Kendelse af 09-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-12-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr nr. [...1], herefter Selskabet. Selskabet ejer hotelejerlejlighed nr. 36 i Hotel [x1] (ejd.nr. [...], [adresse1], [by1]).

Ejerlejligheden er på 47 m2 og er anskaffet af selskabet i 2009 for 325.000 kr. Ejerlejligheden er pr. 1.10.2009 vurderet til 290.000 kr. og pr. 1.10.2010 vurderet til 280.000 kr.

Ifølge § 3 i den tinglyste deklaration vedrørende lejlighederne i [x1] har ejerne af hotel­lejlighederne pligt til at lade ejerlejlighederne udleje af samejet af centerbygningen. Det fremgår heraf, at den enkelte ejer af en hotelejerlejlighed er berettiget til, at bebo sin lejlighed i perioder på maksimal 2 uger i sommersæsonen, 3 uger i forårssæsonen og 3 uger i efterårssæsonen. Det fremgår videre, at ejeren inden for disse perioder er berettiget til uden at modtage betaling herfor, at lade andre bebo ejerlejligheden på samme vilkår som er gældende for hans eget ophold.

For 2010 har belægningsprocenten på [x1] været 27,02 % svarende til 14 ugers udlejning og for 2011 har den været 28, 11 % svarende til 15 ugers udlejning.

For en nærmere beskrivelse af [x1] og dets lejlighedstyper og drift, kan henvises til www.[x1].dk

Det fremgår bl.a.: (under lejligheder til salg):

"Der er på nuværende tidspunkt enkelte lejligheder til salg på [x1].

1 af disse med direkte udsigt over klitterne og havet fra stue/terrasse.

Lejlighederne overtages ny renoverede med nyt gulv, nyt køkken inkl. opvaskemaskine og nye møbler.

(tidligere stod:

Når ejer ikke disponerer over lejligheden, vil den indgå i hoteludlejningen. Indtægten herfra går til driften af [x1], vedligeholdelse af bygningerne og lejlighederne samt nyanskaffelser.)

(Nu står:

Ejer er forpligtet til at lade lejligheden indgå i helårlig hoteldrift.)

Altså ingen udgift for ejer, i den periode lejligheden ikke anvendes af ejer selv.

[x1] har en fælles formue i bygninger m.v. på ca. DKK 3 millioner, hvilket betyder at den enkelte ejer har en andel heraf på ca. DKK 45.000,00.

Jeg står til rådighed for yderligere oplysninger og spørgsmål.

Henvendelse til: Tlf. [...] eller e-mail: [...@...dk]

Med venlig hilsen

[person1]

Formand Ejerforeningen [...]

Udover ovennævnte er der lejligheder til salg i den selvstændige "Ejerforening [...]" - alle lejligheder er af type 1:"

Af referat fra generalforsamling i 2009 fremgår:

”I princippet skal [x1] være ejernes sted.

Vi kan se, at de lejligheder, som virksomheder har, bliver brugt meget.

Er det ledig kapacitet kan ejere altid få en lejlighed. Også ejernes familie og venner kan bruge lejligheden på ejer vilkår.

Man ringer til [x1] og booker en ejer reservation, som regel kan man få sin egen lejlighed. Hvis det ikke er ejeren selv, der skal benytte lejligheden, meddeler ejeren ved bookningen, hvem der kommer. Afregning for brug af lejligheden sker direkte til ejeren via de kvartalsvise opkrævninger. Brugeren betaler direkte til ejeren.”

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Klager har haft møde med nævnet, jf. ovenfor under pkt. 4.

Klager er direktør og hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet), som ejer en hotellejlighed i [x1].

Lejligheden indgår i den fællesudlejning som administreres af ejerforeningen Hotel [x1]. Ejerne af lejlighederne har ifølge vedtægterne ret til at bruge lejlighederne i nærmere beskrevet omfang. Det fremgår videre af generalforsamlingsreferat, at ejerne kan bruge lejligheden, når de ikke er udlejet. Det fremgår videre af vedtægterne, at lejeindtægter fra hotellejlighederne fordeles ligeligt mellem lejlighederne uanset uensartet udlejning.

Selskabet har ikke fraskrevet sig den fulde brugsret til lejligheden overfor administrator. Nævnet mener derfor ikke, at der kan sammenlignes med landsskatterettens afgørelse i SKM2010.859. Da selskabet ikke selv har gjort brug af brugsretten i selskabsøjemed, må brusretten således anses for at være tilgået klager, der som hovedaktionær, har bestemmende indflydelse i selskabet. Der kan henvises til Højesteretsdom i SKM2009.558, hvoraf også fremgår, at der er tale om rådighedsbeskatning. Det er således ikke afgørende i hvilket omfang klageren rent faktisk har gjort brug af lejligheden.

Selskabet ses i øvrigt ikke, at have som formål at drive virksomhed med udlejning af hotellejligheder eller investeringer i samme, hvorfor nævnet heller ikke finder, at der kan lægges vægt på landsskatterettens afgørelse i SKM2009.459.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5 er der en formodningsregel om, at en hovedaktionær, som for stillet sommerbolig til rådighed af sit eget selskab har den til rådighed hele året. Som det fremgår af ligningsvejledningen 2010 A.B.1.9.6 dækker udtrykket sommerbolig over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende. I SKM2004.463.LR har Ligningsrådet således udtalt, at personale, der får stillet en erhvervslejlighed til rådighed til private formål af kortere varighed, skal beskattes efter reglerne om beskatning af fri sommerbolig.

Klagers bemærkning om, at det er en hotellejlighed og ikke en ferielejlighed har således ikke betydning, jf. herved også Højesteretsdom i SKM2009.558.

