagers opfattelse, at klagers arbejde i årene 2009, 2010 og 2011 må anses for at op fylde kriterierne for midlertidighed, hvorfor de selvangivne fradrag skal accepteres.

Indledningsvis bemærkes, at det er Skatteankenævnets opfattelse at der i SKATs forslag af 13. juni 2012 er følgende beregningsfejl:

2009: Kørsel mellem [by2] – [by1] – [by2]

Her er der modregnet 2 bundfradrag a 24 km, idet fradraget er beregnet som 1 tur [by2] - [by1] og 1 tur [by1] - [by2].

På denne måde er der så også beregnet høj sats for 76 km for meget for en dobbelttur.

Det betyder at det af SKAT beregnede fradrag på 34.916 kr. skal nedsættes med 49,40 kr. pr. dobbelttur.

47 dobbeltture a 49,40 kr. -2.321,80 kr.

2010: Kørsel mellem [by2] - [by1] – [by2]

Her er der modregnet 2 bundfradrag a 24 km, idet fradraget er beregnet som i tur [by2] - [by1] og 1 tur [by1] - [by2].

På denne måde er der så også beregnet høj sats for 76 km for meget for en dobbelttur.

Det betyder at det af SKAT beregnede fradrag på 49.123 kr. skal nedsættes med 49,40 kr. pr. dobbelttur.

62 dobbelture a 49,40 kr. = 3.062,80 kr.

Brofradrag er beregnet som 124 dage a 90 kr. = 11.610,00 kr.

Dette regnestykke giver dog kun et fradrag på = 11.160,00 kr.

Difference som SKATs fradrag skal nedsættes med -450,00 kr.

Det bemærkes, at det efter en konkret vurdering, er skatteankenævnets opfattelse, at SKATs forslag til afgørelse er behørigt begrundet, jf. forvaltningslovens § 24.

Til de fremførte indsigelser vedrørende frister/manglende sagsfremstilling bemærkes:

SKATs forslag til ændringer vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011 fremgår alle af SKATs forslag til afgørelse af 13. juni 2012.

Det er nævnets opfattelse, at der i SKATs forslag er anført behørig begrundelse for de ændringer, SKAT har foreslået vedrørende de enkelte indkomstår.

Klager reagerede ikke på det udsendte forslag.

Efterfølgende blev der så udskrevet nye årsopgørelse med de ændringer, der fremgik af SKATs forslag af 13. juni 2012.

De nye årsopgørelser/afgørelser er herefter blevet påklaget til skatteankenævnet.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at

Indkomståret 2010:er behandlet indenfor den korte ligningsfrist

Forslag er udsendt den 13. juni 2012 altså inden den korte ligningsfrist udløb den 1. juli 2012.

Indkomståret 2009: er behandlet for samme forhold som indkomståret 2010, derfor gælder den længere ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 her

Indkomståret 2011: er behandlet indenfor den korte ligningsfrist

Forslag er udsendt den 13. juni 2012 altså inden den korte ligningsfrist udløb den 1. juli 2013.

Manglende sagsfremstilling m.v.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, at SKAT ikke i sager, der kan påklages til skatteankenævnet skal udarbejde en sagsfremstilling.

At SKAT ikke har indkaldt materiale vedrørende indkomståret 2011 kan ikke medføre ugyldighed, da SKATs begrundelse for ikke at indrømme fradrag for fast arbejdssted, er det samme i 2011 som i 2009 og 2010.

Det at der ikke i SKATs forslag af 1. juni 2012 er anført lov nr. m.v. eller nævnt hvilke år der er behandlet indenfor den korte ligningsfrist/udenfor den korte ligningsfrist finder skatteankenævnet ikke kan medføre ugyldighed.

Selv om der ses på det på mødet med skatteankenævnet den 21. november 2013 fremførte samt det i det supplerende indlæg af 13. august 2013 og de medsendte bilag fremførte, er det fortsat skatteankenævnets opfattelse, at SKATs ændringer vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011 skal stadfæstes.

Klager kan ikke i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 anses for at have haft midlertidige arbejdssteder.

Det at klager sammen med sin familie i 2007 flytter til [by2] medfører ikke at klagers tidligeres faste arbejdssted nu bliver midlertidigt.

