Kendelse af 31-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Formalitet – indkomstårene 2005-2010

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med Projekt Money Transfer modtaget oplysninger om klagerens transaktioner med en bank i Schweiz for indkomstårene 2005-2009. Ved brev af 21. juni 2011 anmodede SKAT klageren om indsendelse af virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2005-2009.

Klageren afleverede sit regnskabsmateriale i form af 3 ringbind den 27. juli 2011. I materialet manglede oplysninger om transaktioner på bankkonto [...57], som de modtagne kontroloplysninger vedrørte. Klageren blev derfor i brev af 25. august 2011 anmodet om at indsende regnskab vedrørende denne konto samt vedrørende konto [...68].

Den 5. september 2011 orienterede klageren SKAT om, at det ønskede materiale ikke eksisterede.

Den 5. september 2011, den 21. september 2011 og den 3. oktober 2011 drøftede klageren sagen med SKATs sagsbehandler. Den 3. oktober 2011 afgav klageren yderligere oplysninger omkring handlen med ure, og han oplyste, at der var tale om en hobbyvirksomhed, der ikke var skattepligtig.

Den 14. november 2011 udsendte SKAT et forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2005-2009.

Den 20. december 2011 afleverede klageren regnskabsmateriale for indkomståret 2010. Derudover afleverede klageren fakturaer vedrørende indkomstårene 2007 og 2008. Klageren afleverede yderligere kvitteringer og oplysninger vedrørende indsætninger i indkomstårene 2005 og 2006 den 23. april 2012.

SKAT udsendte et nyt forslag til afgørelse den 16. juli 2012, som vedrørte indkomstårene 2005-2010.

Det andet forslag til afgørelse udgjorde talmæssigt lavere forhøjelser end det første forslag til afgørelse, men var ellers tekstmæssigt identisk med det første forslag.

SKAT traf den 12. oktober 2012 afgørelse for indkomstårene 2005-2010, hvormed SKAT forhøjede klagerens yderligere indkomst med henholdsvis 93.438 kr., 151.165 kr., 64.276 kr., 275.740 kr., 88.801 kr. og 84.583 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

SKAT mener at undladelsen ved ikke at have selvangivet handlerne fra klagers private bankkonti er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da handlerne har et betydeligt større omfang end de handler, der er foretaget over erhvervskontoen og som er selvangivet i klagers virksomhed. Endvidere er aktiviteten på dine private bankkonti identisk med aktiviteten på erhvervskontoen.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset SKATs afgørelse for indkomstårene 2005-2010 for ugyldig.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klager og/eller klagers rådgiver har handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive en fortjeneste, hvorfor SKAT anses for berettiget til at genoptage skatteansættelserne for 2005 - 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 5.

Det er lagt til grund ved denne vurdering, at der er tale om en væsentlig mængde af ure i hvert af de pågældende år, og som på den baggrund ikke kan anses for at være normale private aktiver jf. statsskatteloven § 5 litra a. Der henvises herom til sagsfremstillingen punkt 6.2. samt til definitionen af private aktiver i den juriske vejledning 2012 afsnit C.C.2.1.3.3.4.

Det er endvidere lagt vægt på, at klager tillige gennem årene er selvstændig erhvervsdrivende med hans virksomhed [virksomhed1]

Det er endvidere lagt vægt på, at klager gennem årene har haft kendskab til de faktiske omstændigheder omkring posteringerne på de 2 private bankkonti.

Der er endvidere lagt vægt på, at SKAT for årene 2005 – 2009 har konstateret store overførsler af penge til [finans1] i Schweiz fra klagers konto [...57] og [...68] i [finans1] og uden at disse konti er medregnet i klagers regnskaber for [virksomhed1]

Om skattepligten af det yderligere overskud af virksomhed henvises der til det anførte i sagsfremstillingen punkt 6.2.

Om opgørelsen af det yderligere overskud af virksomhed henvises der til det anførte i sagsfremstillingen punkt 6.3.

Skatteansættelsen for årene 2005 - 2007 er derved ikke ugyldig som følge af ansættelsesfristerne.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har ikke fremført bemærkninger vedrørende formalitet for indkomstårene 2005-2010.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, bestemmer, at SKAT, såfremt den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, kan ændre skatteansættelsen.

