Kendelse af 17-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Indkomståret 2011

Faktiske oplysninger

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår:

"SKAT har modtaget oplysninger fra A/S [virksomhed3], [adresse1], [by1] om, at klager har udført timelønsarbejde i 2011.

Arbejdet er udført på en byggeplads beliggende i [by2], nærmere benævnt som Ingeniørhøjskolen i [by2], [adresse2], [by2]

Ifølge oplysninger fra A/S [virksomhed3], så har klager arbejdet på byggepladsen i ugerne 36, 37, 44, 45, 46, 47, 48 og 49.

SKAT har modtaget kopi af ugesedler fra A/S [virksomhed3], hvor klagers navn er påført.

Arbejdet er udført gennem henholdsvis CVR.nr. [...1] [virksomhed1] v/[person1], [by3] og CVR.nr. [...2] [virksomhed2] v/[person2], [by4].

Der er efterfølgende sket indberetning til eIndkomstregistret om skattepligtig A-indkomst fra [virksomhed1] v/[person1] på 19.750 kr. og fra [virksomhed2] v/[person2] på 85.125 kr.

SKAT har anset klager for skattepligtig af A-indkomsterne, og har godkendt befordringsfradrag til Ingeniørhøjskolen i [by2] med 11.200 kr., jf. ligningslovens § 9 C under forudsætning af, at klager er skattepligtig af indtægterne.

Klager har desuden haft indtægter fra arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, efterløn/fleksydelse på sammenlagt 204.695 kr.

...

SKAT har telefonisk indhentet oplysninger fra [a-kasse] og [Jobcenter] som har oplyst, at klager har været i virksomhedspraktik uden løntilskud. Desuden er det oplyst, at klager ikke har været i ansættelsesforhold i forbindelse med deltagelse i møder og kursus. Klager har kunnet få udbetalt befordringsgodtgørelse ved indsendelse af skema. Klager har ikke indsendt skema med anmodning om udbetaling af befordringsgodtgørelse.

..."

Af SKATs udtalelse til skatteankenævnet fremgår følgende:

"Vi vurderer, at de foretagne ændringer af skatteansættelsen for 2011 skal fastholdes. Vi begrunder det med yderligere oplysninger.

Beskatning af A-indkomst på i alt 104.875 kr.:

Vi har modtaget kopi af ugesedler fra firmaet AS [virksomhed3], hvor [person3]s navn er påført.

Politiet har afhørt en medarbejder i firmaet AS [virksomhed3], og i den forbindelse kan der refereres følgende fra politiets rapport og regneark:

Indberettede oplysninger til eIndkomst om skattepligtig A-indkomst på 19.750 kr. fra [virksomhed1] v/[person1] svarer til 79 timer a 250 kr.

Indberettede oplysninger til eIndkomst om skattepligtig A-indkomst på 85.125 kr. fra [virksomhed2] v/[person2] svarer til 340,5 timer a 250 kr.

Ikke godkendt kørselsfradrag på 54.754 kr.

Den 6. august 2012 har SKAT ringet til [a-kasse] for oplysninger om perioder med udbetaling af uddannelsesydelse til [person3]. Vi har fået oplyst, at

Den 7. august 2012 har SKAT ringet til [Jobcenter] (talt med [...]) for oplysninger om praktikperioder for [person3] i 2011. Vi har fået oplyst, at

SKAT har forsøgt at indhente oplysningssedler fra ovennævnte virksomheder, men da det ikke er lykkedes, har SKAT foranlediget, at det blev indberettet til eIndkomstregistret, at klageren fra CVR-nr. [...2] har modtaget 85.125 kr. for 340,5 timer (A-skat 0 kr.) og at han fra CVR-nr. [...1] har modtaget 19.750 kr. for 79,0 timer (A-skat 0 kr.).

Grundlaget for indberetningerne er oplysninger fra A/S [virksomhed3] og oplysninger som SKAT har modtaget via Politiet, herunder ugesedler.

Vedrørende anmodning om møde med [Skatteankenævnet], [by3]

Klagerens repræsentant påpeger, at skatteankenævnet har truffet afgørelse i sagen upåagtet, at der var anmodet om et personligt møde med nævnet. Repræsentanten skriver, at de ikke har frafaldet anmodningen om et møde med nævnet.

Efter modtagelsen af skatteankenævnets forslag til afgørelse fremsendte klagerens repræsentant, [person4], den 19. november 2013 sine skriftlige bemærkninger og afslutter brevet således:

"Måtte der i øvrigt være spørgsmål, vil vi gerne sammen med [person3] anmode om et møde for yderligere at forklare sagen."

Skatteankenævnets sekretariat har rettet henvendelse til [person4]. Af notatet fremgår:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvor hans personlige indkomst er forhøjet vedrørende yderligere løn med i alt 104.875 kr., mens den skattepligtige indkomst er nedsat med 11.200 kr. vedrørende befordring mellem hjem og arbejde, der kan henføres til indtjeningen af de 104.875 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Alle der i sin virksomhed udbetaler eller godskriver løn m.v. skal foretage indberetning til indkomstregistret, jf. hertil skattekontrollovens § 7 og indkomstregisterlovens § 3.

