Kendelse af 15-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 1.403.980 kr.

vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen skønsmæssigt til 200.000 kr.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 508.824 kr.

vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto, heraf

er 300.000 kr. anset som løn.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 30.000 kr.

vedrørende accept card.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 759.924 kr.

vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto, heraf

er 360.000 kr. anset som løn.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 664.254 kr.

vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto, heraf

er 360.000 kr. anset som løn.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen skønsmæssigt til 360.000 kr.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 427.151 kr.

vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med

hhv. 200.330 kr. og 14.220 kr. vedrørende

løn fra [virksomhed1] ApS og salg af fælge.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2005 – 2010 ingen positiv nettoindkomst til beskatning. I 2001 havde klageren en beskeden indkomst til beskatning. Klageren var i indkomstårene 2007 – 2011 gift og samlevende med [person1]. Parret har tre børn født i 2001, 2003 og 2008. Ægteskabet blev opløst ved skilsmisse i 2012, og [person1] ændrede navn til [person1]. Klageren har et særbarn, der er født i 1996. I 2011 modtog klageren ifølge de indberettede oplysninger løn for arbejde for [virksomhed2] A/S for perioden 1. november 2011 – 30. april 2011 på 9.940 kr. og løn fra [virksomhed1] ApS for perioden 1. august 2008 – 30. november 2011 på 190.390 kr.

Af det Centrale Person Register fremgår, at klageren i perioden 30. oktober 2012 – 12. maj 2014 står som udrejst til Sverige. Fra den 12. maj 2014 til 16. januar 2015 står klageren med bopæl på [adresse1], [by1]. Af det Centrale Person Register fremgår, at klageren indtil den 25. juni 2012 var tilmeldt på samme adresse som [person1]. Klageren udrejste i 2016 til Spanien.

Klageren var i de omhandlede indkomstår hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS, der er moderselskab i [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S er stiftet af klageren den 10. juni 2005 med en kapital på 500.000 kr. Bestyrelsen ved stiftelsen udgjorde klageren, klagerens daværende ægtefælle [person1] og [person2]. Klageren blev anmeldt som administrerende direktør i selskabet. Den 22. januar 2007 indskød klageren aktierne i [virksomhed2] A/S i [virksomhed3] ApS, som han samtidigt stiftede.

Den 16. juli 2008 udtrådte [person2] af bestyrelsen i [virksomhed2] A/S, og [person3] indtrådte i bestyrelsen. Den 21. maj 2010 udtrådte [person3] af bestyrelsen og [person4] indtrådte i bestyrelsen. Den 31. maj 2012 udtrådte klageren af bestyrelsen og fratrådte samtidigt som direktør i selskabet. Samme dag udtrådte [person4] og [person1] af bestyrelsen. Erhvervsstyrelsen tilbagekaldte den 20. juli 2012 selskabets årsrapport for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011, idet styrelsen blev opmærksom på, at årsrapporten ikke var revideret af den revisor, hvis navn fremgår af revisionspåtegningen. Selskabsstyrelsens tilbagekaldelse skyldes en anmeldelse af 27. juli 2012 fra den revisor, hvis navn fremgik af revisionspåtegningen. Den 1. juni 2012 ændrede selskabet navn til [virksomhed4] A/S. Den 25. september 2012 blev selskabet begæret tvangsopløst. Den 23. oktober 2012 blev selskabet taget under konkursbehandling, og den 2. april 2013 blev selskabet opløst.

Den 31. maj 2012 indgik klageren en aftale (”Selskabsoverdragelse”) med [person5] om køb af nominelt 500.000 kr. aktier i [virksomhed2] A/S. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen udgør 1,00 kr., og der er aktiver i selskabet i form af en BMW X5 35 d, indregistreret første gang 31. august 2009. Det er oplyst, at bilen har kørt 82.000 km. Bilens markedsværdi uden dansk registreringsafgift er angivet til 220.000 kr. Det er oplyst, at der er skyldig moms i selskabet på ca. 216.000 kr., som køber er forpligtet til at afregne. Det er aftalt, at sælger overdrager alle regnskabsmæssige bilag fra 1. januar 2012 til dags dato i forbindelse med underskrivning af købeaftalen.

[virksomhed2] A/S´s formål har været at drive handel og bygge- og anlægsvirksomhed.

I årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2008 er der taget revisionsforbehold for retablering af selskabskapitalen. I årsrapporten for 2009 og 2010 er det blot oplyst, at selskabet har tabt hele selskabskapitalen. I årsrapporterne for 2007 – 2010 inkl. er klageren oplyst som aktionær i selskabet, og klageren har underskrevet årsrapporterne i egenskab af administrerende direktør.

Af årsrapporterne for [virksomhed2] A/S for 2006 – 2010 fremgår, at selskabet havde følgende gæld til klageren:

Klageren har fremlagt en årsrapport for [virksomhed2] A/S for 2011, der indeholder sammenligningstal for 2010. Af sammenligningstal for 2010 i årsrapporten for 2011 er ikke medtaget nogen mellemregning med selskabets aktionær/ledelse. Årsrapporten for 2011 er forsynet med en falsk revisorpåtegning.

Den 26. maj 2008 søgte klageren om afgiftsfritagelse på en Audi A8 4,2 TDI, årgang 02.09.2005, stelnummer [...].

Af ansøgningen til SKAT om afgiftsfritagelse fremgår bl.a., at klageren har oplyst følgende:

”Jeg er selvständigt erhvervsdrivende i [Sverige], Sverige og bosiddende i [by1], Danmark. Fra mandag til fredag hver uge körer jeg til firmaet i [Sverige]...”.

Klageren har i ansøgningen oplyst, at hans udenlandske forretningssted er [virksomhed5] AB, [adresse2], [Sverige].

I forbindelse med ansøgningen fremlagde klageren et registreringsbevis på [virksomhed5] AB.

I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at køre i en bil på danske nummerplader uden dansk registreringsafgift fremlagde klageren en ansættelseskontrakt med [virksomhed5] AB. Ifølge ansættelseskontrakten skulle klageren have en månedsløn på 30.000 kr. Ansættelsestidspunktet er den 3. marts 2008.

Af ansættelseskontrakten mellem klageren og [virksomhed5] AB fremgår bl.a., at det er aftalt, at der stilles fri bil til rådighed. Det er i øvrigt aftalt, at funktionærlovens regler finder anvendelse.

Der er kun udarbejdet én årsrapport for [virksomhed5] AB. Årsrapporten for 2007 blev ikke udarbejdet/indsendt til de svenske selskabsmyndigheder. I 2008 blev selskabet taget under tvangsopløsning, som gik over i konkurs, og i 2009 blev selskabet opløst.

Af udskrift fra det svenske selskabsregister fremgår, at [person3], Tyskland er direktør i [virksomhed5] AB, og at bestyrelsen består af klageren. Selskabet har til formål at drive virksomhed med import og handel med biler.

Ved en ikke underskrevet aftale, der er dateret den 8. april 2009, indgik [virksomhed5] AB og [virksomhed6] ApS en Overdragelsesaftale. Af aftalens §§ 1 - 3 fremgår følgende:

§ 1.

Sælger overdrager til køber de sælger tilhørende autos - indregistreret i Sverige. De overdragne automobiler iht. vedlagte bilag A.

Der overdrages samtidig deposita til modregning I købesummen, idet de overdragne automobiler er fri og ubehæftet af enhver art i øvrigt.

OVERTAGELSESDAG:

§ 2.