En ansættelse efter ovennævnte § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af § 27, stk. 2, 1. pkt.

Af bestemmelsens 2. pkt., fremgår det, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Indkomstårene 2005-2007

Fristen for at sende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2005-2007 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb den 1. maj i henholdsvis 2009, 2010 og 2011.

SKAT sendte første forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2007 til klageren den 14. november 2011, og fristen er derfor overskredet. SKAT kunne derfor alene ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2007, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Henset til at klageren ikke har oplyst SKAT om de store indsætninger og hævninger i øvrigt på klagerens private bankkonti, der var forbundet med klagerens handel med ure, at handlerne havde et betydeligt større omfang end de handler, der var selvangivet over erhvervskontoen, og at den private handel med ure var identisk med den erhvervsmæssige handel med ure, finder Landsskatteretten, at klageren ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at skatteansættelsen blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag, og at SKAT derfor har været berettiget til at gennemføre en skatteansættelse ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der blev den 3. oktober 2011 afholdt møde mellem klageren og SKAT, og efterfølgende modtog SKAT yderligere materiale fra klageren.

Idet SKAT anses for at have fået fornøden kundskab om sagens forhold den 3. oktober 2011, anses 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., for at løbe fra dette tidspunkt. Det første forslag til afgørelse blev udsendt den 14. november 2011, og fristen er derfor overholdt.

Den 20. december 2011 og 23. april 2012 afleverede klageren yderligere materiale til sagen til SKAT, og SKAT udsendte som følge heraf nyt forslag til afgørelse den 16. juli 2012, hvor forhøjelsen for indkomstårene 2005-2007 blev nedsat i forhold til første forslag til afgørelse af 14. november 2011. SKAT traf derefter afgørelse i sagen den 12. oktober 2012, hvor forhøjelsen i indkomståret 2006 blev yderligere nedsat.

Fristen på 3 måneder, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal regnes fra udsendelsen af SKATs forslag til afgørelse den 14. november 2011. Fristen for udsendelse af afgørelse var derfor den 14. februar 2012. Da SKAT først traf afgørelse den 12. oktober 2012, er 3-måneders fristen overskredet.

Det forhold, at klageren mødte op hos SKAT den 20. december 2011 med yderligere materiale, kan ikke i sig selv medføre fristforlængelse. Sagen lå stille frem til 23. april 2012, hvor klageren igen mødte op med yderligere materiale. Der foreligger ingen oplysninger om, at SKAT og klageren indgik en aftale om fristforlængelse i den mellemliggende periode.

Landsskatteretten finder derfor, at SKATs afgørelse vedrørende den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2005-2007 er ugyldig, og skatteankenævnets afgørelse ændres derfor.

Indkomståret 2008

SKAT sendte første forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 til klageren den 14. november 2011 og traf endelig afgørelse vedrørende skatteansættelsen for det pågældende indkomstår den 12. oktober 2012.

Fristen for at sende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for indkomståret 2008 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb den 1. maj 2012, mens fristen for at ændre skatteansættelsen for det pågældende indkomstår udløb den 1. august 2012.

SKATs forslag til afgørelse af 14. november 2011 for indkomståret 2008 blev udsendt inden for fristen den 1. maj 2012. Fristen for SKAT til at ændre klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, var derimod overskredet for indkomståret 2008, idet SKAT først traf afgørelse den 12. oktober 2012.

Det forhold, at klageren både den 20. december 2011 og den 23. april 2012 indsendte yderligere materiale til SKAT, kan ikke medføre et andet resultat. Der ses ikke at være anmodet om fristforlængelse fra klagerens side, og der foreligger desuden ikke oplysninger, der medfører, at SKAT ikke havde grund til at træffe afgørelse senest den 1. august 2012 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten finder derfor, at SKATs afgørelse vedrørende den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2008 er ugyldig, og skatteankenævnets afgørelse ændres derfor.

Indkomstårene 2009-2010

Fristen for at sende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for indkomstårene 2009-2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb den 1. maj i henholdsvis 2013 og 2014, mens fristen for at ændre skatteansættelsen for de pågældende indkomstår udløb den 1. august i henholdsvis 2013 og 2014.