Klagers forhold findes at være sammenlignelige med SKM2003.446.LSR, der er gengivet ovenfor under punkt 5.2.

Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at klager ikke i årene 2009, 2010 og 2011 opfylder reglerne for fradrag for dobbelthusførelse/fradrag for rejseudgifter i ligningslovens § 9 A, da klagers arbejdsstede ikke anses for at være midlertidigt i disse indkomstår.

Skatteankenævnet finder endvidere ikke grundlag for a ændre af SKAT opgjorte befordringsfradrag efter ligningslovens 9 C i indkomstårene 2009 og 201.

SKAT har opgjort antallet af rejsedage i henhold til det af klager oplyste og SKAT har indrømmet fradrag for dokumenterede bropassager.

De fejl (for stort beregnet fradrag) SKAT har lavet i sin opgørelse af befordringsfradraget (se ovenfor) finder skatteankenævnet ikke grundlag for at regulere, da de efter skatteankenævnets opfattelse, kan træde i stedet for den kørsel klager eventuelt måtte have haft på de henholdsvis 16 og 18 hjemmearbejdsdage klager havde i 2009 og 2010.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens skatteansættelser skal nedsættes som følge af fradrag for lønmodtagerudgifter på 83.503 kr. og befordringsfradrag på 90.930 kr. for år 2009, fradrag for lønmodtagerudgifter på 75.000 kr. og befordringsfradrag på 81.847 kr. for år 2010 samt fradrag for lønmodtagerudgifter på 38.850 kr. for år 2011.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at der foreligger fejl i SKATs agterskrivelse af den 13. juni 2012 vedrørende indkomståret 2011.

Det er til støtte for påstandene anført:

” SAGSFREMSTILLING

Indledningsvist skal det bemærkes, at [person1] har været nødsaget til at opretholde dobbelthusførelse af erhvervsmæssige årsager, hvorfor dette har udløst en direkte merudgift for [person1].

[person1] var i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ansat i [by1] hos [virksomhed1] Hans faste bopæl er på [adresse2], [by2]. I den forbindelse var [person1] nødsaget til at leje et sommerhus beliggende [adresse3], [by3], da afstanden mellem den faste bolig i [by2] og arbejdsstedet i [by1] udgjorde 365 km. På grund af den lange distance var det derfor ikke muligt for [person1] dagligt at overnatte på sin faste adresse i [by2]. Afstanden mellem sommerhuset og arbejdsstedet udgjorde kun 17 km.

Afhængigt af de projekter [person1] arbejdede på, mødte han normalt på kontoret i [by1] mandag morgen. Mandag morgen kørte vor klient således fra [by2] til [by1] og kørte først til [by2] igen torsdag aften. I den mellemliggende periode overnattede vor klient i det lejede sommerhus.

Det skal yderligere bemærkes, at agterskrivelsen af den 13. juni 2012 er mangelfuld i forhold til regelgrundlaget i forbindelse med indkomståret 2011. Skatteansættelsen for 2011 er sket i forbindelse med SKATs gennemgang af [person1]s skatteansættelser for 2009 og 2010. Ansættelsen for 2011 er dermed begrundet i et helt tilsvarende forhold vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010. SKATs agterskrivelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen, hvilket agterskrivelsen af den 13. juni 2012 ikke opfylder.

Nedenfor fremlægges således vore anbringende til SKATs ændringer for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 samt nærmere redegørelser for, hvorfor [person1] er berettiget til at fradrage de pågældende udgifter.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] er berettiget til at foretag de fradrag for udgifter til kørsel og rejse efter henholdsvis Ligningslovens § 9 A og 9 C.

[person1] har fast bopæl i [by2], hvor hans familie ligeledes bor. Han arbejdede ved [virksomhed1], beliggende i [by1] i indkomstårene 2009, 2010 og 2011. I den omtalte periode har vor klient aktivt søgt efter andet arbejde i [by2] og opland, men da det ikke var muligt for ham at finde andet arbejde, fortsatte han med at arbejde i [by1]. Hans arbejde hos [virksomhed1] var således kun midlertidigt, indtil han fandt et andet arbejde.