Overtagelsesdagen er aftalt til den 8. april 2009.

Samtlige økonomiske rettigheder og beføjelser knyttet til de overdragne genstande overgår til køber pr. overtagelsesdagen.

Den overdragne virksomhed henligger i enhver henseende for købers regning og risiko fra overtagelsesdagen.

KØBESUMMEN:

§ 3.

Købesummen for de overdragne genstande er aftalt til kr. 495.688,80 - skriver kroner firehundredeognitifemsekshundredeogottetiotte 80/00.

Købesummen erlægges pr. overtagelsesdagen mod samtidig udstedelse af anparter (indførsel i anpartshaverfortegnelsen) i køberselskabet forsynet med behørig transportpåtegning til sælger.

Sælger er først forpligtet til at overdrage - og køber først berettiget til at modtage - de omhandlede genstande for det nominelt angivne beløb kr. 495.688,80 - når der foreligger dokumentation fra selskabets revisor på at de overdragne køretøjer er registreret i Danmark.”

Den 9. januar 2007 stiftede klageren [virksomhed7] ApS og tiltrådte samtidigt som administrerende direktør i selskabet. [virksomhed7] ApS har kalenderårsregnskab. Den 12. februar 2009 ændrede selskabet navn til [virksomhed6] ApS. Klageren udtrådte af direktionen den 28. december 2010 og [person6] indtrådte i direktionen. Den 1. juni 2011 ændrede selskabet navn til [virksomhed8] ApS. Den 19. oktober 2011 blev selskabet sendt til tvangsopløsning. Den 28. juni 2012 blev selskabet erklæret konkurs, og den 22. oktober 2012 blev selskabet opløst. Den seneste årsrapport er årsrapporten for 2010. Der har ifølge årsrapporterne ikke været ansatte i selskabet.

Klageren indskød/overdrog på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2007/2008 anparterne i [virksomhed7] ApS til [virksomhed3] ApS.

Af årsrapporterne for [virksomhed7] ApS/[virksomhed6] ApS for 2007 – 2010 fremgår bl.a. følgende:

Årsrapporten for [virksomhed6] ApS for 2010 er ikke revideret. I årsrapporten for 2009 er der taget revisionsforbehold for gæld til lånekreditor på 540 t.kr. samt værdiansættelsen af leasingbiler.

Den 17. oktober 2010 stiftede [virksomhed3] ApS sammen med [virksomhed9] ApS [virksomhed1] ApS. Klageren og [person7] indtrådte i direktionen. Klageren udtrådte af direktionen den 29. november 2011. Selskabets formål er at drive detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Den 17. oktober 2010 stiftede [virksomhed3] ApS sammen med [virksomhed9] ApS [virksomhed10] ApS. Klageren og [person7] indtrådte i direktionen. Selskabets formål er at drive detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Den 18. januar 2012 blev selskabet sendt til tvangsopløsning, og den 8. februar 2012 blev selskabet opløst. Der er ingen offentliggjorte årsrapporter for selskabet. Der har ikke været ansatte i selskabet.

Baggrunden for SKATs ændring af klagerens skatteansættelse af klageren er, at klagerens nu tidligere ægtefælle blev udtaget til kontrol på grund af, at SKAT havde beregnet et negativt privatforbrug.

Ved opgørelsen af ægtefællernes formue pr. 31. december 2005 – 2010 er medtaget en formue hos klageren på hhv. -1.434.683 kr., -1.395.812 kr., 3.487.147 kr., 2.148.495 kr. og 891.327 kr. Ved opgørelsen af formuen pr. 31. december 2007 har SKAT ved en fejl ikke medregnet bankgæld på 273.955 kr. Ved opgørelsen af klagerens formue er medtaget tilgodehavender i [virksomhed2] A/S (”mellemregning” ifølge årsrapporterne for [virksomhed2] A/S).

SKAT indkaldte materiale, herunder bankkontoudtog. SKAT modtog diverse bankkontoudtog af ægtefællernes bankkonti i [finans1], [finans2] og [finans3] medio april og maj 2012, og SKAT sendte forslag om at ændre klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst den 12. november 2012.

Klageren og klagerens ægtefælle afholdte den 5. december 2012 et møde med SKAT. Mødet havde til formål at drøfte SKATs forslag af 12. november 2012 om at ændre klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst. På mødet modtog klageren kopi af SKATs forslag af 12. november 2012 inkl. privatforbrugsopgørelse vedrørende ændring af skatteansættelsen af klagerens nu tidligere ægtefælle. Den 20. februar 2013 forhøjede SKAT klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst i 2006 – 2010 med hhv. 700.707 kr., 1.754.789 kr., 32.396 kr., 1.574.187 kr. og 82.012 kr. vedrørende negativt/lavt privatforbrug og fri bil til rådighed. Den 13. marts 2013 blev der dannet nye årsopgørelse for klageren for 2006 – 2009 på grund af SKATs ændring af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst. Den 19. marts 2013 sendte SKAT en mail til klageren om, at der var dannet nye årsopgørelser for klageren på grund af SKATs ændring af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst.

Den 6. marts 2013 modtog SKAT bankkontoudtog af klagerens konti i [finans2] for 2007 – 2011. På posteringsoversigt af 28. februar 2013 (udskrivningsdato) af klagerens lønkonto i [finans2], reg. nr. 0828, konto nr. [...42] er klagerens adresse angivet som: [adresse3], [Tyskland]. Samme adresse er anvendt i en deklaration vedrørende en bil, som klageren primo 2013 leasede. Af leasingaftalen fremgår bl.a., at klageren har oplyst, at han den 18. marts 2013 var valutaudlænding, og at han har adresse på [adresse3], [Tyskland].

Ved gennemgang af de modtagne bankkontoudtog konstaterede SKAT, at der i 2007 – 2011 er indsat hhv. 1.403.980,28 kr., 508.823,69 kr., 759.924,00 kr., 664.253,72 kr. og 427.151,00 kr. på klagerens konti.

Indsætningerne på klagerens bankkonti er i SKATs sagsfremstilling specificeret således:

SKAT sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse den 19. april 2013. Forslaget er sendt til [adresse3], [Tyskland], Tyskland. Den 23. maj 2013 kom forslaget retur til SKAT. SKATs afgørelse af 4. juni 2013 blev ligeledes sendt til [adresse3], [Tyskland], og afgørelsen kom retur til SKAT den 13. juni 2013.

Den 6. juni 2013 sendte SKAT en servicemail til klageren om, at der var lagt nye årsopgørelser for 2007 – 2011 i klagerens skattemappe.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Landsskatteretten fremlagt årsrapporter for [virksomhed6] ApS for 2008 – 2010 og årsrapporter for [virksomhed2] A/S for 2007 – 2011 (repræsentantens bilag 5 og 6). Som bilag 7 har repræsentanten fremlagt et uddrag af SKATs afgørelse af 4. juni 2013 med markering af de indsætninger, som repræsentanten mener, udgør hævninger på klagerens mellemregning i [virksomhed2] A/S. Som repræsentantens bilag 8 er der fremlagt kontoudtog af klagerens nu tidligere ægtefælles udlægskonto i [finans2], konto nr. 8[...36]0 vedrørende [adresse4], [by1]. Af kontoudtoget fremgår hævninger af beløb på hhv. 13.000 kr. den 1. maj 2007 og på 75.000 kr. den 11. december 2007. Til beskrivelse af indsætningen på 30.000 kr. den 27. marts 2008 har repræsentanten som bilag 10 fremlagt uddrag af R-75 for klageren for 2008, der viser gæld til [finans5] på 27.146 kr. Til beskrivelse af, at klageren allerede er blevet beskattet af indsætningen på 76.897 kr. (”lønoverførsel”) den 12. september 2011 er der som bilag 11 fremlagt en lønindberetning fra [virksomhed1] ApS for perioden 1. august 2011 – 30. november 2011 på 190.390 kr.

