Kendelse af 22-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren ejer og driver virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, der driver virksomhed med udlejning af ejendommen [adresse1], [by1] samt med udleje af arbejdskraft. Virksomheden er startet den 1. juni 2011. Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1].

Ejendommen er købt af klageren pr. 1. januar 2009.

Virksomheden har ifølge regnskabet for indkomståret 2011 haft udlejningsindtægter på 435.625 kr. Den selvangivne indtægt for indkomståret 2011 er alene indtægter ved arbejdsudleje. SKAT har i deres afgørelse forhøjet klageren med en indtægt ved udlejning af garage på 140.000 kr. som svarer til den lejeudgift, der fremgår af regnskabet for selskabet [virksomhed2] ApS.

Selskabet [virksomhed2] ApS, CVR.nr. [...2] har været ejet af klageren siden den 1. juli 2011. Den tidligere ejer af selskabet er klagerens ægtefælle [person1]. [virksomhed2] ApS har ikke indberettet løn for [person1] i indkomståret 2011.

Der er udarbejdet en ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] som arbejdsgiver og [person1] som medarbejder. Det fremgår af kontrakten, at [person1] er ansat som en vicevært fra den 1. september 2011 med vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med virksomhedens ejendom og ad hoc-opgaver. Det anføres i kontrakten, at lønnen udgør 8.000 kr. pr. måned, at den daglige arbejdstid placeres i tidsrummet fra kl. 6 til 18, og at den nærmeste leder er klageren. Om arbejdstid er aftalt, at den månedlige arbejdstid udgør 80 timer eksklusive frokost, samt at der normalt ikke ydes betaling for overarbejde, medmindre der er tale om beordret overarbejde, og der er aftalt særskilt overtidsbetaling. Aftalen er underskrevet den 27. august 2011.

[virksomhed1] har for indkomståret 2011 indberettet en løn til [person1] på 31.790 kr. for perioden 1. september – 31. december 2011.

Virksomheden har som lønomkostninger fratrukket 31.790 kr., samt 14.000 kr. som ifølge bilag 33 dækker ”udb. aconto [person1]” den 30. september 2011. SKAT har nægtet fradrag for de 14.000 kr., hvilket beløb ikke er påklaget af klageren.

Fremmed arbejde

Under konto 2310 – fremmed arbejde – har [virksomhed1] som bilag 72 fratrukket en udgift til fremmed arbejde med 50.000 kr. og 12.500 kr. i købsmoms. Regningen er udstedt af [virksomhed2] ApS den 10. december 2011. Det står anført på regningen, at betalingen vedrører udlejning af personale i 200 timer a 250 kr. pr. time. Der er ikke specificeret nærmere på regningen, hvilket arbejde der er udført.

Vedligeholdelse af udendørs areal

Under konto 4391 – vedligeholdelse af udendørs areal – har [virksomhed1] fratrukket udgift til vedligeholdelse af udendørsareal på ejendommen med 98.500 kr. og 24.625 kr. i købsmoms.

Regningen er udstedt af [virksomhed2] ApS den 28. december 2011. Det står anført på regningen, at betalingen vedrører vedligeholdelse af udendørs arealer i perioden juli – december 2011, og at prisen er ifølge aftale. Det er ikke på regningen specificeret nærmere, hvilket arbejde der er udført, eller hvad antallet af medgåede timer har været.

Blandet benyttet ejendom

Klageren og hendes familie bor på klagerens ejendom [adresse1], [by1]. Ejendommen bliver benyttet både erhvervsmæssigt og privat. Ejendommen har ingen vurderingsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, og er vurderet som en erhvervsejendom. Ifølge BBR oplysningerne udgør hele bygningen 442 m2, hvoraf 87 m2 er en udnyttet tagetage.

I en ansøgning til SKAT om ”Tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom” har klageren oplyst, at det erhvervsmæssige areal udgør 240 m2.

Der foreligger en udlejningskontrakt gældende fra den 16. april 2012. Skatteankestyrelsen har indkaldt en erhvervslejekontrakt gældende for [virksomhed1]s udlejning i året 2011, men har intet modtaget.