SKAT tager ved ligningen udgangspunkt i de beløb, som den indberetningspligtige har oplyst, at have udbetalt til skatteyderen.

Hvis lønmodtageren ikke vil godkende de beløb, som er blevet indberettet som løn, skal den pågældende sandsynliggøre over for SKAT, at oplysningerne er forkerte. Og som udgangspunkt indsende rettelsesoplysning. Se hertil Den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.1.

Nævnet lægger til grund, at der er indberettet A-indkomstoplysninger til eIndkomstregisteret fra henholdsvis [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed2] v/[person2].

Klager har i brev af 19. november 2013 indsendt erklæring fra [virksomhed1] v/[person1], hvoraf fremgår, at klager ikke har været ansat eller på anden måde været tilknyttet [virksomhed1]. Desuden er der fremsendt blanket vedrørende virksomhedspraktik i perioden 24. oktober 2011 – 20. november 2011.

Nævnet må nære betænkelighed ved at lægge det indsendte til grund for ansættelsen. Der er herved henset til, at klagers navn fremgår af ugesedler fra A/S [virksomhed3] og at ansættelsen er baseret på oplysninger modtaget fra politiet.

Klager anses herefter ikke ved det indsendte at have løftet bevisbyrden for, at han ikke har modtaget den indberettede løn.

Klager er således skattepligtig af A-indkomsterne, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C.

Det er en forudsætning for fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads, jf. hertil Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.2.

En arbejdsledig i virksomhedspraktik vil herefter kunne foretage befordringsfradrag, hvis den pågældende kører til et arbejdssted, der efter en konkret vurdering er et indtægtsgivende arbejdssted. Afgørende er således, om den arbejdsledige i virksomhedspraktik kan siges at udføre lønnet arbejde for en arbejdsgiver.

Det lægges til grund, at klager i praktikperioden ikke har modtaget løn fra en arbejdsgiver, men har modtaget uddannelsesydelse fra [a-kasse].

Det lægges endvidere til grund, at klager ikke har modtaget løn fra en arbejdsgiver i forbindelse med deltagelse i møder og kurser.

Da klager således ikke har haft kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted, kan der ikke foretages befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Der henvises i øvrigt til ikke offentliggjort Landsskatteretskendelse af 26. september 2011, hvor en arbejdsledig under aktivering ikke fik godkendt befordringsfradrag, da skatteyderen ikke havde haft kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted. Afgørelsen er vedlagt som bilag.

Der kan heller ikke godkendes fradrag for kørsel til sommerhus, da 40 % fradraget dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. ligningsloven § 15 O, stk. 1.

Nævnet kan herefter ikke godkende befordringsfradrag i videre omfang end som allerede godkendt af SKAT.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 104.875 kr.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Klagen omfatter påstået indkomst fra Byggepladsen, [adresse2], [by2] i efteråret 2011.

SKAT og efterfølgende Skatteankenævnet antager, at arbejdet skulle være udført som ansat i [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed2] v/[person2]. Vor klient kender ikke de pågældende og har aldrig arbejdet for dem.

Indkomstforhøjelser bygger alene på telefoniske oplysninger fra A/S [virksomhed3], uden navn eller datoangivelse og nogle fremlagte ugesedler samt oplysninger fra politiet, hvor navnet [person3] er anført. Det er således ikke på nogen måde påvist eller sandsynliggjort, at vor klient har arbejdet for de pågældende arbejdsgivere. Jeg har forsøgt at få fat i ledelsen hos A/S [virksomhed3] indtil, videre uden held.

De fremlagte ugesedler vedrører uge 36-37 og uge 44-47, medens der tilsyneladende ikke foreligger ugesedler for uge 48 og 49. Ugesedlerne er udfyldt med forskellige håndskrifter, som er noget anderledes end vor klients håndskrift. Den påståede løn er ikke indberettet til SKAT af arbejdsgiverne, men af SKAT [by5].

Vor klient har fået dagpenge og været i jobpraktik flere steder i ovennævnte uger, hvorfor han ikke samtidig kan arbejde i [by2] med op til 13 timer om dagen. [person1] har bekræftet, at [person3] ikke har været ansat hos ham jf. vedlagte bilag 1, medens det ikke har været muligt, at få kontakt med [person2], der angiveligt lever som subsistensløs.

I telefonsamtale i december 2013 med vor medarbejder [person4] erkender sagsbehandleren hos SKAT, [person5], at det ikke er påvist, at [person3] har arbejdet for de to firmaer, og at forhøjelsen udelukkende er baseret på oplysninger fra A/S [virksomhed3], som antageligt selv har været i klemme på grund af aftalen med de vel nok fiktive to firmaer med relationer til rockermiljøet. Der kan derfor med rette stilles tvivl om oplysningerne fra A/S [virksomhed3] er korrekte, da der ikke er påvist nogen form for ansættelse.