Til beskrivelse af indsætninger i 2007 på hhv. 40.000 kr. og 60.777 kr. har repræsentanten fremlagt en tilladelse fra Kystdirektoratet af 29. januar 2007 vedrørende bibeholdelse af badebro ud for matr.nr. [...1], [by2], [by1]. Det fremgår af tilladelsen, at der er ansøgt og givet tilladelse til etablering af en ny bro, dog betinget af fjernelse af bådlift. Den ansøgte bro er en [...] bro fra [virksomhed12]. Broen har en bredde på 1,6 m og er 30 m lang, rækkende ud i en vanddybde på 3 meter. Broen har en trappe ved broenden.

Til beskrivelse af indsætning af 900.000 kr. den 28. september 2007 er der fremlagt e-mail af 6. januar 2016 fra [person12], souchef i [finans6] (tidligere [finans2]).

”Som aftalt kan jeg bekræfte, at vi har etableret et bevilget overtræk på tkr. 500 den 27-09-07, hvor du hævede tkr. 1.000 på kontoen i kontanter. Den 28-09-07 kan jeg se, at du har indbetalt tkr. 900 på kontoen jf. nedenfor.”

Til beskrivelse af klagerens bopælsadresse i Tyskland har repræsentanten fremlagt en ”Anmeldung” af 17. september 2013, hvor det fremgår, at klagerens nye adresse pr. 17. oktober 2013 er [adresse5], [Tyskland].

Skatteankestyrelsen har i et brev af 12. februar 2016 opfordret repræsentanten om at tilkendegive, om det bestrides, at klageren i de omhandlede år havde en kontrollerende indflydelse i [virksomhed13] AB, [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] ApS. Skatteankestyrelsen har opfordret klageren til at fremlægge fremlægge dokumentation for mellemregningskontoens opståen og posteringerne på mellemregningskontoen, ligesom styrelsen har opfordret klageren til at redegøre for eventuelle mellemregninger med [virksomhed7] ApS/[virksomhed6] ApS.

Til beskrivelse af, at der ikke var ansatte i [virksomhed5] AB har klageren fremlagt en ”Tjänsteanteckning” af 16. april 2009 afgivet af advokat [person13], som i forbindelse med likvidation af selskabet i 2009 erklærer, at selskabet ikke har nogen ansatte. Klageren har oplyst, at det ikke har været muligt at dokumentere ejerforholdene i [virksomhed5] AB.

Til beskrivelse af, at klageren forgæves har forsøgt at fremskaffe kontospecifikation af mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S og [virksomhed7] ApS er der fremlagt diverse breve vedrørende [virksomhed2] A/S´s revisor, herunder klage over selskabets revisor til Revisornævnet, svarskift og replik.

Til beskrivelse af udviklingen på mellemregningskontoen forud for 2007 er der fremlagt bankkontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans3] A/S for perioden 1. januar 2006 – 11. april 2007, konto nr. [...23], og bankkontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2] for perioden 24. januar 2007 – 28. juni 2012, konto nr. [...22]. I tilknytning hertil er der fremlagt en afstemning af konto nr. 0828[...22] pr. 31. december 2009.

Der er fremlagt en bogføringsafstemning af [virksomhed6] ApS´s bankkonto, konto nr. [...30] pr. 31. december 2009.

Der er fremlagt bankkontoudtog af klagerens konto i [finans3] A/S for perioden 2. januar 2006 – 21. juli 2009, konto nr. 0[...82] og bankkontoudtog af klagerens konto i [finans2] for perioden 5. april 2006 – 23. januar 2008, konto nr. [...81] og bankkontoudtog af konto nr. [...42] for perioden 10. september 2007 – 30. november 2007.

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans3] A/S fremgår, at der den 13. februar 2006 er indsat 250.000 kr. med teksten ”privat indskud”. Den 28. marts 2006 er der indsat 100.000 kr. med teksten ”privat indskud”. Den 23. oktober 2006 er der indsat 100.000 kr. som er benævnt ”privat indskud”. I alt er der i 2006 indsat 450.000 kr. benævnt ”privat indskud”.

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S konto i [finans3] A/S fremgår, at der den 8. januar 2007, den 9. februar 2007 og 15. marts 2007 og den er indsat hhv. 100.000 kr., 11.000 kr. og 193.000 kr., i alt 304.000 kr. benævnt private indskud, heraf er 293.000 kr. hævet på klagerens konto i [finans3] A/S.

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans3] A/S fremgår, at der 8. marts 2006 er hævet 15.000 kr., som er benævnt ”overførsel hævet privat.” Den 13. juni 2006 er der hævet 20.000 kr., som er benævnt ”overførsel hævet privat”. Den 18. august 2006 er der hævet 40.700 kr., som er benævnt ”hævet privat”. Den 30. august 2006 er der hævet 20.000 kr., som er benævnt ”overførsel hævet privat”. Den 4. september 2006 og den 6. september 2006 er der hævet hhv. 15.000 kr. og 30.000 kr., som er benævnt ”overførsel hævet privat”, i alt der er hævet ”privat” i 2006 140.700 kr.

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2], konto nr. 08028[...22] fremgår, at klageren i 2007 har indsat og hævet følgende beløb på selskabets konto:

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2] for 2008, konto nr. [...22] fremgår, at klageren i 2008 har indsat og hævet følgende beløb på selskabets konto:

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans7] for perioden 18. december 2007 – 30. juni 2008, at der er indsat og hævet beløb på mellem ca. 300.000 kr. – ca. 1.100.000 kr. benævnt ”fonds”. Den 11. februar 2008 og den 15. februar 2008 er der hævet hhv. 100.000 kr. og 100.000 kr. Beløbene er overført til [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2]. Den 1. april 2008 er der hævet 204.646 kr., som er indsat på klagerens konto.

Til beskrivelse af, at klageren den 29. maj 2008 har betalt 278.800,00 kr. til [virksomhed2] A/S, som skal godskrives klageren via mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S har klageren henvist til, at det fremgår af kontoudtog af klagerens konto i [finans3], konto nr. [...73], at der den 29. maj 2008 er hævet 278.800,00 kr. med teksten ”indfrielse kautionsforp. A/S”.

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2] for 2009, konto nr. [...22] fremgår, at klageren i 2009 har indsat og hævet følgende beløb på selskabets konto:

Af den fremlagte afstemning af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2], konto nr. [...22], pr. 31. december 2009 med selskabets bogholderi pr. 31. december fremgår, at der er efterposteret følgende hævninger på selskabets bankkonto.

Der er på [virksomhed2] A/S bankkonto ifølge bogholderiet efterposteret/-bogført indsætninger fra [virksomhed6] ApS på 1.191.000 kr.