Vor klient har i forbindelse med sit arbejde hos [virksomhed1] været ansat på forskellige projekter henholdsvis i Danmark og i udlandet, hvor han deltog i projekteringsmøder, tilsyn med byggepladser, møder med entreprenører og inspektioner hos leverandører. Da arbejdsstedet varierede afhængigt af, hvilket et projekt [person1] arbejdede på, taler således for, at [virksomhed1] i [by1] således ikke var vor klients faste arbejdsplads.

[person1] har i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 haft en merudgift til kost og logi, men i henhold til ligningslovens § 9 kan der ydes fradrag for dobbelt husførelse, Betingelsen for at få fradrag for dobbelt husførelse er, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager, at den dobbelte husførelse er midlertidig, og at afstanden mellem bopæl og arbejdsstedet er så stor, at det ikke er muligt for lønmodtageren at rejse frem og tilbage dagligt.

Erhvervsmæssig årsag

Ifølge gældende lovgivning er det en betingelse for at opnå fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager og således ikke i private årsager. I [person1]s tilfælde skyldtes den dobbelte husførelse udelukkende erhvervsmæssige årsager. Det var vanskeligt for [person1] at få arbejde i [by2] og generelt bare i Jylland, hvorfor vor klient var nødsaget til at bibeholde sit arbejde i [by1]. På denne baggrund er det således klart, at det bagvedliggende hensyn således var erhvervsmæssigt kan det ikke anses for rimeligt, at [person1] i det pågældende tilfælde dagligt skulle rejse frem og tilbage mellem bopæl og sit midlertidige arbejdssted.

I den pågældende periode har [person1] ligeledes været aktiv jobsøgende, men det har efterfølgende vist sig at være umuligt for vor klient at finde andet arbejde i Jylland, hvorfor han i 2012 valgte at starte som selvstændig.

Midlertidig dobbelt husførelse

Efter Ligningslovens § 9 A er det ligeledes en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig. Hverken Ligningslovens § 9 A eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det må således afgøres på baggrund af en konkret, individuel helhedsvurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses og arbejdsforhold. I forbindelse hermed lægges der vægt på, om arbejdet er permanent, eller om midlertidigheden står klar allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Da [person1]s ansættelsesforhold fra tidspunktet for indgåelse af kontrakt har været midlertidig, vil betingelsen her være opfyldt. Det underbygges ligeledes af det forhold, at [person1] arbejdede på flere forskellige projekter i såvel Danmark som i udlandet, der strakt sig over en given periode, hvorfor ansættelsesforholdet i nærværende tilfælde må anses for at have været af midlertidig karakter. Samtidig var arbejdet udelukkende midlertidig for vor klient, indtil han fandt et andet arbejde tættere på sin bopæl.

Stor afstand mellem bopæl og arbejdssted

Ifølge gældende lovgivning er det endvidere en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at afstanden mellem den faste bopæl og arbejdsstedet er så betydelig, at skatteyderen ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl og rejse frem og tilbage.

Afstanden fra [person1]s bopæl i [by2] til arbejdspladsen i [by1] udgjorde 365 km. Vor klient havde ikke mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl og rejste frem og tilbage dagligt, da dette ville betyde en daglig rejsetid på omkring syv timer, hvilket i sig selv udgør en hel arbejdsdag. Det vil således være urimeligt, såfremt [person1] var henvist til dagligt at rejse frem og tilbage.

[person1] opfylder således betingelserne for dobbelt husførelse, og det gøres således gældende, at vor klient er berettiget til fradrag for lønmodtagerudgifter.

Ligningslovens § 9 C

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at [person1] skal have fradrag for de merudgifter, som denne er blevet påført i forbindelse med den betydelige afstand vor klients sædvanlige bopæl og arbejdsplads, anmodes Landsskatteretten om at anerkende, at vor klient kan foretage fradrag i henhold til Ligningslovens § 9 C for en del af perioden. Det er begrundet i det forhold, at det aldrig var hensigten, at [person1] skulle bo permanent i det lejede sommerhus, da vor klients familie boede i [by2], og da det ligeledes var der, at han har sin folkeregisteradresse samt at boligen i [by2] var den eneste heiårsbolig, som [person1] havde rådighed over,

Såfremt det ikke anerkendes, at [person1] i forlængelse af sit arbejde har afholdt merudgifter til kost og logi, skal vor klient således i overensstemmelse med praksis have adgang til yderligere fradrag mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads.

