Kendelse af 02-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Faktiske oplysninger

Klageren var i årene 2009 og 2010 hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1].

[virksomhed1] A/S var registreret på klagerens private adresse; [adresse1], [by1], [by2].

Selskabet [virksomhed1] A/S (selskabet) købte den 1. august 2008 et sommerhus beliggende på adressen [adresse2], [by3]. Det fremgår af referat fra SKAT, at selskabet købte ejendommen af klagerens datter. Ejendommen blev købt for 1.350.000 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at sommerhuset blev købt som investeringsobjekt i lyset af, at klager i selskabets regi tidligere med succes havde investeret i fast ejendom. Selskabet havde over årene handlet følgende ejendomme:

”...

Alt vedrørende ejendommene er indtægtsført i selskabet.

...”

Klageren har i materiale af 1. oktober 2011 fremlagt kontospecifikationer vedrørende [virksomhed1] A/S. Af kontonr. 1203 ”el” fremgår det, at der er afholdt udgifter til el på i alt 7.488,62 kr. i 2009 og 441,46 kr. i 2010. Det er med håndskrift påført, at der er tale om ”[adresse2]”.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der alene har været tale om forbrug af strøm til almindelige el-radiatorer i vintermånederne for at holde ejendommen tør og frostfri.

Af aflæsningsskema fra [vandværk] fremgår, at der er målt følgende vandforbrug for ejendommen:

30. september 2008- 30. september 2009 (1885-1936) svarende til et forbrug på 51 (m3)

30. september 2009- 27. september 2010 (1936-1936) svarende til et forbrug på 0 (m3)

27. september 2010- 1. juli 2011 (1936-1948) svarende til et forbrug på 12 (m3)

I klagen til skatteankenævnet af 1. oktober 2012 har klagers repræsentant oplyst, at der har været fejl på aflæsning af vandforbrug i 2008/2009. Der har været dialog til Vandværkets driftsledelse om dette forhold. Selskabet har betalt vandværket for det registrerede forbrug for at ejendommen kunne blive solgt.

Ejendommen blev sat til salg i juni måned 2010 hos [virksomhed2] i [by2]. Klagerens repræsentant har i klagen til skatteankenævnet henvist til udtalelse fra [virksomhed2] i [by2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen blev solgt den 1. juli 2011 til tredjemand. Ejendommen blev solgt for 1.055.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Nævnet har som begrundelse anført:

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5 skal en hovedaktionær, der som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil eller en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådighed over sommerboligen/bilen ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

I henhold til § 16, stk. 5, 2. punktum, er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Afgørelsen, af om hovedaktionæren har rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering. Hvis vurderingen fører til, at sommerboligen ikke er stillet til rådighed for hovedaktionæren, beskattes hovedaktionæren ikke, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse af 25. maj 2009 (SKM 2009.459).

Nævnet finder ikke, at klager har fremlagt oplysninger, der viser, at selskabet ved erhvervelse af ejendommen havde til hensigt at istandsætte ejendommen for ad åre at sælge den med fortjeneste. Der er f.eks. ikke fremlagt dokumentation for overvejelser i forbindelse med projektet, såsom f.eks. budget, tidsplan og lign.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2009/2010, at omsætningsaktiverne på i alt ca. 4 mio. kr. bestod af tilgodehavender, værdipapirer og likvider. Nævnet må derfor lægge til grund, at sommerboligen har været anset som et anlægsaktiv i selskabets årsrapport. Derfor er det nævnets opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse af 25. maj 2009 (SKM 2009.459) ikke kan finde anvendelse i denne sag, idet afgørelsen omhandlede sommerboliger, der blev anset for at være et led i selskabets drift.

Herudover finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klager ikke havde rådighed over ejendommen i den tid, hvor selskabet ejede sommerboligen. Der er f.eks. ikke fremlagt dokumentation for, at klager ved køb af sommerbolig havde fraskrevet sig egen brug.

Det forhold, at ejendomsmægleren, i forbindelse med at sommerboligen har været sat til salg, har haft adgang/rådighed over ejendommen til fremvisninger, finder nævnet ikke har afskåret klager fra at have rådighed over ejendommen. Heller ikke selvom ejendomsmægleren har haft nøgler til ejendommen. Nævnet lægger vægt på, at klager ikke har fraskrevet sig adgang til ejendommen i perioden, f.eks. i formidlingsaftalen.

Det forhold, at klager og klagers hustru boede i et parcelhus kun 8 km. fra sommerboligen samt at ægteparret havde et sommerhus i Sydfrankrig, tillægger nævnet ingen betydning ved vurderingen, om klager har haft sommerboligen stillet til sin rådighed.

Nævnet konstaterer, at der er målt vandforbrug på ejendommen i selskabets ejertid. Det er oplyst, at der har været uenighed med vandværket vedrørende det målte forbrug. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for denne uenighed f.eks. i form af brevveksling mellem parterne. Nævnet må således i sin samlede vurdering lægge det målte vandforbrug på ejendommen til grund.

Nævnet mener, at det målte vandforbrug og udgifterne til el viser, at der har været et faktisk brug af sommerhuset i selskabets ejertid.