Af likvidafstemning pr. 31. december 2009 i [virksomhed6] ApS fremgår, at der er efterposteret følgende hævninger:

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2] for 2010, konto nr. [...22] fremgår, at klageren i 2010 har indsat og hævet følgende beløb på selskabets konto:

Af kontoudtog af [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2] for 2011, konto nr. [...22] fremgår, at klageren i 2011 har indsat og hævet følgende beløb på selskabets konto:

SKATs afgørelse

Der er i 2007 – 2011 indsat hhv. 1.403.980,28 kr., 508.823,69 kr., 759.924,00 kr., 664.253,72 kr. og 427.151,00 kr., som ikke er konto til konto overførsler fra en konto tilhørende klageren til en anden eller fra konti tilhørende klagerens ægtefælle. Indsætningerne viser, at klageren har haft indtægter, som SKAT ikke har haft kendskab til, og som ikke er selvangivet. SKAT har anset indsætningerne som skattepligtige, og har forhøjet indkomsten i 2007 – 2011 med indsætningerne. Af indsætningerne i 2008 – 2010 har SKAT anset hhv. 300.000 kr., 360.000 kr. og 360.000 kr. for at udgøre løn fra [virksomhed5] AB.

Klageren har haft en ansættelseskontrakt i indkomstårene 2008 – 2010 i henholdsvis [virksomhed5] AB og efterfølgende [virksomhed13] ApS, da selskabet flyttede til Danmark. SKAT har dokumentation for, at klageren optrådte som direktør i selskabet/selskaberne i perioden fra 3. mats 2008 til den 28. december 2010. På baggrund heraf har SKAT vurderet, at ansættelsen af indkomsten i 2008 – 2010 ikke er korrekt selvangivet.

SKAT har anset, at klageren har modtaget løn fra [virksomhed5] AB og [virksomhed6] ApS. Beløbet udgør i 2009 10 måneder a 30.000 kr., dvs. 300.000 kr. I 2009 – 2010 udgør beløbet 360.000 kr. hvert år.

Der henvises til skattekontrollovens § 5, stk. 3, skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og til statsskattelovens § 4.

Forhøjelsen på grundlag af kontante indsætninger er fremkommet således:

Ved opgørelse af indtægterne er der taget udgangspunkt i, at nogle af overførslerne kan vedrøre lønnen fra [virksomhed5] AB. SKAT har nedsat det skattepligtige beløb med lønnen for at være sikker på, at der ikke sker beskatning af det samme beløb to gange.

SKAT har i 2008, 2010 og 2011 forhøjet klagerens indkomst med hhv. 29.852 kr., 40.249 kr. og 140.588 kr. vedrørende værdi af biler, som han har leaset af [virksomhed1] ApS. Det er ikke godtgjort, at klageren har betalt ydelser vedrørende de leasede biler, ligesom der ikke er betalt forsikringsydelser. SKAT har anset, at klageren har haft fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 1 og § 16, stk. 4.

SKAT har opgjort beløbene, som klageren er beskattet af således:

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at SKAT i henhold til officialmaksimen af egen drift skal tilvejebringe de relevante oplysninger i en sag, således at den er tilstrækkeligt oplyst. Klageren har ikke i 2007 – 2009 haft nogen indkomst. I 2010 og 2011 har klageren selvangivet en skattepligtig lønindkomst på hhv. 34.911 kr. og 200.320 kr. SKAT har beregnet et privatforbrug for klagerens hustand i 2007 og 2009 på hhv. -400.740 kr. og -1.074.206 kr. Ifølge ansættelseskontrakten med [virksomhed5] AB fra den 3. marts 2008 skal klageren have en løn på 30.000 kr. pr. måned. Af kontoudtog af lønkontoen i [finans2] fremgår indsætninger i 2011 benævnt ”lønoverførsel”. Af hensyn til klagerens retssikkerhed, herunder forbuddet mod at indkalde oplysninger, der kan have betydning for pådømmelse af straf, er SKAT afstået fra at indkalde yderligere oplysninger. Det er i øvrigt SKATs opfattelse, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at SKAT kunne fremsende varsling om ændring af skatteansættelsen og træffe afgørelse.

Det er klagerens ansvar og risiko, at han undlod at oplyse en udenlandsk bopælsadresse i forbindelse med sin udrejse.

SKATs afgørelse opfylder begrundelseskravet. Det fremgår, at SKAT har ansat klagerens indkomst skønsmæssigt, idet dog den del af forhøjelsen, der kan henføres til løn i henhold til kontrakt er konkret.

SKAT har endvidere udtalt, at SKAT er enig med klagerens repræsentant i, at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten i 2007 med kontante indsætninger på hhv. 13.000 kr. og 75.000 kr., idet SKAT er enig med klageren i, at der er tale om konto til konto overførsler. SKAT er endvidere enig i, at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten med 6.000 kr. vedrørende udlæg. SKAT indstiller derfor, at indkomsten i 2007 nedsættes med i alt 94.000 kr. SKAT er enig med klageren i, at indkomsten i 2008 skal nedsættes med 30.000 kr. vedrørende [finans4] og, at indkomsten i 2011 skal nedsættes med 14.220 kr. vedrørende køb af fælge.

De øvrige forhøjelser fastholdes. Vedrørende mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S bemærkes, at SKAT ikke er i besiddelse af oplysninger, der understøtter, at klageren har ubeskattede tilgodehavender i sit selskab. SKAT er således ikke i besiddelse af bilag, der dokumenterer, at klageren har indskudt midler i sit selskab, som han skattefrit kan hæve. Vedrørende indsætningen på 900.000 kr. i 2007 bemærkes, at det er korrekt, at der på klagerens konto er indgået 500.000 kr., som er en konto til kontooverførsel. Dette beløb har imidlertid intet med indsætningen på 900.000 kr. at gøre. Det er ikke godtgjort, at indsætningen på 17.205 kr. i 2007 er en konto til konto overførsel. SKAT har taget højde for, at klagerens løn fra [virksomhed1] ApS i 2011 på 190.390 kr., idet SKAT efterfølgende har nedsat indkomsten i 2011 med lønindberetningen. Ifølge den nye årsopgørelse for 2011 er indkomsten nedsat fra 567.739 kr. til 367.409 kr.

Forhøjelsen i 2008 på 204.646 kr. fastholdes, idet det ikke er godtgjort, at indsætningen stammer fra en hævning af tidligere indskudte midler i selskabet. Der er ikke fremlagt bilagsdokumentation for salg af private aktiver i form af bådlift og badebro. Forhøjelserne i 2007 på hhv. 40.000 kr. og 60.777 kr. fastholdes derfor.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt en principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig på grund af formelle sagsbehandler fejl. SKAT har truffet afgørelse i strid med officialprincippet og begrundelseskravet. Klageren har subsidiært gjort gældende, at SKATs forhøjelser af klagerens indkomst i 2007 skal nedsættes med hhv. 1.403.980 kr., 538.676 kr., 759.924 kr., 664.254 kr. og 427.151 kr.

Klageren er ikke blevet bedt om at komme med oplysninger eller materiale til brug for sagens oplysning, og SKAT har ikke efterprøvet de oplysninger, som ligger til grund for afgørelsen. Der ville ikke have været grundlag for at gennemføre forhøjelserne, hvis SKAT havde hørt klageren. Ifølge skatteforvaltningslovens § 20, skal en skatteyder høres om et en forslag om at ændre indkomsten. Klageren er ikke blevet partshørt, idet han ikke modtog forslaget, forinden SKAT traf afgørelse.

I henhold til forvaltningslovens §§ 22 og 24 skal en skriftlig afgørelse altid begrundes med henvisning til de retsregler, der er lagt til grund for afgørelsen. Hvis der er tale om et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en angivelse af faktiske omstændigheder, som er tillagt betydning for afgørelsen.