Af udlejningskontrakten for 2012 fremgår, at [virksomhed1] fra den 16. april 2012 udlejer et garageanlæg m.v. beliggende [adresse1], [by1] på 240 m2 til 25.000 kr. + moms 6.250 kr. pr. måned. Lejeaftalen er underskrevet den 4. april 2012 af klageren for [virksomhed1] som udlejer og af [person1] for [virksomhed2] ApS som lejer.

Klagerens udlejningsvirksomhed er startet den 1. juni 2011, og det er oplyst af klageren til SKAT den 2. november 2012, at garageanlægget udlejes til [virksomhed2] ApS. SKAT har ændret lejeindtægten for klageren for indkomståret 2011 fra de selvangivne 0 kr. til 140.000 kr. svarende til 20.000 kr. pr. måned. Klagerens repræsentant har godkendt denne beløbsmæssige ændring, som er foretaget af SKAT.

Der foreligger endvidere 2 udlejningskontrakter fra året 2010.

Af den ene udlejningskontrakt fremgår, at [virksomhed3] fra den 1. januar 2010 udlejer 600m2, heraf erhvervslokaler m.v. på 330m2, beliggende [adresse1], [by1] til [virksomhed2] ApS for 20.000 kr. pr. måned eller 240.000 kr. årligt. Lejeaftalen er underskrevet den 5. december 2009 af [person1] for [virksomhed3] som udlejer og af [person1] for [virksomhed2] ApS som lejer. Udlejningsbeløbet er dog anført til 30.000 kr. pr. måned eller 410.000 kr. årligt i en tilsvarende lejekontrakt, der er modtaget efterfølgende.

Af den anden udlejningskontrakt fremgår, at [virksomhed2] ApS fra den 1. januar 2010 udlejer et bruttoetageareal på 87 m2 bestående af 3 værelser beliggende [adresse1], [by1] til beboelse til klageren og [person1]. Lejen udgør 4.600 kr. + 400 kr. i a/conto varmebidrag pr. måned. Lejeaftalen er underskrevet den 1. januar 2010 af [person1] for [virksomhed2] ApS som udlejer og af klageren og [person1] som lejer.

SKAT har tilsidesat lejekontrakterne fra året 2010 for indkomståret 2011 jf. ligningsloven § 2, men har godkendt at 20 m2 af lokalerne i underetagen anses for at være erhvervsmæssig benyttet. Det samlede boligareal er derfor vurderet af SKAT til at udgøre 154 m2, dvs. 34,8 % af ejendommens 442 m2.

Virksomhedsordningen

Klageren er tilmeldt virksomhedsordningen første gang i indkomståret 2011 og har selvangivet, at der opspares 134.930 kr. af overskuddet for 2011. Der foreligger ingen ejerboligværdi på ejendommen. Klageren og hendes familie bebor en del af ejendommen og er tilmeldt ejendommens adresse.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 50.000 kr. og udgifter til vedligeholdelse af et udendørs areal på 98.500 kr. SKAT har endvidere anset udlejningen af klagerens ejendom for ikke at været udlejet i sin helhed til klagerens hovedaktionærselskab, hvorved anvendelsen af virksomhedsskatteordningen ikke er godkendt. SKAT har begrundet afgørelsen således:

Fremmed arbejde

”Du har ifølge bilag 72 fratrukket udgift til leje af personale hos ”[virksomhed2] ApS”.

Regning er udstedt af ”[virksomhed2] ApS”, som ejes af dig.

[virksomhed1]n havde i indkomståret 2011 din ægtefælle ansat som vicevært.

At [virksomhed2] ApS skulle have ansat din ægtefælle uden vederlag og udlejet ham til din anden virksomhed, hvor han allerede er ansat, kan ikke anerkendes skattemæssigt. Årsagen er, at der er tale om interesseforbundne parter, og transaktionen ikke ville være foretaget, hvis der havde været tale om 3. mand eller en fremmed virksomhed.

Det bemærkes, at revisor ikke har dokumenteret at arbejdet er faktureret til markedspris. Endvidere er det ikke dokumenteret at transaktionen ville have været foretaget, hvis der havde været tale om 3. mand eller en fremmed virksomhed.

