Kendelse af 20-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Klagerens repræsentant har udtalt sig ved et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren købte den 31. december 1997 landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1]. I 2007 er jordarealet ved salg nedbragt fra 14 ha til 7,8 ha.

Ejendommen har været drevet med planteavl til og med 2011. Fra den 1. januar 2012 er ca. 6,3 ha ud af de 7,8 ha bortforpagtet.

Klagerens daværende repræsentant har overfor SKAT den 17. april 2013 oplyst, at på trods af at virksomhedens resultat fra 2007, hvor en del af jorden frasælges, og frem til 2011 hvert år er blevet betydelig forbedret, erkendte klageren, at det ville være vanskeligt at nå det sidste stykke, hvorefter han valgte at bortforpagte det meste af jorden med henblik på “den sikre indtægt”.

Ud over planteavl har klageren haft en ammekoproduktion på 2-3 moderdyr med opdræt. Klageren overvejer, om denne produktionsgren skal ophøre.

Frem til og med 2011 har to heste på ejendommen været anset for erhvervsmæssige. Fra og med 2012 har klageren anset disse for private.

Klagerens repræsentant oplyser følgende om sammenhængen mellem planteavl og kvægproduktion i årene 2009-2011:

”Sammenhæng mellem planteavl og kvægproduktionen

[person1] driver sin ejendom på traditionel vis med en mindre kødkvægsproduktion.

Det betyder, at der - som på alle landbrug med kødkvægsproduktion - er en tæt sammenhæng mellem driften af jorden (planteavl) og produktionen af kvæg. Kvæget afgræsser en del af jorden, og produktion af korn, anvendes til foder og halm til kvæget. I det omfang planteavlsproduktionen ikke kan bruges til foder, sælges det. Kvægets efterladenskaber bringes ud på jorden som gødning.

Det fremgår af sædskifteoversigten hvilke arealer, der har været udlagt i græs og anvendt til afgræsning og slæt (det at slå græs til (grøn-)foder eller hø) og hvilke arealer, hvor der dyrkes korn (vårbyg)

Af de fremlagte regnskaber fremgår i hvilket omfang, der har været salg af planteprodukter. Der er således solgt for 15.866 kr. hø i 2010 og for 11.000 kr. byg i 2011. Det at der ikke har været indtægt ved salg af planterprodukter i 2009 skyldes således at hele produktionen i 2009 har været anvendt til foder m.v. i kvægproduktionen.”

Klageren har løbende haft lønindkomst.

Klageren har i 2009, 2010 og 2011 haft lønindkomster på henholdsvis 288.448 kr., 284.026 kr. og 317.802 kr.

De skattemæssige resultater fra landbrugsdriften har i årene 2003-2011 vist følgende resultater efter afskrivninger og før renter:

Resultatet af virksomheden er i regnskaberne for indkomstårene 2009-2014 specificeret således i kr.:

Kødkvægsbesætningen bestod:

Pr. 31.12.2008 af 1 avlstyr, 2 ammekøer, 2 kvier og 2 heste over 2 år.

Pr. 31.12.2009 af 1 avlstyr, 2 ammekøer, 2 kvier, 1 kviekalv og 2 heste over 2 år.

Pr. 31.12.2010 af 2 ammekøer, 2 kvier, 1 kviekalv og 2 heste over 2 år.

Pr. 31.12.2011 af 3 ammekøer, 2 kvier, 1 kvie- og 1 tyrekalv, 2 heste over 2 år.

Pr. 31.12.2012 af 2 ammekøer, 2 kvie- og 2 tyrekalve og 2 heste over 2 år.

Pr. 31.12.2013 af 3 kvier, 1 tyrekalv og 2 heste over 2 år.

Pr. 31.12.2014 af 1 ko, 1 kvie over 2 år, 1 kvie 11/2 -2 år og 2 heste over 2 år.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 76.535 kr. for indkomståret 2009, 63.370 kr. for indkomståret 2010 og på 40.737 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Skatteankenævnet bemærker indledningsvis, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften af ejendommen ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Dette følger af den ledende dom på området, afsagt af Højesteret den 15. april 1994.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder regnskaber, anser skatteankenævnet ikke klagerens landbrug med planteavl/ammekoproduktion for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i de pågældende år. Som følge heraf kan de fratrukne underskud ikke godkendes, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a.

