Kendelse af 12-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS (selskabet).

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet i hverken 2011 eller 2012.

Der har verseret en sag mod selskabet ved DBUs Disciplinærudvalg, som den 30. april 2013 har afsagt kendelse. Af kendelsen fremgår, at selskabet har udbetalt skattefri godtgørelser til en række spillere for kørsel benævnt ”kørsel”, ”scouting kørsel” eller ”diverse kørsel” og, at spillerne ikke lovligt – i henhold til skattelovgivningen – kan oppebære skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet allerede fordi et selskab kun kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til ansatte i selskabet.

Det fremgår videre af kendelsen ”Efter en samlet vurdering er det disciplinærudvalgtes opfattelse, at denne ordning er indført i den væsentlige for at klubben kunne udbetale vederlag til amatørspillere uden skattetræk” og ”Udvalget har desuden lagt vægt på at der i mange tilfælde – efter det af [virksomhed1] ApS oplyste – ikke forelå optegnelser om scouting aktiviteterne, herunder sagen ikke har frembragt dokumentation for, at det overhovedet er sket.”

Der foreligger køreskemaer, hvor klagerens kørsel for selskabet er noteret. Af skemaerne fremgår:

Navn, CPR-nr.., reg.nr. på bil, dato, formål med kørsel, kørte km, godtgørelse, underskrift af modtager og af arbejdsgiver.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der er indgået forlig således, at selskabet efterfølgende i 2015 har betalt klageren en løn på 81.736 kr. for 2011 og 48.765 kr. for 2012 og, at der er indeholdt A-skat og Am-bidrag. Af SKATs eIndkomstsystem fremgår, at disse beløb er indberettet til SKAT i 2015. Bruttobeløbet svarer til de modtagne befordringsgodtgørelser for 2011 og 2012.

SKAT har oplyst, at klageren ikke har søgt om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klageren med udbetalt skattefrigodtgørelse for 2011 med 81.736 kr. og for 2012 med 48.765 kr.

Som begrundelse har SKAT anført:

”Du har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS. Du har ikke været berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse hverken efter ligningslovens § 7M, da man ikke kan være frivillig ulønnet medhjælper i et selskab eller efter ligningslovens § 9B, da du ikke har været ansat i selskabet.

Du skal derfor betale skat af beløbet.”

SKAT har til klagen yderligere udtalt:

”Vi har efter vurdering af det supplerende klageskrift ikke fundet grundlag for at ændre sagen.

Skatteyders repræsentant [person1] anfører i det supplerende klageskrift en primær påstand og en subsidiær påstand. SKATs samlede kommentarer hertil er:

[person1] oplyser, at der er indgået forlig mellem [person2]s fagforening Spillerforeningen og [person2]s tidligere arbejdsgiver [virksomhed1] vedrørende [person2]s ansættelsesforhold i

klubben for 2011 og 2012. Forliget har medført, at et beløb svarende til de udbetalte godtgørelser til [person2] 81.736 kr. i 2011 og 48.765 kr. i 2012 nu skal anses som løn.

SKAT traf afgørelse på baggrund af, at beløbene var udbetalt til [person2] som skattefri befordringsgodtgørelse jf. ligningslovens §9B. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at [person2] ikke har været berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, da han ikke var ansat i klubben. Klassificeringen af udbetalingerne til [person2] ændres først længe efter, at SKAT har gjort godtgørelserne skattepligtige.

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne i forbindelse med forliget er forsøgt omgjort. Omgørelsen er sket i forbindelse med et forlig mellem 2 andre parter end SKAT samt lang tid efter, at SKAT har foretaget de skattemæssige ændringer. Efter SKATs opfattelse er en eventuel omgørelses afgørelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 29 om ændring af privatretlige dispositioner, der iværksættes på baggrund af anmodning herom fra skatteyderen og efter indbetaling af et gebyr. Der er ikke registreret en anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 i SKATs sagsbehandlingssystemer fra [person2].