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2008 – 2010 med løn fra [virksomhed5] AB/[virksomhed6] ApS er alene sket på grundlag af en ansættelseskontrakt, som SKAT er kommet i besiddelse af. Kontrakten blev ikke efterlevet, fordi der ikke var penge hertil i selskaberne. SKAT har ikke efterprøvet oplysningerne i ansættelseskontrakten ved eksempelvis at have sandsynliggjort, at der er overført løn fra selskaberne eller, at lønnen er fratrukket i selskaberne.

SKAT har ikke nærmere begrundet, hvilken lovbekendtgørelse af skattekontrolloven, der er anvendt. Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven og andre skattelove fik skatteforvaltningslovens § 5, stk. 3 med virkning fra 1. januar 2013 følgende ordlyd:

”Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Før 1. januar 2013 havde bestemmelsen følgende ordlyd:

”Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Uanset hvilken af de to lovudgaver, SKAT henviser til, kan der kun foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis der ikke er indsendt selvangivelse, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende ikke på opfordring efterkommer sin pligt til at indsende regnskabsmateriale eller, hvis SKAT kan påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtiges indtægter og formue ikke levner plads til et antageligt privatforbrug. Når en skattepligtig er erhvervsdrivende eller hovedaktionær, skal virksomheden regnskabsmateriale tillige tilsidesættes.

SKAT har ikke angivet begrundelsen for, hvorfor SKAT mener sig i stand til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. SKATs eneste begrundelse for forhøjelsen er, at klageren har haft indtægter, som SKAT ikke har haft kendskab til, og som klageren ikke har selvangivet.

SKAT har ikke krav på at få kendskab på indsætninger på en bankkonto, som ikke er skattepligtige.

Der er indtrådt forældelse af skatteansættelserne for 2007 – 2009, da ansættelsen af indkomsten for disse år er sket efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, som er 3 år og 4 måneder fra udgangen af indkomståret.

SKAT har ikke nærmere begrundet, hvad klageren eller nogen på klagerens vegne skulle have foretaget sig, der er groft uagtsomt eller forsætligt.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkes, at [virksomhed5] AB tillige var ejet af [person3]. Det fremgår af registreringsbeviset fra Bolagsverket.

Alle automobilerne i [virksomhed5] AB blev med virkning fra 8. april 2009 overtaget af [virksomhed6] ApS, som ejes af klagerens helejede holdingselskab [virksomhed3] ApS. Klageren har aldrig modtaget løn fra det svenske selskab, selv om det oprindeligt var aftalt i ansættelseskontrakten. Klageren er ikke i besiddelse af årsrapporterne for det svenske selskab, men det fremgår af årsrapporten for [virksomhed6] ApS for 2006, at selskabet ikke har haft lønomkostninger.

Ingen af indsætningerne på klagerens bankkonto er skattepligtige. Langt størstedelen af indsætningerne stammer fra overførsler/hævninger fra klagerens mellemregning med [virksomhed2] A/S. Fra [virksomhed2] A/S´s bankkonto i [finans2], konto nr. [...12]2 er der til klagerens konto overført følgende beløb.

Pkt. 1.

I 2010 er indsætninger på et samlet beløb på i alt 617.000 kr. overførsler fra [virksomhed2] A/S´s konto i [finans2] til klagerens bankkonto. I 2011 er der overført i alt 145.000 kr.

Enkelte posteringer er overførsler fra klagerens egne eller tidligere ægtefælles andre bankkonti, selv om SKAT har oplyst, at de er sorteret fra. Det drejer sig om følgende indsætninger:

” Pkt. 2.

Pkt. 3.

For flere beløbs vedkommende er der tale om indtægter, låneoptagelser m.v., som SKAT allerede er bekendt med via de kontroloplysninger, som SKAT får fra indberetningspligtige. Eksempelvis kan nævnes:

Pkt. 4.

Overførsel fra [virksomhed2] A/S' bankkonto i [finans7] [...25], jf. nedenstående er ifølge [person9] en udbetaling via hans mellemregningskonto med [virksomhed2] A/S.

[person9] havde tidligere indskudt 1 mio. kr. i selskabet, som var anvendt til aktieinvesteringer i samarbejde med [finans7]. Da ca. 800.000 kr. var tabt valgte [person9] at hæve restbeløbet på ca. 200.000 kr. via mellemregningskontoen i [virksomhed2] A/S.

Pkt.5.

Endelig er der indsætninger, der vedrører helt private transaktioner som eksempelvis

Klagerens repræsentant efterfølgende anført:

”Formalia:

Det er stadig vores vurdering, at SKA T's forhøjelser af [person9]s skatteansættelser for indkomstårene 2007- 2011 er ugyldige, jf. vores anbringender vedrørende primære påstand i klageskrivelse af 18. december 2013 samt følgende tilføjelser:

Selvom vi inden indsendelse af klage til Skatteankestyrelsen havde bedt SKAT om fuld aktindsigt, er det først efter, at Skatteankestyrelsen er påbegyndt sagen, at vi helt tilfældigt, bliver gjort bekendt med vigtige forhold, som f.eks. at SKAT tillige har forhøjet [person9]s ekshustru [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2006-2010 i afgørelse af 20. februar 2013 med efterfølgende ændringer. [person9] var bekendt med, at SKAT havde sendt et forslag til ændring af [person1]s skatteansættelser for 2006- 2010 (af 21. november 2012), da han deltog i et møde med SKAT herom den 5. december 2012. [person9] oplyser følgende vedrørende mødet: "Privatforbrugsberegning blev ikke drøftet. [person1] og jeg var til møde i 20 min og var overbeviste om, at der var sket en fejl. Så vi drøftede ikke noget konkret på mødet, da vi begge var vildt overrasket. Vi havde ikke sat os ind i sagen, så der blev ikke drøftet noget konkret. Vi troede begge, at det som sagt beroede på en fejl." [person9] har efter mødet modtaget en kopi af SKAT's forslag til ændring af [person1]s skatteansættelser i en mail fra sagsbehandler [person14]. [person9] oplyser endvidere, at han ikke har modtaget noget vedrørende [person1]s skatteansættelser efter 5. december 2012. Parret blev skilt sommeren 2012, og [person9] oplyser, at han kun var med til mødet ved SKAT den 5. december 2012, fordi [person1] bad ham om det.

[person9] er således ikke orienteret om indholdet af SKAT's afgørelse af 20. februar 2013 i hans ekshustrus skattesag. [person9] er endvidere ikke orienteret om SKAT's forslag til ændring af [person1]s skatteansættelse af 11. marts 2014 og ny afgørelse af 4. januar 2016 om forhold, der har en direkte sammenhæng med SKAT's forhøjelser af hans skatteansættelser. Dette er vi først tilfældigt blevet gjort opmærksom på langt henne i sagsforløbet i Skatteankestyrelsen. Det er vores vurdering, at [person9] løbende skulle have været orienteret om ekshustruens forhold for indkomstår, hvor de var gift og samlevende, da det har direkte indflydelse på hans skatteansættelser og SKAT's behandling heraf, jf. Forvaltningslovens § 1 og Skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20. Det er vores opfattelse, at der er tale om væsentlige formalitetsmangler, som summeret op med sagens øvrige fejl og mangler medfører ugyldighed.