Ifølge SKAT´s oplysninger har ”[virksomhed2] ApS” ingen ansatte haft i indkomståret 2011, hvorfor der intet øvrigt personale har været at leje.

At [person1] har alle nødvendige køretilladelser gør ikke, at han ikke ville have kunne arbejde som chauffør hos [virksomhed1], hvor han allerede er ansat. Desuden er det [virksomhed1], der endeligt har udført det udfaktureret chaufførarbejde.

Faktum er at [person1] er ansat hos [virksomhed1]. Da [virksomhed1] således allerede betaler løn for [person1]´s arbejde, har det formodningen imod sig, at [virksomhed1] skulle betale en gang til – denne gang til selskabet.

Derfor er det SKATs opfattelse, at denne transaktion ikke ville være indgået med en uafhængig 3. mand. Derfor tilsidesætter SKAT transaktionen, herunder bilaget med fremmearbejde jf. Ligningsloven § 2.

SKAT anser derfor lejen af personalet for ikke at være eksisterende, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. og Momslovens § 37.

Din indkomst forhøjes derfor med 50.000 kr. skattemæssigt og din købsmoms nedsættes med 12.500 kr.

Vedligeholdelse af udendørs areal

Du har fratrukket udgift til vedligeholdelse af udendørsareal på ejendommen.

Regning er udstedt af ”[virksomhed2] ApS”, som ejes af dig.

At [virksomhed2] ApS skulle have ansat din ægtefælle uden vederlag for at udfører et arbejde han allerede er ansat til i [virksomhed1], anses ikke for erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor det ikke kan anerkendes skattemæssigt. Årsagen er, at der er tale om interesseforbundne parter, og transaktionen ikke ville have været foretaget, hvis der havde været tale om 3. mand eller en fremmed virksomhed.

Det er ikke dokumenteret at arbejdet er faktureret til markedspris. Endvidere er det ikke dokumenteret, at transaktionen ville have været foretaget, hvis der havde været tale om 3. mand eller en fremmed virksomhed. Hvilket er afgørende, da det umiddelbart har formodningen imod sig, at man ville betale for arbejde, som man allerede havde betalt for i form af lønudbetaling.

At [person1] har alle nødvendige køretilladelser har ingen betydning for, om han kan udføre vedligeholdelse arbejde på ejendommen.

Når der henses til den manglende sandsynliggørelse for at transaktionen ville være indgået mellem uafhængige parter, er det SKATs opfattelse, at transaktionen ikke ville være indgået med en uafhængig 3. mand. Derfor tilsidesætter SKAT transaktionen, herunder bilaget som angiver upecificerede vedligeholdelsesarbejder jf. Ligningsloven § 2.

SKAT anser derfor ikke det fakturerede arbejde for at være udført, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. og Momslovens § 37.

Din indkomst forhøjes derfor med 98.500 kr. skattemæssigt og din købsmoms nedsættes med 24.625 kr.

Blandet benyttet ejendom

Du benytter din ejendom [adresse1], [by1] både erhvervsmæssigt og privat.

I henhold til kendelsens punkt 4 Udlejning af garage anerkender SKAT ikke påstanden om, at selskabet har lejet hele bygningen. Påstanden forekommer i øvrigt uforståelig, når der henses til at kontrakten angiver at selskabet lejer 330 m2 af bygningen, mens den samlede bygning er 442 m2.

SKAT fastholder derfor nedsættelsen af fradraget for ejendommens driftsudgifter.

I henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Momslovens § 37 kan der alene foretages fradrag for udgifter af erhvervsmæssig karakter, hvorfor der kun kan godkendes fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendommens udgifter.

I din ansøgning til SKAT om ”Tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom” har du oplyst, at det erhvervsmæssige areal udgør 240 m2.

Ejendommens samlede areal udgør 442 m2. På mødet blev der indgået et forlig om, at det samlede bolig areal udgør 154 m2, hvilket svarer til 34,8 % af ejendommen.

Virksomhedsskatteordningen

Du har som selvstændig erhvervsdrivende valgt at benytte virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.