SKAT har et særskilt kontor, der varetager sager om omgørelse. Det kan ikke fastlægges, hvorledes kontoret vil stille sig til en eventuel anmodning fra [person2]. En betingelse for at opnå omgørelse er dog, at dispositionen skal have utilsigtet skattemæssig virkning. Normalt vil det forhold, at man har misforstået en lovregel eller har overset denne ikke være en utilsigtet skattemæssig virkning.

I forbindelse med gennemgangen af udbetalt befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] til spillere, trænere, ledere m.v. er klubben kommet med følgende skriftlige forklaring “Vi anerkender at vi ikke har haft en tilstrækkelig struktureret kontrol af kørselsbilagene i henhold til gældende skatteregler på grund af de personer, der har foretaget kontrollen ikke har haft den nødvendige faglige uddannelse og indsigt.” og “Vi beklager vor manglende kontrol iforbindelse med udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse og den ulejlighed og belastning det har været for alle parter.” Den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse på 81.736 kr. i 2011 og 48.765 kr. i 2012 til [person2] opfylder, ifølge udtalelsen fra klubben, ikke betingelserne for skattefrihed. Ifølge bekendtgørelse 2010-11-16 nr. 1321 § 4 stk. I og bekendtgørelse 2011-12-13 nr. 1194 § 5 stk. 1 er det en betingelse for skattefrihed, at udbetaler fører kontrol med kørslen.

Repræsentanten gør i sin subsidiære påstand gældende, at klubben har ført kontrol med [person2]s kørsel og at klager har ret til en individuel vurdering. Der er ikke fremkommet yderligere oplysninger i det supplerende klageskrift, der kan påvise, at klubben har ført kontrol netop med [person2]s kørsel.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de modtagne godtgørelser alene af den grund er skattepligtige uanset om [person2] har fået løn eller ej.”

SKAT har suppleret sin udtalelse således i anledning af repræsentantens supplerende bemærkninger af 26. november 2015:

”[person1] oplyser, at det er faktuelt forkert, at de modtagne godtgørelser fra [virksomhed1] 81.736 kr. i 2011 og 48.765 kr. i 2012 (i alt 130.501 kr.) er om kvalificeret til løn. Forliget mellem [person2] og [virksomhed1] skal forstås på den måde, at [person2] ud over de modtagne godtgørelser i 2011 og 2012 ligeledes har modtaget løn på 130.501 kr. for indkomstårene. [person1]s fremfører i sine kommentarer, at der er tale om nova i en sådan grad, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling.

SKAT kan konstatere, at der vedrørende [person2], er sket indberetning til SKATs eIndkomstsystem med 130.501 kr. fra [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1] for indkomståret 2015. Den indberettede A-indkomst på 130.501 kr., hvoraf der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, svarer nøjagtigt til de skattefrie godtgørelser, som [person2] har modtaget fra selskabet i 2011 og 2012.

Præmissen er ifølge [person1], at nu da [person2], i et retsligt bindende forlig mellem ham og

[virksomhed1] ApS, har modtaget løn for indkomstårene 2011 og 2012, så er [person2] berettiget til at modtage de udbetalte godtgørelser skattefrit.

Såfremt [person2] havde haft ret til løn i indkomstårene 2011 og 2012 fra [virksomhed1] ApS, så burde han have gjort dette krav gældende længe før SKAT kontrollerede klubbens udbetalinger af skattefrie godtgørelser.

Retserhvervelsen til lønnen opnår [person2] først i 2015. [person2] havde således ikke erhvervet endelig ret til lønnen på daværende tidspunkt, hvor godtgørelserne blev udbetalt.

SKAT mener derfor stadig ændringen skal behandles efter reglerne om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, da der er tale om ændring af en privatretlig disposition, der kan have skattemæssig betydning.

[person1] kan ikke tage SKATs påstand til følge om, at klubben, ikke har ført tilstrækkelig kontrol med [person2]s kørsel. Der henvises til DBUs kendelse, at SKAT ved to kontroller ikke har haft bemærkninger til fremgangsmåden i klubben og at skattereglerne er uklare på området hvorfor klubben først i marts 2013 har modtaget et fortolkende notat fra Divisionsforeningen.