SKAT sendte første forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 til klageren den 14. november 2011. Den 16. juli 2016 sendte SKAT et nyt forslag vedrørende indkomstårene 2009 og 2010, og den 12. oktober 2012 traf SKAT afgørelse vedrørende indkomstårene 2009 og 2010.

Da fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for udsendelse af forslag til afgørelse samt selve afgørelsen for indkomstårene 2009 og 2010 er overholdt, har SKAT været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010.

SKATs afgørelse anses derfor for gyldigt foretaget for disse indkomstår.

Skatteansættelse for indkomstårene 2009-2010

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/ [person1], blev den 1. november 2006 registreret med cvr-nr. [...1]. Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed med salg af armbåndsure. Virksomheden blev afmeldt igen pr. 31. december 2012.

Klageren har selvangivet nedenstående regnskabstal for indkomstårene 2007-2010:

Ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale har SKAT konstateret, at klageren havde orden i regnskabsmaterialet. Klageren havde endvidere foretaget lagerforskydninger primo/ultimo. Pengestrømmen her blev foretaget på en separat bankkonto, som var oprettet specielt til virksomheden.

SKAT har endvidere konstateret, at klageren har foretaget indsætninger på 2 øvrige bankkonti på i alt 18.466.815,07 kr. inklusiv moms i perioden 1. januar 2005-31. december 2010. Indsætningerne på disse konti vedrørte også salg af ure, men er ikke medtaget i klagerens regnskaber.

Under sagens ligningsmæssige behandling fremkom klageren løbende med købsbilag. SKAT har herefter godkendt fradrag for udgifter til køb af ure m.v. med i alt 18.070.025,24 kr. inklusiv moms.

Klageren har oplyst, at handlerne, der fremgår af erhvervskontoen, vedrørte handler, hvor klageren har haft avance på urene.

Handlerne i eget privat regi er ikke dokumenteret i form af bilag. SKAT har opgjort handlerne ud fra indsætninger og hævninger på klagerens 2 bankkonti. Vedrørende de kontante hævninger på bankkontiene har klageren efterfølgende fremskaffet dokumentation for, at der var tale om køb af ure. I SKATs opgørelse er der ikke taget hensyn til salg, hvor klageren har modtaget betalinger kontant og ikke har indsat pengene på sine bankkonti.

SKAT har opgjort virksomhedens yderligere omsætning, udgifter, købsmoms og salgsmoms for årene 2005-2010 til følgende:

Klagerens repræsentant har overfor SKAT oplyst, at klageren igennem en årrække har beskæftiget sig som ekspedient i nedenstående forretninger:

Det er oplyst, at klageren hverken har uddannelse eller haft beskæftiget sig professionelt med køb og salg af armbåndsure.

SKAT traf den 12. oktober 2012 afgørelse for indkomstårene 2005-2010, hvormed SKAT forhøjede klagerens yderligere indkomst med henholdsvis 93.438 kr., 151.165 kr., 64.276 kr., 275.740 kr., 88.801 kr. og 84.583 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt følgende bilag:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens yderligere indkomst ved salg af ure for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 88.801 kr. og 84.583 kr.

Virksomhedens overskud for indkomstårene 2009 og 2010 udgør derfor henholdsvis 111.821 kr. og 102.883 kr. ekskl. moms.

Skatteankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Skatteankenævnet bemærker, at klagers advokat oplyser i sin klage af 8. januar 2013, at klageren på intet tidspunkt har haft nogen som helst form for uddannelse eller professionel virke inden for køb/salg af armbåndsure. Klageren har derimod haft en særdeles personlig interesse i armbåndsure og har til eget brug købt og solgt en række ure igennem årene. Handlerne er foregået på privat basis og ikke i virksomhedsregi.

Klagerens advokat nævner, at der også har været diverse udgifter i forbindelse med indkøb af ure. Ligeledes oplyser klagerens advokat, at der kun har været tale om få enkelte handler fordelt over en meget lang periode, som alene har haft afsæt i en interesse hos klageren i armbåndsure og det bestrides på det grundlag, at der har været en sådan intensitet, at der kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der har derimod været tale om skattefri formueforskydning undtaget af regnskabs- og momspligt.