Du har valgt at lade din ejendom [adresse1] indgår i virksomhedsordningen.

I henhold til kendelsens punkt 4 Udlejning af garage anerkender SKAT ikke påstanden om, at selskabet har lejet hele bygningen. Påstanden forekommer i øvrigt uforståelig, når der henses til at kontrakten angiver at selskabet lejer 330 m2 af bygningen, mens den samlede bygning er 442 m2.

SKAT fastholder derfor at du og din familie benytter en del af ejendommen privat, hvorfor ejendommen anses for at være blandet benyttet. Da der ikke foreligger en ejerboligvurdering, kan ejendommen ikke indgå i virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Henset til at der i din virksomhed indgår en udlejningsvirksomhed, som udlejer en blandet benyttet ejendom uden ejerboligvurdering, anses virksomheden ikke for at kunne anvende virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Indkomst til virksomhedsbeskatning ansættes derfor til 0 kr.

Afslutningsvis skal SKAT redegøre for den skattemæssige vurdering af et lejearrangement, hvor hovedanpartshaver udlejer hele ejendommen (uden ejerboligværdi) til selskabet som herefter tilbagelejer boligdelen til hovedanpartshaver.

I en sådan situation finder SKAT, at transaktionerne ikke er begrundet i driftsøkonomiske forhold, men i overvejende grad i skattemæssig forhold med henblik på omgåelse af kravet om ejerboligværdi i Virksomhedsskattelovens § 1, stk.3. Herefter kan transaktionen ikke lægges til grund i forbindelse med skatteansættelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant kan ikke anerkende SKATs forhøjelser omkring fradrag for udgifter til fremmed arbejde og vedligeholdelse af udendørsareal. Herudover kan det ikke anerkendes, at anvendelse af virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2011 ikke kan godkendes. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”Fremmed arbejde.

Arbejdet er udført af [person1] på vegne [virksomhed2] ApS, som har faktureret kr. 50.000 + moms for det udførte arbejde til [virksomhed1]. [person1] arbejder som chauffør for [virksomhed2] og har alle nødvendige køretilladelser.

Fakturering er indtægtsført hos [virksomhed2] ApS. Arbejdet er udført til markedspris, hvorfor pris fastsættelse ikke kan tilsidesættes.

Det er sagen uvedkommende, hvorvidt der er interessefællesskab, såfremt arbejdet er faktureret til markedspris.

Vi fastholder fradrag for fremmed arbejde vedr. bilag 72 på kr. 50.000 + moms herunder retten til at afløfte købsmoms af fakturaen.

[person1] kan fint arbejde for [virksomhed2] uden vederlag. Det er ikke en forudsætning, at [person1] modtager løn.

Vedligeholdelse af udendørs areal.

Arbejdet er udført af [person1] på vegne [virksomhed2] ApS, som har faktureret kr. 98.500 + moms for det udførte arbejde til [virksomhed1]. [person1] arbejder som chauffør for [virksomhed2] og har alle nødvendige køretilladelser.

Fakturering er indtægtsført hos [virksomhed2] ApS. Arbejdet er udført til markedspris, hvorfor prisfastsættelse ikke kan tilsidesættes.

Det er sagen uvedkommende, hvorvidt der er interessefællesskab, såfremt arbejdet er faktureret til markedspris.

Vi fastholder fradrag for fremmed arbejde vedr. bilag konto 4391 på kr. 98.500 + moms herunder retten til at afløfte købsmoms af fakturaen.

[person1] kan fint arbejde for [virksomhed2] uden vederlag. Det er ikke en forudsætning, at [person1] modtager løn.

Blandet benyttet ejendom.

Der var på det sidste møde med Skat enighed om, at andelen af ejendommen, som anvendes til beboelse udgør kr. 154 m2. Dette kan vi tiltræde.

Vi kan ikke anerkende at ejendomme ikke fuldt ud har været udlejet til 3 mand, idet 3. mand har herefter har tilbageudlejet en andel til beboelse for kr. 60.000 inkl. moms. Vi fastholder derfor, at ejendommen er fuldt udlejet af [virksomhed1], hvorefter indehaver af [virksomhed1] har lejet beboelsesdelen til sin familie fra [virksomhed2] ApS jf. den fremsendte lejekontrakt for beboelse.