[person1] anfører desuden, at SKAT ved de 2 kontroller ikke har fundet fejl og at der har været udført revisionsgodkendte procedurer, hvorfor der ikke kan være tale om manglende kontrol. Desuden anføres det, at SKAT ikke har undersøgt den konkrete sag vedrørende klager, da SKAT lægger vægt klubbens udtalelse om manglende tilstrækkelig kontrol, hvilket falder efter kendelsen i DBU sagen. Herved har SKAT ikke undersøgt den konkrete sag vedrørende klager, hvilket er i strid med officialprincippet.

[virksomhed1] ApS har for indkomståret 2008 været udsøgt til gennemgang i forbindelse med compliance. Det har ikke været muligt at finde kontrolsagen fra indkomståret 2005, men ifølge compliance-notat for 2008, har sagsbehandleren også tidligere kontrolleret [virksomhed1] ApS.

SKAT har vedhæftet 3 sider fra compliance-notatet for 2008, hvor der er lavet bemærkninger til selskabets behandling af kørselsgodtgørelse. [virksomhed1] ApS er dog ikke blevet informeret om fravælgelsen af gennemgangen af udbetalte skattefrie godtgørelser.

SKAT har gennemgået samtlige køresedler for selskabet [virksomhed1] ApS og moderklubben [virksomhed1]. Der er ved gennemgangen af køresedlerne for de 2 parter ikke fundet dokumentationsmæssige fejl eller mangler i forhold til bekendtgørelsens punkter.

Når køresedlerne opstilles efter dato tegner der sig generelt et billede af, at flere spillere/ledere har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse på samme dato og for kørsel til samme kampe. SKAT har vedhæftet et regneark, hvoraf udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse for indkomståret 2012 fremgår. Godtgørelserne er opstillet efter dato og alle øvrige personer, der har mod taget befordringsgodtgørelse, er anonymiseret enten som spiller eller leder efterfulgt af et tilfældigt nr.

Opstillingen i regnearket viser, efter SKATs opfattelse, at klubben ikke har ført egentlig kontrol med de udbetalte godtgørelser, hvilket er et krav for skattefrihed. Dette gælder både for befordringsgodtgørelse udbetalt til [person2] og til de øvrige personer.

Af regnearket fremgår det, at et stort antal personer får udbetalt befordringsgodtgørelse for de samme ture, at der udbetales godtgørelse til mange personer i forbindelse med kampe, hvor klubben også har lejet bus, at [person2] har fået godtgørelse for den samme tur 2 gange den 4. februar 2012 og at næsten ingen personer får godtgjort udgift til passage af Storebæltsbroen.

SKAT mener derfor at have påvist, at klubben ikke har ført kontrol med spillere og lederes kørsel, hvilket også er i overensstemmelse med flere udtalelser fra klubbens formand [person3]. De godtgørelser, som [person2] har modtaget, er derfor skattepligtige uanset om han vurderes at have modtaget løn eller ej.”

SKAT har til brug for retsmøde udtalt:

”Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke var ansat i [virksomhed1] ApS i de påklagede indkomstår. Herefter kan der ikke udbetales skattefri godtgørelser efter hverken ligningslovens § 9B eller ligningslovens § 7M.

Der er indgået et forlig i 2015, hvorefter spillerforeningen udbetaler et nettobeløb på kr. 75.638 og [virksomhed1] ApS indberettede et beløb på kr. 130.501, som A-indkomst og indeholdte A-skat + AM bidrag på i alt kr. 54.872. Herefter svarer beløbet til de kr. 75.638, som der blev udbetalt fra Spillerforeningen.

Det forhold, at klageren får udbetalt et beløb i 2015, som led i et forlig, ses ikke at påvirke klagerens ansættelsesforhold for 2011 og 2012.

Forliget i 2015 kan samtidigt ses som en kompensation for at de i 2011 og 2012 udbetalte beløb, modsat det mellem [virksomhed1] ApS og klageren forudsatte, blev skattepligtige. Kopi af forlig er dog ikke fremsendt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Subsidiært har han påstået, at der skal ske nedsættes med de foretagne forhøjelser.