Nævnet har ved sin vurdering bl.a. lagt vægt på, at det vedvarende har været nødvendigt med indtægt fra anden side i form af lønindtægt, og at der gennem årene med den valgte driftsform ikke har været udsigt til rentabilitet på hverken kort eller lang sigt. Der er herved henset til, at landbruget indenfor de sidste 9 år har givet underskud i de 8 af årene.

Virksomheden kan på det foreliggende grundlag således ikke anses for at være rentabel, idet rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital indebærer, at der også sker en forrentning af en eventuel fremmedkapital.

Det er videre nævnets opfattelse, at klagerens virksomhed ikke har været drevet med en sådan intensitet i de påklagede år, at den kan betegnes som erhvervsmæssigt drevet. Nævnet har ved denne vurdering taget udgangspunkt i definitionen på en selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at indvinde økonomisk udbytte, og at virksomheden er indrettet med henblik på systematisk indtægtserhvervelse.

Selv om virksomheden måtte være drevet landbrugsfaglig forsvarligt, er dette i sig selv ikke nok til at underskud kan godkendes, jf. herved Østre Landsrets dom af 18. august 2006.

Ankenævnet er enigt med klageren i, at det er virksomhedens resultater efter driftsmæssige afskrivninger, der skal indgå i bedømmelsen.

Ankenævnet skal herunder påpege, at der i de påklagede år ikke har været mulighed for overskud efter driftsmæssige afskrivninger - alene af den grund, at der i disse år har været underskud på den primære drift.Enkeltstående år med positivt resultat kan ikke påvirke vurderingen af de indkomstår, hvor resultatet er negativt, og eventuelt overskud i kommende år kan efter nævnets opfattelse ikke bevirke, at underskud for de påklagede år skal godkendes, jf. herved Højesterets dom af 22. december 2008 (SKM2009.24HR).

Efterfølgende omlægning af virksomheden til bortforpagtning ses ikke at kunne begrunde et andet resultat, jf. herved byrettens dom af 7. maj 2009 - gengivet i SKM2009.367BR og stadfæstet i SKM2010.109.VLR, hvor der bl.a. lægges vægt på resultatet for det påklagede driftsår sammenholdt med resultaterne for de forudgående år.

Det er efter nævnets opfattelse herefter ikke nødvendigt at påkende efterfølgende års resultater/budgetter, herunder fordeling af udgifter, da dette ikke ses at have indflydelse på afgørelsen for de påklagede år.

Nævnet har ved afgørelsen ikke tillagt Landsskatterettens kendelse af 11. januar 2011 vægt, idet denne ikke er offentliggjort som retningsgivende på området.

På baggrund af ovenstående stadfæster skatteankenævnet således de påklagede ansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet der ikke godkendes fradrag for underskud af selvstændig virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 76.535 kr. for indkomståret 2009, 63.370 kr. for indkomståret 2010 og på 40.737 kr. for indkomståret 2011.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal anerkende, at klagerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, hvorfor de selvangivne underskud i de påklagede indkomstår skal godkendes, og at virksomhedsordningen kan finde anvendelse.

Repræsentanten har anført, at praksis for deltidslandbrug fremgår af Højesterets dom fra 1994 (TfS 1994, 364), hvoraf der kan opstilles følgende betingelser for at anse et deltidslandbrug for erhvervsmæssigt:

Repræsentanten har henvist til ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 11. januar 2011 (j.nr. 09-00345), hvor Landsskatteretten anfører:

”Retten må på det foreliggende grundlag i det konkrete tilfælde nære betænkeligheder ved at tilsidesætte klagerens påstand om, at landbruget er erhvervsmæssigt drevet. Ved vurderingen er der blandt andet lagt vægt på teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift, at landbruget i de omhandlende indkomstår er i en indkøringsperiode med en ny driftsform uden dyr, samt at klageren har reageret på ikke-tilfredsstillende økonomiske resultater ved at omlægge driften til bortforpagtning med udsigt til overskud.