Det er stadig vores opfattelse, at der i [person9]s sag er tale om en meget kritisabel sagsbehandling ved SKAT, og at mange af forhøjelserne, (der alene var begrundet med, at de var indsat på [person9]s bankkonto), kunne have været undgået, hvis SKAT efter officialprincippet havde søgt sagen ordentligt oplyst. SKAT begrunder i sin udtalelse af 13. juni 2014 til Skatteankestyrelsen den manglende indkaldelse af yderligere oplysninger/materiale i sagen med hensynet til klagers retssikkerhed og risiko for selvinkriminering. Dette hensyn fritager efter vores opfattelse ikke SKAT for at få sagen oplyst mest muligt og bl.a. selv undersøge oplagte muligheder for, hvor indsætningerne kommer fra, før SKAT uden nærmere begrundelse eller henvisning til privatforbrugsberegning, forhøjer [person9]s skatteansættelser med stort set alle indsætninger på hans bankkonto.

SKAT oplyser bl.a. i deres udtalelse af 13. juni 2014, at de var i besiddelse af kontoudtog fra [finans2], hvoraf det fremgik, at der i 2011 var foretaget overførsler til klagers konto med teksten "Lønoverførsel", hvilket var med til at begrunde, at der efter SKAT's opfattelse var basis for at forhøje skatteansættelserne uden yderligere undersøgelse. For at der ikke skal opstå nogen misforståelser herom, skal vi pointere, at overførsler benævnt "lønoverførsel" stammer fra løn fra [virksomhed1] ApS, som oprindeligt var medregnet i [person9]s skatteansættelse for 2011, hvilket SKAT tilsyneladende også efterfølgende har opdaget, da de uden nærmere orientering af [person9] blot ændrer hans årsopgørelse for 2011 i nedadgående retning med 220.330 kr. Vi havde således heller ikke viden herom, da vi assisterede [person9] med indsendelse af klagen i december 2013.

Vi skal bemærke, at vi først er gjort bekendt med SKAT's udtalelse af 13. juni 2014 i brev fra Skatteankestyrelsen af 10. februar 2016.

Vi kommenterer ikke SKAT's privatforbrugsberegninger, da disse ikke er anvendt som begrundelse i [person9]s skattesag. Såfremt disse inddrages i Skatteankestyrelsens behandling af [person9]s sag, ønsker vi mulighed for at foretage en nærmere vurdering af disse.

Redegørelse for konkrete indsætninger på bankkonto

Mellemregning med selskaber

[person9] har ikke regnskabsmæssig indsigt og har derfor overladt bogføring og regnskabsaflæggelse vedrørende sine selskaber til revisorer. Statsautorisret revisor [person15] har således udarbejdet årsregnskab for [virksomhed2] A/S for 2007 og reg. rev. [person16] har udarbejdet årsregnskaberne for 2008-2011. [person9] har gemt diverse kopier af årsregnskaber, revisionsprotokollater m.v. for de pågældende indkomstår, men desværre ikke revisors bogføringsmateriale. [person9] har dog i sine gemmer fundet et lille udpluk af [person16]s bogføringsafstemninger for 2009 vedrørende [virksomhed2] A/S' og [virksomhed6] ApS' likvider (bankkonto) herunder mellemregninger med [person9], se vedhæftet i bilag 5.

Vi sender gerne kopi af selskabernes årsregnskaber, revisionsprotokollater m.v., hvis Skatteankestyrelsen måtte ønske det, men der er intet nærmere nævnt heri vedrørende [person9]s mellemregning med selskaberne.

For at kunne dokumentere bevægelserne på [person9]s mellemregning med selskaberne, har vi forgæves forsøgt at skaffe det komplette bogføringsmateriale for [virksomhed2] A/S (og senere [virksomhed14] ApS), jf. diverse korrespondance med revisorer, kammeradvokaten og Revisornævnet i bilag 1. Revisornævnet har senest i brev af 16. juni 2016 oplyst, at de ikke har kompetence til at gennemtvinge revisors besiddelseskrav, (advokat [person17] beder dog i brev af 29. juni 2016 Revisornævnet om at pålægge revisoren at udlevere materialet eller sanktionere med bøde, hvis dette ikke sker), se yderligere herom i bilag 1.

Revisor [person15] udtalte allerede i december 2013, da vi efterlyste materialet i forbindelse med udarbejdelse af klagen til Skatteankestyrelsen, at de ikke gemte materiale mere end 5 år, og han har efterfølgende skriftligt meddelt, at han desværre ikke kan hjælpe med bogføringsmaterialet for 2007. Revisor [person16] har i december 2013 oplyst, at han havde bogføringsmaterialet, men denne forklaring har han senere ændret. Vi har endvidere forgæves forsøgt at få bogføringsmaterialet udleveret af politiet og kammeradvokaten, da [person16] har oplyst, at materialet skulle være udleveret hertil. Hverken politiet eller kammeradvokaten skulle imidlertid have modtaget bogføringsmaterialet se e-mails herom i bilag 1. Såfremt Skatteankestyrelsen eller SKAT har mulighed for at pålægge revisor [person16] at udlevere bogføringsmaterialet, imødeser vi meget gerne dette.

Med udgangspunkt i, at årsregnskaberne er udarbejdet af revisorer, der i deres påtegning har oplyst, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, (bortset fra årsregnskabet for 2011, der er trukket tilbage grundet anmeldelse af ny ejer om falsk underskrift m.v.), går vi ud fra, at der er sket korrekt bogføring i selskabet, herunder korrekt bogføring af posteringerne på mellemregningskontoen. Det lille udpluk af revisor [person16]s bogføringsafstemninger i bilag 5 viser netop, at selskabernes bogføring er afstemt med eksterne bankbilag, og at der er sket bogføring af mellemregningskontoen med [person9]. Mange af de beløb, som er indsat på [person9]s bankkonto i 2009, og som SKAT uden videre beskatter, fremgår af revisor [person16]s bogføringsafstemning for 2009 som hævninger på [person9]s mellemregningskonto med selskabet.

Selvom det har været forbundet med en del vanskeligheder at få udskrifter så langt tilbage, er det alligevel lykkedes [person9] at få dokumenteret, at langt hovedparten af de af SKAT beskattede indsætninger på hans bankkonto er overført fra [virksomhed2] A/S' bankkonto i [finans2] reg. nr. ... kt.nr. [...22], jf. hævninger markeret med gult i bilag 7, (dette bilag er tillige vedlagt vores klage til Skatteankestyrelsen af 18. december 2013). Skatteankestyrelsen har opfordret [person9] til at sende kontoudtog fra denne kontos oprettelse til den 24. januar 2007, (som er startdatoen for de i bilag 7 fremsendte kontoudtog). Kontoen i [finans2] er imidlertid først oprettet den 24. januar 2007. Før denne dato brugte [virksomhed2] A/S [finans3], (kontonr. [...60]), og vi vedhæfter derfor kontoudtog vedrørende denne konto for perioden 2. januar 2006 - 7. februar 2012 i bilag 2. Banken kunne desværre ikke gå længere tilbage end til 1. januar 2006, se følgemail fra [finans3].