Skatteankenævnet mener ikke, at der kun har været tale om få handler i perioden 2005 til 2010. Handlerne, som klageren har foretaget i ”privat regi”, overstiger betydelig de handler, som klageren har foretaget i virksomhedsregi, både i antal og beløbsmæssig. Skatteankenævnet mener også, at handlerne i ”privat regi” har været foretaget i en længere periode og har så nær tilknytning til klagerens virksomhed [virksomhed1], at der ikke kan være tale om skattefri formueforskydninger undtaget af regnskabs- og momspligt.

Det er på den baggrund samlet skatteankenævnets opfattelse, at salget af ure via de 2 private konti i ”privat regi” er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, ved at også den del af salgene i hele perioden har været en del af klagers næringsaktiver i hans erhvervsmæssige virksomhed.

Skatteankenævnet har stadfæstet, at alle klagers indtægter ved salg af ure er skattepligtige.

(...)

Skatteankenævnet finder på det foreliggende, og ud fra SKATs oplysninger og den foreliggende dokumentation, at kunne tiltræde SKATs opgørelser af et yderligere overskud af virksomhed ud fra deres opgørelse over indsætninger og hævninger på klagers 2 private bankkonti som nærmere er specificeret i bilag 4 og 5 samt i de supplerende oplysninger i bilag 7.

(...)

Skatteankenævnet bemærker, at der ikke efter udsendelse af ankenævnets forslag er fremkommet yderligere dokumentation og nye opgørelser fra klager.

Skatteankenævnet har dog ændret SKATs afgørelse for året 2006, idet det af SKATs afgørelse fremgår, at det yderligere overskud af virksomhed er opgjort til 151.165 kr.. Dette medfører et nyt overskud af virksomhed for dette år på 148.945 kr.

Skatteankenævnet har ud fra det foreliggende nedsat ansættelsen af det yderligere overskud af virksomhed for året 2006 fra 154.485 kr. til 148.945 kr.

Skatteankenævnet har ud fra det foreliggende stadfæstet ansættelsen af det yderligere overskud af virksomhed for årene 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomstårene 2009 og 2010 nedsættes til 0 kr.

Der henvises i det hele til de for skatteankenævnet fremførte påstande. Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår følgende:

”(...)

Det bemærkes, at klager på intet tidspunkt haft nogen som helst form for uddannelse eller professionel virke inden for køb/salg af armbåndsure.

Klager har i derimod igennem årene haft en særdeles personlig interesse i armbåndsure, og har i forbindelse hermed til eget private brug købt og solgt en række ure igennem årene.

Det oplyses, at i henseende til SKATs afgørelse af 12. oktober 2012 er det klagers opfattelse, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for, at der foruden de salg, der har fundet sted, naturligvis tillige har været tale om indkøb.

Det oplyses, at det er væsentligt at holde sig for øje, at klager har afholdt en lang række udgifter i forbindelse med indkøb af ure, som han så siden har videresolgt igen.

Disse køb og salg er stedse foregået på privat basis og ikke i virksomhedsregi.

Det oplyses videre, at til klagers indkomst frem til år 2008 er der blevet overført 3.000 kr. og videre fra 2008 blev dette beløb nedsat til 1.200 kr. om måneden. Klager har udover de nævnte konti tillige været i besiddelse af en boligkredit i [finans1] konto nr. [...68], hvori der var en trækningsret op til 120.000 kr.

Det oplyses, at klager i [virksomhed6] den 4. juni 2009 købte et ur (bilag 1). Beløbet er på 50.026,50 kr. Dette køb blev finansieret via køb over Eurocard. Beløbet blev trukket på klagers konto (bilag 4) den 1. juli 2009.

Baggrunden for at dette nævnes skyldes, at SKAT ikke har fundet, at der var dokumentation for køb af dette ur, idet man fra SKATs side ikke har kunnet finde et bilag, hvorfra man kunne se, at beløbet var blevet trukket fra klagers konto. Der henvises til bilag 4 og det kan nu konstateres, at denne dokumentation er til stede. Uret er videresolgt, jf. bilag 3.

