Kendelse af 15-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Indkomstår 2010

Personlig indkomst

[Skatteankenævnet] har nægtet fradrag for tab på debitorer med 49.477 kr. og for tab på en fordring med 75.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi fra adressen [adresse1], [by1]. [person1] var endvidere hovedanpartshaver i virksomheden [virksomhed2] ApS, der blev drevet fra samme adresse.

[virksomhed2] ApS blev opløst den 8. juli 2013, efter at der var afsagt konkursdekret den 2. august 2011.

Der er fremlagte cirkulæreskrivelser af 12. oktober 2012 og af 13. maj 2013. Af disse fremgår, at der ikke vil være dividende til de simple kreditorer.

[person1] har fratrukket tab på en række debitorer med i alt 49.477,40 kr. og tab på en fordring på [virksomhed2] ApS med 75.000 kr. i regnskabet for [virksomhed1] for indkomståret 2010.

SKAT traf afgørelse om, at [virksomhed1] v/[person1] ikke var berettiget til fradrag herfor. [person1] påklagede denne afgørelse til [Skatteankenævnet].

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nægtet at give fradrag for tab på debitorer og for tab på en fordring i indkomståret 2010.

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet på 49.477 kr., som klageren har selvangivet som tab for debitorerne, rettelig er en rabat givet for at sikre den fremtidige samhandel.

Først i forbindelse med indgivelse af klage til ankenævnet har [person1] anført, at der ikke er tale om fradrag for tab på debitorer, men derimod om fradrag for en rabat.

Endvidere er betingelserne for fradrag for tab på debitorer ikke opfyldt, idet [person1] ikke har forsøgt beløbet inddrevet. Der foreligger endvidere ikke særlige omstændigheder, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

Der er henvist til afgørelsen offentliggjort i TfS 2011.392og den juridiske vejledning 2013-2.

Vedrørende fradrag for tab på en fordring med 75.000 kr. har [person1] ikke godtgjort, at [virksomhed1] har haft et tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS, herunder hvorledes og hvornår fordringen er opstået. Allerede af denne grund, kan der ikke indrømmes fradrag.

Din opfattelse

Du har fremsat påstand om, at du er berettiget til fradrag for i alt 124.477 kr. vedrørende en rabat samt et tab på en fordring.

Revisionsfirmaet har fejlagtigt anført et beløb på 49.477 kr. i regnskabet som tab på debitorer. Der er imidlertid tale om en rabat på et varesalg, som vil blive effektueret via kreditering af de respektive firmaer, der har modtaget rabatten. Der er således ikke tale om et beløb, som er modtaget.Der er henvist til den fremlagte oversigt herom.

Vedrørende tabet af fordringen på 75.000 kr. er der tale om, at [virksomhed2] ApS blev etableret, således at der var to anpartshavere, [virksomhed3] og [virksomhed1]. [virksomhed1] solgte [virksomhed2] til [virksomhed2] ApS for 600.000 kr. Dette beløb skulle [virksomhed1] modtage i form af det fremtidige overskud, der ville blive genereret i [virksomhed2] ApS. Imidlertid gik det anerledes, og [virksomhed2] ApS gik konkurs i 2011, hvilket endeligt blev afsluttet i 2013.

For indkomståret 2007 blev der pålignet 550.000 kr. som salg af varelager og igangværende arbejder. Revisionsfirmaet har herefter nedskrevet dette beløb med 75.000 kr. i indkomståret 2010, da [virksomhed2] ApS ikke generede det overskud til [virksomhed1], som var forudsat.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a), kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. På samme måde kan et driftstab fradrages under de beskrevne forudsætninger.

Fradrag for tab på forretningsdebitorer, kan først fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 16. januar 2012 offentliggjort i SKM 2012.31.

Kun under særlige omstændigheder, herunder i tilfælde af debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende, kan det, f.eks. i form af en erklæring fra bobestyreren, anses for sandsynliggjort, at fordringen eller en væsentlig del heraf er tabt. Tabsfradrag kan således i visse tilfælde foretages, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, jf. Skatteministeriets styresignal af 24. juni 2010 offentliggjort i SKM 2010.393.

For så vidt angår beløbet på 49.477 kr. er dette fratrukket i regnskabet for [person1]s virksomhed [virksomhed1] for indkomståret 2010 som tab på debitorer. [person1] har anført, at der reelt er tale om fradrag for en ydet rabat. Der er imidlertid ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at beløbet rettelig er en rabat, som er givet overfor en nærmere kreds af virksomheder. Allerede af denne grund kan det ikke anses som dokumentereret, at der foreligger en fradragsberettiget rabat. Betingelserne for fradrag for tab på debitorer er ligeledes ikke opfyldt, da det ikke er godtgjort, at beløbene er konstateret tabt i det påklagede indkomstår.

For så vidt angår beløbet på 75.000 kr. er dette ligeledes fratrukket i regnskabet for [person1]s virksomhed [virksomhed1] for indkomståret 2010 som tab på en fordring/debitor. Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, hvad det pågældende beløb nærmere vedrører.

Der foreligger heller ikke oplysninger om, at de pågældende tilgodehavender er forsøgt inddrevet retligt.

Det er desuden ikke godtgjort, at [person1] i indkomståret 2010 har kunnet konstatere et tab, der har kunnet gøres endeligt opog som har kunnet give adgang til fradrag i det skattepligtige resultat, idet [virksomhed2] ApS først er taget under konkursbehandling den 2. august 2011, og det først i 2012 oplyses af kurator, at der ikke forventes dividende for simple kreditorer, ligesom konkursboet afsluttes i 2013.

Der foreligger derfor hverken fradragsberettigede driftsudgifter eller fradragsberettigede driftstab for indkomståret 2010.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.