Retten anser dermed landbruget for erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddene kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og driftsmidlerne ikke skal anses for overgået til privat ved udgangen af 2004.”

Repræsentanten henviser til, at der i 2014 har været et positivt resultat før afskrivninger på knap 25.000 kr.

Det positive resultat skyldes, at det er lykkedes at fastholde en god omsætning fra kvægholdet samtidig med, at udgifterne generelt er reducerede.

Det ses af regnskabet for 2014, at budgettet for 2014 har vist sig vedrørende omsætningen, at have været meget forsigtige skøn, hvorimod det samlede billede af udgifterne viser, at de realiserede udgifter er i niveau med de budgetterede udgifter.

Ses der isoleret på resultatet af kvægholdet viser dette et mindre overskud på godt 2.000 kr. (når der reguleres for forpagtningsindtægt og ejendomsskat). Isoleret for kvægholdet er der således også plads til nogle driftsmæssige afskrivninger. Da de driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmateriel, der anvendes i kvægholdet, må anses for at være beskedne – må det konstateres, at der isoleret for kvægholdet er balance i driftsresultatet i 2014.

Det er repræsentantens opfattelse, at det med resultatet for 2014 for kvægholdet isoleret er vist, at der var udsigt til, at landbruget – som det blev drevet i de i sagen omhandlede år 2009-2011 – på sigt kunne blive overskudsgivende eller balancere efter driftsmæssige afskrivninger.

Målet for driften af landbruget har stedse været at dette skulle give overskud. Det skal understreges, at den tilpasning, der skete ved bortforpagtning af en del af jorden, er sket for at optimere driften. Bortforpagtningen er sket pr. 1. januar 2012 og således længe inden, at SKAT rettede henvendelse om driften af ejendommen. Dette dokumenterer efter repræsentantens opfattelse, at fokus hele tiden har været på at skabe overskud på driften. Kvægholdet med afgrænsningen af græsarealerne giver det mest optimale afkast af disse jorder og er derfor beholdt.

Det forhold, at driften løbende er tilpasset med henblik på at optimere resultatet, må tillægges vægt, da det netop viser det erhvervsmæssige sigte.

Repræsentanten henviser til ankenævnets afgørelse, hvor ankenævnet ikke har tillid til, at de på det tidspunkt udarbejdede budgetter for 2013 og 2014 var realistiske. De realiserede resultater for 2013 og 2014 viser, at budgetterne var realistiske.

Repræsentanten bemærker, at Ankenævnet i deres afgørelse lægger vægt på rentabiliteten i virksomheden. Da det er et landbrug, skal der træffes afgørelse i henhold til den særlige landbrugspraksis, hvor der skal være udsigt til et resultat på 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Repræsentanten oplyser endvidere, at omlægningen af driften er sket pr. 1. januar 2012 og planlagt inden dette tidspunkt, hvorfor omlægningen er sket inden SKAT har taget sagen op. Klageren har tilpasset driften løbende for at optimere driften.

Repræsentanten oplyser, at det tilskud der modtages efter driftsomlægningen vedrører de 1,5 ha, som klageren har til afgræsning af dyr. Klageren har ikke udgifter forbundet med det bortforpagtede areal.

Der er ikke fratrukket direkte omkostninger til hestene i regnskabet. De medregnede værdier af egne produkter, som primært vedrører heste i 2013 og 2014 er for at sikre, at de indirekte omkostninger til hestene ikke fratrækkes.

Klagerens repræsentant anfører følgende ved indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

”Supplerende oplysninger.

[person1] drev frem til 2007 14 ha, hvor ca. 6,2 ha frasælges i 2007. Det som frasælges er en jordlod som ligger et stykke væk fra ejendommen. Den frasolgte jordlod er almindelig landbrugsjord som har været i omdrift med produktion af blandt andet sukkerroer. Årsagen til salget er, at sukkerfabrikken i [by1] lukker, og grundlaget for driften af denne jordlod dermed ændre sig væsentlig.