(...)

Når der således tages højde for de indkøb, der har været foretaget igennem perioden sammenholdt med de videresalgspriser, der rent faktisk er opnået fra klagers klients side, vil man kunne se, at der på ingen som helst måde har været tale om, at der har været ført virksomhed på en sådan måde, at man kan betragte det som værende erhvervsmæssigt.

Der er tale om få enkelte handler fordelt over en meget lang periode, der alene har afsæt i en interesse hos min klient i armbåndsure.

Primært bestrides det, at der har været en sådan intensitet, at der kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Det gøres endvidere gældende, at der ej heller er tale om en indtægtsgivende hobbyvirksomhed, idet det af det ovenstående materiale og tidligere fremsendte materiale med al tydelighed fremgår, at der på intet tidspunkt har været generet et overskud på nogen af de ure, der er blevet køb og solgt af klager, idet dette stort set undtagelsesfrit er sket med underskud.

Det bestrides derfor, at der er tale om en sådan form for virksomhed, at den omfattes af reglerne om pligtmæssigt regnskab, herunder momspligt m.v., ligesom det bestrides, at der foreligger et egentligt indtægtsgrundlag at foretage beskatning på.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der er tale om skattefri formueforskydninger undtaget af regnskabs- og momspligt.

Sekundært henvises der til klagers skrivelse af 10. oktober 2012 til SKAT, hvor det bemærkes og gøres gældende, at der fra SKATs egne beregninger foreligger væsentlige fejl i sammenlægningerne til skade for klager og henviser i øvrigt til det tidligere fremsendte materiale.

Klager bemærker således særligt, at SKAT i brev af 14. oktober 2011 kommer frem til et skattepligtigt beløb på 1.471.000,00 kr. og reducerer dette beløb i brev af 16. juli 2012 til 784.000,00 kr., hvilket står i kontrast med de fremsendte købs- og salgskvitteringer. Det forekommer derfor ikke forståeligt, at der fra SKATs side kan fremkomme købsbeløb på i alt kr. 784.000,00 kr., når der for perioden foreligger kvitteringer for langt over 1. mio. kr.

Hertil kommer, at der fra SKATs side fejlagtigt på ny er tillagt 85.000,00 kr. for år 2010.”

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant desuden fremsat følgende bemærkninger:

”(...)

Som nye bilag vedlægger jeg kopi af kvittering fra min klients mor om, at hun til min klient har overført som gave stor kr. 45.000,00 den 15. februar 2008, udskrift af 17. juni 2009 fra Eurocard, der dokumenterer min klients køb af 1 stk. ur, jf. tidligere fremlagt dokumentation.

(...)

Endelig vedlægges kopi af kvittering af 12. december 2013, hvorefter [navngiven person] kvitterer for, at han hos min klient har købt 1 stk. brugt Rolex Daytona for kr. 50.000,00 og [navngiven person] bekræftelse på, at han har overført kr. 30.000,00 til min klient med bekræftelse på, at beløbet er tilbagebetalt, da uret ikke fremkom.

(...)”

På mødet mellem klageren, hans repræsentant og skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte repræsentanten, at det er vigtigt, at der tages hensyn til anskaffelsessummerne, idet slutresultatet ellers vil være forkert. Særligt ved salg af Rolexure har der været betydelige anskaffelsessummer.

Det blev desuden oplyst, at klageren var med i et netværk af ”urnørder”, der fortrinsvis handlede med hinanden, og som delte interessen for Rolexure. Klageren havde sjældent et ur i mere end nogle måneder, og han gik med uret, indtil det blev solgt videre.

Det blev yderligere forklaret, at mange handler foregik kontant og ved personligt møde mellem køber og sælger. Uret blev afleveret til køberen sammen med den originale boks og kvitteringen for køberens oprindelige købesum, som dokumentation for, at uret ikke var stjålet. Herefter blev pengene afleveret kontant i en kuvert.

Herudover oplyste klageren, at han havde modtaget 45.000 kr. i gave af sin moder i indkomståret 2009, da hans søster havde modtaget samme beløb og havde haft brug for pengene.

Efter mødet med Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant yderligere oplyst følgende:

”(...)