Til støtte for påstandene har repræsentanten fremført:

”SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING:

Spillerforeningen og [virksomhed1] har indgået forlig om klagers ansættelsesforhold i 2011 og 2012.

Kopi af specifikation fra forliget vedrørende klager for 2011 og 2012 vedlægges som sagens bilag 2.

Heraf fremgår følgende:

“Spiler CPR-nr. Brutto A-skat AM-bidr.

[person2] [...] 130.501 44.423 10.440

2011 2012 I alt

81.736 48.765 130,501 100”

Det fremgår således, at [virksomhed1] i 2011 har betalt klager en løn på kr. 81.736, og i

2012 har betalt en løn på kr. 48.765.

Det fremgår endvidere er der er indeholdt, og betalt en A-skat på kr. 44.423 og Arbejdsmarkedsbidrag på kr. 10.440.

Disse beløb har ikke været behandlet i sagen tidligere.

Ydermere kan det oplyses, at klager hat udfyldt kørselssedler i forbindelse med modtagelsen af

kørselsgodtgørelse, hvorfor der for klagers vedkommende er ført kontrol med kørselsgodtgørelsen fra [virksomhed1]s side.

Kopi af kørselsgodtgørelsesskemaerne vedlægges som sagens bilag 3.

Til støtte for de nedlagte påstande skal jeg gøre gældende,

1. Vedrørende Hjemvisning

At SKAT ikke har haft lejlighed til at træffe afgørelse om den nu anerkendte løn for indkomståret 2011 og 2012.

At klagers samlede indkomst for indkomstrene 2011 og 2012 skal bedømmes samlet.

At klager i tilfælde af at sagen ikke hjemvises, vil miste retten til at påklage SKAT’s afgørelse ved rekurs, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1.

At klageadgangen er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse medfører ugyldighed.

At der derfor skal ske hjemvisning af sagen til fornyet behandling,

2. Vedrørende nedsættelse af indkomsten

At det nu er anerkendt, at klager var ansat som professionel fodboldspiller i [virksomhed1] ApS i 2011 og 2012.

At klager har fået udbetalt kr. 81.736 i år 2011 og kr. 48.765 i 2012 som ansat professionel fodboldspiller.

At klagers indkomst derfor skal forhøjes med disse beløb for indkomstårene 2011 og 2012.

At der samtidig hermed skal ske nedsættelse af klagers indkomst med samme beløb for samme indkomstår i medfør af ligningslovens § 9 b, idet klager har været ansat som professionel fodboldspiller, og da der har været ført kontrol med klagers kørselsregnskab af arbejdsgiver.

Over for SKAT’s anbringender skal det gøres gældende

At det nu er bevist, at klager har modtaget løn, hvorfor SKAT skal anerkende som faktum, at klager var ansat.

At [virksomhed1] har anerkendt generelt i forbindelse med ca. 45 sager, at der ikke har været ført tilstrækkelig kontrol.

At [virksomhed1] ikke specifikt har anerkendt dette for så vidt angår klager.

At klager har ret til en individuel behandling af sin sagen.

At der i klagers tilfælde er ført kontrol med de kørte kilometer, hvorfor klager har ret

til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i 2011 og 2012 i medfør af ligningslovens § 9 b.”

Repræsentanten har, som følge af SKATs supplerende bemærkninger, udtalt:

”Jeg skal herved fremkomme med mine kommentarer til SKAT’s brev af 24. august 2015.

SKAT anfører, at forliget indebærer, at der er sket en om kvalificering af de udbetalte

godtgørelser fra kørselsgodtgørelser til løn.

Dette er faktuelt forkert. Der er indgået et retsligt bindende forlig om, at klager var berettiget

til løn, som angivet for de pågældende år. Denne løn er betalt, og der er foretaget indeholdelse

af A-skat og AM-bidrag i tillæg til de udbetalte kørselsgodtgørelser.