På dette grundlag fastholder vi tillige, at [virksomhed1] kan anvende virksomhedsskatteordningen for 2011.

Vi anerkender forhøjelse vedr. driftsomkostninger, som vedr. boligdelen og som af Skat er opgjort til kr. 24.883 samt en moms reg. på kr. 2.807, som nedsættelse af den indgående afgift.”

Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger til den modtagne sagsfremstilling:

”1. Udlejning af den samlede ejendom fra [virksomhed3] ved [person2] til [virksomhed2] ApS fra 01.01.10 fastholdes.

Dette begrundes med, at der foreligger en endelig lejekontrakt fra 01.01.10, som fastslår, at hele ejendommen i 2010 og i 2011 er udlejet til [virksomhed2] ApS.

2. Fremmed arbejde

Jfr. bilag 72 er der faktureret kr. 50.000 + moms fra [virksomhed2] ApS vedr. udlejning af timelønnet personale til forefaldende arbejde i 200 timer af kr. 200 pr. time.

[person1] har oplyst, at [person1] har udført arbejdet, som vedr. vedligeholdelse af ejendommen [adresse1], [by1]. Arbejdet er udført for udlejer [virksomhed3].

Fakturaen er indtægtsført i [virksomhed2] ApS i 2011.

Det udførte arbejde er foretaget til markedspris og efter aftale med udlejer.

Vi fastholder derfor fradrag i [virksomhed3] for 2011 vedr. denne omkostning samt fradrag for indgående afgift.

3. Vedligeholdelse af udendørs areal

Arbejdet er udført af [person1] på vegne [virksomhed2] ApS, som har faktureret kr. 98.500 + moms for det udførte arbejde til [virksomhed1].

[person1] arbejder som chauffør for [virksomhed2] og har alle nødvendige køretilladelser.

Fakturering er indtægtsført hos [virksomhed2] ApS. Arbejdet er udført til markedspris, hvorfor prisfastsættelse ikke kan tilsidesættes.

Det er sagen uvedkommende, hvorvidt der er interessefællesskab, såfremt arbejdet er faktureret til markedspris.

Vi fastholder fradrag for fremmed arbejde vedr. bilag konto 4391 på kr. 98.500 + moms herunder retten til at afløfte købsmoms at fakturaen.

[person1] kan fint arbejde for [virksomhed2] uden vederlag. Det er ikke en forudsætning, at [person1] modtager løn, idet [person1] er direktør i selskabet.

Vi fastholder derfor fradrag i [virksomhed3] for 2011 for denne omkostning og fradrag for indgående afgift.

4. Blandet benyttet ejendom.

Der var på det sidste møde med Skat enighed om, at andelen af ejendommen, som anvendes til beboelse udgør kr. 154 m2. Dette kan vi tiltræde.

Vi kan ikke anerkende at ejendomme ikke fuldt ud har været udlejet til 3 mand, idet 3. mand har herefter har tilbageudlejet en andel til beboelse for kr. 60.000 inkl. moms.

Vi fastholder derfor, at ejendommen er fuldt udlejet af [virksomhed4], hvorefter indehaver af [virksomhed3] har lejet beboelsesdelen til sin familie fra [virksomhed2] ApS jf. den fremsendte lejekontrakt for beboelse gældende for 2011,

På dette grundlag fastholder vi tillige, at [virksomhed3] kan anvende virksomhedsskatteordningen for 2011.

Vi anerkender forhøjelse vedr. driftsomkostninger, som vedr. boligdelen og som af Skat er opgjort til kr. 24.883 samt en moms reg. på kr. 2.807, som nedsættelse af den indgående afgift.

Vi anerkender tillige, at Sanst har givet medhold i anvendelse af VSO for ejendommens drift.

5. Garageanlæg

Skat henviser til Lejekontrakten indgået 04.04.12 vedr. garageanlæg. Dette vedr. indkomståret 2012 og har intet med 2011 at gøre...”