Indkomståret 2009

Lønmodtagerudgifter kr. 83.503.

[person1] har fratrukket kr. 83.503, da hans ansættelse har medført ham disse merudgifter.

Der fremlægges en opgørelse over fordelingen af udgifterne til kost og logi, jf. bilag 3.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således gældende, at vor klient i 2009 samlet set har haft lønmodtagerudgifter for kr. 81.503. Der vil således ikke være grundlag for at forhøje hans skatteansættelse.

Indkomståret 2010

Rejseudgifter kr. 75.000

[person1] har fratrukket kr. 75.000, da hans ansættelse har medført ham disse merudgifter til husleje. Der fremlægges en opgørelse over fordelingen af udgifterne til husleje, jf. bilag 4.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således gældende, at vor klient i 2010 samlet set har haft udgifter for kr. 75.000, Der vil således ikke være grundlag for at forhøje hans skatteansættelse,

Indkomståret 2011

Skatteansættelsen for 2011 er sket i forbindelse med SKATs gennemgang af [person1]s skatteansættelser for 2009 og 2010. Ansættelsen for 2011 er dermed begrundet i et helt tilsvarende forhold vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010. I forhold til bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005 § 1 stk. 3 gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk, 1, 1. pkt. i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Fristen er overholdt, men SKATs agterskrivelser skal indeholde en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen. Henvisning skal ske på en klar og specifik måde, så bestemmelserne uden videre kan identificeres af borgeren/virksomheden. Henvisningen skal derfor angive lovens nummer, dato og navn samt relevante bestemmelsers paragraffer, stk. litra, nummer osv.

Af agterskrivelsen af den 13. juni 2012 fremgår det, at SKATs afgørelse er truffet på baggrund af Skatteforvaltningslovens § 20. Agter told- & og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelle andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse.

I forhold til Skatteforvaltningslovens § 19 skal SKAT forinden, at de træffer en afgørelse, udarbejde en sagsfremstilling. SKAT har udelukkende truffet afgørelse om indkomståret 2011 på baggrund af et helt tilsvarende forhold i et tidligere år og uden at gennemgå materialet for 2011.

I henhold til ovenstående mangler SKAT at udarbejde en sagsfremstilling i forbindelse med

afgørelsen i forhold til indkomståret 2011, og samtidig indeholder agterskrivelsen af den 13. juni 2012 ingen henvisning til de retsregler, som ligger til grund for afgørelsen vedrørende indkomståret 2011.

Rejseudgifter kr. 37.980

[person1] har fratrukket kr. 37.980, da hans ansættelse har medført ham disse merudgifter til kost og logi. De faktiske merudgifter udgør dog kr. 38.850, så der foreligger en difference på kr. 870 i forhold til det selvangivne beløb og det faktiske beløb. Der fremlægges en opgørelse over fordelingen af udgifterne til husleje,jf. bilag 5.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således gældende, at vor klient i 2011 samlet set har haft rejseudgifter for kr. 38.850. Der vil således ikke være grundlag for at forhøje hans skatteansættelse.

Afsluttende bemærkninger

I medfør af ovenstående redegørelser har [person1] ret til fradrag for lønmodtagerudgifter og rejseudgifter, i henhold til gældende regler, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte vor klient med den af SKAT foretagne forhøjelse for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Desuden anses indkomståret 2011 for ugyldig som følge af overtrædelse af Skatteforvaltningslovens § 19, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at annullere den foretagne forhøjelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for dobbelthusførelse og rejseudgifter

Udgifter til kost og logi, er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede. Disse udgifter er typisk af privat karakter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. I visse tilfælde har merudgifter til kost og logi dog en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1, kan betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger (www.retsinformation.dk).

Der kan således gives fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1. Herudover er der fastsat regler om fradrag for rejseudgifter i ligningslovens § 9 A.