Dette er nova i en sådan grad, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, idet der ikke er

taget stillig til dette forhold i den påklagede afgørelse.

SKAT’s øvrige henvisning til skatteforvaltningsloven er irrelevante, idet der er tale om to

forskellig indkomstforhold.

SKAT anfører, at klubben over for SKAT i en redegørelse har beklaget den manglende kontrol

med kørselsgodtgørelserne.

Dette kan ikke tages til følge.

I kendelsen fra DBU, der er sagens bilag 1, fremgår følgende forklaring på side 3:

“- At der foreligger dokumentation for spillernes kørsel, der er samlet til afregning periodevis,

fortrinsvis hver 14. dag.

-At [virksomhed1] APS har været i god tro om adgangen til at udbetale kørselsgodtgørelse skattefrit.

Ordningen har været helt åben og kendt at alle: Selskabets revisor har ikke haft indvendinger,

alle betalinger er indberettet til SKAT, og SKAT har ved to lejligheder, i 2005 og 2008, været

på kontrolbesøg, hvor ordningen har været kendt, uden at have gjort bemærkninger om

fremgangsmåden.

-At skattereglerne er uklare og begrunder dette med det forhold, at Divisionsforeningen har

taget initiativ til at indhente et fortolkende notat, som først er blevet præsenteret for

klubberne den 26. marts 2013.”

Det må således lægges til grund, at der har været revisorgodkendte procedurer, og at SKAT

har udført 2 kontrolbesøg, uden der at finde fejl. Endvidere må det lægges til grund, at det

først er efter modtagelsen af notatet fra Divisionsforeningen i 2013, at der har været grund til

ændre procedurer.

SKAT lægger på baggrund af klubbens udtalelse, det falder efter kendelsen i DBU sagen, at

betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt.

Derved har SKAT ikke undersøgt den konkrete sag vedrørende klaget, hvilket er i strid med

officialprincippet.

Officialprincippet er en retssikkerhedsgaranti, hvis overtrædelse medfører ugyldighed.

Endvidere af denne årsag skal afgørelsen ophæves og hjemvises til fornyet behandling.”

Repræsentanten har sendt følgende bemærkninger til styrelsens forslag:

”Det fremgår allerede af klageskriftet i nærværende sag (benævnt ankeskrift), at [virksomhed1] ApS aldrig har bestrid, at klager var professionel fodboldspiler med ret til løn.

Dette fremgår af sagens bilag 1, der er DBU's disciplinærudvalgs kendelse af 30. april 2013, med følgende ordlyd:

"...At selskabet i øvrigt har forstået DBU's amatørbestemmelser § 3 således, at klubben i alle tilfælde kunne udbetal 36.000 kr. årligt til amatørspillere i et kalenderår. Der er i 2012 kun en spiller, der har fået mere end 36.000 kr. udbetalt, og dette er en fejl. Den pågældende har ikke spillet for Brønshøj i indeværende sæson, kun i sæsonen 2011-2012."

Som det fremgår af sagens bilag 2, har klager i 2011 modtaget kr. 81.736, og i 2012 modtaget kr. 48. 765.

Det er således bevist, at [virksomhed1] ApS aldrig har bestridt, at klager har krav på løn for 2011 og 2012.

Det forhold, at spillerforeningen behandlede alle sagerne vedrørende [virksomhed1] kollektivt, og således først i 2015 indgik et endeligt forlig vedrørende alle berørte spillere, ændre ikke ved det faktum, at [virksomhed1] ApS har erkendt at være klager skyldig for løn for 2011 og 2012.

Det kan derfor lægges til grund, at klager har erhvervet ret til betalingen af henholdsvis kr. 81.736 i 2011, og kr. 48.765 i 2012, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen af 5. februar 2016, side 3, at SKAT den 26. november 2015 er fremkommet med en supplerende udtalelse, der tillige indeholder supplerende faktuelle oplysninger i sagen.