I vedlagte sagsnotat bilag 2, side 5 er anført, at A/S [virksomhed3] har talt med to andre personer, men tilsyneladende ikke med [person3]? Spørgsmålet er derfor, om sagen alene er baseret på gætterier. Gætterier som kan få voldsomme konsekvenser for en uskyldig skatteyder.

Klagebehandlingen i Skatteankenævnet er sket uden hensyntagen til sædvanlige procesretlige regler. Der ses hverken at være taget hensyn til vor klage, vor klients erklæring fra [virksomhed1] eller vort ønske om et møde med Skatteankenævnet jf. vort brev af 19/11 2013. Vi har således ikke, som anført, frafaldet vort krav om møde med Skatteankenævnet."

Repræsentantens mail af 23. september 2016

"Vores kunde er nu blevet frikendt ved retten i [by5] for SKATS påstande om udeholdte indtægter jf. vedhæftede domsudskrift.

Vi skal derfor anmode om, at de foretagne forhøjelser af indkomstansættelserne tilbageføres i overensstemmelse hermed."

Dom af 4. maj 2015 fra Retten i [by5]

Klageren var tiltalt for: "overtrædelse af straffelovens § 289a, stk. 1, socialt bedrageri, ved i perioderne fra den 5. september 2011 til den 21. september 2011 samt fra den 31. oktober 2011 til den 2. januar 2012, fra sin bopæl i [by7] med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af dagpenge og efterløn, at have undladt at oplyse på sine dagpengekort til [a-kasse] på [adresse5] i [by8], at han havde arbejdet hos A.S. [virksomhed3] på [adresse1] i [by1], hvorved han bestemte A-kassen til at udbetale sig 42.911,00 kr. for meget i dagpenge og efterløn."

"Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at indberetningerne til Skat om tiltaltes arbejde i de pågældende perioder ikke er sket af de påståede arbejdsgivere, men af Skat selv på baggrund af oplysninger fra politiet.

Tiltalte har i retten forklaret, at han ikke har arbejdet på den pågældende byggeplads, men at han er kommet der og har set på byggeriet, som hans søn var involveret i. Det lægges til grund, at tiltalte gennem hele forløbet har fastholdt denne forklaring, og at han ved henvendelser til de angivelige arbejdsgivere har søgt og til dels fået disses bekræftelse af, at han ikke har arbejdet for dem.

Vidnet [person6] har forklaret, at han i sin tid af en person, som han antog var tiltaltes søn, fik oplyst, at tiltalte skulle vikariere for kollegaen [person7], som havde problemer med ryggen. Vidnet har ikke selv kunnet erindre, om han har set tiltalte på byggepladsen, ligesom vidnet ikke selv har haft noget direkte kendskab til omfanget af tiltaltes eventuelle arbejde på stedet.

Vidnet har endvidere forklaret, at AS [virksomhed3] for arbejde udført på stedet modtog en række fakturaer fra firmaerne [virksomhed1] og [virksomhed2]. Fakturaerne var vedlagt ugesedler for montører. Af nogle af ugesedlerne fremgik navnet "[...]". Sedlerne er ikke udført med samme håndskrift og det er usikkert, hvem der har udfyldt disse, som heller ikke er attesteret af nogen. Efter vidnet [person6]s forklaring fandt man det endvidere på et tidspunkt så mistænkeligt, at der igen blev ændret modtager og CVR-nr. for arbejdets udførelse, at der ikke blev betalt for arbejdet for uge 48 og frem.

Efter tiltaltes forklaring har ejeren af [virksomhed1] siddet i fængsel i mange år, og ejeren af [virksomhed2] har han ikke kunnet opnå kontakt til, ligesom hans egen søn har været rocker.

Efter det oplyste har tiltalte endvidere været i praktik i en del af den periode, hvor han efter tiltalen skulle have arbejdet mange timer på byggepladsen i [by2].

Efter en samlet vurdering finder retten på denne baggrund ikke, at der alene ved vidnet [person6]s forklaring sammenholdt med de foreliggende ugesedler er ført et til domfældelse under en straffesag fornødent bevis for, at tiltalte rent faktisk har arbejdet på byggepladsen i det anførte tidsrum. Allerede som følge heraf frifindes tiltalte.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.

Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, eller er den mangelfuld, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser f.eks. påvisning af en yderligere indtægtskilde.

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst på grundlag af modtagne ugesedler og oplysninger fra Politiet. I nogle af de perioder hvor klageren, jf. ugesedlerne, har modtaget ikke lønoplyst løn, er det oplyst, at han samtidig har været i ulønnet virksomhedspraktik.

I sagen mod klageren om socialt bedrageri, som er affødt af skattesagen, er klageren ved Byretten blevet frikendt.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at klageren har modtaget yderligere løn på i alt 104.875 kr.

Landsskatteretten nedsætter SKATs ændring til 0 kr.

Befordring mellem hjem og arbejde

Befordring mellem hjem og arbejde er fradragsberettiget jf. ligningslovens § 9 C.

Som konsekvens af, at indkomsten er nedsat til 0 kr., kan der ikke godkendes fradrag for befordring, der kan henføres til den omhandlede indkomst.

Landsskatteretten nedsætter befordringsfradraget til 0 kr.