I det omfang lejligheden ikke har været udlejet må lejligheden således anses for at have stået til rådighed for klager, jf. ligningslovens § 16, stk. 5 og Højesteretsdom i SKM2009.558.

Nævnet finder således, at den af SKAT trufne afgørelse, hvorefter værdi af fri sommerbolig er beregnet for det antal uger, hvor lejligheden ikke har været udlejet, er korrekt.

Hvad angår klagers bemærkning om, at der kun skal ske beskatning i de reelle rådighedsperioder bemærker nævnet, at de reelle rådighedsperioder svarer til de af SKAT beregnede, da lejeindtægterne fordeles ligeligt mellem lejlighederne uanset uensartet udlejning. Såfremt klager har haft egenbetaling ved brug af lejligheden, kan der ske fradrag herfor mod dokumentation. En sådan dokumentation er ikke fremlagt.

Nævnet stadfæster således ansættelsen.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri sommerbolig.

Repræsentanten har herfor anført:

”Vi ønsker i den forbindelse at fremhæve, at anskaffelsen af hotellejligheden er foretaget i regi af [person2]s holdingselskab som en investering, der kunne kaste mere af sig end en anbringelse i værdipapirer og/ eller bankindestående. Det ville han aldrig have gjort med en ferielejlighed, og det præcis for at undgå den situation, han nu står i - i forhold til Skat. For som han siger: "jeg har jo et sommerhus i forvejen". Dette sommerhus anvendes i stort omfang af [person2] selv, så der er ingen udlejning af sommerhuset.

Vi ønsker også at fremhæve, at hotellejligheden reelt ikke er til rådighed i det omfang der omtales i "formodningsreglen". Det er administrationen af "[x1]", der har rådigheden - ikke den enkelte ejer af hotellejligheden. Bemærk i øvrigt de mange restriktioner for egen rådighed, der er nævnt i sagsfremstillingen, hvilket Skatteankenævnet tydeligvis ikke har tillagt vægt i forhold til Højesteretsdommen, hvortil der henvises.”

Repræsentanten har til styrelsens forslag bemærket:

”Vi kan ikke anerkende de teoretiske forhold Skatteankestyrelsen lægger til grund for deres indstilling til Landsskatteretten omkring hovedaktionærens rådighed over lejligheden.

Hovedaktionæren har jo f.eks. hverken nøgle til lejligheden eller indflydelse på indretningen. og han skal betale for eventuelle ophold på [x1]. hvor han end ikke uden videre kan benytte sin egen lejlighed. Hertil kommer yderligere forhold, vi ønsker at gøre rede for.

Skatteankestyrelse har noteret sig: "selskabet ses i øvrigt ikke. at have som formål at drive virksomhed med udlejning af hotellejligheder eller investeringer i samme, hvorfor nævnet heller ikke finder, at der kan lægges vægt på landsskatterettens afgørelse i SKM2009.459"

Selskabets formål er if. de gamle uændrede vedtægter fra 28. oktober 1998. "Selskabets formål er at drive handel og produktion og at være moderselskab for [virksomhed2] ApS, reg.nr. ApS [...]."

Selskabet [virksomhed1] ApS er et holdingselskab, hvor koncernens overskydende likviditet skal plejes bedst muligt. hvilket kan gøres udmærket og med en bredt favnet aktivitet, som er dækket af formuleringen i vedtægterne. Dette sker og er sket i praksis, hvor selskabet med købet af hotellejligheden har vurderet forrentningen ved udleje og forventet værdstigning som en bedre forrentning end hidtil realiseret ved investering i værdipapirer.

Vi finder, at Skatteankestyrelsens krævede/foreslåede formulering til en dækkende formåls­ paragraf til selskabets foretagne dispositioner er for snæver. Vi må derfor tilbagevise den nævnte begrundelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller en arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat hovedaktionær eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform som led i ansættelsesforholdet, som den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for, skal den ansatte hovedaktionær beskattes af værdien af boligen. Se ligningslovens § 16, stk. 5, som kan findes på www.retsinformation.dk. Den pågældende personkreds formodes som udgangspunkt at have boligen til rådighed hele året jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er denne skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.HR, hvor en eneanpartshaver blev beskattet af værdien af fri sommerbolig for en af hans selskab erhvervet hotellejlighed, uanset at han ikke faktisk havde benyttet lejligheden.

Klageren er hovedanpartshaver i Selskabet, og afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Selskabet, der ikke i øvrigt driver udlejningsvirksomhed, har erhvervet en hotellejlighed på vilkår, hvor ejeren er berettiget til at benytte lejligheden i begrænsede perioder eller lade andre på hans vegne tage ophold. Der er ikke givet afkald på retten til egen brug og eventuel betaling for benyttelse fritager ikke fra beskatningen jf. SKM2003.356.LR. Klageren anses herefter for at have haft rådighed over hotellejligheden, trods de foreliggende restriktioner. Det, at klageren privat ejer et sommerhus, ændrer ikke herved.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig beregnes på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret. Værdien udgør 0,5 % pr. uge i ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

Hvis en hovedaktionær bliver beskattet efter formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., har han eller hun mulighed for at få et nedslag i beskatningen, hvis andre råder over sommerhuset i perioder eller hovedaktionæren betaler arbejdsgiveren for rådighed over sommerhuset.

Beskatningsgrundlaget er reguleret med udlejning til anden side i forhold til belægningsprocenten, idet lejeindtægterne er fordelt ligeligt mellem lejlighederne. Der er således givet nedslag for andres råden over lejligheden. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for egenbetaling, der kan begrunde yderligere nedslag.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.