Disse bemærkninger og faktuelle oplysninger er ikke sendt i høring hos klagers repræsentant, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Det bemærkes endvidere, at sagsfremstillingen fuldstændig mangler klagers sagsfremstilling og anbringender fra klageskriftet, hvilket er i strid med objektivitetsprincippet i officialprincippet.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande skal jeg gøre gældende,

1. Vedrørende Partshøring

At Forvaltningslovens § 19, stk. 1 har følgende ordlyd:

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

At Partshøring er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse medfører en afgørelses ugyldighed, med mindre forvaltningsmyndigheden kan bevise, at tilsidesættelsen ikke er væsentlig.

At SKAT i høringssvar af 26. november 2015 er fremkommet med oplysninger i form af regneark m.v. over kørselsfradrag samt e-indkomstindberetninger, som klager ikke er bekendt med. Endvidere er SKAT fremkommet med en skriftlig vurdering, som klager ikke er bekendt med.

At Skatteankestyrelsen i sin begrundelse lægger både oplysningerne og vurderingen til grund for sit forslag til afgørelse, der er til ugunst for klager.

At dette er i strid med forvaltningslovens § 19, stk. 1, da pligten til at sende oplysningerne og vurderingen i høring ikke er iagttaget.

At klager derfor skal anmode om, at forslaget til afgørelse trækkes tilbage, og at oplysningerne og vurderingen sendes i høring med angivelse af en frist for klager til at besvare disse oplysninger.

2. Vedrørende Hjemvisning

At det klart fremgår, at [virksomhed1] ApS aldrig har bestridt, at klager skulle have ret til løn i 2011 og 2012.

At klager derfor har erhvervet ret hertil i 2011 og 2012, uanset at lønnen først er blevet udbetalt i 2015.

At dette følger af retserhvervelsesprincippet i statsskattelovens § 4.

At klagers indkomstforhold derfor ikke er påbedømt samlet, hvilket klager har krav på”.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Det er en forudsætning for at modtage skattefri befordringsgodtgørelser, at der er tale om et indtægtsgivende ansættelsesforhold jf. Østre Landsretsdom i SKM2001.141.

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Det fremgår af ligningslovens § 7M.

Klageren har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS (selskabet). Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet før i 2015, hvor der, efter et forlig, efterbetales løn for 2011 og 2012.

Som det fremgår af kendelsen fra DBUs disciplinærudvalg har selskabet i flere år udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til spillere, som ikke fik løn. Det forhold, at der efterfølgende indgås et forlig mellem selskabet og spillerforeningen, som resulterer i, at klageren i 2015 får efterbetalt løn for 2011 og 2012, ses ikke at ændre ved, at klageren på udbetalingstidspunktet af kørselsgodtgørelsen ikke oppebar løn. Der ses først erhvervet ret til lønnen på det tidspunkt, hvor forliget er indgået. Der henvises herved til praksis efter hvilken en indkomst, der har været tvist om, først anses for erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig jf. Den juridiske Vejledning C.A.1.2.1. og Højesteretsdom i TfS.2000.953.

Selskabet er ikke en forening og godtgørelsen er således ikke omfattet af ligningslovens § 7M. Godtgørelsen kan heller ikke anses for skattefri efter ligningslovens § 9, stk. 4, da klageren ikke har modtaget løn fra selskabet og befordring således ikke er sket til/fra et indtægtsgivende arbejdssted.

Allerede fordi klageren ikke har haft et indtægtsgivende arbejdssted, kan der således ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse.

Landsskatterettens stadfæster således SKATs afgørelse.

Klagerens påstand om hjemvisning afvises, idet der efter rettens opfattelse ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling. Herved bemærkes, at der ingen forpligtelse er til hjemvisning og, at klageinstansen kan reparere evt. fejl, hvis der måtte være sådanne, hvilket i øvrigt ikke ses at være tilfældet. Der henvises til dommen i SKM2014.553.

Retten forholder sig alene til det påklagede forhold. Hvis der ønskes omgørelse, skal anmodning herom indgives til SKAT jf. skatteforvaltningslovens § 29. Det samme gælder anmodning om tilbagefordeling af efterbetalingen jf. Den juridiske vejledning C.A.3.1.1.2.