Herefter finder nævnet, at det forhold, at det er oplyst, at selskabet tidligere har købt, solgt og udlejet fast ejendom ikke kan føre til en ændret vurdering.

Nævnet finder ikke, at [person2] som repræsentant for boet og klagers repræsentant, på mødet med nævnet, kom med nye oplysninger, der kunne ændre nævnets afgørelse.

Ved en samlet vurdering af ovennævnte forhold finder nævnet, at klager i 2009 og 2010 har haft rådighed over ejendommen, og at klager skal beskattes af rådigheden over sommerhuset.

Klagerens opfattelse

Klageren påstår, at der ikke skal ske beskatning af fri sommerbolig.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Skatteankenævnet har ved skrivelse af 11. december 2013 stadfæstet SKATs afgørelse af 2. juli 2012 og dermed fastholdt beskatningen af værdi af fri bolig for sommerhuset beliggende på adressen, [adresse2], [by3] med 251.875 kr. for indkomståret 2009 og med 154.375 kr. for indkomståret 2010.

På vegne af boet påklager vi hermed forhøjelserne vedrørende værdi af såkaldt ‘fri sommerbolig”.

Der henvises til vedlagte kopi af Skatteankenævnets afgørelse og sagsfremstilling.

Vores principale påstand er, at nu afdøde [person1] ikke kan anses for at have disponeret over selskabets ejendom og derfor ikke skal beskattes af “fri sommerbolig”.

Selskabet, [virksomhed1] A/S, der erhvervede og senere solgte ejendommen, er et investerings— og ejendomsselskab, som igennem årene har købt og solgt 5 ejendomme inkl. det omhandlede sommerhus. Problemstillingen omkring beskatning af fri bolig af selskabets ejendomme har ikke tidligere været rejst over for selskabets hovedaktionær, hvorfor han næppe har været opmærksom på problemstillingen med at fraskrive sig rådighedsretten over sommerhuset.

Hertil kommer at sommerhuset aldrig har været anvendt privat og at sommerhuset kun ligger 8 kilometer fra familiens helårsbolig. Endvidere ligger sommerhuset 1,5 kilometer fra stranden, hvilket efter vores opfattelse er en yderligere indikation af, at sommerhuset ikke har været anvendt privat.

Som det fremgår af sagsfremstillingen har der slet ikke været noget vandforbrug i perioden fra 30. september 2009 til 27. september 2010, hvilket er en særdeles klar indikation af at sommerhuset ikke har været anvendt. SKAT har bortset herfra og baseret deres opfattelse af, at sommerhuset har været anvendt privat på, at der i perioden fra 30. september 2008 til 30. september 2009 har været et vandforbrug på 51 m3 og på at der i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 har været et “større” strømforbrug. Som det blev forklaret af [person2] (afdødes hustru) på mødet med Skatteankenævnet, skyldes vandforbruget i den nævnte periode dels at der var et toilet, hvor vandet løb og dels at måleren var fejlbehæftet og derfor blev udskiftet. Strømforbruget skyldes ifølge [person2], at [person1] på grund af hendes kræftsygdorn, ikke havde orket at holde opsyn med sommerhuset og fået skruet ned for varmen.

Vandforbruget i perioden fra 27. september 2010 til 1. juli 2011 skyldes at der blev arbejdet på sommerhuset for at gøre det salgsklart.

Familien har en stor sommerbolig i Sydfrankrig, hvor ferierne er blevet tilbragt.

Vi henviser desuden til afgørelsen, der er refereret i SKM2009.459.LSR, hvor retten fandt at en hovedanpartshaver ikke havde rådighed over to sommerboliger, fordi ejendommen var købt på grund af hovedanpartshaverens lokalkendskab og lå i meget kort afstand fra hans egen bolig.

Subsidiært bør beskatningen af sommerhuset nedsættes til 154.375 kr. for indkomståret 2009, så beskatningen svarer til beskatningen for indkomståret 2010. Baggrunden for den subsidiære påstand er den usikkerhed omkring ejendomsvurderingerne, som rigsrevisionen er fremkommet med. Set i lyset af at den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2009 blev nedsat med 600.000 kr. i forhold til vurderingen året før, hvor finanskrisen var på sit højeste, er ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 åbenlyst forkert.”

Klagerens har fået ny repræsentant, som har fremsendt kommentarer til styrelsens forslag.

”Den nu afdøde hovedaktionær i [virksomhed1] A/S [person1] og hans ægtefælle var i de pågældende indkomstår begge bosiddende på adressen [adresse1], [by1], [by2]. Bopælen er ifølge KRAKs ruteplan beliggende godt 11 kilometer fra sommerhuset.

Selskabet [virksomhed1] A/S som ejede sommerhuset er alene et investeringsselskab.

Selskabet er i henhold til resumeudskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag A) stiftet den 9.2.1971. Selskabets formål er at foretage køb og udlejning af fast ejendom, maskiner samt driftsmateriel.