Det er betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager. Endvidere er det en betingelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig, hvilket bliver bedømt i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til. For at ansættelsesforholdet kan blive anset som midlertidigt, skal midlertidigheden være aftalt eller stå klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Betingelsen for fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A, er, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Hvis arbejdet er permanent eller stillingen er fast, er midlertidighedsbetingelsen ikke opfyldt. Denne praksis er fastslået af Højesteret i SKM2003.386.HR og Landsskatteretten i SKM2003.446.LSR, hvor der ikke blev godkendt fradrag for dobbelt husførelse, da der var tale om varige stillinger. Endvidere udtalte Landsskatteretten i SKM2003.446.LSR, at den varige stilling ikke ændrede karakter til midlertidig, fordi klageren oprindeligt havde tænkt, at ansættelsen kun skulle vare ved, indtil hun fandt et andet arbejde i nærheden af familiens nye bopæl (www.skat.dk).

Klageren havde fast bopæl på Sjælland indtil år 2007, hvor han og familien flyttede til [by2]. Klagerens hustru havde arbejde i [by2].

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren fra 1. august 1998 til ultimo 2011 var ansat ved [virksomhed1] A/S. Klagerens arbejdssted var i perioden år 2009-2011 ved [virksomhed2] beliggende på [adresse1], [by1]. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren var fastansat siden ansættelsens begyndelse, herunder i perioden år 2009-2011.

Repræsentanten har oplyst, at klageren havde skiftende arbejdssteder afhængig af arbejdsprojekter. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvor klageren konkret i øvrigt skulle have haft arbejdssteder i perioden eller i hvilke tidsrum.

Allerede fordi klagerens arbejdssted ikke kan anses som midlertidigt, kan der ikke godkendes fradrag for hverken dobbelt husførelse, jf. ligningslovens § 9, eller fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at udgifter til transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Fradraget efter ligningslovens § 9 C er ubegrænset. Det fremgår dog af praksis, at ekstraordinært lange afstande medfører krav til skatteyderen om dokumentation af den daglige befordring. Skatteyderen skal således bevise eller sandsynliggøre, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang.

Højesteret har fastslået, at en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km klart overstiger det, der kan anses for sædvanligt, jf. SKM2004.162.HR (www.skat.dk). Ligeledes foreligger der praksis på, at en afstand på 140 km medførte krav om dokumentation, jf. SKM2004.331.VLR.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sket befordring i videre omfang end det af skatteankenævnet fundne.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Ugyldighedspåstand - Forslag til afgørelse af 13. juni 2012

Som udgangspunkt skal SKAT, forinden der træffes en afgørelse, udarbejde en sagsfremstilling, der skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2. SKAT skal udsende sagsfremstilling, inden der træffes afgørelse, medmindre der er tale om en afgørelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, at SKAT i sager vedrørende skatteansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal der fremsendes et forslag til afgørelse.

Et forslag til afgørelse skal opfylde kravene i forvaltningslovens § 22 om begrundelse. En begrundelse skal indeholde henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24.

Under iagttagelse af fristerne i dagældende § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fremsendte SKAT den 13. juni 2012 et forslag til afgørelse til klageren for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Klageren reagerede ikke herpå, hvorfor der efterfølgende blev udskrevet nye årsopgørelser i overensstemmelse med forslaget.

Afgørelsen for år 2011 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, hvorfor der ikke er et krav om, at SKAT skal udsende en sagsfremstilling inden der træffes afgørelse.

Fradrag for dobbelt husførelse og rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A er for årene 2009, 2010 og 2011 begrundet i det samme ansættelsesforhold, og SKATs begrundelse for nægtelse af fradragene er den samme for alle årene. SKAT har i forslaget til afgørelse henvist til relevante retsregler.

Det foreligger således efter Landsskatterettens opfattelse ikke sådanne fejl ved SKATs forslag af 13. juni 2012 vedrørende år 2011, som kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Det forhold, at SKAT ikke i forslag til afgørelse har henvist til retsreglerne med lovnummer m.v., eller nævnt hvilke år der er behandlet inden for den korte ligningsfrist eller den ordinære genoptagelsesfrist kan efter en konkret vurdering ikke føre til et andet resultat. Ligeledes gælder det forhold, at SKAT ikke særskilt har indkaldt materiale vedrørende år 2011. I øvrigt har skatteankenævnet i afgørelsen af 25. november 2013 yderligere givet en fyldestgørende begrundelse for nægtelse af fradraget i år 2011.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.