I relation til mellemregningens opståen i [virksomhed2] A/S, er det lykkedes [person9] at kunne dokumentere en lang række overførsler fra hans og [person1]s bankkonti/kassekreditter m.v. til [virksomhed2] A/S. Vi har i den forbindelse markeret alle indsætninger med teksten "Privat indskud" på [virksomhed2] A/S' bankkonti i 2006 og 2007 i hhv. [finans3] og [finans2]n i bilag 2 og bilag 7 (der vil dog kunne være flere af indsætningerne, som er [person9]s private indskud blot med en anden tekst). Redegørelse/bevis for, hvor indsætningerne med teksten "private indskud" på selskabets bankkonto kommer fra, fremgår af materiale fra hhv. [finans6] og [finans3] i vedhæftede bilag 3 og bilag 4. Som det fremgår af materialet fremkommer indskuddene på mellemregningen i selskabet for langt hovedpartens vedkommende fra [person9]s og [person1]s træk på private bankkonti/banklån. Det kan eksempelvis nævnes at indsætningen på [virksomhed2] A/S bankkonto i [finans6] den 30. januar 2007 på 1.287.390 kr. stammer fra [person1]s kassekredit (benævnt udlægsk. [adresse4]) kt. nr. 1745360, og en række af indsætningerne på [virksomhed2] A/S bankkonto i [finans3] stammer fra [person9]s private konto nr. [...82] i [finans3], (hvorpå der bl.a. den 12. september 2006 er indsat låneprovenu fra [finans8] på 1.437.000 kr.)

Andre indsætninger på privat bankkonto

Vi skal for god ordens skyld erindre om, at vi har indsendt yderligere redegørelse og dokumentation for indsætning af 900.000 kr. på [person9]s konto den 28. september 2007 til Skatteankestyrelsen i vores brev af 19. januar 2016.

Herudover har [person9] ihærdigt men forgæves forsøgt at skaffe yderligere redegørelse og dokumentation for indsætningerne den 2. april 2008 vedrørende "aktiearrangement" med [finans7] via mellemregningskonto med [virksomhed2] A/S 204.646 kr. samt salg af private aktiver til hhv. [person8] og [person10] den 8. juni 2007 og 16. november 2007. Der indgår endvidere en række mindre beløb, som [person9] så mange år efter naturligt nok ikke erindrer noget om. Det har desværre været umuligt at skaffe yderligere materiale angående de "private indsætninger", og det er stadig vores opfattelse, at SKAT ikke er berettiget til at forhøje [person9] med alle konkrete indsætninger på hans bankkonto uden at begrunde og ikke mindst afstemme forhøjelsen med f.eks. privatforbrugsberegninger.”

Klageren er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, bortset fra forhøjelsen vedrørende værdi af fri bil på 29.852 kr. for 2008.

SKAT's sagsbehandling og afgørelse lider af så mange fejl og mangler, at SKAT's afgørelse er ugyldig, jf. tidligere anførte begrundelser. Skatteankestyrelsen har ikke begrundet, hvorfor SKAT ikke har haft pligt til at høre klageren om SKAT's forslag til flere ændringer af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst.

Det er urigtigt at lægge klagerens ansættelsesaftale med [virksomhed5] AB til grund. Klagerens ansættelsesaftale med det svenske selskab blev udformet for at opnå afgiftsfritagelse for en firmabil. (Audi AS) På det tidspunkt forventede klageren tillige at skulle have løn fra selskabet. Dette fik han imidlertid aldrig, da der aldrig blev penge nok i selskabet til hans aflønning. Da det ikke godt i den svenske virksomhed, stoppede klageren ret hurtigt med at køre mellem sin bopæl og virksomheden i Sverige. Bilen, der var den oprindelige årsag til udarbejdelse af ansættelsesaftalen, blev derfor hurtigt afmeldt igen, jf. SKATs oplysninger om leasing af den pågældende Audi AS i perioden 9. juni 2008 – 31. august 2008.

Der er ikke er grundlag for at beskatte klageren af en løn, som det via det indsendte materiale er dokumenteret/sandsynliggjort, at han aldrig har fået.

[virksomhed5] AB blev taget under tvangsopløsning i 2008, selskabet trådte i likvidation den 7. april 2009, og selskabet havde ikke nogen ansatte. Der var således ikke penge til at udbetale løn, og ingen af de indsætninger, der figurerer på klagerens bankkonti indikerer, at han skulle have modtaget løn. Uanset om klageren efter ansættelsesaftalen måtte have erhvervet ret til løn eller ej, vil han som medejer af det nødlidende selskab ikke have haft mulighed for at søge sig fyldestgjort for den ikke-udbetalte løn hverken i selskabet, via Lønmodtagernes Garantifond eller tilsvarende organisation. Under alle omstændigheder har det ikke været muligt at udbetale løn til klageren efter tvangsopløsningen/likvidationen af selskabet i 2008/2009.

Der er ikke grundlag for uden videre at antage, at den udarbejdede ansættelseskontrakt for klageren i det svenske selskab skulle fortsætte uændret i det danske selskab, ([virksomhed6] ApS). Det er alene varebeholdningen af leasingbiler jf. overdragelsesaftale af 8. april 2008, som er overdraget mellem det svenske og det danske selskab. Der blev ikke overdraget andet.

Klageren modtog heller ikke løn fra det danske selskab [virksomhed6] ApS, hvilket understøttes af selskabets årsrapporter for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvoraf der ikke fremgår aflønning af personale samt tidligere fremsendte uddrag af kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans9] for 2009. Skatteankestyrelsen bemærker, at årsregnskabet 2010 for [virksomhed6] ApS ikke er revideret. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at selskabet er overdraget til en ny ejer [person6] i efteråret 2010, hvorfor [person9] ikke har haft indflydelse herpå.

Der ikke er grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelser vedrørende faktiske indsætninger på privat bankkonto, da det nu er dokumenteret, hvor alle indsætninger kommer fra, og det bogføringsmateriale, der har kunnet fremskaffes, stemmer overens med bankbevægelser m.v. Det har vist sig at være umuligt at fremskaffe alt materiale så langt tilbage, men det materiale, der foreligger, understøtter, at der ikke er indskud eller hævninger, som ikke skulle være behandlet korrekt bogførings- og skattemæssigt.

Klageren overlod bogføring og regnskabsudarbejdelse til revisor, da han ikke er regnskabskyndig. Han er imidlertid overbevist om, at de nettoindskud, som Skatteankestyrelsen har regnet sig frem til, vil kunne forklares med overførsler fra hans eller hans ekshustrus privatøkonomi, blot det var muligt at fremskaffe materiale så lang tid tilbage.

Klageren håber, at den verserende sag i Revisornævnet kan føre til, at han får udleveret bogførings­/regnskabsmateriale vedrørende de involverede selskaber fra revisor [person16].

Skatteankestyrelsen har i sine beregninger af hævninger og indskud alene taget højde for beløb, hvor det helt klart af teksten på kontospecifikationen fremgår, at der er tale om private indskud eller private hævninger. Der er givetvis andre posteringer, der måtte påvirke den af revisor bogførte og reviderede mellemregningskonto. Eksempelvis kan der i 2008 konstateres et stort "indskudsbeløb" på 278.800 kr., hvor klageren med private midler fra parrets lånesagskonto i [finans3] (kt. nr. [...33]) den 29. maj 2008 indfriede en kautionsforpligtelse overfor [finans3] vedrørende [virksomhed2] A/S' lån i banken (kt. [...60]. Denne postering må antages at være godskrevet klagerens mellemregningskonto med selskabet som et privat indskud, (idet han har et regreskrav mod selskabet).

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skattekontrollovens § 26, stk. 5, fremgår, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 1 -5 fremgår, at skattepligtige,

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet, eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, fremgår, at til udbytte henregnes alt hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer.

Af § 5, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 af skattekontrolloven fremgår, at foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Landsskatteretten lægger til grund, at der ikke er klaget over SKATs forhøjelser vedrørende fri bil.