Efter frasalget består driften af planteproduktion og kvægavl på jord, der ligger ved ejendommen, på i alt 7,8 ha. En del af jorden er udlagt til græs, blandt andet til hø og afgræsning for kvægholdet. Den øvrige jord anvendes til almindelig korn.

I perioden 2009-2011, som sagen vedrører, har [person1] en ammekobesætning med 2-3 moderdyr. Inklusivt opdræt er besætningen på 7-8 dyr.

Ved ændringen af bedriften i 2012, hvor 6,3 ha bortforpagtes, beholdes til brug for kvægholdet et areal med vedvarende græs. I 2012-2014 er driften af besætningen uændret.

Besætningen er nu under afvikling.

Bemærkninger til forslaget til afgørelse:

Det er [person1]s opfattelse, at driften i 2009-2011 var i en omlægnings/indkørings-periode efter frasalget af 6,2 ha og ophør med produktionen af sukkerroer. Der er tale om frasalg af næsten halvdelen af jordtilliggendet, ligesom der med salget sker ophør med et betydende produkt. Det er således tale om en ikke uvæsentlig ændring af driften, hvorfor 2009-2011 må anses for en overgangsperiode/omlægningsår.

Som tidligere anført træffes der beslutning om at bortforpagte den bedste jord i 2012, og herefter består driften af kvægholdet.

Det må efter vores opfattelse tillægges vægt at 2009-2011 er en omlægningsperiode, at der tages konsekvensen af at driften ikke bliver overskudsgivende ved bortforpagtningen i 2012 - i øvrigt forud for skattesagen.

Alt dette godtgør også det erhvervsmæssige sigte med driften.

Det er [person1]s opfattelse at driften i 2009-2011 har været drevet med den fornødne intensitet.

Kvægholdet har haft den størrelse som der har været plads til på ejendommen. Som nævnt udgør driften en besætning med 2-3 moderdyr med opdræt i alt 7-8 stykker kvæg. Kvæget afgræsser ca. 1,5 ha og der er således en god udnyttelse af de ressourcer, der er på ejendommen.

Ved vurderingen af om intensiteten ses også på omsætningen. Denne har i de pågældende år ligget på mellem 54-74.000 kr. inklusiv støtte. Der er således tale om et ikke ubetydeligt beløb, som i forhold til driftens størrelse må betragtes som sædeles pænt.

Der er således tale om et helt andet omfang end i TFS 1986.359 VL, hvor der er en meget begrænset omsætning. Der kan også henvises til LSR kendelse i 671-1889-0281, hvor driften af et dyrehold baseret på 2 ammekøer havde den fornødne intensitet.

Driften har således været drevet med den fornødne intensitet, både hense til omsætningens størrelse og antallet af dyr.

Det tidligere anførte om at driften af kvægholdet har vist at give overskud fastholdes.

Samlet er det således fortsat vores opfattelse, at driften i 2019-2011 har været erhvervsmæssigt.

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 28. april 2016 anført følgende:

” Bemærkninger til SKATs udtalelse af 14. april 2016.

SKAT har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse. SKAT angiver i den forbindelse, at de er enige med Skatteankestyrelsen i,

"at der ud fra en konkret vurdering i denne sag ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at virksomheden i 2009-2011 havde udsigt til senere at kunne opnå et driftsresultat på 0 kr. eller mere, hvis virksomheden varforsat med den daværende driftsform med planteavl og kvægproduktion. Det er således ikke godtgjort, at driften i perioden 2009-2011 tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat."

Det er [person1]s opfattelse, at driften i de pågældende år varlandbrugsfagligt forsvarligt drevet og tilsigtede et driftsmæssigt overskud. Dette ses blandt andet af at driften er ændret, når det har måtte konstateres at det ikke har været vanseligt at opnå et rimeligt driftsresultat. Der har med andre ord været fokus på det driftsmæssige resultat.

Hensigten om at driften skal give overskud manifesterer sig navnlig ved den måde som driften er tilrettelagt. At driften er tilrettelagt med henblik på at give overskud er en landbrugsfaglig vurdering af selve driftens tilrettelæggelse.