Indledningsvist bemærkes, at der i referatet af vores møde den 10. oktober d.å. står anført, at min klient i gave fra sin mor fik kr. 45.000,00. Beløbet er rettelig kr. 47.000,00.

I henseende til min klients køb af ur i [virksomhed6], jf. den kvitteringsgenpart der er fremsendt til Dem, men ikke i særlig læsbar stand, vedlægger jeg for god ordens skyld den originale kvittering, som min klient er i besiddelse af.

Jeg vedlægger endvidere det værdibevis, min klient fik i forbindelse med hans køb af det pågældende ur fra [virksomhed6] af 4. juni 2009.

I henseende til sidste side af den oversigt over køb og salg af ure, der foreligger i sagskomplekset, var vi enige om, at der skulle udarbejdes en korrigeret liste.

Jeg bemærker i relation hertil, at listen herefter fremtræder således, idet jeg vedlægger kopi af kontoudtogene, hvoraf bevægelserne fremgår.

Kontonr. [...57]:

Fra kontoudskrift af 31. maj 2010: Køb af 1 stk. brugt ur den 10. maj 2010 for kr. 31.000,00. Solgt til [navngiven person] den 26. maj 2010 for kr. 30.000,00.

Fra kontoudskrift af 30. juni 2010: Køb af 1 stk. brugt Rolex den 2. juni 2010 ved 2 hævninger af hver kr. 15.000,00, i alt kr. 30.000,00. Solgt den 6. juni 2010 til [navngiven person] for kr. 34.000,00.

Fra kontoudskrift af 30. september 2010: Køb af 1 stk. Rolex Submariner via Eurocard den 1. september 2010 for kr. 32.819,31. Solgt den 1. november 2010 for kr. 35.000,00.

Fra kontoudskrift af 30. november 2010: Køb af 1 stk. brugt Rolex den 11. november 2010 for kr. 30.500,00. Solgt den 19. november 2010 til [navngiven person] for kr. 28.700,00.

Fra kontoudskrift af 30. november 2010: Køb af 1 stk. brugt ur for kr. 50.000,00 den 16. november 2010. Solgt med a conto betaling den 17. december 2010 for kr. 30.000,00 og yderligere kr. 20.000,00 den 27. december 2010, eller i alt kr. 50.000,00.

Fra kontoudskrift af 30. november 2010: Køb af 1 stk. brugt ur købt af [navngiven person] den 17. november 2010 for kr. 41.000,00. Solgt samme dato til [navngiven person] for kr. 43.300,00.

Som ovenfor omtalt vedlægger jeg kopi af de berørte kontoudtog, ligesom jeg vedlægger kopi af værdikvittering fra [virksomhed6]s Juvel & Ure afdeling og endelig i original kvittering relaterende sig til sidstnævnte værdibevis.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren i indkomstårene 2009 og 2010 har drevet virksomhed med handel med armbåndsure. Årlige omsætninger i den størrelsesorden, som klagerens virksomhed har haft, kan ikke anses for foretaget i privat regi.

Virksomhedens overskud for indkomstårene 2009 og 2010 er opgjort til henholdsvis 111.821 kr. og 102.883 kr. ekskl. moms ud fra konkrete indsætninger og hævninger på klagerens to konti.

Den fremlagte erklæring fra klagerens mor om, at hun har ydet sin søn en gave på 45.000 kr. i indkomståret 2009, kan ikke tillægges særlig værdi som dokumentation for pengestrømmen, idet erklæringen ikke er dateret og først er fremkommet i forbindelse med klagesagen.

Den fremlagte kvittering af 4. juni 2009 vedrørende køb af et armbåndsur i [virksomhed6] kan - sammenholdt med det fremlagte værdibevis udstedt af [virksomhed6] samme dato - anses at dokumentere et fradragsberettiget køb på 40.500 kr. inkl. moms på 8.100 kr. i indkomståret 2009

Landsskatteretten nedsætter herefter skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2009 med 32.400 kr. ekskl. moms, hvorefter overskud af virksomhed for indkomståret 2009 udgør 79.421 kr., og stadfæster ansættelsen for indkomståret 2010, hvor overskud af virksomhed udgør 102.883 kr.