Ved sagens afgørelse lægger Landsskatteretten til grund, at klageren har en kontrollerede indflydelse i [virksomhed2] A/S, [virksomhed6] ApS/[virksomhed8] ApS, [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS. Skatteankestyrelsen har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation for ejerforholdene i [virksomhed5] AB. Det er ubestridt, at klageren i hvert fald ejede 50 % af kapitalen i selskabet. På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klageren også havde en kontrollerede indflydelse i [virksomhed5] AB.

Klageren har i 2007 – 2010 og i årene forud for 2007 ikke haft selvangiven positiv indkomst til beskatning. Det er ubestridt, at der på klagerens konto i de omhandlede år er indsat betydelige beløb. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at indsætningerne ikke er skattepligtige. Det påhviler endvidere klageren, at godtgøre, at han ikke har erhvervet ret til løn, som han udførte for [virksomhed5] AB og [virksomhed6] ApS. Det er ubestridt, at klageren havde fri bil i de nævnte selskaber.

Ifølge ansættelseskontrakten mellem [virksomhed5] AB og klageren blev klageren med virkning fra den 3. marts 2008 ansat i [virksomhed5] AB på de betingelser og vilkår, som fremgår af ansættelsesaftalen. Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens ansættelsesforhold blev uændret videreført ved overdragelse af virksomheden til [virksomhed6] ApS. Der er ikke grundlag for at fortolke overdragelsesaftalen således, at den kun omfattede overdragelse af biler. Det er ubestridt, at klageren ikke har selvangivet løn fra hverken [virksomhed5] AB eller [virksomhed6] ApS.

I overensstemmelse med klagerens forklaringer og årsrapporterne for [virksomhed2] A/S lægger Landsskatteretten til grund, at klageren pr. 31. december 2006 – 2011 havde et tilgodehavende i [virksomhed2] A/S på hhv. 1.256.500 kr., 3.025.482 kr., 2.761.892 kr., 2.459.222 kr. og 1.239.915 kr. Det påhviler klageren at dokumentere, at han har finansieret indskuddene i sit selskab med beskattede midler eller ved optagelse af lån, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at hævningerne faktisk er bogført på mellemregningskontoen.

Klageren har fremlagt dokumentation for nettoindskud i 2007 på i alt 1.576.390 kr. Klagerens tilgodehavende i [virksomhed2] A/S udgjorde imidlertid pr. 31. december 2007 ifølge selskabets årsrapport og klagerens forklaringer 3.025.482 kr. Pr. 1. januar 2007 udgjorde tilgodehavendet 1.256.500 kr. Der er ikke redegjort for finansieringen af differencen på 192.592 kr.

Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at klageren ikke skal beskattes af kontante indsætninger på klagerens bankkonto i 2007 på hhv. 13.000 kr., 6.000 kr., og 75.000 kr. Det er godtgjort, at indsætningerne på hhv. 17.205 kr., 40.000 kr. og 900.000 kr. ikke er skattepligtig indkomst. Bortset herfra er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige indsætninger ikke er skattepligtig indkomst for klageren.

Klageren har ifølge de fremlagte oplysninger i 2008 netto hævet 678.546 kr. Klagerens tilgodehavende i [virksomhed2] A/S udgjorde den 1. januar 2008 hhv. 3.025.482 kr. og 2.761.892 kr. Det er ikke godtgjort, at kautionsforpligtelsen er stillet til fordel for [virksomhed2] A/S. Klageren har ikke redegjort for finansieringen af indskud på 414.956 kr.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at klageren i 2008 ikke skal beskattes af indsætning på 30.000 kr. Klagerens forklaring om deltagelse i et aktiearrangement med [virksomhed2] A/S via [finans7] er ikke nærmere beskrevet. Klageren har derfor ikke godtgjort, at indsætningen på 204.646 kr. ikke er skattepligtig indkomst, herunder aktieindkomst, ligesom klageren, når der bortses fra de øvrige indbetalinger fra [virksomhed2] A/S ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på klagerens bankkonto ikke er skattepligtig indkomst. Det er ikke godtgjort, at klageren har kautioneret for [virksomhed2] A/S´s gæld, og at hævningen af 278.800 kr. på klagerens konto den 29. maj 2008 er sket til fordel for [virksomhed2] A/S. Landsskatteretten anerkender derfor ikke, at mellemregningskontoen kan godskrives med 278.800 kr. til fordel for klageren.

I 2009 har klageren netto hævet 1.168.500 kr. på [virksomhed2] A/S´s bankkonto. Klagerens tilgodehavende i selskabet udgjorde den 1. januar 2009 og den 31. december 2009 hhv. 2.761.892 kr. og 2.459.222 kr., svarende til en nettohævning på 302.670 kr. Klageren har derfor indskudt 865.830 kr. i selskabet, som han ikke har redegjort for finansieringen af.

Klagerens tilgodehavende i selskabet udgjorde den 1. januar 2010 og den 31. december 2010 hhv. 2.459.222 kr. og 1.239.915 kr., svarende til en nettohævning på 1.219.307 kr. Ifølge de fremlagte bankkontoudtog har klageren kontant hævet 1.139.492 kr.

Af de anførte grunde er Landsskatteretten enig med SKAT i, at den selvangivne indkomst i det omhandlede indkomstår ikke udgør et korrekt grundlag for opgørelse af indkomsten, og at det derfor er berettiget, at SKAT har ansat klagerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Den skønsmæssige ansættelse er sket på baggrund af kontante indsætninger på klagerens bankkonto og på grundlag af oplysninger om ansættelse i [virksomhed5] AB/[virksomhed6] ApS. Det forhold, at SKAT i modsætning til ansættelsen af klagerens nu tidligere ægtefælle, ikke har foretaget den skønsmæssige ansættelse på grundlag af en opgørelse af privatforbruget er derfor uden betydning.

Landsskatteretten er af de anførte grunde enig med SKAT i, at skatteansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er suspenderet. Klageren anses for at have handlet groft uagtsomt ved at have forholdt SKAT, at han har haft skattepligtig indkomst, som SKAT ikke har fået oplysning om. SKATs forslag om ændring af skatteansættelsen er fremsendt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet fristen skal regnes fra SKATs modtagelse af kontoudtog af de sidste konti i [finans2]. For så vidt angår transaktioner mellem klageren og klagerens selskaber er SKATs ændringer foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det beror på klagerens forhold, at SKATs forslag om ændring af skatteansættelsen kom retur til SKAT, ligesom det beror på klagerens forhold, at SKATs afgørelse kom retur til SKAT. SKAT har ikke haft pligt til at høre klageren om SKATs forslag til ændring af klagerens nu tidligere ægtefælles indkomst. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at SKATs afgørelse lider af begrundelsesmangler, og Landsskatteretten anser derfor SKATs afgørelse for gyldig.

På grundlag af en samlet vurdering af sagens oplysninger nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2007 skønsmæssigt til 200.000 kr. Landsskatteretten stadfæster SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst i 2008 og 2009, idet forhøjelsen dog i 2008 nedsættes med 30.000 kr. i overensstemmelse med SKATs forslag. Der er henset til, at der ikke er redegjort for finansieringen af nettoindskud i [virksomhed2] A/S, og at det ikke er godtgjort, at klageren ikke har erhvervet ret til lønindtægten i henhold til den indgåede ansættelsesaftale. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse af indkomsten i 2010 skønsmæssigt til 360.000 kr. I indkomståret 2011 nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten med i 200.330 kr. vedrørende løn og salg af fælge på 14.220 kr.