Man kan ikke betragte en hensigt udelukkende i "bagspejlet". I givet fald vil det alene værekonstateringen af, at der er overskud, der kan godtgøre at driften har tilsigtet at giveet rimeligt driftsresultat. Det er netop dette som forvaltningen gør i denne sag, jf. ovennævnte citat.

Navnlig set i lyset af, at Skatteankestyrelsen har givet afslag på at give tilsagn om syn og skøn, der kunne afdække om driften har været fagligt forsvarligt drevet og tilrettelagt med henblik på at give et positivt driftsresultat, er det vores opfattelse at forvaltningen ikke med den sikkerhed, der må kræves, har løftet sin bevisbyrde, ved at henvise t il at driften ikke har givet overskud.

Vi skal fastholde, at driften har været fagligt forsvarligt drevet og tilrettelagt med henblik på at give overskud på sigt. Hvorfor virksomheden må anerkendes som erhvervsmæssigt drevet, idet det ikke mod de fremlagte oplysninger om udviklingen i økonomien i kvægholdet kan lægges til grund i sagen, at der ikke var udsigt til at driften kunne give overskud.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de omhandlede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

I 2007 blev jordarealet ved salg nedbragt fra 14 ha til 7,8 ha. Klagerens virksomhed kan i de klagebehandlede indkomstår ikke anses for at være i en opstartsfase. At der er frasolgt jord i 2007 kan ikke sidestilles med en opstartsfase, da driften med planteavl og kvægproduktion i øvrigt ikke ses at være omlagt i forbindelse med salget af jord.

Driften af landbruget er delvis omlagt i 2012, hvor klageren begyndte at bortforpagte den del af jorden han tidligere selv havde drevet med planteavl. Det relevante er, om der var udsigt til, at virksomheden fremadrettet ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, hvis den var drevet videre med den driftsform, der var i de påklagede år 2009-2011. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 15. december 2010, offentliggjort i SKM.2011.30.VLR.

Henset til antallet af dyr samt omsætningens størrelse er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed i indkomstårene 2009-2011 ikke blev drevet med den fornødne intensitet til, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 16. juni 1986, j.nr. B 239/1985, gengivet i TfS 1986, 359, hvor sagsøgerens virksomhed med opfedning af kalve, under hensyn til oplysningerne om det meget beskedne omfang af de indkøb og salg af dyr, som fandt sted i 1982 og 1983, ikke fandtes at have været af en sådan intensitet, at driften i teknisk-landbrugsfaglig henseende kunne anses for forsvarlig.

Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at virksomheden i 2009-2011 havde udsigt til senere at kunne opnå et driftsresultat på 0 kr. eller mere, hvis virksomheden var fortsat med den daværende driftsform med planteavl og kvægproduktion. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at driften i perioden 2009-2011 tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat.

Dette understøttes af, at klageren ifølge repræsentanten erkendte, at det ville være vanskeligt at opnå et rimeligt resultat med jordbruget, og derfor omlagde denne del af driften til bortforpagtning i 2012.

Det er endvidere ikke ved de fremlagte regnskaber for 2013 og 2014, som anført af klagerens repræsentant sandsynliggjort, at driften af kvægproduktionen på sigt vil blive overskudsgivende, eller der vil kunne opnås et resultat på 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger. Der er herved henset til, at der ved repræsentantens beregning af et driftsresultat for kvægproduktionen for 2014 på 2.000 kr. ikke er taget højde for driftsmæssige afskrivninger, og i indtægterne indgår et beløb til egne produkter på 5.722 kr., som primært vedrører værdien af indirekte omkostninger på 2 private heste.

Landsskatteretten finder, at den afgørelse, som klagerens repræsentant henviser til, ikke er sammenlignelig med nærværende sag. Der er herved særligt henset til, at der ved afgørelsen udelukkende var tale om jordbrug, som havde udsigt til at kunne opnå et driftsresultat på lidt over 0 kr., men på trods heraf blev omlagt til bortforpagtning.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Virksomhedsordningen

Da landbruget ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.