Klagerens repræsentant har haft følgende yderligere bemærkninger til den modtagne sagsfremstilling:

”I forlængelse af vort korte møde 27.05.15 i Sanst aftalte vi følgende vedr. ovenstående verserende sag:

1. Vi anmoder om at sagen behandles af det lokale Skatteankenævn.

2. Redegørelse for udført arbejde vedr. fakt. 1107 udstedt fra [virksomhed2] ApS:

Tillæg til faktura 1107 vedr. arbejde for [virksomhed3]. Den 10/12 2012 for 50000 kr.udført af [person1].

Arbejdet har omfattet:

a. Færdig opførelse af hegn ind mod nørhaven nr. 11 30 meter opført med støbte stolper og træ hegn. Efter følgende malet hvidt. Hegnet er opført grundet stadigt problem vedr. dieseltyveri fra lastbilerne, som holdt parkeret på grunden. Hegnet var kun ført ned til hjørnet ved nr. 11. Herfra var der fri adgang.

Yderlig ønske om tråd hegn på resten af grunden

Her blev opsat 1,2 m højt hegn, eftersom det stod ved skrå kanter forventes det ikke at det kunne passeres.

Der blev kun opsat låger og hegn på ca. 30 meter ved opførelsen af værkstedet i 2007,

Grundet budget overskred.

Hej håber det kan bruges som begrundelse for de 50000.

Hilsen [person1]

3. Der er ikke kommet yderligere oplysninger fra vor klient.”

Landsskatterettens afgørelse

Fremmed arbejde

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Som bilag 72 er fratrukket en udgift til fremmed arbejde med 50.000 kr. og 12.500 kr. i købsmoms. Regningen er udstedt af [virksomhed2] ApS den 10. december 2011. Det står anført på regningen, at betalingen vedrører udlejning af personale i 200 timer a 250 kr. pr. time. På regningen er det ikke specificeret nærmere, hvilket arbejde der er udført. Det er oplyst af klageren, at der er tale om leje af ægtefællen [person1].

Ægtefællen er ansat i enkeltmandsvirksomheden, og han modtager ikke løn fra [virksomhed2] ApS. Konstruktionen med ApS’ets fakturering af udlejning af ægtefællen til enkeltmandsvirksomheden må anses at udspringe af interessefællesskabet mellem klageren, ægtefællen og ApS’et, og må anses at være uden realitet.

Det er oplyst, at udgifterne til arbejdsudleje omhandler opførelse af dels til træhegn og dels i trådhegn med det formål, at forhindre dieseltyveri.

Der foreligger således heller ikke en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten for [virksomhed1] og Totalentreprise.

Derfor kan der ikke godkendes fradrag for udgiften til fremmed arbejde.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Vedligeholdelse af udendørs areal

Udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst, kan fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Udgifter til forbedring af de samme ejendele er imidlertid ikke fradragsberettigede.

Den skatteretlige sondring mellem udgifter afholdt til vedligeholdelse og forbedring af den skattepligtiges ejendele som nævnt i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, skal efter Højesterets dom af 31. oktober 1958 ( UfR 1958.1173), tage sit udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for den skattepligtiges erhvervelse af ejendommen. Herefter anses udgifter, der er medgået til at genoprette den forringelse af ejendommen, der er sket i klagerens ejertid, for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, hvorimod udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved den skattepligtiges erhvervelse, anses for ikke fradragsberettiget forbedringsudgifter.

Klageren har fratrukket udgift til vedligeholdelse af udendørsareal på ejendommen med 98.500 kr. og 24.625 kr. i købsmoms. Regningen er udstedt af [virksomhed2] ApS den 28. december 2011. Det står anført på regningen, at betalingen vedrører vedligeholdelse af udendørs arealer i perioden juli – december 2011, og at prisen er ifølge aftale. Der er ikke på regningen specificeret nærmere hvilket arbejde, der er udført, samt antallet af medgåede timer. Ifølge klageren er arbejdet udført af ægtefællen [person1]. Udgiften er fratrukket i klagerens indtægt ved arbejdsudleje.