Som det fremgår af selskabets årsrapporter for 2008 – 2014 jf. bilag B – H har selskabet i de år hvor selskabet ejede det pågældende sommerhus jf. årsrapporten for 2008 jf. bilag B, side 11 haft anlægs-investeringer på henholdsvis 12.630.007 kr. pr. 30.6.2008 og på 15.222.379 kr. pr. 30.6.2009. Heraf udgjorde investeringer i grunde og bygninger henholdsvis 6.939.149 kr. og 8.211.363 kr.

Ifølge årsrapporten for 2010 jf. bilag D, side 11 udgjorde anlægsaktiverne pr. 30.6.2010 henholdsvis 20.266.759 kr. og pr. 30.6.2011 18.866.120 kr. efter salget af ejendommen. Heraf udgjorde værdien af grunde og ejendomme henholdsvis 8.120.687 kr. og 7.094.129 kr., sidstnævnte efter salget af ejendommen.

Familien har de pågældende år privat ejet en sommerhusejendom i Sydfrankrig.

Der henvises herudover til Skatteankenævnets sagsfremstilling bilag I, side 9, hvoraf beskrivelsen af de faktiske forhold som oplyst på et møde med nævnet er refereret.

JUS:

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bl.a. værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed, sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær eller en medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Beskatning af hovedaktionæren sker i medfør af ligningslovens § 16A, stk. 5.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligerne, beror på en samlet konkret vurdering.

ANBRINGENDER:

Anskaffelsen af ejendommen er sket som led i selskabet [virksomhed1] A/S mangeårige aktiviteter med investeringer i fast ejendom. Således har selskabet side 1971 beskæftiget sig med investeringer i fast ejendom m.v. Der er ikke tale om stiftelse af et selskab med henblik på køb af et sommerhus men tale om køb i investeringsøjemed, som sker 37 år efter at investeringsselskabet er stiftet jf. bilag A.

Selskabet har endvidere i nu mere end 44 år haft til formål at foretage køb og udlejning af fast ejendom, maskiner samt driftsmateriel. Selskabet har endvidere jf. årsrapporterne bilag B – H haft væsentlige investeringer i grunde og bygninger gennem årene svarende til en stor del af selskabet samlede investeringer.

Selskabets investeringsejendom er endvidere beliggende godt 11 kilometer fra hovedaktionærens bopæl i [by2] – faktisk ligger begge ejendomme i [by7] Kommune.

Sommerhuset er et lille sommerhus på 80m2, som ikke ligger attraktivt i forhold til havet m.v. hvilket tillige taler imod at det skulle have været hensigten at stille dette til rådighed for hovenaktionæren.

Heller ikke de fremlagte oplysninger om vandforbrug og el-forbrug understøtter at det har været hensigten at et investeringsselskab skulle stille en sådan ejendom til rådighed for hovenaktionæren. At forbruget i ejertiden var minimalt er tiltrådt af Skatteankestyrelsen jf. forslaget til afgørelse side 5.

Familien ejer privat et stort sommerhus i Sydfrankrig, og den påstående rådighed over et lille sommerhus tæt på familiens bopæl kan heller ikke i lyset af dette antages at være sandsynlig.

Erhvervelsen af sommerboligerne har været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet og vedtægtsmæssigt formål at købe og udleje ejendomme.

Ejendomsværdien af ejendommen udgjorde ca. 1/12 af selskabets samlede investeringer i anskaffelsesåret og ejendommen ligger i meget kort afstand til hovedaktionærens bolig. Sommerboligen har således de facto karakter af driftsaktiver jf. SKM 2009.459LSR, hvorfor beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, jf. 16A, stk. 5 ikke kan ske.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I Vestre Landsretsdom SKM2011.262 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.417 og Landsskatteretsafgørelsen SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I landsskatterettens afgørelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig. I Vestre Landsretsdom i SKM2011.262 blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Klageren var hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S (selskabet). Selskabet købte ejendommen i sommeren 2008 af klagerens datter og solgte det i sommeren 2011. Selskabet har kun i en begrænset periode haft sommerhuset udlejet og det har i øvrigt ikke været benyttet i selskabets drift. Adgangen til at benytte sommerhuset må således tilfalde klageren som hovedaktionær. Det forhold, at vandforbrug og elforbrug har været minimal godtgør ikke i sig selv, at sommerhuset ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Det samme gælder afstanden mellem sommerhuset og bopælen.

Det er rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse. Klageren ses ikke at have afkræftet, at han har haft rådighed over sommerhuset.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig beregnes på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret. Værdien udgør 0,5 % pr. uge i ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

Der er ikke gjort indsigelse mod den beløbsmæssige opgørelse. Dog har klagerens repræsentant fremført, at den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2008 er åbenbart forkert, hvorfor han mener, at værdi af fri bolig for 2009 bør beregnes med udgangspunkt i vurderingen pr. 1. oktober 2009. Der har ikke været klaget over den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2008, hvorfor der skal tages udgangspunkt i denne og der ses ikke hjemmel til at fravige dette. Retten kan således ikke følge klagerens påstand.

Retten stadfæster således i det hele afgørelsen.