Ifølge det oplyste anvendes 154 m2 af klagerens ejendom til beboelse. Dette lægges til grund ved afgørelsen. Den del af ejendommen, der anvendes til beboelse, kan ikke anses for erhvervsmæssigt benyttet. Der må ses bort fra den påståede og i øvrigt udokumenterede konstruktion med udlejningen af boligdelen til selskabet og selskabets tilbageudlejning af boligdelen til klageren, som er uden realitet. Det lægges også til grund, at klagerens lejeindtægt i indkomståret 2011 har udgjort 140.000 kr. for perioden 1. juni – 31. december 2011. Klagerens repræsentant har godkendt denne ændring beløbsmæssigt. Det lægges derfor til grund, at ejendommen benyttes til såvel private som til erhvervsmæssige formål.

Den 1. september 2011 blev [person1] ansat i klagerens selvstændige virksomhed til at vedligeholde ejendommen.

Derfor har det formodningen imod sig, at han fra den 1. september 2011 skulle have udført ulønnet arbejde i ApS’et med vedligeholdelse af ejendommen. Arbejde med vedligeholdelse af ejendommen må formodes at være udført som led i [person1]s ansættelse i virksomheden som vicevært.

Det er endvidere ikke dokumenteret, hvilke arbejder der er udført. Klageren har således ikke godtgjort, at der kun er tale om vedligeholdelse, og at der er tale om vedligeholdelse af den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Virksomhedsskatteordningen

Personer, der fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige, kan anvende virksomhedsordningen. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende, og virksomheden er erhvervsmæssig. Der kan henvises til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. punktum.

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 indgår blandet benyttede aktiver ikke i virksomhedsordningen. Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt. er der dog en undtagelse hertil for så vidt angår visse blandet benyttede ejendomme. Som udgangspunkt indgår blandet benyttede bygninger ikke i virksomhedsordningen, med mindre ejendommen er vurderet med vurderingsfordeling efter vurderingsloven. Herefter indgår den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom i virksomheden, når der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Klagerens ejendom er vurderet som en erhvervsejendom. Ifølge BBR oplysningerne om ejendommen udgør hele bygningen 442 m2, hvoraf 87 m2 udgør en udnyttet tagetage.

Ifølge det oplyste anvendes 154 m2 af bygningen til beboelse. Dette lægges til grund ved afgørelsen. Den del af ejendommen, der anvendes til beboelse, kan ikke anses for erhvervsmæssigt benyttet. Der må ses bort fra konstruktionen med udlejning af boligdelen til selskabet og selskabets tilbageudlejning af boligdelen til klageren, som er uden realitet. Det lægges også til grund, at klagerens lejeindtægt i indkomståret 2011 har udgjort 140.000 kr. for perioden 1. juni – 31. december 2011 for udleje af et areal på 240 m2. Det er således kun en del af ejendommen, der kan anses for udlejet.

Klagerens ejendom er således en blandet benyttet ejendom, der vurderingsmæssigt er anset for 100 % erhvervsmæssig, således at der ikke er foretaget en vurderingsfordeling mellem klagerens erhvervsmæssige og private anvendelse af ejendommen. Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, kan klagerens ejendom herefter ikke indgå i virksomhedsordningen. Der henvises til byrettens dom af 26. juni 2009, der er refereret i SKM2009.471.BR.

Da klager og hendes ægtefælle bebor ejendommen, hvor der ikke er foretaget en vurderingsfordeling, kan indkomster og udgifter vedrørende udlejningen af den faste ejendom efter fast praksis som beskrevet i Den juridiske Vejledning punkt C.C.5.2.2.7 ikke anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed, der kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

På denne baggrund kan klagerens ejendom og udlejningen heraf ikke indgå i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster derfor også SKATs afgørelse på dette punkt, således at SKATs afgørelse stadfæstes i det hele.

Landsskatteretten kan ikke tage stillig til repræsentantens anmodning om omgørelse, og til den på retsmødet fremsatte subsidiære påstand om anvendelse af virksomhedsskatteordningen på arbejdsudleje af ægtefællen jf. skatteforvaltningsloven § 11. Anmodningen om omgørelse skal rettes til SKAT.